Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen på møde den 21.05.2013 Side 1 af 8
Indhold Indledning...3 1. Formål...3 2. Hvem er omfattet?...3 3. Hvad siger loven om tilskuddet?...4 4. Sagsbehandlingens forløb...4 4.1. Funktionsevnemetodens formål:...4 4.2. Samtaleskemaet og sammenfatningen...5 4.3. Afgørelse...5 4.4. Opfølgning...5 5. Hvad kan der ydes tilskud til?...6 6. Afgrænsning til andre ydelser...7 7. Klagemulighed...8 8. Borgerens oplysningspligt...8 Side 2 af 8
Indledning Formålet med Norddjurs Kommunes kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100 er at tydeliggøre: Formålet med indsatsen Hvem der er omfattet af ordningen Relevant lovgivning Sagsbehandlingsforløbet Hvad der for eksempelvis kan ydes støtte til Afgrænsning til andre former for hjælp Rettigheder og pligter for henholdsvis kommunen og borgeren 1. Formål Det overordnede formål med merudgiftsydelsen er at yde kompensation til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor der er nødvendige merudgifter på grund af funktionsnedsættelsen. Formålet er endvidere at medvirke til, at personer med en varigt nedsat funktionsevne og deres familier kan have en tilværelse, der er sammenlignelig med andre borgere uden funktionsnedsættelse, på samme alder og i samme livssituation. 2. Hvem er omfattet? Bestemmelsen om dækning af nødvendige merudgifter fremgår af Servicelovens 100. Ifølge denne er der flere betingelser, som alle skal være opfyldt, før kommunen kan yde dækning af nødvendige merudgifter: 1. Borgeren skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen 2. Borgeren skal have en varigt nedsat funktionsevne 3. Borgere, der er akut livstruede, såfremt de ikke følger deres diæt/medicin 4. Konsekvenserne af den varigt nedsatte funktionsevne skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse 5. Den varigt nedsatte funktionsevne skal medføre, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger herunder personligt netværk 6. Merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne 7. Merudgiften må ikke kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i Serviceloven Side 3 af 8
Hvorvidt merudgifter, som der søges om dækning af, er nødvendige og en følge af den nedsatte funktionsevne, vurderes i forhold til andre borgere uden funktionsnedsættelse i samme alder og livssituation. Borgere, der modtager pension, efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter Serviceloven 100, medmindre de er bevilliget kontant tilskud efter Servicelovens 95 eller borgerstyret personlig assistance efter Servicelovens 96. Endvidere kan borgere, der samtidig modtager invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., samtidig modtage dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. 3. Hvad siger loven om tilskuddet? Tilskud til dækning af nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, hvilket svarer til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Derudover er tilskuddet uafhængigt af borgerens indkomst, udbetales månedligt forud og er ikke skattepligtigt. 4. Sagsbehandlingens forløb I forbindelse med ansøgning om merudgiftsydelse tager sagsbehandlingen udgangspunkt i funktionsevnemetoden. Det er en metode der skal bidrage til at beskrive og vurdere borgerens funktionsevne. Beskrivelsen laves i samarbejde med borgeren. 4.1. Funktionsevnemetodens formål: At sikre, at der foretages en helhedsvurdering af den samlede livssituation for borgeren og dennes familie At sikre, at borgeren oplever synlighed og gennemskuelighed i afgørelser og procedurer At sikre, at borgeren involveres og får indflydelse på egen sag gennem dialog med kommunen At sikre, at afgørelser træffes efter en koordineret indsats i kommunen samt andre involverede instanser At sikre dokumentationsgrundlaget for vurderingen af borgerens funktionsevne Side 4 af 8
At bidrage til at skabe en fælles faglig forståelse af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af borgerens funktionsevne At sikre et grundigt, hurtigt og smidigt sagsforløb både for borgeren og for kommunen at styrke borgerens retssikkerhed i overensstemmelse med god forvaltningsskik 4.2. Samtaleskemaet og sammenfatningen Ved ansøgning om merudgiftsydelse udsendes der et samtaleskema til borgeren. Dette skema danner grundlag for en fælles afdækning af borgerens funktionsevne. Det er frivilligt for borgeren, om denne ønsker at udfylde og/eller indsende sit samtaleskema. Samtaleskemaet skal medvirke til at sikre, at sagsbehandler og borger kommer omkring borgerens liv og tilværelse som en helhed. I samtaleskemaet vil borgerens helbredsmæssige forhold, sociale og arbejdsmæssige forhold samt eventuelle barrierer i det omgivende samfund blive berørt. Såfremt borgeren ikke udfylder samtaleskemaet kan det få negativ indflydelse på afgørelsen, idet kommunen kan mangle relevante oplysninger for at behandle ansøgningen. På baggrund af samtaleskemaet udfærdiges en sammenfatning af funktionsevnen. Denne sendes til borgeren, som derved får lejlighed til at kommentere på indholdet i sammenfatningen. Borgerens bemærkninger indgår i den samlede vurdering. Med borgerens samtykke indhentes undervejs i sagsbehandlingen relevante helbredsoplysninger fra for eksempel læge, speciallæger, sygehuse. 4.3. Afgørelse Sagsbehandlingen sker altid på grundlag af en konkret og individuel vurdering. Sagsbehandlingstiden er fastsat til maksimalt 4 uger fra, at myndighedsafdelingen har modtaget alle relevante oplysninger. Der sendes en skriftlig afgørelse til borgeren med begrundelse forbevillingen eller afslaget samt klagemulighed til Statsforvaltningen Midtjylland. Ved møder mellem borgeren og kommunen er det muligt for ansøgeren at lade sig repræsentere af anden part og/eller at have en bisidder med. 4.4. Opfølgning Efter Servicelovens 148, stk. 2 har kommunen pligt til løbende at følge op på de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Side 5 af 8
Såfremt der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Det betyder, at borgeren får en ny afgørelse. Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, kan borgere, der modtager merudgiftsydelse ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste afgørelse. I tilfælde af at tilskuddet stiger sker dette med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i merudgifterne fandt sted. 5. Hvad kan der ydes tilskud til? Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgeren er berettiget til merudgifter. Nedenfor er der eksempler på, hvad, der kan godkendes som nødvendige merudgifter. Eksemplerne er ikke udtømmende. Ved den samlede vurdering vil blandt andet borgerens aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder eller samlevende.. Medicin Typisk tilskudsberettiget lægeordineret medicin, der er relateret til den pågældendes lidelse eller handicap. Tilskud fra sygesikringen Danmark og eventuelt egne forsikringer fratrækkes. Ved kronikerbevilling medtages kun egenbetalingen. Befordring Der kan ydes merudgifter til befordring til behandling eller kontrol som følge af funktionsnedsættelse. Ligeledes kan der ydes befordring i fritiden, hvor funktionsnedsættelsen bevirker merudgifter til besøg hos venner og familie samt almindelig fritidsbeskæftigelse. Endvidere kan der ydes merudgifter til befordring til uddannelse eller arbejde, hvor borgeren i videre omfang end normalt, og som direkte følge af nedsat funktionsevne, skal befordres til og fra uddannelsessted eller arbejde. Som udgangspunkt kan der ydes dækning til den billigste offentlige transportform. Såfremt borgeren ikke kan benytte offentlig transport på grund af funktionsnedsættelsen kan der beregnes tilskud med statens lave takst. (i 2013 er taksten 2,13 kr. pr. km.). Kost og diætpræparaterder kan ydes merudgifter til diæt, hvis der i den konkrete sag er en lægelig begrundelse for behovet. Det kan være diabetes og cøliaki (gluten-allergi). Udgifter til særlige diætpræparater til borgere med PKU (Følingssygdom) og Alcaptonuri (en sjælden arvelig defekt), afholdes af staten, og diætpræparaterne udleveres af Kennedy Centret Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering. Side 6 af 8
Merudgifter til vask Strøm, vand, vaskemidler og slid på vaskemaskine og tøj 11 kr. pr. vask. Strøm og slid på tørretumbler og tøj 7 kr. pr. tørring. Taksterne er fastlagt på grundlag af udmelding om priser fra NRGI. Håndsrækninger Ved vurdering af behovet for almindelige daglige håndsrækninger, skal det vurderes om håndsrækningen er nødvendig og borgerens samlede situation skal vurderes. Der skal bl.a. tages hensyn til den borgerens netværk, og det forudsættes, at eventuelle medlemmer af husstanden deltager i opgaveudførelsen i hjemmet. Græsslåning Klipning af hæk Snerydning Vinduespudsning Barnepige til en takst på 120 kr. i timen for barnepiger over 18 år Borgeren skal selv udbetale løn til barnepigen, og lønnen er skattepligtig. Nødvendige handicaprettede kurser Kurset skal være relevant i forhold til funktionsnedsættelsen og pågældendes livssituation. Eksempelvis kursus i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning m.v.). Desuden ydes dækning af for eksempel rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmateriale, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Der er fastlagt et vejledende niveau svarende til et kursus årligt indenfor landets grænser. Driftsudgifter til bil Ved behov for handicapbil kan merudgift til forsikring dækkes svarende til forskel i forsikring på almindelig personbil og handicapbil. Herudover kan eventuelt ekstra brændstofforbrug ved kørsel i handicapbil søges dækket. Omfanget af nødvendig kørsel skal vurderes. Beklædning Der kan ydes hjælp til merudgifter i forbindelse med deformiteter eller ganske særlig legemsbygning, der medfører ekstraordinært slid på tøj, sko eller nødvendiggør en anden form for beklædning eller fodtøj end der normalt anvendes. 6. Afgrænsning til andre ydelser Merudgiftsydelsen i Servicelovens 100 er et supplement til Servicelovens øvrige bestemmelser. Det vil sige, at hvis borgerens sandsynliggjorte merudgifter kan dækkes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning, skal disse bestemmelser anvendes, før det vurderes om borgeren kan få dækket merudgifterne efter Servicelovens 100. Side 7 af 8
Eksempler herpå er Servicelovens 83: Personlig hjælp og støtte samt madudbringning Servicelovens 112: Hjælpemidler. Servicelovens 100 dækker ikke udgifter til behandling, transport til hospitalet ved mere end 50 km hver vej. 7. Klagemulighed Såfremt borgeren er utilfreds med den afgørelse, som myndighedsafdelingen i Norddjurs Kommune har truffet, kan der klages over denne senest 4 uger efter borgeren har modtaget afgørelsen. Der kan klages skriftligt og mundtligt, hvorefter kommunen skal genvurdere sagen og videresende klagen til Statsforvaltningen Midtjylland. Klagen sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet 3 8500 Grenaa 8. Borgerens oplysningspligt Borgere, der modtager hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Dette fremgår af Retssikkerhedslovens 11, stk. 2. Hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til, at myndighedsafdelingen indhenter oplysninger skal afgørelsen, både ved en ny ansøgning og ved opfølgning på en eksisterende bevilling, behandles ud fra det foreliggende grundlag jf. Retssikkerhedslovens 11b. Dette kan have negative konsekvenser for afgørelsen i og med, at borgerens situation derved risikerer ikke at blive ordentligt oplyst. Side 8 af 8