Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens



Relaterede dokumenter
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Neurorehabilitering: Kvalitetsforbedringer og udvidelse af sengepladser på Sydvestjysk Sygehus, Grindsted.

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den Tværsektorielle Grundaftale

KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark

De næste timer. Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne. Erfaringer fra puljeprojekter. Nationale anbefalinger

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Godkendt: August 2016

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade

Stratificering og graduerede tilbud i den hospitalsbaserede hjerneskaderehabilitering: Rammer og implementering

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE

Status på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region. V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012

Indenrigs- og sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K Att. Lone Vicki Pedersen Mail: Aarhus Kommune. Den 30.

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Bilag 24. Beslutningsgrundlag: Neurorehabilitering. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

2

Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

I N D S T I L L I N G S S K E M A

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

med erhvervet hjerneskade

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

TILPASNINGS- OG IMPLEMENTERINGSAFTALE

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

udmøntning af midler fra pulje til styrket genoptræning/rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

Midtvejs status juni 2016

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Workshop om SOSUassistenternes

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Historie Strukturreformen af 2007

Servicetjek på hjerneskadeområdet

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Marie Kruse

Specialiseret neurorehabilitering

Rigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?

SU8 Èn indgang på hjerneskadeområdet fagligt fyrtårn

BRUGERINDDRAGELSE INDDRAGELSE OG INDFLYDELSE PÅ EGET FORLØB

Hjerneskaderehabilitering kvalitet og økonomi i indsatsen

Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af et fælles redskab til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi

Dialogbaseret aftale mellem

Specialiseret vs. almen genoptræning

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Temadrøftelse genoptræning S&S-udvalget

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv

Specialområde Hjerneskade. Rehabiliteringen. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tlf.:

Det regionale projekt Bristede Drømme-Nyt håb - Status november 2013


Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

Status på forløbsprogrammer 2014

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Opbygning af sundhedsaftalen

Koordineret rehabilitering for hjerneskadede borgere på avanceret niveau.

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Hjerneskaderehabilitering i kommunalt regi i den midtjyske region

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Specialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Transkript:

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med

Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens ligger der bag de behandlingsprincipper vi bruger? Er vores organisering rigtig? Er kapaciteten tilstrækkelig?

Medicinsk teknologi-vurdering (MTV) Et redskab der bidrager til beslutningstagning på sundhedsområdet Systematisk vurdering af forudsætninger og konsekvenser Forskningsbaseret og anvendelsesorienteret vurdering af viden

International classifikation of function ICF (WHO) ICF

Fysiske og kognitive behandlingsmetoder

Fem antagelser om faktorer der fremmer rehabiliteringen Borgerorienteret tilgang Læringsstrategier Arbejde med målsætninger Strategier for transfer Tværfaglige indsatser

Patient og pårørende Hvordan opleves det at få en hjerneskade? brud, usikkerhed og tab forandret selvforståelse og identitet konsekvenser for hverdagslivet Ændrede livsbetingelser familien som ressource rollen i familien Oplevelse af rehabiliteringsindsatser fagprofessionelle deltagelsesaspektet job og beskæftigelse

Organisering og samfundsøkonomi Sammenhængende forløb; barrierer og muligheder Redskaber til organisering Hvad er de samlede omkostninger forbundet med hjerneskaderehabilitering? Hvad er omkostningerne ved forskellige typer af rehabiliteringsforløb? Hvad er den økonomiske gevinst ved hjerneskaderehabilitering?

http://www.sst.dk/publ/publ2011/bos/hjernetraume/forloebsprogramvoksnehjernetraume.pdf

Før strukturreformen 2007 271 kommuner 19.000 indbyggere 14 amter

Efter strukturreformen 2007 98 kommuner 55.000 indbyggere

5 regioner

Rehabilitering under indlæggelse Højtspecialiseret Regionalfunktion Hovedfunktion

Højtspecialiseret Meget svær kompleksitet. Meget omfattende højtspecialiseret udredning og behandling Individualiseret og meget betydelig rehabiliteringsindsats Rehabilitering med høj intensitet (døgnet rundt syv dage om ugen) Plejebehovet meget betydeligt Lang indlæggelsesvarighed (måneder) Regionalfunktion Middelsvær til svær kompleksitet Individuel rehab rettet mod primært fysiske, mentale, sansemæssige og sproglige funktionsnedsættelse Rehabiliteringsindsats med høj intensitet (primært dagtid, syv dage om ugen) Plejebehovet ofte betydeligt Lang indlæggelsestid (uger til få måneder) Hovedfunktion Let til moderat kompleksitet ofte med geriatrisk problemstilling Moderat og ofte standardiseret rehabiliteringsindsats primært rettet mod fysisk funktionsnedsættelse Plejebehov lille til betydelig Indlæggelsesvarighed kort (dage til få uger)

Hvor mange senge er der brug for?

Estimat i forhold til indlæggelsestid LPR 5-28 dage 29-59 dage > 60 dage Hovedfunktion Regionalfunktion Højtspecialiseret

Skøn over antal patienter med behov for hospitalsbaseret rehabilitering Ekstrapoleret fra vest-dk Landspatientregistret Højtspecialiseret 413 381 Regionalfunktion 630 + ca. 600 1.120 Hovedfunktion 12.196 I alt 13.697

En styrket rehabilitering af borgere med rehabilitering (Kommunernes Landsforening 2012) Alle borgere skal have adgang til specialiserede tilbud Økonomisk bæredygtighed Konsolidering af hjerneskadetilbud Koordinering på tværs af forvaltninger Standarder for kompetencer Inden for 1 uge kontaktet borgeren og give en plan for genoptræning Ensartet udredningsmetode (Voksenudredningsmetode) Klare og tilgængelige visitationsretningslinjer VISO bruges aktivt Dokumentation af indsats

Hvad sker der i de kommende år? Kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen Hospital og kommune Uddannelse 150 mio kr. 2011 (kommunerne) Unge 100 mio kr. 2012. Nye initiativer (regionerne)