MLF 00604 Søndergade 27, Sakskøbing Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af bebyggelsesspor og håndværksaktivitet fra 16-1700-tallet Udført af Thit Birk Petersen for Maj 2012 Museets J.nr.: MLF 00604 KUS j. nr.: 2012.7.24.02/MLF-0007 Stednavn: Søndergade 27, Sakskøbing Stednr.: 070616 SB. nr.: 43 Ejerlav: Sakskøbing Bygrunde Matrikel nr.: 100f mfl. Sogn: Sakskøbing sogn Herred: Musse herred Kommune: Guldborgsund Kommune Amt: Tidligere Maribo Amt Sakskøbing anno 1677
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Opsamling... 6 Resultaternes betydning for området... 7 Kort over området... 7 Tidstavle... 8 Litteraturliste... 9 2
Indledning Forud for udvidelsen af Super-Brugsen i Sakskøbing foretog i maj 2012 en arkæologisk overvågning af anlægsarbejdet. Overvågningen blev foretaget, fordi matriklen er beliggende inden for det kulturarvsareal, som udgør Sakskøbings middelalderlige bykerne, hvor der tidligere er blevet gjort fund fra både middelalder og nyere tid, blandt andet en stensat kælder placeret på genbogrunden, brønde og fundamenter fra huse. Byen nævnes desuden første gang i Valdemars Jordebog fra 1200-årerne, og byens historie indikerer, at området har været bebygget og udnyttet siden 1200- årerne. Undersøgelsens resultater Der blev registeret i alt 10 anlæg af arkæologisk interesse; en ovn, 6 gruber, 2 kulturlag samt et ukendt cirkelformet anlæg. Anlæggene kan på baggrund af genstandene dateres til 1600-1700-tallet. Herunder præsenteres de fundne fortidsminder lidt mere udførligt: Ovnen A1 bestod af et ca. 360 x 330 cm stort ovalt sort område, som i den ene ende omsluttede en ovn (ca. 180 x 160 cm). Ovnen var foret med sten i bunden og havde haft en lerkappe som top. Lerkappen var kun delvist bevaret og fremstod som en rødlig kant i den østlige del af ovnen. Der blev ikke fundet stolpespor omkring ovnen, hvorfor den formodentlig har stået frit uden overdækning. I den inderste del af ovnen, dvs. inden i stenforingen/lerkappen, blev der fundet keramik samt en større mængde slaggeklumper. Mængden af slaggen tyder på, at der er tale om en ovn anvendt i forbindelse med bearbejdning af jern. Prøver af slaggen er blevet analyseret og viser, at der hovedsageligt er tale om esseslagge, som er et affaldsprodukt fra smedning. Ovnen kan derfor meget vel have fundet anvendelse som en esse. Nogle af slaggeklumperne stammer muligvis fra en opkulning af jern, hvilket er en metode, hvor jernet opvarmet og tilføres kulstof, så der dannes stål. Dette antyder, at ovnen kan have haft flere funktioner. Ovnen har været trukket lidt tilbage på grunden. Denne placering er formodentlig blevet valgt, fordi brug af ovnen har været forbundet med stor brandfare. Det er formodentlig også derfor, at der ikke er fundet spor efter beboelseshuse. 3
Figur 1. Ovnen med stenforingen frilagt. Lerkappen ses til venstre i billedet. På balken ligger jernslagge, keramik og lidt knoglestykker. Alle genstandene stammer fra det inderste lag i ovnen. Udover slaggeklumper blev der også fundet en del keramik dateret til 16-1700- tallet. Keramikken viser en variation i køkkentøj og brugsgenstande fra perioden og består bl.a. af skår fra fade med kohornsbemaling(se figur 2), som er streger i hvid maling påført keramikken i mønstre. Malingen blev opbevaret i og påført ved hjælp af et udhulet kohorn, deraf navnet. Herudover blev der fundet skår fra fajancefade og ben fra stjertpotter, der fungerede som trebenede gryder sat direkte ind i ilden til f.eks. opvarmning af mælk, øl eller smørsmeltning (se figur 3). Figur 2. Keramik med kohornsbemaling. 4
Figur 3. Stjertpotte fra s samling Gruber Gruber er nedgravninger i jorden og har været brugt til mange forskellige ting. De bruges f.eks. til at fremskaffe ler til lerklining, til at lave mad i eller måske til bortskaffelse af affald. Formodentlig har de seks gruber, som er fundet her, været benyttet til at fremskaffe ler til ovnens lerkappe. Lerkappen har formentlig ofte skulle repareres og vedligeholdes, og man har formodentlig anvendt det materiale, der var lige ved hånden. Efterfølgende er gruberne formodentlig blevet anvendt som affaldsgruber, hvor man har bortskaffet affald fra området, hvorefter de er blevet sløjfet. Kulturlag På den sydvestlige del af anlægsarealet blev der fundet et stort mørkt fyldskifte, et såkaldt kulturlag (se forklaring figur 4). Ca. 2,5 meter nede fremkom 8 store sten, der nærmest lå i en cirkel. Der var dog ikke foretaget nedgravning omkring stenene, og de er tolkes derfor til at være en del af kulturlaget og ikke en selvstændig struktur. Kulturlagets funktion er ukendt, men der kan være tale om en form for brønd. 5
Figur 4. faktaboks om kulturlag Opsamling Forundersøgelsen har afsløret, at der på stedet har været smedeaktivitet i 1600-1700-tallet. Dette bekræftes af matrikelopgørelserne, som viser, at anlægsarealet har været beboet af smedemestre og grovsmede siden i hvert fald 1730 erne. Forundersøgelsen antyder, at smedeaktiviteten formodentlig kan føres længere tilbage. Gruberne og kulturlaget antyder i hvert fald, at der har fundet en kontinuerlig smedeaktivitet sted i en længere periode. Smede boede ofte i udkanten af byen, idet erhvervet var forbundet med meget stor brandfare. Dette passer fint med, at ovnen er placeret på en matrikel i udkanten af byen. Ligeledes kan det forklare, hvorfor der ikke er fundet rester efter huse, idet ovnen formodentlig er blevet placeret i sikker afstand fra sådanne. Eventuelle huse er formodentlig placeret tættere på Søndergade. 6
Resultaternes betydning for området Den udførte forundersøgelse har givet et lille om end væsentlig bidrag til Sakskøbings historie. For det første vidner de fundne fortidsminder om, at Sakskøbing har været beboet af smede formodentlig tidligere, end vi vidste. For det andet er en smedeovn et forholdsvist sjældent fund. Der kendes kun andre eksempler på samme type ovn i Jylland, hvor man også har haft en lokal udvinding af jern. Smedning var et eftertragtet erhverv, og efterspørgslen var stor. Den smedemester, der har beboet anlægsarealet, har formodentlig derfor været en populær herre. Forundersøgelsen har afsløret, at der på også mindre arealer i Sakskøbing er en meget stor risiko for at påtræffe fortidsminder fra bl.a. renæssance/nyere tid. Det vil derfor være relevant at følge fremtidige anlægsarbejder i byen, især omkring Søndergade, hvor der formodentlig må ligge en hustomt knyttet til den fundne smedeaktivitet. Kort over området Figur 6. Oversigtskort over det undersøgte område, samt det middelalderlige kulturarvsareal. 7
Tidstavle Tidsalder Periode År Nyere tid Nyere tid efter 1660 Renæssance Renæssance 1536-1660 Middelalder Senmiddelalder Højmiddelalder Tidlig middelalder 1066-1536 Vikingetid Jernalder Bronzealder Yngre stenalder (Neolitikum) Yngre vikingetid Ældre vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre Bronzealder Ældre Bronzealder Dolktid (Senneolitikum) Stridsøkse/Enkeltgravskultur (Mellemneolitikum B) Jættestue/Tragtbægerkultur (Mellemneolitikum A) Dyssetid/Tragtbægerkultur (Tidlig neolitikum) 793-1066 793 e.kr. 375 e.kr. 375 e.kr. 0 0 500 500 1100 1100 1700 1700 2350 2350 2800 2800 3300 Ældre stenalder (Mesolitikum Oldstenalder/istidsstenalder (Palæolitikum) Ertebøllekultur Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur (Allerød) Federmesserkultur (Allerød) Hamborgkultur (Bølling) Figur 7. Markering med gult angiver dateringen af de fundne aktivitetsspor 3300 3900 3900 5400 5400 6400 6400 9.000 9.000 10.500 10.500 11.000 11.000 12.000 12.000 12.800 8
Litteraturliste Fryd Johansen, J. & Lauritsen, L. P. 2006: Fra kongeby til lilleby. Glimt af 750 år i medgang og modgang. Udgivet af Fonden til Sakskøbings Historie Kristensen, I.K. 1999: Arkæologiske levn fra middelalderlig jernhåndtering i Vinderslev. I Klimp og kloder. Jern i middelalderens Danmark. Blicheregnens Museum Nielsen, N. Skautrup, P. & Engelstoft, P. (red). 1955: J.P. Trap Danmark, femte udgave. Maribo amt, bind IV, 3. G.E.G. Gads Forlag 1955 Pagh, L. 2011: Stålproduktion i Danmark i middelalderen. Og sammenhængen med den typologiske udvikling i danske middelaldersmedjers forme og funktioner 1000-1500. (kan findes på: http://www.institutioner.horsenskom.dk/horsensmuseum/arkaeologi/publikationer/~/medi a/institutioner/horsensmuseum/billeder%20%20%20ark%c3%a6ologi/2011/stlproduktionida nmarkrapporttilhjemmesidenpdf.ashx). 9