Smart borgerinddragelse i fremtidens byer

Relaterede dokumenter
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

Hvordan udnytter vi digitale inddragelsesmetoder til at styrke dialog og innovation?

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

ÅBNE DATA OG SMART CITIES

SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

NIRAS og Smart City. Morten M. Sørensen. Thorsten Falk Jensen. Bygherrerådgiver IKT og datamanagement

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Smart Cities. Nye veje til vækst og bæredygtighed. Business Region Aarhus den 18. december Søren Sørensen Adm.

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber?

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

Smart City Strategi for Hillerød Kommune

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge

Politik for Kulturhovedstad 2017

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune. Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager

Den samarbejdende organisation - Strategi for ledere og medarbejdere i Haderslev Kommune

Velfærd gennem digitalisering

DK Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK Tag med på rejsen

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Digitalisering og Forandringsledelse

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Sønderborg som bæredygtig læringsby

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Studietur Frederiksberg München Maj 2015

Byudvikling gennem Klimatilpasning

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

AFBUREAUKRATISERING. Workshop, Kommunaldirektørforeningen 21. juni Tina Øllgaard Bentzen, Post Doc Roskilde Universitet, ISE

Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS) Informationsdag 23. oktober, Aarhus. Program

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

DEN POLITISKE ORGANISERING I KOMMUNEN INSPIRATION OG ERFARINGER

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Indstilling. Borgersamarbejde version Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Transkript:

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Ved Camilla Hjortkjær Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter d. 30. oktober 2014

Ministeriets arbejde By, Bolig, landdistrikter og nordiske anliggender Bypolitik - Hvordan understøtter ministeriets initiativer fremtidens byudvikling? Smart City Ledelse og styring af den digitale og datadrevne udvikling Smart City netværk med Aarhus Universitet Statsligt netværk Kommuneundersøgelse Kommende eksempelsamling Borgerinvolvering og brug af byrum tre forsøgsprojekter Sæt strøm på dit kvarter Skab hverdagsfællesskaber i byen med Smart city og nudging-tilgang Smart samskabelse i by- og områdefornyelsen I ministeriet Regeringens kommende bæredygtige bypolitik By- og områdefornyelsen Ejendoms- og adressedata Egne data på ministerområdet

Hvorfor Smart City? Teknologi og digitalisering vil grundlæggende forandre vores boliger og livet i byerne Den udvikling vil vi som ministerium gerne påvirke i en retning, der tager udgangspunkt i borgerne med teknologien som metode Vores vision for den smarte by er, at den: Kan sikre en bedre udnyttelse af byernes ressourcer kan gøre det nemmere at være borger kan bringe borgerne tættere på byens udvikling kan styrke fællesskabet Kan skabe samarbejde på tværs Smart City er en blandt mange rammer for fremtidens byudvikling Sustainable cities, Smart cities, Future cities, Compact cities, Liveable cities, Digital cities, Resilient cities

Smart City som ramme og metode En ramme. En metode Smart Cities er byer, der understøtter relationer mellem borgere, myndigheder, videninstitutioner, organisationer og virksomheder, ved at disse - hurtigt og let - kan give, få, dele og påvirke data på en digital platform og dermed udnytte muligheder eller løse problemer til gavn for hele samfundet. Hvilke initiativer kan understøtte denne digitale og datadrevne udvikling, så vi får byer vi som samfund gerne vil have og som bedst muligt tilgodeser og inddrager borgerne?

Smart City i kommunerne Omkring halvdelen af kommunerne arbejder med aktiviteter de kalder for Smart City, og 80 pct. af dem vil øge denne aktivitet Mest udbredt i de større bykommuner, men også relevant i land- og yderkommuner Forankring er ofte knyttet til topledelsen I ca. 1/3 af kommunerne er Smart City højt politisk forankret Det er de færreste, der har en egentlig strategi på området De mest udbredte initiativer falder inden for hovedområderne teknik og miljø, læring og uddannelse og borgerinddragelse

Metoder Formidling Sociale medier Push muligheder Skræddersyede platforme Co-creation Crowdsourcing, crowdmapping, croudfundig Digitale høringer Input Åbne data Sensorer Digitale fodspor Interaktivt byinventar 3D modeller

Overvejelser Nye metoder. Styrker Tordenskjolds soldater - får nye kompetencer med i projekter? Enkel formidling og lettere adgang. Giver unuancerede input der forringer debatten men sikrer også tværgående og nytænkende dialog mellem eksperter og almindelige borgere Like betyder at borgere ikke involverer sig i dybden men får også nye borger på banen der får giver information de ellers ikke havde fået Mindre kontrol over information. Giver negative, urealistiske og måske forkerte informationer men kan være nødvendigt for innovation og engagement Anonymitet. Et demokratisk problem eller nødvendigt for bredere involvering Crowdsourcing. Giver anledning til iværksættelse af kortsigtede projekter men er også nødvendige for projekter, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig med andet ene deres mening Nye platforme og selvorganisering. Undergraver det eksisterende men er den fremtidige borgers måde at involvere sig på

Tak for opmærksomheden