Ordinær generalforsamling

Relaterede dokumenter
Ordinær generalforsamling

Vedtægter for EUD læsevejlederforeningen

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM

DLF for alle medlemmer

GENERALFORSAMLING: Beretning og regnskab, Mandag d. 20. november 2017, Kolding v. Kirsten Friis & Ulla Skytte, ROAL s Styregruppe

Vedtægter for Landsforeningen Skolens Venner samt lokalforeninger under Skolens Venner.

REFERAT AF DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 2013 I ANTIKKENS VENNER

Lørdag den 11. Marts, i Tersløse Sognegård, Holbergsvej 85, Tersløse. Dianalund Kl. 12:30-16:00 Dagsorden i følger lovene Mød op og...!

VEDTÆGTER FOR NÆSTVED LÆRERKREDS

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Samtidig har vi efter evne bistået med rådgivning til en række medlemmer, der har henvendt sig, samt deltaget som bisiddere i en række tilfælde.

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

VEDTÆGTER FOR ØHAVETS LÆRERKREDS Ærø Svendborg - Langeland

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune.

Kursustilbuddet i vognene er rettet mod elever på mellemtrinnet, primært elever fra 4. klasse.

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Vedtægter for Hvidovre Lærerforening

Beretning ved generalforsamlingen i Foreningen for tosprogede småbørns vilkår.

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

Læsevejlederen som ressourceperson

Curriculum Vitae: Kirsten Friis. Uddannelse. Ansættelser

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Kirkebjerg Vandværk I/S

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. 1 Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune.

Fjernes. Ændres til: At give kollegial sparring til

Mammen Friskole Mammen Byvej Bjerringbro Tlf

Fagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem!

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Etablering af Dansk EvalueringsSelskab. Vedtægter. Dato Navn og hjemsted

VEDTÆGTER SKIVEEGNENS LÆRERFORENING KREDS 143

GENERALFORSAMLING I ISHØJ LÆRERKREDS TORSDAG DEN 20 MARTS 2014 KL

Den 7. marts 2009 afholdte vi vores generalforsamling i Bygningen i Vejle.

Lederforeningen Lokalafdelingen

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Referat fra generalforsamling

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

Vedtægter for KLF Netværk Vestsjælland

Vedtægter for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS)

Dagsorden til generalforsamling i Journalisterne apr kl

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

2. Fastlæggelse af dagsorden Den udsendte dagsorden følges, der tilføjes dog et nyt punkt 3 e: Beslutning i Skole- og Undervisningsudvalget.

Referat fra generalforsamling

Vedtægter for Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne

Vedtægter for foreningen Midtjyllands EU-kontor

Samtidig har vi efter evne bistået med rådgivning til en række medlemmer, der har henvendt sig, samt deltaget som bisiddere i en række tilfælde.

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Vedtægter for SIND Ungdom

Dianalund Antenneforening CVR-nr Nordea

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

Mammen Friskole Mammen Byvej Bjerringbro Tlf

Foreningen er hjemmehørende i den kommune her i landet, hvor den til enhver tid siddende formand har sin folkeregisteradresse.

Kirkebjerg Vandværk I/S

VEDTÆGTER FOR AALBORG LÆRERFORENING

Bestyrelsens forretningsorden for Rudme Friskole, Børnehave og vuggestue

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. 18. S E P T E M B E R 2010

I 2013 har vi startet to fuldt tegnet byggeøkonomhold. Det vil sige 2x 24 studerende. Der er venteliste både i Aarhus og København.

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF FAX

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Vedtægter for. Hedensted Musikskole. (ændring fra: Musikskolen. Hedensted Kommune ) Niels Espes Vej Hedensted T:

SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG D. 6. OKTOBER 2016, KL. 17:30 20:00

1. Kredsens navn er Herlev Lærerforening og hjemstedet er Herlev Kommune. Den udgør kreds 23 af Danmarks Lærerforening.

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Et tilbud til ordblinde elever

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat af møde i Danske Underviserorganisationers Samråds forretningsudvalg

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

GENERALFORSAMLING. Tirsdag d. 22. maj 2012 kl (dørene åbnes kl ) i Krypten, Taksigelseskirken, Jagtvej 165

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk.

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

VEDTÆGTER FOR LIBERAL ALLIANCES UNGDOM

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

Generalforsamling I FFBK 26. februar 2015

Referat af Grundejerforeningen Sandrytterens Generalforsamling 25. april 2005.

Ordinær generalforsamling på Ølstykke Bibliotek (mødesal) Tirsdag 22. maj 2018 kl. 19:30

INKLUSION I GRUNDSKOLEN

Onsdag den 26. april 2017 kl

Vedtægter for Ballerup Lærerforening, Solidaritetsfonden og Kreds 21's Særlige Fond

Forældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord

Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office

Synscenter Refsnæs. Skolebestyrelsens årsberetning 2013

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

Vedtægter for TalentCampDK

Referat fra generalforsamling 9. marts 2011 på UPN i Bogense

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Hvidovre Lærerforening

Referent: Hanne Linnet Rugaards Skovvej 26, 8680 Ry. Bilag: Ejerlav I- J. Regnskab 2013 og Budget 2014

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Transkript:

Læsekonsulenternes Landsforening Ordinær generalforsamling 7. oktober 2013 - Vingstedcentret Bestyrelsens beretning Regnskab og budget

Indledning med hovedtræk fra foreningsåret 2013 Foreningsåret 2013 har været et år, hvor foreniningen har haft gang i mange fremadrettede aktiviteter. Foreningens værdigrundlag åbenhed, indflydelse, innovation, teamwork og anerkendelse har været styrende for bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen har således vægtet medlemsundersøgelsen højt, da dens resultater kan anvendes både nu og i de kommende år. Den belyser medlemmernes arbejdsopgaver, ansættelsesforhold, uddannelsesbaggrund og behov for videreuddannelse. Derfor er den et værdifuldt redskab for det enkelte medlems dialog med sin organisation og sin lokale kreds i Danmarks Lærerforening. Medlemsundersøgelsen vil blive forelagt ved generalforsamlingen den 7. oktober, hvor medlemmernes reflektion og vurdering af dens resultater kan blive afsæt for bestyrelsens fremadrettede strategi. Dette er i særlig grad vigtigt nu og i det kommende foreningsår, hvor kommunerne skal arbejde på at løse alle de udfordringer, som den nye folkeskolereform indebærer. Her må læsekonsulenterne være stærke medspillere - både som en samlet forening og som enkeltmedlemmer. På det fagpolitiske plan er der efter den turbulente periode med lockout af hovedparten af medlemmerne i Danmarks Lærerforning sat et arbejde i gang for at undersøge, om Læsekonsulenternes Landsforening fagpolitisk kan stå stærkere og få mere indflydelse, hvis vi danner en fraktion med en eller flere relevante konsulentgrupper. Bestyrelsen har vurderet, at FTHF vil være en relevant partner til fraktionsdannelse, og der er for nyligt sendt en forespørgsel til FTHF om et møde, hvor de to bestyrelser kan drøfte mulighederne. Ved generalforsamlingen vil bestyrelsen fremlægge mulighederne. En fraktionsdannelse vil kun ske, hvis den kan bifaldes af foreningens medlemmer. På det ministerielle plan har Læsekonsulenternes Landsforening sat sit aftryk i Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, hvor læsekonsulenterne nævnes for første gang i foreningens historie. Hermed anerkender Børne- og Undervisningsministeriets vores betydning for kommunernes arbejde med ordblindhed. Læsekonsulenternes Landsforening er da også repræsenteret i følgegruppen for udvikling af en digital ordblindetest et arbejde, der er igangsat af Børne- og Undervisningsministeriet. Medierne har vist stor interesse for testen. Foreningens formand er blevet interviewet om den til Folkeskolen. Interviewet kan læses Folkeskolen.dk og på foreningens hjemmeside. Interviewet er desuden bragt i Ordblindebladet. Derudover har Fynske Medier henvendt sig til foreningens formand om et avisinterview om samme emne. Da bestyrelsen anerkender medlemmernes forskellige opfattelser af visse emner, gøres journalister opmærksomme på, at bestyrelsen udtaler sig på egne og ikke nødvendigvis på hele foreningens vegne. Læsekonsulenternes Landsforening har sammen med Socialstyrelsen og Ordblindeforeningen færdiggjort pilotprojektet Forstå dit barns ordblindhed. Foreningen har ved formanden været repræsenteret i projektets styregruppe. Foreningen er herudover repræsenteret ved fire læsekonsulenter, som sammen med deres kommuner har deltaget i arbejdet med en metode til at udvikle netværk for forældre med ordblinde børn. Læsekonsulenternes Landsforenings deltagelse i projektet er en synliggørelse af vores forening. Bestyrelsen glæder sig over at være medudvikler af dette innovative tiltag om at udvikle forældrenetværk for at understøtte og styrke 2

skolehjemsamarbejde. Forældrenetværk kan i høj grad anvendes som et tiltag i forbindelse med inklusion af ordblinde elever. Socialstyrelsens og Læsekonsulenternes repræsentanter i styregruppen for projektet har på baggrund af erfaringer fra de deltagende læsekonsulenter og kommuner udarbejdet en guide til at lave netværk. På vores hjemmeside linker vi til denne guide samt til yderligere information og videoklip om forældrenetværk. Bestyrelsens arbejde Bestyrelsens konstituering Ved generalforsamlingen blev Jane Nielsen valgt til bestyrelsen. Marianne Aaen Thorsen blev genvalgt til bestyrelsen. Som suppleanter valgtes: Jette Nyland Dorte Kamstrup Umiddelbart efter generalforsamlingen 2012 konstituerede bestyrelsen sig: Marianne Aaen Thorsen: formand, webmaster, skolekomadministrator m.m. Ella Riisbank: næstformand, medlem af Samrådet, kontaktperson til forlagene Inge Lise Jørgensen: kasserer, ansvarlig for TO-DO-liste og Årsplan, regional koordinator i Nord Inge-Marie Plauborg Larsen: tovholder på planlægning af Info 13 Jane Nielsen: tovholder på planlægning af Info 13 Bestyrelsesmedlemmerne vil deltage i eksterne møder, følgegrupper o.l. efter interesse og mulighed. Sekretærposten går delvist på skift mellem bestyrelsesmedlemmerne.hele bestyrelsen indgår i et forpligtende samarbejde om planlægning og tilrettelæggelse af informationsmødet i oktober 2013. For foreningsåret 2013 er der blevet indgået aftale med Bent Christiansen om at yde konsulentbistand i fagpolitiske spørgsmål vedrørende læsekonsulenters løn- og ansættelsesforhold og andre fagpolitiske spørgsmål, der kan have betydning for bestyrelsens fagpolitiske arbejde. Bent Christiansen varetager tillige det administrative arbejde i forbindelse med Info 13. Desuden er Bent ansvarlig for Kurser og konferencer under Forlaget LÆS. Bestyrelsesmøder Der har været afholdt 6 bestyrelsesmøder i dette foreningsår. Bent Christiansen har deltaget i to bestyrelsesmøder årligt for at orientere om forlaget LÆS og som en del af samarbejdet af informationsmødet. Møderne har været afholdt på Fredericia Vandrehjem og på Tune Landbrugshøjskole. Nyhedsbreve I perioden siden generalforsamlingen 2012 og indtil nu har bestyrelsen sendt 10 nyhedsbreve. Nyhedsbrevet om bestyrelsens overvejelser om vores fortsatte medlemskab i Danmarks Lærerforening og mulighed for fraktionsdannelse er sendt videre til Danmarks Lærerforening. 3

De regionale møder Der har været afholdt tre møder i hver region. Tusind tak for til de regionale koordinatorer for deres stabile og vigtige arbejdsindsats: Kirsten Kamstrup i region Midt-Syd Inge Lise Jørgensen i region Nord Lene Rasmussen, Marianne Gjelstrup og Anne-Christine Rasmussen i region Øst. Der har i dette foreningsår været lidt ustabilt fremmøde til de regionale møder især i region Nord. Det kan give anledning til at revurdere, hvilket indhold og formål de regionale møder bør have. Ligeledes kan det overvejes, om de nuværende opdelinger i regioner bør fastholdes. Medlemmer Foreningen har pr. 04.07.13 i alt 146 medlemmer - heraf er 15 medlemmer på pensionistvilkår. 11 medlemmer har meldt sig ud af foreningen heraf 7 pensionister. 7 nye medlemmer har meldt sig ind, hvilket er en fremgang på 2 siden foreningsåret 2012. Ved generalforsamlingen 2012 var der 149 medlemmer, så medlemstallet er ikke stigende. Foreningens hjemmeside Foreningens hjemmeside er foreningens ansigt udadtil, og bestyrelsen er vidende om, at både fagfolk og forældre finder frem til den. Derfor er det vigtigt, at den signalerer en levende forening med engagerede og kompetente medlemmer. Bestyrelsen arbejder derfor på at holde den opdateret og modtager ros, ris og gode vink fra medlemmerne. Deltagelse i møder, samarbejde, konferencer m.v. Samrådet Samrådet er et organ under Danmarks Lærerforening. Formålet med dette organ er at styrke og fremme et godt samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og de faglige foreninger og mellem de faglige foreninger indbyrdes. Gennem viden og erfaring på specifikke faglige områder besidder de faglige foreninger en kompetence, der stilles til rådighed for Danmarks Lærerforening. Samrådet består nu af fire foreninger: Foreningen af Tale- Hørelærere i Folkeskolen, Pædagogisk Psykologisk Forening, Danmarks Specialpædagogiske Forening og Læsekonsulenternes Landsforening. Der afholdes et møde i kvartalet. I Samrådet deltager Ella Riisbank som repræsentant fra Læsekonsulenternes Landsforening. Det har været et hårdt forår med lockout af alle overenskomstansatte lærere på LC s forhandlingsområde. Dette har selvfølgelig også præget arbejdet i Samrådet. Derudover har vi i det indeværende år arbejdet meget med konsekvenserne i den nye lovgivning med afskaffelsen af Specialundervisningsbegrebet og den tilhørende bekendtgørelse og vejledning. Som konsekvens af denne lovgivning har vi arbejdet meget med forandringerne omkring PPR - PPR som organisation og PPR som kommunalt kompetencecenter. Dette arbejde har taget afsæt i forskellige artikler og i rapporten fra KL omkring Pejlemærker for fremtidens pædagogiskepsykologiske rådgivning. 4

På baggrund af dette arbejde blev der afholdt en temadag, hvor hver forening i Samrådet skulle komme med et oplæg om deres syn på PPR som fælles tværfaglig organisation og deres fagområdes udvikling. Det blev en meget spændende dag, og LL markerede indholdet i denne temadag på en inspirerende måde, idet det viste sig, at Læsekonsulenternes Landsforening havde nogle meget relevante og opdaterede meninger og holdninger, som betød, at de andre foreninger blev refleksive og eftertænksomme. Vi ser meget frem til, hvad indholdet i Samrådet bliver i fremtiden, og om Samrådet i det hele taget er relevant som et forum at mødes i. Det bliver spændende at følge den udvikling. Børne- og Undervisningsministeriet Børne- og Undervisningsministeriet viser stor interesse for at samarbejde med vores forening, og vi er i løbende kontakt med konsulenter fra ministeriet. Bestyrelsen blev da også indbudt til samtale om Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, og vi er ligeledes budt med i ministeriets følgegruppe til den nye digitale ordblindetest. Bestyrelsen tillægger dette samarbejde stor betydning. Det er med til at synliggøre vores forening og til at give ministeriet viden om læsekonsulenternes væsentlige funktion i forhold til bl.a. inklusion og læring. Vi prioriterer derfor enhver invitation fra ministeriet, som kan give os mulighed for indflydelse og samarbejde og indflydelse på læseområdet, hvor medlemmernes interesser kan være på spil. Danmarks Lærerforening - Læs for livet Marianne Aaen Thorsen har deltaget som repræsentant for LL i følgegruppen for Læs for livet. Herudover består følgegruppen af: KL, BKF, Skolelederne, DPU, Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne m.fl. Følgegruppen mødes to gange årligt. Projektet er netop afsluttet, og Jane Nielsen deltog som repræsentant for LL i et evalueringsmøde. Ifølge DLF har projektet været en succes. Jane Nielsen fremhævede til mødet, at læsekonsulenterne kan sikre, at skolerne fortsætter deres arbejde med faglig læsning og skrivning efter projektets afslutning. Nota Foreningen har gradvist fået mere samarbejde med Nota. Det er Inge-Marie Plauborg Larsen, der repræsenterer LL i Nota s overbygningsudvalg. Den tidligere Frederiksberg-materialebase med indscannet undervisningsmateriale på folkeskoleområdet blev i dette år en del af Nota. Det har medført en del bekymring blandt læsevejledere og læsekonsulenter om, hvorvidt det ville bremse tilgængeligheden for visse elever i læsevanskeligheder, idet ordblindedefinition og diagnose fortsat diskuteres. Bestyrelsen har arbejdet på at søge indflydelse på en præcisering af målgrupper og procedurer for tilmelding. Dette er beskrevet i Nyhedsbrev 10 i foreningsåret 2013. Bestyrelsen vurderer, at det er vigtigt, at LL fortsat tager del i diskussionen og udviklingen på området, og derfor er det besluttet, at LL fortsat er repræsenteret i Overbygningsudvalget for Nota. Nationalt Videncenter for Læsning professionsmaster for læsekonsulenter Foreningen deltager med formanden som repræsentant i Følgegruppen for Nationalt Videncenter for Læsning. 5

Der har i dette foreningsår foregået et arbejde med at afdække og beskrive behovet for en professionsmaster for læsekonsulenter for at kunne fremlægge dette for Kommunernes Landsforening. KL har meddelt, at de først giver deres vurdering i løbet af efteråret. Den nye medlemsundersøgelse viser imidlertid, at ønsket om en master er langt mindre, end bestyrelsen antog. Det er en diskussion, vi må have i foreningen. Københavns Universitet Mads Poulsen, lektor på KUA, henvendte sig til bestyrelsen for at indlede et samarbejde om et fordybelseskursus i projektdesign med læsekonsulenter og audiologopædistuderende på kandidatuddannelsen som deltagergruppe.. Bestyrelsen indgik i samarbejdet, og kurset er udbudt under Åbent universitet. Der er flere læsekonsulenter, som har søgt om optagelse. Kurset foregår på Københavns Universitet i efteråret 2013. Kurset tæller 7,5 ECTS. Foreningen af læsevejledere på gymnasierne LL s bestyrelse repræsenteret ved Marianne Aaen Thorsen deltog i et møde med bestyrelsen for de gymnasiale læsevejledere med henblik på at samarbejde om bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse for elever i læsevanskeligheder. Socialstyrelsen Som før nævnt indgår vores forening i et samarbejde med Socialstyrelsen og Ordblindeforeningen om pilotprojektet Forstå dit barns ordblindhed, som nu er afsluttet. Tak til de medvirkende læsekonsulenter i Morsø, Vejen, Herlev og Fredensborg Kommuner. Forlaget LÆS Forlaget Læs er Læsekonsulenternes Landsforenings forlag, der ud over at udgive bøger også driver den økonomiske- og administrative del af foreningens kursusvirksomhed. Bogforlaget har i 2012 ikke udgivet nye bøger. Salget har været nogenlunde i sidste halvdel af 2012 og i begyndelsen af 2013. Under og efter lærerkonflikten har der stort set ikke været noget bogsalg, men efter sommerferien er der igen kommet gang i salget. Læsespil for børn og deres forældre er fortsat forlagets bestseller. I 2012 er der solgt 2055 læsespil. Redaktionsgruppen har netop afsluttet udarbejdelsen af flere spørgekort til læsespillet. De vil meget snart blive lagt ud på forlagets hjemmeside. I 2013/14 forventer forlaget 2 nyudgivelser: Et materiale om rekursiv læsning og et stavespil, der skal supplere bogen om stavning. Overenskomsten 2013 Overenskomsten fastlægger dine løn- og ansættelsesvilkår. Den forhandles på plads med arbejdsgiverne. Citatet er taget fra DLF s hjemmeside. Denne tese og disse linjer er 6

udgangspunktet for vore overenskomstforhandlinger med Danmarks Lærerforening som den ene forhandlingspart. Det er os alle bekendt, at OK 13 er overstået, og vores fagforening har forhandlet et resultat hjem på vore vegne. Og hvilket resultat! Generelle lønforhøjelser i perioden april 2013 oktober 2014 med 0,5 %, 0,6 %, 0,5 % og 0,37 %, og fritvalgtillægget på 0,3 % forhøjes til 0,6 % af den pensionsgivende løn med virkning pr. 1/1 2014. De frie valg betyder, at man som ansat kan vælge at få udbetalt beløbet, som ikke er pensionsgivende, eller at få det indbetalt som ekstra pensionsbidrag. Ja - vi kunne jo næsten ikke få armene ned. Men som alle bekendt har det været et rigtig hårdt forår med Lockout af alle overenskomstansatte lærere på LC s forhandlingsområde. Konflikten blev afbrudt Store Bededag, hvor Folketinget foretog et indgreb i forhold til hele LC området. På konsulentområdet blev vi som læsekonsulenter ikke berørt af lockouten, men andre konsulenter blev ramt - bl. a. de tale/høre konsulenter, der er ansat på læreraftalen. Efter lockouten har der inde i vores lille forening været en orkan, hvor vi som bestyrelse har fået rigtigt mange medlemshenvendelser. Disse medlemshenvendelser har haft en stor spændvidde lige fra store solidaritetstilkendegivelser over til at deponere opsigelse af medlemskabet af DLF. Herefter kom opkrævelsen af det solidariske strejkekontingent for månederne maj og juni. Så kom orkanen, og så kom armene ned! Denne orkanagtige storm fik os som bestyrelse til at udsende et Nyhedsbrev dateret den 2. juni - hvor vi tilkendegav vores holdning i denne forbindelse. Vi havde og har fuld forståelse for den frustration, alle gik rundt med. Den havde vi også selv, men hvad var det fremadrettede perspektiv? Vi var i bestyrelsen enige om, at vi ville være enige i holdningen til disse problemstillinger, og at vi ville handle på fornuften frem for følelserne. Perspektivet var klart for os. Vi måtte tænke fremad. Vi valgte det innovative og forsøgte at gå andre veje for at sikre en bedre fagpolitisk behandling af læsekonsulenternes løn- og arbejdstidsforhandling. Vi var og er af den holdning, at vi som organisation skal forblive i DLF, som er vores forhandlingsberettigede organisation. I denne forbindelse har vi arbejdet på at få vores formand i DLF Anders Bondo Christensen til at komme på Informationsmødet. Dette er lykkedes. Vi kan ved denne lejlighed få lov til at være i dialog og stille spørgsmål til Anders Bondo Christensen omkring vores løn- og arbejdtidsvilkår på Informationsmødets første dag. Lad os benytte denne lejlighed til at være kloge og skarpe omkring vores løn- og arbejdtidsvilkår og få en dialog i gang med ham. Men vi vil også på længere sigt arbejde på at finde sammen med andre mindre ansættelsesgrupper i DLF, således at der kan dannes en ny fraktion en konsulentfraktion - og på den måde øge mulighederne for indflydelse i DLF. Der er pt. 6 fraktioner. I denne forbindelse har vi 7

haft kontakt til Foreningen af Tale/hørelærere for at diskutere forventninger og håb om dannelsen af en sådan ny fraktion. Bestyrelsens holdning er klart den, at vi til stadighed skal kæmpe inden for DLF rammer. Men vi har ikke noget imod at skærpe kampen. Så mød op til mødet med formanden og stil skarpe og intelligente spørgsmål! Afsluttende bemærkninger Foreningsåret 2013 har på mange måder været et spændende år præget at såvel afsluttede som uafsluttede projektet og aktiviteter. Bestyrelsen bestræber sig fortsat på at være en aktiv forening, der er på forkant med udviklingen. Medlemsundersøgelsen har været en merudgift for foreningen, idet vi har købt os til en elektronisk model og konsulentbistand. Bestyrelsen vurderer dog, at medlemsundersøgelsen har stor værdi for vores medlemmer og for bestyrelsens arbejde både nu og i de kommende år. Næste foreningsår byder på store udfordringer i kommunerne med folkeskolereformen. Her er det væsentligt, at kommunerne har læsekonsulenter, der både kan sikre faglighed og inklusion og også sikre, at elever i læsevanskeligheder ikke bliver ofre for spareøvelser. Bestyrelsen opfordrer derfor medlemmerne til dialog og udveksling af erfaringer og gode idéer i vores skolekomkonference, så alle kan inspireres og lære af hinanden. Foreningen er vores fagpolitiske forankring og også hovedkilde til mange læsekonsulenters faglige opdatering i en tid, hvor vi arbejdsmæssigt kan være pressede, og hvor vores arbejdsopgaver er i hastig og stadig forandring. Vores forening må ikke stå stille i den udviklingsproces. Som forening skal vi følge med i udviklingen, være nytænkende og parate til at foretage hensigtsmæssige ændringer i vores forening. Til generalforsamlingen den 7. oktober 2013 ønsker bestyrelsen derfor at inddrage medlemmerne i at nytænke og videreudvikle vores forening. Bestyrelsen vil i det kommende foreningsår arbejde med jeres forslag og undersøge mulighederne. Hermed kan foreningsåret 2014 på mange måder blive et spændende og begivenhedsrigt år! Bestyrelsen 8

Regnskab for foreningen 9

Budgetforslag 2014 Indtægter: Kontingenter 120.000 Udgifter: Bestyrelsesmøder 45.000 Generalforsamling 1.500 Regionale møder 6.000 Faglige møder 500 Porto 500 Gebyrer 500 Kommunikation 12.000 Internet 3.000 Regnskaber 8.000 Samrådet 3.000 Gaver 500 Rejseomkostninger 35.000 Faglig konsulentbistand 4.500 Udgifter i alt 120.000 10

Forlaget Læs Regnskab 2012 Konto Post Indtægter Udgifter 1000 Bogforlaget 130.614,57 36.204,29 1100 Informationsmøde for Læsekonsulenter 392.984,44 330.304,32 1200 Efteruddannelseskursus 2011/12 50.440,00 73.149,83 1300 Regionale møder på Sjælland 0 6.650,00 2400 Projekt IT-superbruger 0 8.768,50 3000 Renter 0 0 574.039,01 118.962,07 Status pr. 31. december 2012 Aktiver Primo Debet Kredit Ultimo 4000 Udestående fordringer 4010 Andre tilgodehavender 4100 Kassebeholdning -3,65-3,65 4200 BG kt. 9770 16620831 355.636,04 178.736,39 534.372,43 4210 Handelsbanken 7617 2720088 53.043,71 53.043,71 Aktiver i alt 408.767,10 178.736,39 587.412,49 Passiver 5000 Skyldige omkostninger 5010 Skyldig A-skat, AM, SP Moms 5100 Udgående moms (salgsmoms) 70.114,22-70.114,22 5110 Indgående moms (købsmoms) 64.235,12 64.235,12 5120 Momsafregning 53.896,74 53.895,22 1,52 Moms i alt 53.896,74 59.774,32-5.877,58 Egenkapital 5500 Egenkapital primo 462.572,84-462.572,84 5510 Årets resultat 118.962,07-118.962,07 Egenkapital i alt 462.572,84 118.962,07-581.534,91 Regnskabsfører: Tom Volhøj Økonomisk ansvarlig: Bent Christiansen Revisor: Henrik Krohn Revisor: Kirsten Kamstrup Regnskabet er revideret. 11