Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT



Relaterede dokumenter
[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

Indholdsfortegnelse. Roskilde Tekniske Gymnasium Pernille K. Klavsen Klasse 1.2

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Klasse 1.4 Michael Jokil

Kom/IT: Børn, unge og sundhed

Møllevangskolen 7. årgang

Bilag 2: Interviewguide

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Kom / it opgave kampage

Afsluttende opgave. Larsen. Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller. Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret]

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Kommunikation/IT Rapport Roskilde Tekniske Gymnasium

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Skoleelevers spisevaner

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Kommunikation/IT A 2014

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Indledning. Problemformulering. Undersøgelsesdesign/metodevalg

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Evaluering Livsstil for familier

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Trivselsundersøgelse 2010

Jesper Möbius Larsen. Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.3. Afsluttende opgave. Virtuel undervisning. S i d e : 1

Rapport på Kommunikation IT projekt

Nu bliver det seriøst!

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

PLAN T - læsecamp for teenagere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

ELEV UNDERSØGELSE. Nysted Efterskole

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Ugur Kitir HTX - Roskilde 01/

Velkommen til din logbog!

Undervisningsmateriale - Rapport

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

Spørgsmål til barnet/den unge

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Afsluttende opgave Webdesign Den 24. maj 2007 Klasse 1.2

AFSLUTTENDE OPGAVE. Lad Grønsted forblive Grøn

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Q1 Hvor går du på KUU?

Evaluering af børnesamtalen

Analyse af Amos, Marcus og Mikkel

Roskilde Tekniske Gymnasium. Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Valgfrit tema. Kommunikation/IT Jannik Nordahl-Pedersen. HTX - Roskilde. Klasse 3.5

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Kevin Matin Teis Nielsen

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

BILAGSRAPPORT. 10 Salling Efterskole Skive Kommune. Termometeret

Note fra forfatteren

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G.

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Charlotte Plenge. Kom/IT Projekt HTX Roskilde. Joachim K. Bodholdt

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Poster design. Meningen med en poster

Transkript:

Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010

Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Formål... 3 Teori... 4 Kommunikationsplan... 4 Problemet med sundhed blandt unge... 5 Produkt... 6 Beskrivelse af implementeret produkt... 6 Beskrivelse af hele produktet... 6 Designet... 7 Opstillingen... 7 Tekstvalg... 7 Farvevalg... 8 Planlægning... 8 Krav- og testspecifikation... 8 Afprøvning... 8 Resultater... 9 Første afprøvning... 9 Anden afprøvning... 10 Vurdering og efterbehandling... 11 Konklusion... 13 Kildeliste... 14 Bilag 1... 15 Bilag 2... 17 Side 2 af 18

Formål Formålet med denne opgave er at få budskabet ud om at folk skal have en sund livsstil. For at gøre det skal folk have en forståelse af hvad sundhed er. Det kan man gøre på flere måder, men i denne opgave vil jeg koncentrere mig mest om viden omkring sundhed. For at få budskabet ud vil jeg lave en undervisningsbog til de ældste folkeskoleelever. Side 3 af 18

Teori Kommunikationsplan Målgruppe: Min primære målgruppe er de 14-17-årige, dvs. de øvrige klasser i folkeskolen. Derfor er de klasser jeg har valgt at fokusere på er fra 8. 10. klasser. Min sekundære målgruppe er lærerne til de klasser. Gennemsnitlig person: Er en pige ved navn Camilla Mortensen. Hun er 15 år og går i 9.a på en skole i Hillerød. Hun bor sammen med begge sine forældre, sin lillebror som går i 4. klasse i samme skole og sin storesøster der går på gymnasiet. Derudover har hun en hund som hun godt kan lide at gå tur med. Grunden til at hun skal lære om sundhed er, fordi de har om det emne i deres biologi timer. Biologi er ikke hendes yndlingsfag, men kan godt interessere hende, hvis de kommer ind på nogle bestemte emner. Hendes yndlingsfag er dansk og det fag hun mindst kan lide er historie. I fritiden går hun til gymnastik og har ikke noget arbejde. Sekundær person: Er en lærer ved navn Peter Larsen. Han er 40 år og underviser klasserne fra 7. 9. klasser i biologi, samt i fysik/kemi. Han synes selvfølgelig at hans fag er spændende og vil prøve at gøre at hans elever synes det samme og får en forståelse for det. Formål: Formålet ved denne undervisningsbog er at få unge til at tænke over hvordan de lever, både omkring sunde madvaner, at være aktiv og dyrke motion m.m. De skal lære at leve sund, så de kan få et sundere liv, samt lære om risikoen for at leve usundt. Det vil resultere i at folk begynder at leve sundere i længden, som vil gøre at folk ikke bliver syge m.m. lige så nemt som før. Medievalg: Mit medievalg er en uddannelsesbog som skal bruges i folkeskolen. Bogen vil kunne bruges Afsender: Lykke Hansen, som er HTX-studerende. Budskab: Budskabet ved undervisningsbogen er at alle kan lære at få en sundere livsstil. Når de har lært hvor lidt der skal til og hvad konsekvenserne er for en usund livsstil, vil det være nemmere at få elever til at blive sundere. Måden jeg vil få mit budskab frem bruger jeg Side 4 af 18

undervisningen i folkeskolen. De skal blive undervist i sundhed i biologi-timerne, hvor min uddannelses bog vil kunne blive brugt. Salgsideer: Den bliver sendt til et forlag, samt den vil blive reklameret til forskellige skoler, så de ser den. Problemet med sundhed blandt unge Problemet med at unge spiser for meget usundt er voksende. Det er et problem pga. de unge har for nemt ved at komme til alt det usunde og da hverdagen bliver lettere med tiden, behøver de heller ikke at lave lige så meget. De unge skal selv vælge at gå til noget sport eller bo tæt på deres skole, for at få noget motion. Hvis de bor længere væk fra skolen, tager de bussen til skole og arbejde. Derudover er det lettere at få bragt mad ud, samt få færdig mad efter skole. Det er bare at gå hen til et pizzeria og bestille det man kan lide. Pizzeriaet laver maden og du behøver ikke gøre andet. Derfor skal der ikke så meget til før fristelserne kommer til dem. De kan vælge mellem at køre ind og bestille en kebab, pizza og meget mere eller vælge at tage hjem og spise rugbrød. Samtidig med at de køber noget mad køber de ofte også en sodavand ved siden af. Rugbrød er sundere, men de synes at det andet smager meget bedre, så hvis de har pengene vil de vælge det frem for noget sundt. Samtidig kan de unge også rigtig godt lide slik, chips og kager som heller ikke er sunde. De spiser det når de er sammen med venner, er i biografen, ser en film derhjemme eller bare har lyst til det, og i nogle tilfælde når de er til fest. Derudover kan de finde på at tage til fester ca. 1 gang om ugen, hvor de drikker mere og mere. Det betyder ikke noget hvis de tager til fester en gang i mellem, bare det ikke er alt for tit som det er, når de gør det 1 gang om ugen. Dette er en cola, som mange unge også gerne tager i stedet for at drikke vand. Side 5 af 18

Produkt Beskrivelse af implementeret produkt Som produkt har jeg lavet en del af en undervisningsbog. Den undervisningsbog skal bruges i faget biologi til folkeskoleklasser fra 8. 10. klasser. Jeg har kun lavet et lille afsnit af undervisningsbogen. I det afsnit har jeg valgt at skrive om sukker og andre kulhydrater. Jeg har valgt at gå i dybden omkring hvad de sunde og usunde kulhydrater er. Jeg har beskrevet hvilke former for kulhydrater der er sunde, og at det heller ikke er sundt, slet ikke at få nogen kulhydrater. Hvor andre kulhydrater heller ikke er sunde at få, og har mange konsekvenser det vil kunne medføre. Til sidst i mit produkt, har jeg lavet nogle opgaver, som klasserne vil kunne arbejde med og få mere forståelse for hvorfor man skal spise sundt. Beskrivelse af hele produktet Min ide til hvordan problemet med sundhed blandt unge kan ændres er ved at sætte det ind i undervisningen i folkeskolen. Hvis man sætter det ind i undervisningen så, de unge vil lære om det, vil det medføre at de begynder at tænke på hvordan deres egen livsstil er. For at kunne gøre det, skal lærerne have en bog de kan gå ud fra. Den undervisningsbog vil beskrive, på samme måde som udsnittet, hvad fordelene er ved at spise sundt, samt hvad konsekvenserne er ved at spise usundt. Formålet ved undervisningsbogen er at når eleverne finder ud af hvor meget det gør at spise sundt, og hvor lidt der skal til for at spise sundt. Hvis man lære unge landet over hvilke konsekvenser det har ved at have en usund livsstil er der en mulighed for at de unge vil begynde at ændre deres livsstil. Det er det første skridt. Når de har gjort det, og informere resten af familien om det, vil de fleste forældre gerne være med til at gøre deres børn sundere, så hele familien på samme tid vil blive sunde. Side 6 af 18

Designet Opstillingen Som man kan se på billedet af mit produkt, er der en stor overskrift helt oppe i toppen af siderne. Derudover er siderne blevet delt op i spalter. Den venstre spalte er ca. dobbelt så stor i forhold til den højre spalte. Den største spalte står selve brødteksten. Grunden til at brødteksten ikke fylder hele siden er pga. at Dette er et billede af mit produkt. det vil blive lettere at læse. Jo længere linjen er desto sværere bliver teksten. Det gør det fordi øjet skal bruge mere tid på at finde ned til næste linje og når det er unge i alderen 14 17. I den alder har de ikke så meget energi til at læse og specielt ikke noget der ikke interessere dem. Derfor er det vigtigt at gøre teksten rimelig letlæselig. Derudover er der nogle få ord der er skrevet med kursiv. Det kursive skrift henviser til højre side, hvor der står en lille forklaring til hvad ordet er. Forklaringen står i den grønne boks og nederst på siden er der en lille fodnote, som beskriver hvad der står ude i tekstboksene i højre side. Sidst på hvert emne kommer der til at være en lille blå boks, som man også kan se på billedet. I den vil der stå nogle opgaver man kan lave omkring det emne man har læst om. Der vil være et par stykker så læreren kan vælge hvilken de mener eleverne vil lære mest af. Tekstvalg Overskriften har jeg valgt at give skrifttypen Cambria med skriftstørrelsen 26. Jeg har valgt den da det er en meget neutral skrifttype. Resten af teksten, både brødteksten, de små tekstbokse og billedtekst, er skrevet i times new roman. Grunden til jeg har valgt den skrift er pga. den bliver opfattet som en professionel skrifttype. Derfor vil selve bogen virke mere professionel og vil derfor virke mere oprigtig. Side 7 af 18

I brødteksten har jeg valgt skriftstørrelsen 12, da det er en størrelse der er læsevenlig. Hvor ude i tekstboksene, er skriftstørrelsen kun på 10. Det er den pga. det ikke er det vigtigste eleverne læser, det er kun noget de har, skal læse hvis de vil vide mere om emnet. Farvevalg Jeg har to farver på min undervisningsbog, grøn og blå. Den blå farve er på overskriften og på den tekstboks farverne er på. Grunden til jeg har valgt farven blå, er pga. farvens virkning er tro, glæde, sandhed og visdom. Når eleverne får den virkning, vil de synes at de får noget seriøst at vide. Derudover har jeg valgt farven grøn til tekstboksene. Farvens virkning på grøn er håb, liv, vækst. Det vil være med til at gøre at de får lyst til at starte på noget nyt og give dem energi til at prøve at ændre deres egen livsstil. Planlægning Før jeg kan få min undervisningsbog ud til skolerne, så den kan blive brugt som materiale til undervisningen bliver skal den igennem lidt. De bøger skolerne har, er nogle de har fået fra et forlag. Et forlag sender en liste ud med bøger som skolerne kan bruge som undervisningsmateriale. Derfor vil jeg få min undervisningsbog udgivet i et forlag, og sikre mig at jeg laver en god indledning til bogen, så skolerne vil vælge lige netop min bog. Krav- og testspecifikation Der er en del krav til en undervisningsbog, før at den vil komme ud på skolerne og blive brugt som undervisningsmateriale. De krav jeg har sat til mit produkt er dem som jeg har skrevet ned på mit spørgeskema (se bilagene). Nogle af mine krav er at men undervisningsbog skal være nem at læse, den skal design messigt være præsentabel og at den henvender sig til min målgruppe og får dem til at få en sundere livsstil. Afprøvning Ved afprøvning har jeg snakket med 2 der går i henholdsvis 9. og 10. klasse. Jeg har så bedt de to om at læse mit produkt igennem, hvorefter de skulle svare på nogle spørgsmål fra et spørgeskema, som jeg havde lavet. Jeg ville også have gjort det samme med en folkeskole lærer, som underviser i biologi, men da jeg ikke kunne få kontakt i nogen, blev jeg nød til at undvære det. Men jeg har stadig lavet et spørgeskema til læreren, hvis jeg fik kontakt i en. Side 8 af 18

Resultater Første afprøvning Svarene der kom på den kvalitative undersøgelse fra min primære målgruppe blev: 1. Hvad vil design mæssigt kunne gøres bedre? 1. person svarede: Der kan godt komme flere farver. 2. person svarede: Måske et billede, med en smule forklaring nedenunder. 2. Hvad synes du kan gøres bedre ved undervisningsbogen? 1. person svarede: Der kan godt komme flere forsøg med opgaverne. Ikke så meget teori, man bliver hurtig træt af at høre på læreren stå og forklare på tavlen. 2. person svarede: Lidt flere afsnit på siderne. 3. Nogle ideer til andre opgaver? 1. person svarede: Måske noget med motion. 2. person svarede: Lidt gruppearbejde ville være godt. Svarende der kom på den kvantitative undersøgelse fra min primære målgruppe blev: 4. Hvor nem er undervisningsbogen at læse? 1. person svarede: 9 2. person svarede: 10 5. Hvis du lærte om sundhed og fik af vide hvad konsekvenserne for at have en usund livsstil var. Hvor meget vil du tænke over din egen livsstil? 1. person svarede: 5 2. person svarede: 4 6. Hvor godt ser designet af undervisningsbogen ud? 1. person svarede: 6 2. person svarede: 4 7. Hvor godt synes du undervisningsbogen passer til målgruppen som er 8. 10. klasses folkeskole elever? 1. person svarede: 5 2. person svarede: 4 8. Hvor godt synes du budskabet kommer frem? Side 9 af 18

1. person svarede: 6 2. person svarede: 5 Anden afprøvning Svarene der kom på den kvalitative undersøgelse fra min primære målgruppe blev: Denne gang var der ikke nogen fra min afprøvning der havde nogle forslag til hvad der kunne gøres bedre. Svarende der kom på den kvantitative undersøgelse fra min primære målgruppe blev: 1. Hvor nem er undervisningsbogen at læse? 1. person svarede: 9 2. person svarede: 10 2. Hvis du lærte om sundhed og fik af vide hvad konsekvenserne for at have en usund livsstil var. Hvor meget vil du tænke over din egen livsstil? 1. person svarede: 5 2. person svarede: 5 3. Hvor godt ser designet af undervisningsbogen ud? 1. person svarede: 7 2. person svarede: 6 4. Hvor godt synes du undervisningsbogen passer til målgruppen som er 8. 10. klasses folkeskole elever? 1. person svarede: 6 2. person svarede: 7 5. Hvor godt synes du budskabet kommer frem? 1. person svarede: 8 2. person svarede: 5 Side 10 af 18

Vurdering og efterbehandling Efter jeg fik resultaterne efter den første afprøvning, begyndte jeg at rette de ting som de godt ville have gjort bedre. Man kan se et før og efter billede her ovenover. Som man kan se er den ikke bogen ikke specielt spændende før, ændringerne blev lavet. Som man kan se er der kommet lidt flere farver på bagefter. Det kan man se både i tekstboksen, og at der er kommet et billede også så undervisningsbogen ser lidt mere spændende ud. Som man ikke kan se på billedet, er der også kommet flere afsnit i produktet. Det vil medføre at det vil blive mere overskueligt at læse, og derfor er der flere der gerne vil læse det. Jeg har desuden fået lavet nogle af opgaverne om. Jeg har kigget på besvarelserne jeg fik tilbage om hvad der kunne gøres bedre, og det var generelt om mine opgaver til klassen. Der har jeg ændret det så der ikke var lige så meget teori, så de f.eks. også kunne lave noget praktisk. Side 11 af 18

Før Efter 12 10 8 6 4 2 0 person 1 person 2 12 10 8 6 4 2 0 person 1 person 2 Dette er hvad personer har svaret på de kvantitative spørgsmål. Som man kan se er det et før og efter. Det er generelt blevet bedre, da 10 er det bedste og 1 er det dårligste i alle spørgsmål. Man kan se hvad spørgsmålene er på side 9 og 10. Side 12 af 18

Konklusion I denne opgave har jeg fået lavet et forslag til hvordan man kunne få unge i målgruppen 8. 10. klasses folkeskole elever til at få en sundere livsstil. Mit forslag til det har været at lave en undervisningsbog. Jeg har kun lavet et meget lille udsnit af den som produkt, men har lavet den så man kan se, hvordan undervisningsbogen er opbygget. Jeg har afprøvet min undervisningsbog to gange. Det har jeg gjort ved at tage to personer fra min primære målgruppe. Jeg har lavet både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Det har jeg gjort så jeg havde noget at arbejde videre på, så jeg kunne gøre mit produkt bedre 2. og 3. gang. Samt jeg har lavet en kvantitativ undersøgelse for at jeg har noget at sammenligne med. Efter hvad den kvantitative undersøgelse viser er min undervisningsbog blevet bedre, efter jeg havde rettet i den. Som man kan se på resultaterne fra f.eks. om hvor godt budskabet kom frem startede resultaterne med at være på 5 og 6, hvor de endte på 5 og 8. Hvor 1 er dårligst og 10 er bedst. Side 13 af 18

Kildeliste Billeder - Alle billederne er blevet taget af mig (Lykke Hansen) den 29. april 2010 Produktet http://www.hjerteforeningen.dk/livsstil forebyggelse/kostogmotion/sunde_leveregl er/sukker/ - d. 27. April 2010 http://www.altomkost.dk/viden_om/energi/kulhydrat/forside.htm - den 27. april 2010 http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/overvaegt-ogvaegttab/overvaegt-og-kost/sandheden-om-vaegttab/ - den 27. april 2010 http://www.sundfo.dk/sundfo_tema/sukker_og_andre_kulhydrater.htm - den 29. april 2010 http://www.netdoktor.dk/overvaegt/artikler/fedefolger.htm - den 29. april 2010 Side 14 af 18

Bilag 1 Spørgeskema til min primære målgruppe Kvalitativ undersøgelse 1. Hvad vil design mæssigt kunne gøres bedre? 2. Hvad synes du kan gøres bedre ved undervisningsbogen? 3. Nogle ideer til andre opgaver? Kvantitativ undersøgelse (svar fra 1-10, hvor 1 er sværest/lavest og 10 er lettest/højst) 4. Hvor nem er undervisningsbogen at læse? Side 15 af 18

5. Hvis du lærte om sundhed og fik af vide hvad konsekvenserne for at have en usund livsstil var. Hvor meget vil du tænke over din egen livsstil? 6. Hvor godt ser designet af undervisningsbogen ud? 7. Hvor godt synes du undervisningsbogen passer til målgruppen som er 8. 10. klasses folkeskole elever? 8. Hvor godt synes du budskabet kommer frem? Side 16 af 18

Bilag 2 Spørgeskema til min sekundære målgruppe Kvalitativ undersøgelse 1. Hvad vil design mæssigt kunne gøres bedre? 2. Hvad synes du kan gøres bedre ved undervisningsbogen? 3. Nogle ideer til andre opgaver? Kvantitativ undersøgelse (svar fra 1-10, hvor 1 er sværest/lavest og 10 er lettest/højst) 4. Hvor nem er undervisningsbogen at læse? Side 17 af 18

5. Hvis nogle 8. 10. klasses elever lærte om sundhed og fik af vide hvad konsekvenserne for at have en usund livsstil var. Hvor meget tror du at de vil tænke over deres egen livsstil? 6. Hvor godt ser designet af undervisningsbogen ud? 7. Hvor godt synes du undervisningsbogen passer til målgruppen som er 8. 10. klasses folkeskole elever? 8. Hvor godt synes du budskabet kommer frem? 9. Side 18 af 18