BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen
Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting)
Andelen af VE i Danmark Faktuelt produktion (energistatistik) Kilde: Energistyrelsen 2005
Produktion af VE i Danmark PJ 140 120 100 80 60 40 20 0 Varmepumper Biodiesel Vand, sol, geo Affald Biogas Træ Halm Vind 1980 1990 1995 2000 2001 2002 2003 2004 Kilde: Energistyrelsen 2005
Hvorfor biomasse til transport? Korrigerede CO2 emissioner 35 mio. tons CO 30 25 20 15 10 5 El og varme Transport 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 år Kilde: Energistyrelsen 2006
2 veje til bioenergi til transport Benzin og diesel i eksisterende infrastruktur Alternativer: biodiesel og bioethanol Naturgas i transportsektoren Alternativer: biogas Miljø-, klima- og erhvervspotentiale m.v. Samspil med øvrige sektorer/udfordringer Barrierer og potentialer
Bioethanol og biodiesel Kan indpasses i eksisterende infrastruktur Mindsker afhængigheden af olie Kan integreres i foderproduktionen (biprodukter) Bioethanol 1. generation Kommerciel teknologi 2. generation Umoden teknologi Biodiesel Vegetabilsk Kommerciel teknologi Animalsk Kommerciel teknologi
Drivhusgasudledning Figur 2 g CO2eq / km 200 150 100 50 1900 kr/ton Regeringen: Miljøregnskabet for dårligt 1100 kr/ton 900 kr/ton 0 Ethanol halm Ethanol hvede Benzin Biodiesel raps Diesel Kilder: Wells to wheels og Teknologirådet
Metan (biogas/naturgas) Mindre afhængighed af olie Kræver ny infrastruktur Naturgas kan fremme biogas Biogas skal opgraderes før anvendelse til transport Biogas kan produceres fra husdyrgødning, organisk affald, energiafgrøder m.v. Metan giver en meget ren forbrænding Biogas kan dække 20-25 pct. af brændstofforbruget til vejtransport PJ 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Potentiale 40 3,4 Forbrug 0 bi ogas
Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Fælles- og gårdanlæg 2003 Husdyrgødning 1.742.156 Organisk affald 450.708 Ialt 2.192.864 21 biogasfællesanlæg 60 gårdbiogasanlæg
Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab El og varme Sparer 90 kg CO 2 -ækv. pr. ton biomasse der afgasses 40 kr. pr tons CO 2 Transport 167 pct. reduktion 2-400 kr. pr. tons CO 2 kg CO2 ækv. pr. tons biomasse Drivhusgasreduktion 90 kg CO 2 -ækv./ ton biomasse 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 energisubst. metan lattergas I alt Kilder: FOI og Wells to wheels
Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab Genanvendelse af affald billigt alternativ for industri modtagegebyr højere gasproduktion nye typer animalske biprodukter biprod. fra biodiesel/ethanol energiafgrøder slet fra naturområder Affald fællesanlæg 2003 tons Mavetarmindh. m.m., slagteri 112.431 Fedt/flotationsslam, industri 54.827 Foderfabrikker 9.475 Fiskeindustri 34.660 Frugt og grønt 2.900 Bryggerier 505 Bagerier 2.318 Mejerier 23.628 Pektinindustrislam 4.120 Blegejord 20.896 Garverier 5.770 Medicinalindustri 30.646 Konc. fedtaffald (>60%) 2.018 Okkerslam vandværker 1.250 Andet industriaffald 9.785 Spildevandsslam 26.666 Husholdnings/madaffald 24.682 I alt 366.577
Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg 10 km Billigt Kyotoredskab Genanvendelse af affald Effektiv omfordeling af gylle Lastbiler frem for traktorer Glider jævnt over året Fremover evt. rørtransport
Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab Genanvendelse af affald Effektiv omfordeling af gylle Deklareret gødningsindhold Fri for ukrudt og patogener Kg/ton Total N: 5,0 NH4-N: 4,0 P: 0,9 K: 2,8
Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab Genanvendelse af affald Effektiv omfordeling af gylle Deklareret gødningsindhold Fri for ukrudt og patogener Mindre lugt ved udbringning Lettere at få afsat gyllen
Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab Genanvendelse af affald Effektiv omfordeling af gylle Deklareret gødningsindhold Fri for ukrudt og patogener Mindre lugt ved udbringning Lettere at få afsat gyllen 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 N-udnyttelse i vinterhvede Højere kvælstofudnyttelse Lavere udvaskningsrisiko kvæggylle svinegylle afgasset gylle væskefraktion Mulighed for separation
Biogas og gylleseparation Afgasset gylle Fiberfraktion Decanter Væskefraktion God gødning Alle miljøproblemer. - miljømæssigt og socialt 70 pct. P 15 pct. af volumen Biobrændsel/gødning? 80 pct. N Næsten kun ammonium Næsten handelsgødning
Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab Genanvendelse af affald Effektiv omfordeling af gylle Deklareret gødningsindhold Fri for ukrudt og patogener Mindre lugt ved udbringning Lettere at få afsat gyllen Højere kvælstofudnyttelse Lavere udvaskningsrisiko Mulighed for separation Eksport af biogasteknologi
Måbjerg Bioenergy Biogas og separationsanlæg Input 220 landbrug 450.000 tons gylle, energiafgrøder og organisk affald 25.000 dyreenheder 30 km radius Output MWh el varme biogas 35.796 29.971 fiberfrakt 11.304 39.729 I alt 47.100 69.700 husstande 11.000 4.600 Miljø og samfundseffekter Reduktion i forhold til nu kvælstof 416 tons (29 pct.) fosfor 508 tons (100 pct.) Lugtgener 80 pct. transport ton km 40 pct. Gødningsproduktion 770 tons konc. fosforgødn. Meromsætning i erhvervet 180 mill. kr. Merbeskæftigelse 490
Måbjerg Bioenergy Biogas og separationsanlæg Input 220 landbrug 450.000 tons gylle, energiafgrøder og organisk affald 25.000 dyreenheder 15 km radius Output MWh el varme biogas 35.796 29.971 fiberfrakt 11.304 39.729 I alt 47.100 69.700 husstande 11.000 4.600 Miljø og samfundseffekter Reduktion i forhold til nu kvælstof 416 tons (29 pct.) fosfor 508 tons (100 pct.) Lugtgener 80 pct. transport ton km 40 pct. Gødningsproduktion 770 tons konc. fosforgødn. Meromsætning i erhvervet 180 mill. kr. Merbeskæftigelse 490 Alternativ i Ringkøbing Amt 40 pct. reduktion af landbrugsproduktionen 2 mia. kr. mindre omsætning 5.500 færre beskæftigede
Perspektiver ved biogasudbygning Miljøbeskyttelse Effektivt og billigt klimainstrument Drikkevand og vandmiljø Lugtgener i lokalmiljø Beskæftigelse og teknologieksport Biogasteknologi m.v. 750 mia. kr. Husdyr- og fødevareproduktion
Hvor skal biogassen anvendes? Total stilstand i årevis Energistrategi 19. Januar: regeringen vil fremme biogas etablere 50 nye biogasanlæg før 2025 Decentral kraftvarme? Naturgasnettet? Transport?
Emissioner BiogasØresund 1. februar 2007 CNG gives superior overall emission performance VTT 2003
Det er bare at gå i gang Naturgas introduceres Biogas opgraderes og injiceres Beslutning: Vi VIL Benzin og dieselbaseret Bioethanol og biodiesel Skabe marked (afgifter/iblanding) Forskning og udvikling Optimerer CO 2 reduktion
Perspektiver ved bioethanol Strategi Start på korn m.v. Optimer halm IBUS, Maxifuel etc. Opnå Teknologisk videnopbygning Økonomisk, energi- og miljømæssig optimering Knækker CO 2 -kurven (korn 40-60%, halm ~90%), men dyrt Dækker minimum 20 pct. af forbrug før 2020 Eksport af enzymer (25-30% vækst p.a.) Teknologieksport
Perspektiver ved biogas Strategi Samspil med naturgas Opgradér biogas Ind i dedikerede flåder På sigt via naturgasnettet Opnå Knækker CO 2 kurven (biogas > 150 pct. reduktion) - billigt Reducerer andre emissioner Teknologisk optimering af opgradering Dækker min. 20 pct. af forbrug før 2020 Teknologieksport og fortsat fødevareproduktion
Konklusion Vi kan øge biogasproduktionen betydeligt Vil Folketinget åbne for biomasse til transport? Biogas godt alternativ til flydende biobrændstoffer Økonomisk og miljømæssigt Kræver opbygning af nye logistiksystemer Opgraderet biogas direkte eller med naturgas? Biogas til transport dyrere end kraftvarme Frigør biogassen fra bindinger til varmegrundlag Giver fleksibel afsætning (kraftvarme/transport)