Ældre rejsende og Hepatitis A

Relaterede dokumenter
DANSK SELSKAB FOR REJSEMEDICIN Danish Society of Travel Medicine

Referat fra generalforsamling

Periode: 2 Nov - 31 Jan 2010 Modul 6: Primær sektor Hospital: Lira referal Hospital Skrevet af: Anika Dahl og Eva Galbiati Må gerne udleveres til

Referat fra generalforsamlingen søndag den 22. marts 2015 i

Rapport fra udvekslingsophold

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Referat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Eurasier Klub Danmark

Medlemsblad nr

Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Kursus i infektions- og rejsemedicin Tanzania november 2012

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Referat - Minutes of Meeting

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Referat af Ordinær Generalforsamling

Referat - Minutes of Meeting

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

Referat af generalforsamling 24. marts 2014

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Referat af generalforsamling Søndag 22. april 2018 Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart.

Årsmøde i BKF-Region Midt lørdag d. 21. februar 2015 i Trøjborg Medborgerhus

Ved årsmødet, var emnet angst ved Karin Dyhr, gode ideer til at behandle patienter med omsorgssvigtede patienter.

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 18. FEBRUAR 2014

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 20. oktober 2014 kl

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012.

Indkaldelse til Generalforsamling 2018 i Havkajakroerne. Tid: Fredag den 4. maj kl Sted: Gammelbrovej 70, 6100 Haderslev

Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den i Skuldelev Hallen

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Ry, Kære pårørende

Referat fra generalforsamling

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Information til Melby Områdets Grundejerforenings medlemmer

Storstrømmen. Nr. 1 Januar 2016 NYHEDSBREV FOR PARKINSONFORENINGEN STORSTRØMMENS KREDS. Godt Nytår

Beretning sluttede vejrmæssigt mere nådigt end det startede, hvilket reducerede udgifterne til vintervedligeholdelse væsentligt.

Bestyrelsesmøde referat nr

Grundejerforeningen i Lodshaven

Medlemsblad nr

Thyholm Idrætsforening

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

VEDTÆGTER. for Mino Danmark 1 / 8

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Referat af generalforsamling april 2013

Maria og bioanalytikeren

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

Vedtægter af 10 marts 2015 DANSK KVALITETSSIKRINGSGRUPPE. D K G Danish Quality Assurance Group

Grundejerforeningen Klintsø

Referat fra. Generalforsamling for Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening. Lørdag den 26. april 2008 kl

Ordinær generalforsamling d. 22. april 2015 Andelsboligforeningen Ingerslev II

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

Formandens beretning ved generalforsamlingen d Der er sket rigtig mange ting siden sidste generalforsamling.

Vedtægter for Glad Dans Viborg vedtaget på generalforsamling 21. februar 2019

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Generalforsamling Ballerup Jagtforening, fredag

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Formandens beretning for året 2016

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

AMOK Amager Orienterings Klub

Bestyrelsesmøde i FSK Mandag den 24. februar kl til tirsdag 25. februar 2014 kl Sted: Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads, København

Pkt. 2 Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.

GENERALFORSAMLING. De bedste hilsner og på gensyn. Merete Behrndt Stoltz Formand for Garderhøjfortets venner Telefon

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg

CISV Fyn Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2014.

Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

1) Valg af dirigent. Jens Søndergaard er valgt. Han konstaterer at alle tilstedeværende er stemmeberettigede og at indkaldelse er rettidig.

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

Referat fra ordinær generalforsamling i. Eurasier Klub Danmark

No. 1½ Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

Referat fra generalforsamlingen den 30.april ½ års jubilæum i dag

Referat fra Garantloekkens generalforsamling

Referat fra. ma-nets generalforsamling den 22. februar Steen Johansen blev valgt som mødets dirigent

Alpha 29 Klubben s Generalforsamling i ÅSK s lokaler i Århus d. 9. marts 2008:

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien

Dansk Musiker Forbund Viborg afd.

Transkript:

Dansk Selskab for Rejsemedicin Danish Society of Travel Medicine NYHEDSBREV APRIL 2006 NUMMER 3 Kære Medlemmer af Dansk Selskab For Rejsemedicin! Hermed tredje nummer af Nyhedsbrevet, som denne gang indeholder en opfordring til medlemmerne, til at vi i fællesskab kunne se lidt nærmere på en af vores vaccinationer. Herudover bringer vi en beskrivelse af efterårets store udlandsrejse, samt et indlæg om helbredsproblemerne vi støder på, når langtidsudsendte vender hjem. Siden sidst har der været afholdt Generalforsamling, referatet findes sidst i dette nummer. Med venlig hilsen Peter Winge Ældre rejsende og Hepatitis A Af: Ejgil Flyvbjerg For rejsende til det meste af verden er hepatitis A en af de almindeligste vaccinationer der tilbydes. Den tilbydes i dag både børn og gamle og der foreligger en række undersøgelser af immunresponset overfor de fleste aldersgrupper. Nogle undersøgelser viser dog at immunresponset overfor 50+ årige er forholdsvis lavt. Dette rejser spørgsmålet om hvorvidt der er tale om en tilstrækkelig immunitet hos de ældre eller der er en anden form for immunitet som retfærdiggør denne vaccination og endelig rejser det naturligvis også spørgsmålet om hvorvidt denne vaccination hos 50+ årige giver anledning til at overveje en tredje vaccination efter en kortere årrække end nu anbefalet. Spørgsmålet er blevet aktuelt fordi vi blandt vore rejsende, det gælder både ferierejsende og rejsende i forretningsøjemed, ser en stigende gruppe af 50+ årige. Det sidste gælder ikke mindst ferierejsende til mere og mere eksotiske steder hvor vaccinationsspørgsmålet i kombination med immunresponset har stigende aktualitet. Rejsemedicinsk Selskab opfordrer derfor interesserede kollegaer til at overveje information til selskabet ved vaccination af 50+ årige som kommer hjem med sygdom trods vaccination. Disse undersøgelser kunne muligvis give nye oplysninger om antistofniveauet overfor Hepatitis A i forbindelse med aktuel infektion med denne sygdom. Samtidig vil Rejsemedicinsk Selskab så vidt muligt forsøge at koordinere disse oplysninger med henblik på vurdering af ovenstående problem. Oplysningerne vil vi meget gerne om man vil sen de dem til Foreningens sekretær Lisbeth Conrad. Det samme spørgsmål gør sig gældende for 50+ årige og Hepatitis B. Dette vil foreningen vende tilbage til. Redaktionsgruppen for tredje nummer er: Speciallæge i almen medicin Ejgil Flyvbjerg, Nordborg Speciallæge i almen medicin Niels Jacob Nielsen, Rønne Speciallæge i almen medicin Peter Winge, Birkerød

KURSUSBERETNING Kursus i rejsemedicin Zimbabwe 2005 Af: Peter Winge Det internationale kursus i rejsemedicin gik denne gang til Zimbabwe. Inden afrejsen havde der været en del polemik omkring valget af kursusmål, som af nogen var set som en støtte til Robert Mugabe`s styre, men som var valgt fordi landets sundhedssystem ligger i ruiner, og man derved havde mulighed for at opleve tropesygdomme i rigt mål. Som sædvanlig bestod kurset af en blanding af undervisning af lokale eksperter, studiebesøg på sygehuse og undervisning af danske specialister. Straks ved ankomsten til landet gik det op for os, at forholdene her ikke var helt almindelige: I lufthavnen i Harare blev vi efter de sædvanlige formaliteter mødt af en venlig dame, som var den danske stats Uofficielle repræsentant i Zimbabwe ( der er ingen officiel forbindelse til landet). Hun vidste lige præcis, at der i landet lige nu var 148 danskere + så vores gruppe på 21 mennesker. Hendes opgave var at holde styr på hver enkelt dansker i landet så hun hurtigt kunne få dem evakueret, når det var nødvendigt. Hun kunne berette om et land, hvor fattigdommen voksede dag for dag, og hvor der var vareknaphed på alt!! Det fik vi hurtigt selv set: Deltagerne i Hwange. benzintankene havde ingen benzin, butikkerne kun tomme hylder. Vi kunne ikke køre gennem landet i busser, men måtte flyve i små chartrede fly fra S.Afrika fra sted til sted. Ingen steder mødte vi andet end venlighed og imødekommenhed fra befolkningen. Alle var smilende og interesserede i at tale med os. Den bekymring man kunne have haft hjemmefra ved at komme som hvid til landet viste sig helt ubegrundet. I Bulawayo skulle vi have været på besøg på det lokale sygehus, men det var pludselig ikke længere muligt, uvist af hvilken grund. I stedet fik vi besøgt et privatdrevet sygehus for HIV relaterede sygdomme, meget lærerigt forfærdelig deprimerende, hvis man tænkte nærmere over det. De lokale læger, som underviste os, kunne berette om en stigning i hyppigheden af stort set alle sygdomme, og især selvfølgelig af HIV-relaterede lidelser. Levealderen, som for 15 år siden havde været den længste i Afrika, var nu halveret, således at en nyfødt dreng kunne forvente at leve 32 år. Inflationen i Zimbabwe er imponerende. Det er ikke så ofte man oplever at skulle betale 365.000 $ for en bøf på restaurant, heldigvis dog Zimbabwe - $. Pengesedlerne bliver kun trykt på den ene side det er for dyrt at trykke begge sider, da de alligevel hurtigt intet er værd. Dr Pugh, som drev det private sygehus var nødt til at fortsætte med sit Dr. Pugh underviser

KURSUSBERETNING lægearbejde på fuld tid, hans pension rakte nu præcis til at han kunne købe sig én øl om dagen, inflationen som er skyhøj havde udhulet pensionsudbetalingerne; han er 83 år gammel. Der blev fortalt meget om årsagerne til at det ikke var lykkedes at holde HIV- smitten i ave. En af årsagerne var den stigmatisering, som diagnosen HIV- pos. medførte. Selvom der overalt i landet var mulighed for at søge hjælp på særlige klinikker for HIV relaterede sygdomme, var det meget svært at få de smittede til at komme frem og søge hjælp mange kom først frem når mørket var faldet på. Derudover var der stort set ingen medicin at få, med mindre man kunne købe den på det sorte marked, og det var kun forbeholdt de få. Som et nyt forsøg installerede man HIV-pos. mødre med deres børn i grupper i små huse, i et forsøg på at holde orden på deres liv, og prøve at begrænse mor barn smitte mest muligt. Fejlernæret barn bid af flodheste og løver. Den hyppigste indlæggelsesårsag var dog stadig dårlig trivsel og fejlernæring. Der blev indsamlet penge til mad til de indlagte patienter og de blev modtaget med stor taknemmelighed. Kokken kunne således berette, at hvis ikke man havde penge fra kursisterne (og DsFR) ville man være løbet helt tør for hospitalskost indenfor en uge, uden mulighed for at kunne købe mere mad. Maden kunne sagtens købes, men kun i dyre domme. Som bekendt er landbrugsproduktionen i Zimbabwe faldet til under halvdelen af tidligere efter at regeringen har smidt de hvide farmere på porten. Afrikas mest frugtbare landbrugsjord bliver nu dyrket i smålodder af enkeltfamilier, som kun lige dyrker det, de selv har behov for, således at der ikke kommer varer ud til resten af befolkningen. Hvad man manglede i ressourcer, havde man til gengæld i renlighed. Samtlige sygehuse vi så var pinligt rene. Al linned var slidt, men rent. Alle gulve var skrammede, slidte - men rene. De fleste kursister var af den opfattelse, at det danske sygehusvæsen godt kunne lære noget her! Imellem sygehusbesøgene, og undervisningen af lokale læger, modtog vi undervisning af vores medbragte eksperter: Mads Buhl og Steffen Friis. Som på de forrige kurser fik vi en grundig gennemgang af rejsemedicinen, gennem foredrag og diskussioner. Som altid var underviserne engagerede og vidende og fremmødet fra kursisterne var tæt på 100%. Jeg tror roligt man kan sige, at vi alle kom hjem meget klogere, end da vi rejste ud. Men: man er ikke i Afrika uden at skulle se vilde dyr - og det fik vi da heldigvis også mulighed for ind imellem de faglige aktiviteter. Da Zimbabwe stort set har mistet hele sin turisme havde vi det for os selv. Vi traf kun andre europæere ved Victoria Falls. Ellers var de eneste andre udlændinge vi mødte nogle få japanere. Turisterhvervet i landet er p.t. nærmest dødt, endnu en indtægtskilde som er tørret ud. På det statslige sygehus i Kariba var der dog lidt flere midler til rådighed: her var et fungerende, om end ikke særligt veludrustet, laboratorium; nogen medicin i sygehusapoteket samt en del faciliteter til f.eks genoptræning efter stroke o. lign. Til gengæld var det ret svært at få ret meget at vide om de faktiske forhold af personalet, som alle var synligt tilbageholdende med at udtale sig, af frygt for repressalier. På børneafdelingen fik man hver eneste dag børn ind, som havde været udsat for overfald af vilde dyr: hyppigst var Steffen underviser 3

KURSUSBERETNING Som altid på de internationale kurser er det sociale samvær uovertruffet. Og ganske mange tips og gode ideer erhverves under middagen eller kaffen om aftenen. Det faglige udbytte af kurset er meget stort. En stor tak til Mads for et vellykket arrangement og til Mads og Steffen for stor tålmodighed med dumme spørgsmål og aldrig svigtende entusiasme i undervisningen. Solnedgang over Karibasøen 4

DEBAT & KOMMENTARER Sundhedsproblemer hos langtidsudsendte Af: Niels Jacob Nielsen Som lægelig konsulent for Mellemfolkeligt Samvirke (MS) gennem mere end 25 år, har jeg fulgt helbredstilstanden hos organisationens udsendte bistandsarbejdere i mange år. MS blev stiftet i 1944 og hed først Fredsvenners Hjælpearbejdere som en reaktion på 2. Verdenskrig og dens uhyrligheder. I 1946 skiftede man til navnet Mellemfolkeligt Samvirke, og arbejdet bestod primært i hjælp til genopbygning af de krigshærgede lande i Mellemeuropa inkl. Tyskland. I 1963 udsendte MS de første U-landsfrivillige til Indien, Afrika og Thailand efter aftale med udenrigsministeriet/ Danida. MS er en privat organisation (NGO) med 6000 individuelle og 100 kollektive medlemmer. Formålet for organisationen er at skabe større tolerance og forståelse gennem kulturmøder mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund. MS har de sidste 40 år udsendt mange danske bistandsarbejdere til udviklingslande i især Afrika. De sidste 10 år har mange ved hjemkomsten returneret et spørgeskema til mig dækkende et bredt udsnit af helbredsspørgsmål. Inden udsendelsen modtager alle skriftlige vejledninger vdr. malaria og vaccinationer, og alle deltager i et forberedelseskursus, hvor jeg har et indslag om sundhed og sygdom (p.t. 3 timer). Gennem årene har de største problemer været trafikulykker, malaria og siden midten af firserne HIV/AIDS, hvorfor indslaget på forberedelseskurset også handler primært om disse 3 problemer. Siden 1997 har jeg modtaget spørgeskemabesvarelser fra 343 hjemvendte (262 fra Afrika, 38 fra Nepal, 26 Mellemamerika og 10 Sydøstasien). De har i gennemsnit været udsendt i 32 mdr.. Langt hovedparten af dem, der boede i malariaområde, angav at tage malariaprofylakse enten konsekvent (143) eller periodisk (108). De fleste tog Klorokin + Paludrine i henhold til tidligere vejledninger. Der er nu begyndende brug af Lariam, men stoffet har også blandt MS udsendte et dårligt ry. Doxycyklin er endnu ikke repræsenteret i besvarelserne som profylakse i nævneværdig grad. Malarone bruges kun af udsendte, der periodisk er i malariaområde p.g.a. tidsbegrænsningerne for anvendelsen. Deltaprim (pyrimethamin + dapsone) bruges en del i Zimbabwe og de omkringliggende lande til trods for, at jeg fraråder det. Det er opløftende, at de fleste benytter sig af mekaniske forebyggelsesmidler myggenet over seng 262, imprægneret myggenet 112, myggebalsam 209, insektspray 122, myggespiral 126, sprøjtning af bolig 108. Specielt har brugen af imprægneret myggenet været stigende de sidste år. 229 angiver ikke at have haft malaria, 91 angiver at have haft malaria få gange, mens 18 angiver mange gange (3 eller mere). Disse tal stemmer godt overens med tallene fra en malariaenquete, som blev lavet for Danida og MS udsendte i 1998 i samarbejde med Søren Thybo. Her blev de udsendte spurgt mens de var ude og i alt 182 MS er svarede. 61% havde ikke haft malaria, 15.5% 1 malariatilfælde, 6.3% 2 tilfælde og 6.2 % 3 eller flere malariatilfælde. Knap 10% var i tvivl om de havde haft malaria. 2/3 angav at bo i område med meget malaria, Mere end 2/3 angav altid eller oftest at sove under myggenet, men kun ca. 1/3 af disse imprægnerede nettet regelmæssigt. De fleste tog medicinsk profylakse (63% altid, 16% på visse årstider og 8% på rejser i landet). Langt hovedparten tog Klorokin + Paludrine (114), mens 28 tog Deltraprim (pyrimethamin + dapsone). 29% af de voksne angav bivirkninger af malariaprofylaksen oftest trivielle (kvalme, blister, synsforstyrrelser og hudkløe) og de færreste oplevede bivirkningerne konstant tilstede. Blandt børnene angav under 10% bivirkninger. Hos 2/3 af dem, der angav at have haft malaria, angav de også, at diagnosen blev bekræftet ved en blodprøve. Det er dog min erfaring, at kvaliteten af malariadiagnostikken varierer meget i tropisk Afrika, og jeg har personligt oplevet flere patienter, der har fået stillet malariadiagnosen flere gange i Afrika og umiddelbart efter hjemkomsten er fundet uden malariaantistoffer i blodet. Dette forplumrer selvfølgelig vort billede af hyppighederne af malaria blandt de udsendte formentlig sker der en betydelig overdiagnostisering. Langt de fleste blev behandlet med Fansidar for deres malaria, men de sidste år er denne behandling tilsyneladende erstattet af Artemisininpræparater og til dels Lariam. 86 havde foretaget selvbehandling for malaria (i henhold til malariavejledningen, hvor der p.t. anbefales Lariam eller Malarone til selvbehandling), og kun ca. ½-delen foretog den anbefalede opfølgning på klinik efterfølgende. Hovedparten af de udsendte foretager desinfektion af deres drikkevand med kogning, og diarré sygdomme synes ikke at være noget større problem. Godt ½-delen angiver at have badet i ferskvand (ikke svømmebassin), og hovedparten af disse boede i områder med Bilharziose. Ganske enkelte får da også konstateret tegn på Bilharziose ved lægeundersøgelsen efter hjemkomsten. 24 % har været involveret i trafikulykke under udsendelsen og 5 % med væsentlig personskade inkl. enkelte dødsulykker. 14 % har været udsat for vold eller 5

DEBAT & KOMMENTARER trusler om vold (tidligere var Afrika overrepræsenteret, mens det nu handler først og fremmest om Mellemamerika). 19 % oplevede psykiske problemer i bredeste forstand under udsendelsen heraf ca. 6 % depression og ca. 5 % angst. Vdr. HIV smitte risiko, angav 18 % sexuelle kontakter (13 % med kondom og 5 % uden). I 1986, hvor jeg spurgte 255 udsendte i forbindelse med HIV testning under udsendelsen i Afrika angav 38% sexuelle kontakter (og 4 var HIV smittede). HIV smitte forekommer fortsat som en af de væsentlige sundhedsrisici for MS udsendte. Et andet mål for sundhedstilstanden kan være vægt og antal sygedage. 55 % holdt vægten, 30 % tog på og 15 % tabte sig (mere end 5 % af vægten). 62 % havde mindre end 5 sygedage, 32 % mellem 5 og 30 sygedage og kun 6 % over 30 dage. Samstemmende med ovennævnte tal ville kun ca. 3 % vil være bekymret for at tage ud igen p.g.a. sygdomsrisiko. Ca. ¼ oplevede andre væsentlige sygdomme/sundhedsproblemer under udsendelsen. Ca. ½-delen af disse er sygdomme/problemer, der ikke umiddelbart har noget med udsendelsen at gøre, mens resten dækker over et bredt spektrum af sygdomme/problemer fra Dengue feber, Tick bite fever, Rabies exposition til hudinfektioner og rygproblemer (p.g.a. megen bilkørsel). Langt de fleste (95 %) benytter sig af tilbuddet/opfordringen om lægeundersøgelse efter hjemkomsten. Hos 26 (7.5 %) blev der fundet tegn på tropemedicinsk sygdom. I de fleste tilfælde drejer det sig om banale parasitsygdomme, men det dækker også over 2 der angiver HIV positivitet. Alt i alt fungerer de fleste uden større helbredsmæssige problemer, og det er mit indtryk ud fra spørgeskemaerne, at vore udsendte er blevet mere påpasselige m.h.t. de 3 største helbredsproblemer (trafik, malaria og HIV). MS er tiltagende afhængig af sit medlemstal, idet statens bidrag er korreleret direkte til antal medlemmer. Se mere på www.ms.dk og overvej at melde dig ind! 6

KONGRESSER & MØDER Dansk Selskab for Rejsemedicin s kurser og møder 2006: Kursus i Rejsemedicin i Danmark 24 26 april 2006. GlaxoSmithKline, Nykær 68, 2605 Brøndby. Henvender sig til praktiserende læger, speciallæger med speciel interesse for rejsemedicin og vaccinationssygeplejersker. Yderligere informatiion og tilmelding til kursussekretær Lisbeth Conrad, Infektionsmedicinsk afdeling Q, Skejby Sygehus. Tlf 89 49 83 48, fax 89 49 83 60. Mail lcd@sks.aaa.dk. Internationale kongresser 2006: 5th Manitoba Annual Travel Health Conference Winnipeg, Manitoba, Canada April 27 and 28, 2006. Conference intended for health care professionals, as well as travel industy personnel with a strong interest in travel health. Conference focus: To provide a forum of information exchange on practical applications in the field of travel medicine. Internationally recognized speakers, including Dr. Jay Keystone. Time for interaction with presenters. Syllabus will be provided. Contact: Jacquie Shackel, conference chair.tel: (204) 940-2538. Fax: (204) 940-2690. Email: jshackel@wrha.mb.ca. More details to be posted on Website: www. wrha.mb.ca. Geneva Forum: Global Access to Health August 30 September 1. Geneva. The key to prosperity is health but access remains poor in many parts of the world. Conference focus: building partnerships of private/public sectors: international NGOs, universities, and others, to strengthen health systems where needed, develop and make available new drugs and vaccines, provide clean water, enforce quality and safety standards. Plenary sessions, symposia, workshops, free communications, posters and exhibitions. E-mail: acthumanitaire@hcuge.ch MCI Suisse P.O. Box 502 CH-1211 Genève 13 Tel. +41 22 33 99 581 Fax +41 22 33 99 601 E-mail: Genevahealthforum2006@ mci-group.com North European Conference on Travel Medicine June 7-10. Edinburgh. A collaborative conference organised by the International Society of Travel Medicine and the travel medicine societies and organisations of Northern Europe. Website: www.nectm.com. Information: In Conference Ltd., 10B Broughton Lane, Edinburgh EH1 3LY, Scotland, UK. Tel: +44 131 556 9245. Fax: +44 131 556 9638. E-mail: NECTM@in-conference. org.uk. Kommentar: Dansk Selskab for Rejsemedicin er medarrangør af NECTM 2006 Internationale kurser 2006: The Gorgas Expert Course Lima, Peru. August 14-25, 2006. Sponsor: Gorgas Memorial Institute. Site: Tropical Medicine Institute (a major tropical disease referral center). Language: English. For experienced clinicians. Hands-on exposure to large numbers of in- and out-patients in a short period of time. Five participants and one senior sub-specialty trained faculty per clinical group. Case conferences/cpc every day. Parasitology laboratory review sessions. One formal lecture/day. Weekend excursion to areas of medical and travel interest: inter-andean valleys endemic for bartonella and leishmania and ascent to 4,800m. Peru has an unusually wide spectrum of tropical diseases. 80 CME hours. Directors: Eduardo Gotuzzo (IMT) egh@upch.edu.pe; David O. Freedman. www.gorgas.org. Click on GORGAS EXPERT COURSE. Tel: +1 205 934 1630. Fax: 205 934 5600. E-mail: egh@upch.edu.pe. Medlems-info Alle medlemmer opfordres til at sende deres e mail adresse til sekretær Lisbeth Conrad: lcd@sks. aaa.dk Debat & kommentarer (åben for alle medlemmers ucensurerede meninger om næsten alt). Det der gives udtryk for i debat og kommentarer er ikke nødvendigvis et udtryk for bestyrelsens eller redaktørernes mening og bringes på forfatterens eget ansvar. Bemærkninger fra læserne vedrørende emnet vil blive gengivet ordret i den følgende udgave hvis fremsendt til lcd@sks.aaa.dk inden deadline. Desuden opfordres alle medlemmer til jævnligt at logge ind på foreningens hjemmeside. Den vil fremover være mere aktiv, og der vil være mulighed for at stille rejsemedicinske spørgsmål og forhåbentlig få kvalificeret svar på disse spørgsmål. 7

GENERALFORSAMLING Referat af Generalforsamling 31. marts 2006 1. Dirigent: Niels Jacob Nielsen 2. Formanden (Mads Buhl) fremlagde bestyrelsens beretning om det forgangne år: Der har været afholdt flere velbesøgte kurser Der er blevet ansat en ny sekretær, som har sørget for at indsamle alle medlemmers E-mail adresser. Nyhedsbrevet til alle medlemmer er foreløbig udkommet i to flotte eksemplarer Hjemmesiden er blevet opstrammet og aktualiseret, Mogens Rishøj er blevet web-master Der har været afholdt aftenmøde om den fremtidige malaria-profylakse Det internationale kursus løb i år af stablen i Zimbabwe Årsmødet i 2006 ligger i forbindelse med kongressen i Edinburgh 1. Regnskabet blev fremlagt af Steen Villumsen: Der har i år været et lille overskud. Selskabets kapital er nu 165.000.- kr. 2. Kontingent fastsættes til uændret 300.- kr. 3. Selskabet har p.t. 300 medlemmer ; i årets løb er tilkommet 18 nye. 4. Lis Andersen, Eskild Petersen & Carsten Schade udtræder af bestyrelsen, og erstattes af Steen Villumsen, Karin Stausholm & Karin Nielsen. Anette Marboe indtræder som suppleant. Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig således: Formand: Mads Buhl Næstformand: Karin Stausholm Kasserer: Steen Villumsen Sekretær: Peter Winge Bestyrelsesmedlem: Karin Nielsen Suppleant: Anette Marboe 5. Revisorerne genvalgtes: Jens Rønne & Ejgil Flyvbjerg 6. Ingen indkomne forslag 7. Eventuelt : Diskussion om hvorvidt nyhedsbrevet skulle udsendes til en større kreds, men det var der ikke stemning for. Hjemmesiden bør åbnes for en direkte kontakt fra medlemmerne, evt. i form af en brevkasse. Diskussion omkring sponseringen af rejsemedicinsk kursus i Danmark, hvor medicinalfirmaet sponserer i from af udlån af lokaler, samt gratis forplejning til kursisterne. Der er ikke tale om at medicinalfirmaet har nogen direkte indflydelse på indholdet af selve kurset. Generalforsamling fandt, at denne ordning indtil videre kunne fortsætte, men man var opmærksom på den stigende grad af frigørelse fra sponsering som de fleste læger tilslutter sig. Referent Peter Winge Redaktionsgruppen for tredje nummer er: Speciallæge i almen medicin, Ejgil Flyvbjerg, Nordborg Speciallæge i almen medicin, Niels Jacob Nielsen, Rønne Speciallæge i almen medicin, Peter Winge, Birkerød Grafisk tilrettelægning: Anette Bonde, www.freelancegrafiker.dk Næste nummer af nyhedsbrevet udkommer 1.4.2006. 8