Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE
Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og Vejkontoret Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Tlf. 72 33 33 33 E-mail: hjoerring@hjoerring.dk
Skolevejsanalyse 3
4
Skolevejsanalyse INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 6 2 METODE 7 2.1 Analysens struktur 8 3 SAMLET 9 3.1 Transportmiddelvalg 9 3.2 Aktivitet efter skole 11 3.3 Brug af sikkerhedsudstyr 11 3.4 Mulighed for at gå eller cykle 13 4 BAGTERPSKOLEN FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 4.1 Transportmiddelvalg Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.2 Aktivitet efter skole Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.3 Brug af sikkerhedsudstyr Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.4 Mulighed for at gå eller cykle Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.5 Utryghed Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.6 Besigtigelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.7 Besigtigelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5
1 INDLEDNING Hjørring Kommune har med assistance fra Grontmij Carl Bro a/s som en del af kommunens trafiksikkerhedsarbejde gennemført en skolevejsanalyse på 27 skoler: Hundelev Centralskole, Løkken Centralskole, Vrensted Skole, Vrå Skole, Rakkeby Centralskole, Vrejlev Hæstrup Skole, Tårs Skole, Lendum Skole, Hørmested Skole, Lørslev Skole, Astrup Skole, Sindal Skole, Mosbjerg Skole, Bindslev Skole, Bjergby Mygdal Skole, Tornby Vidstrup Skole, Hirtshals Kommuneskole, Ulvkjærskolen, Horne Asdal Skole, Tversted Skole, Hjørring Ny 10, Muldbjergskolen, Bagterpskolen, Skallerup Skole, Lundergårdskolen, Højene Skole og Holmegårdskolen. Skolevejsanalysen er gennemført i perioden fra mandag den 7. september til fredag den 9. oktober 2009. Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsordning at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsordning. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. 6
Skolevejsanalyse 2 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist skulle hver elev angive deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter blev eleverne spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem. Derudover var der en række tillægsspørgsmål som f.eks. brug af cykelhjelm eller om eleven blev fulgt af en voksen. Efterfølgende skulle eleverne indtegne deres rute til og fra skole. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist blev hver elev bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen af utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem: Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Spørgeskemaundersøgelsen var tilrettelagt således, at alle elever havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. Det har således været op til de enkelte skoler at vurdere i hvilket omfang, de ville deltage i undersøgelsen. Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. 7
Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. På baggrund af spørgeskemaet og resultaterne af undersøgelse er det hensigten at der skal foretages besigtigelser ved hver skole, så en del af de utrygge lokaliteter i de kommende år kan indgå i kommunens prioritering af hvilke fysiske foranstaltninger, der udbedres. Her bør kontaktpersonerne på skolerne samt færdselslærerne deltage i besigtigelsen sammen med politiet og en repræsentant fra kommunen. 2.1 Analysens struktur I de følgende kapitler er hver skole behandlet for sig selv. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort for hver skoles nærområde. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 10. kl. 8
Skolevejsanalyse 3 SAMLET Der er i alt 6.827 elever fordelt på10 årgange fra og med 0. klasse til og med 9. klasse på de 27 deltagende skoler. Der har deltaget elever fra alle årgange, og den samlede svarprocent er på 54 %. For de enkelte årgange ligger svarprocenten imellem 44 % og 73 %, se tabel 1. Alle deltagende skoler i Hjørring Kommune Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse 624 318 51% 1. Klasse 671 419 62% 2. Klasse 602 322 53% 3. Klasse 627 455 73% 4. Klasse 710 376 53% 5. Klasse 670 412 61% 6. Klasse 636 377 59% 7. Klasse 695 381 55% 8. Klasse 663 364 55% 9. Klasse 675 294 44% 10. klasse 254 0 0% I alt 6827 3718 54% Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Der er en middelstor svarprocent både generelt og på tværs af klasserne med undtagelse af 10. klasse, som ikke har deltaget. Der er ikke stor forskel på svarprocenten hverken imellem de enkelte klassetrin eller imellem aldersgrupperne. Ud fra dette og antallet af deltagende elever vurderes resultatet til i middelstor grad at være repræsentativt for alle de deltagende skolers elever. 3.1 Transportmiddelvalg Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper samt destination fremgår af tabel 2 samt figur 1. Cyklen/knallert er det foretrukne transportmiddel og benyttes til knap halvdelen af alle ture i forbindelse med transport imellem hjem, skole og aktiviteter. Eleverne bliver kørt i bil på knap 1 ud af 4 ture og går på godt 1 ud af 5 ture, mens de kører med bus/tog på 1 ud af 10 ture. Hermed er eleverne selvtransporterende på 67 % af turene. 9
Transportmiddelvalg Aldersgruppe Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil I alt Til skole 0. 3. klasse 270 18% 388 26% 120 8% 736 49% 1514 100% 4. 6. klasse 148 13% 721 62% 122 10% 174 15% 1165 100% 7. 10. klasse 141 14% 634 61% 155 15% 109 10% 1039 100% Samlet 559 15% 1743 47% 397 11% 1019 27% 3718 100% Til aktivitet 0. 3. klasse 709 78% 83 9% 33 4% 89 10% 914 100% 4. 6. klasse 100 23% 258 58% 33 7% 53 12% 444 100% 7. 10. klasse 54 17% 211 66% 22 7% 31 10% 318 100% Samlet 863 51% 552 33% 88 5% 173 10% 1676 100% Til hjem 0. 3. klasse 301 20% 400 26% 121 8% 692 46% 1514 100% 4. 6. klasse 168 14% 733 63% 144 12% 120 10% 1165 100% 7. 10. klasse 154 15% 653 63% 162 16% 70 7% 1039 100% Samlet 623 17% 1786 48% 427 11% 882 24% 3718 100% Samlet 0. 3. klasse 1280 32% 871 22% 274 7% 1517 38% 3942 100% 4. 6. klasse 416 15% 1712 62% 299 11% 347 13% 2774 100% 7. 10. klasse 349 15% 1498 63% 339 14% 210 9% 2396 100% Samlet 2045 22% 4081 45% 912 10% 2074 23% 9112 100% Tabel 2 Transportmiddelvalg 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Til skole Til aktivitet Til hjem Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil Figur 1 Transportmiddelvalg Det fremgår af tabellen og figuren, at transportmiddelvalget er stort set ens på vej til skole og på vej hjem fra skole eller aktivitet. Omkring halvdelen af turene fra skole til aktivitet foretages til fods, mens det foretrukne transportmiddel til og fra skole er cyklen/knallerten. 10
Skolevejsanalyse 3.2 Aktivitet efter skole Elevernes aktiviteter efter skole fordelt på aldersgrupper fremgår af figur 2. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 10. klasse Direkte hjem Besøge en kammerat På fritidshjem Sport eller fritidsaktivitet Figur 2 Aktiviteter efter skole Blandt de yngste elever er der ca. lige mange, der tager direkte hjem eller på fritidshjem, mens de mellemste og de ældste elever hovedsageligt tager direkte hjem. For alle aldersgrupper er der en mindre del, der besøger en kammerat eller tager til sport eller fritidsaktiviteter efter skole. 3.3 Brug af sikkerhedsudstyr Brugen af cykelhjelm fordelt på aldersgruppe og destination fremgår af figur 3. 11
100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Til skole Til aktivitet Til hjem 0. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 10. klasse Figur 3 Brug af cykelhjelm De yngste elever benytter hjelm på ca. 9 ud af 10 ture på cykel, mens de mellemste benytter på ca. 6 ud af 10 ture. De ældste benytter hjelm på 1-2 ud af 10 ture. Samlet set benytter eleverne cykelhjelm på 51 % af turene. Brugen af lys på cyklen fordelt på aldersgrupper og destination fremgår af figur 4. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Til skole Til aktivitet Til hjem 0. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 10. klasse Figur 4 Brug af lys på cyklen For alle aldersgrupper og for alle typer af ture ligger andelen af ture, hvor elever benytter lys på cyklen, på 8-9 ud af 10 ture. Samlet set har eleverne lys på cyklen på 88 % af turene, når der er mørkt. 12
Skolevejsanalyse 3.4 Mulighed for at gå eller cykle Andelen af elever, som kører i bus/tog eller bil, fordelt på aldersgrupper og transportmiddel fremgår af figur 5. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 10. klasse Samlet Bus/tog Bil I alt Figur 5 Mulighed for at gå eller cykle Det fremgår af figuren, at der blandt de yngste elever, som kører i bus/tog, er en lille andel af turene, hvor eleverne har mulighed for at gå eller cykle. I de øvrige tilfælde ligger andelen på ca. 5-6 ud af 10 ture Af de i alt 2.986 ture, som er angivet til at blive foretaget med bus/tog eller bil, har eleverne i 1.749 tilfælde angivet, at de har mulighed for at gå eller cykle i stedet. Det svarer til 59 % af turene. På figur 6 fremgår de angivne årsager til ikke at gå eller cykle for de elever, som ellers har mulighed for det. 13
750 700 650 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke lyst 0. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 10. klasse Mine forældre giver mig ikke lov Vejret er for dårligt Figur 6 Årsager til ikke at gå eller cykle, for de elever, som har mulighed for det For 2 ud af 5 af turene har eleverne angivet Andet som årsag, mens der for 1 ud af 7 af turene er angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti, Bilerne kører for hurtigt og Jeg føler mig utryg på vejen. For de resterende ture, svarende til knap halvdelen, har eleverne angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet eller trafikken, såsom Der er for langt og Jeg har ikke lyst. 14
Skolevejsanalyse 15
16