2.1 Strategiske udviklingsmål

Relaterede dokumenter
2.1 Strategiske udviklingsmål

Erhvervsstrukturen i Egedal

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

Centerstruktur og detailhandel

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Greve Kommune. Tillæg nr. 4 til. Kommuneplan Ændrede rammebestemmelser for område 1E27, Kildebrønde Industri

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Udkast til standard rammebestemmelser

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR SKANDERBORG KOMMUNE

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Greve Kommune. Hæfte 7. Retningslinjer GREVEKOMMUNEPLAN

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

Hjørring Kommuneplan 2016

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for erhvervsområderne i Lejre Kommune

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Bevaringsværdige bygninger

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Strategi for byernes erhverv

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

Vurdering af konsekvenser for byudvikling og anvendelsesmuligheder på pieren ved etablering af de nye havneområder

Transkript:

2. Erhverv 31

2.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve er og skal i fremtiden fortsat være et godt sted at arbejde og drive virksomhed. Byrådet vil i de kommende år fortsat have fokus på at skabe de bedste rammer for virksomhederne i samarbejde med erhvervslivet og de regionale og tværkommunale samarbejdsparter. Bæredygtighed og samarbejde om socialt ansvar er centralt. Byrådet vil i tæt samarbejde med kommunens virksomheder søge bæredygtige og klimaeffektive løsninger, der nedbringer CO 2 udledningen. Byrådet vil fokusere på udvikling, fortætning og omdannelse af de eksisterende erhvervsområder i kommunen, herunder fremtidssikre energiforsyning og infrastrukturen i forbindelse med erhvervsområderne, og på at fremme en stabil og kvalificeret arbejdskraft. Byrådet har desuden et særligt fokus på at fremme erhvervsudviklingen nær kysten med henblik på øget turisme og oplevelsesøkonomi (med oplevelsesøkonomi forstås køb og salg af oplevelser, fx attraktioner, kunst, kulturbegivenheder og sportsaktiviteter). Målsætninger I planperioden 2013 2025 vil Greve : fastholde den regionale styrkeposition inden for transport- og logistikerhvervene tiltrække videnstunge virksomheder og skabe gode vækstmuligheder for mindre virksomheder og iværksættere med et særligt fokus på vidensbaserede iværksættere, fx inden for spilog musikindustrien skabe mulighed for etablering af nye uddannelsessteder i samarbejde mellem erhvervslivet og kommunens uddannelsesinstitutioner, herunder føre en vedvarende dialog med virksomhederne om deres behov for arbejdskraft, udnytte mulighederne for erhvervsudvikling inden for oplevelsesøkonomi og turisme i kystnære områder, arbejde for bæredygtige løsninger i fysiske anlæg og bebyggelser, herunder fremme bæredygtig mobilitet og trafikal betjening i forbindelse med erhvervsområderne. tiltrække og fastholde håndværksmæssige mindre og mellemstore virksomheder. Handlinger I de næste 4-5 år vil Greve : Udarbejde helhedsplaner for trandvejen og tranden for at fremme relevant erhverv, oplevelse og turisme langs kysten, herunder Mosede Fort, Fremme etablering af kontor- og serviceerhverv i de stationsnære områder Greve Midtby og Hundige, der understøtter den ønskede byudvikling og anvendelse af områderne, Udvikle områderne ved Kildebrønde yd, Kildebrønde Vest og Tværhøjgård til erhvervsformål, Udarbejde helhedsplaner for Kildebrønde Industri, Tune Erhvervsområde, Greve Main og Karlslunde Industri, herunder konvertering af erhvervsområderne langs motorvejen til energieffektiv fjernvarme og brugen af modulvogntog i erhvervsområderne i Greve. 2.2 tatus og perspektiver Erhvervslivet i Greve Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve er kendetegnet ved, at kommunen er en del af hovedstadsområdet tæt på København. Beliggenheden og gode adgangsveje til kommunen, dels via Køge Bugt Motorvejen og dels via -toget, gør kommunen til et attraktivt sted for virksomheder og arbejdskraft. På erhvervsudviklingsområdet indgår Greve i samarbejdet København yd med olrød, Køge og tevns r, og samarbejder i øvrigt med Vækstforum jælland, Væksthus jælland, Region jælland og de øvrige kommuner i regionen. I den kommende planperiode er det hensigten at styrke dialogen mellem kommunen og kommunens virksomheder og fastholde en hurtig og kompetent 32

myndighedsbehandling på området. Der er desuden et særligt fokus på at fastholde en velfungerende infrastruktur med gode offentlige transportforbindelser i og omkring kommunens erhvervsområder, som sikrer at Greve s gode geografiske beliggenhed fastholdes. Arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken i kommunen er kendetegnet ved en stor andel erhvervsuddannede og en stor andel lavt uddannede. Tendensen er dog, at flere og flere får en videregående uddannelse. Arbejdsstyrken i kommunen er faldende, da der bliver flere og flere ældre. Greve mangler således kvalificeret arbejdskraft, og det er stort set inden for alle fagområder. Den økonomiske afmatning fra 2008/2009 har skabt en nedgang i antallet af arbejdspladser, hvilket sandsynligvis vil afhjælpe manglen på arbejdskraft i en periode. Prognoser peger på, at en af erhvervslivets fremtidige udfordringer vil være at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Greve har mange udpendlere, særligt blandt de højtuddannede. Tæt på 75% af kommunens arbejdsstyrke arbejder uden for kommunen, hovedsageligt i København og omegn samt i Roskilde, Køge og olrød kommuner. Lidt over halvdelen af arbejdspladserne i kommunen er besat af folk fra andre kommuner, fortrinsvis fra kommunerne tættest på hovedstaden. Antallet af ledige i Greve lå før 2009 lavt på omkring 1%, men er siden steget til knap 5%. Det er dog stadig lidt under niveauet for resten af landet. Erhvervsstrukturen i Greve Erhvervsstrukturen kendetegnes ved en stor andel små virksomheder med under 5 medarbejdere. De små virksomheder udgør 69% af kommunens virksomheder, svarende til landsgennemsnittet. ns erhvervsliv ligger hovedsagligt inden for handel med møbler og beklædning, bygge- og anlæg, it og kommunikation samt transport og logistik. Erhvervsområderne i Greve ligger fortrinsvis i tilknytning til Køge Bugt Motorvejen og vest for denne. Virksomhederne er primært placeret i erhvervsområderne Håndværkerbyen, Kildebrønde Industri, Karlslunde Industri, Ventrupparken og Greve Main. Disse områder er udlagt til erhvervsformål primært af to omgange. Kildebrønde og Karlslunde Industrier blev udlagt i 1960 erne og 1970 erne og Ventrupparken og Greve Main blev udlagt i 1990 erne. Udover områderne ved motorvejen ligger der også mindre områder for erhverv i direkte tilknytning til boligområderne i Greve, Hundige og Tune Bydele. Erhvervsområderne og deres anvendelse ns erhvervsområder er stort set udbyggede, derfor ligger udviklingspotentialet i mulighederne for fortætning og tilpasning af eksisterende Redegørelsestabel 2.2.1: Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau, Greve 2009 2012 Grundskole 34 % 33 % Gymnasium 7 % 7 % Erhvervsuddannelse 40 % 40 % Videregående 19 % 20 % Uddannelsesniveau, Region jælland 2009 2012 Grundskole 39 % 38 % Gymnasium 5 % 5 % Erhvervsuddannelse 37 % 37 % Videregående 19 % 20 % Uddannelsesniveau, København 2009 2012 Grundskole 29 % 27 % Gymnasium 16 % 17 % Erhvervsuddannelse 23 % 22 % Videregående 31 % 33 % Ph.d. 1 % 1 % Redegørelsestabel 2.2.2: Pendling, Greve Pendling, Greve Indpendlere Udpendlere Beskæftigede med arbejdssted i Greve Beskæftigede med bopæl i Greve Ufaglærte 3.311 4.813 6.145 7.647 Faglærte 4.167 8.624 7.088 11.555 Højtuddannede 1.940 3.579 3.032 4.662 I alt 9.418 17.016 16.265 23.864 Højtuddannet: Mellemlang eller lang videregående uddannelse, faglært: Kort videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse, ufaglært: Grundskole eller gymnasial uddannelse 33

Temakort 2.2.5 Erhvervsområder og deres navne Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby 1 10 Tune Greve Landsby 6 5 3 Greve 4 Hundige 2 Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby 8 7 Karlslunde Mosede 9 Mosede trand Greve trand olrød Karlslunde trand Erhverv 1 Kildebrønde Industri 2 Vangeleddet 3 Kildebrønde yd 4 Håndværkerbyen 5 Tværhøjgård 6 Ventrupgård 7 Greve Main 8 Karlslunde Industri 9 Havnevej 10 Tune Industri erhvervsområder. I de kommende år vil der være fokus på at sikre at erhvervsområderne er tilstrækkelige i forhold til fremtidens udvikling. Det er særligt hensigten at arbejde for at tiltrække flere videnstunge virksomheder til kommunen. om et nyt fokusområde skal Greve styrkes inden for turisme og oplevelsesøkonomi, særligt i kyst- og havneområderne. Kildebrønde Industri Området er i 1960 erne og 1970 erne udlagt til industri, værksted, oplag og kontor og service i sammenhæng med de enkelte virksomheder. Kildebrønde Industri ønskes generelt udviklet med henblik på at skabe et mere aktivt område. Fremadrettet er det hensigten at særligt håndværksvirksomheder skal samles og placeres her. Kildebrønde yd Den østlige del af Kildebrønde yd er et eksisterende erhvervsområde (ramme 1E28) for særligt pladskrævende butikker, der alene forhandler planter, havebrugsvarer, biler m.v. taten har udpeget den vestlige del af området - Kildebrønde Vest (Ramme 1E29) - som område forbeholdt transports- og distributionserhverv i Fingerplan 2013. I overensstemmelse hermed udlægges området som erhvervsområde forbeholdt transportog distributionserhverv. Ventrupgård taten har udpeget området som område forbeholdt transport- og distributionserhverv i Fingerplan 2013. Området har siden 1990 erne været udlagt til erhvervsområde for fremstilling, transport, handel og lager. Ventrupgård yd udvides med plan 2013 med to områder på i alt 6,2 ha, beliggende vest for det eksisterende område. Greve Main taten har udpeget området som område forbeholdt 34

transports- og distributionserhverv i Fingerplan 2013. Området er i 1990 erne udlagt til erhvervsområde for kontor og administration, og yderligere beskrevet i den gældende lokalplan. Greve Main er udvidet med en enkelt erhvervsgrund siden sidste kommuneplan. I området er der desuden mulighed for placering af transporttungt erhverv. Karlslunde Industri Området er i dag opdelt i henholdsvis Karlslunde yd og Karlslunde Nord. Karlslunde yd er udlagt til erhvervsområde for industri, lager, værksteder og kontor. Karlslunde Nord er udlagt til mellemstore industri- og værkstedsvirksomheder, entreprenør- og oplagsvirksomhed samt engroshandel. Der er ikke planlagt ændringer for områderne i den kommende planperiode. Håndværkerbyen I henhold til Fingerplan 2013 betragtes erhvervsområdet Håndværkerbyen som stationsnært erhvervsområde. Det er én af hovedtankerne i Fingerplanen, at boliger og arbejdspladser placeres tæt på -togs stationer, så miljøbelastningen ved persontransport kan begrænses mest muligt. Erhvervsområderne er derfor udlagt til erhvervsformål med et relativt stort antal arbejdspladser. Håndværkerbyen har siden 1960 erne været udlagt til henholdsvis håndværks- og lettere industrivirksomheder samt bynære serviceerhverv og detailhandel. I 2012 blev der udarbejdet en helhedsplan og lokalplan for Håndværkerbyen, der har til formål at udvikle området med bynære erhverv inden for service, handel, kontor og kursusvirksomhed. Der er desuden givet mulighed for, at erhvervsområdet kan bygges tættere og højere. Håndværkerbyen er også udlagt som lokalcenter i henhold til kommunens detailhandelsstruktur. Hundige Center Øst Hundige Center Øst betragtes ligesom Håndværkerbyen som et stationsnært erhvervsområde i Fingerplan 2013, og er udlagt til erhvervsformål med et relativt stort antal arbejdspladser. Hundige Center Øst er derfor udlagt til centerformål, kontor, service, detailhandel og boliger. Greve Midtby I forbindelse med helhedsplanen for Greve Midtby er det muliggjort, at området i midtbyen kan bygges tættere og højere, at der kan etableres flere veje og parkeringspladser og at der er mulighed for en række nye erhvervsrelaterede anvendelser inden for service, handel, kontor mv. Turisme og oplevelsesøkonomi langs kysten I de kommende år vil der være fokus på at fremme turisme og anden oplevelsesøkonomi i Greve. Dette gør sig særligt gældende i kommunens kyst- og havneområder, der skal bindes bedre sammen med byerne og udvikles til at kunne rumme nye funktioner. Erhvervsudvikling inden for kultur og oplevelser i områderne kan også være med til at give kommunen identitet og et brand, der kan tiltrække og fastholde borgere og virksomheder. De kunst-, kultur- og sportsaktiviteter, der etableres i områderne, kan ligeledes tiltrække virksomheder uden for branchen, som en del af deres forretningsog virksomhedsudvikling. Det er hensigten at understøtte erhvervsudviklingen inden for turisme og anden oplevelsesøkonomi. I den forbindelse er der i 2012 udarbejdet et idékatalog for hele kysten. Målet med planen er at forbedre adgangen til stranden og de rekreative muligheder langs stranden. Greve Kyst Kystområdet er af meget høj kvalitet. n har 8 km sandstrand, og der ligger to lystbådehavne; Mosede og Hundige Havne. Området planlægges udviklet inden for kultur, sundhed og andre oplevelser. Arealerne i Hundige Havn er først og fremmest planlagt som en lystbådehavn. Beliggenheden er unik og adgangen hertil særdeles god pga. nærheden til Køge Bugt Motorvejen og Hundige -togsstation. En af mulighederne for at udvikle havnen er at skabe en bedre sammenhæng, og dermed større synergi mellem det regionale indkøbscenter Waves, Greve Bibliotek og Kulturhuset Portalen. Havnen anvendes mest til sejlsport og maritime friluftsaktiviteter, men er generelt et centralt rekreativt område for mange Greve-borgere. De erhvervs- 35

mæssige aktiviteter er begrænsede og retter sig mod sejlsport. Oplevelseszone Mosede Oplevelseszone Mosede omfatter Karlslunde - togsstation, Mosede Fort, - trand og - Havn. I de kommende år er det hensigten at arbejde for en erhvervsudvikling inden for kultur og oplevelser. En fremtidig sammenhæng og udvikling af området vil desuden kunne understøtte det nyetablerede stationscenter ved Karlslunde tation. Mosede Havn er en gammel fiskerihavn, der stadig fungerer som sådan, derudover er havnen primært lystbådehavn. På Mosede Fort er det bl.a. planen, at Greve Museum i 2014 skal åbne et særligt museum for Danmark under den 1. verdenskrig. Transporttungt erhverv Der er fokus på at erhvervsvirksomheder inden for transport og logistik fortsat ligger i tilknytning til større infrastrukturelle forbindelser. Derved nedsættes CO 2 -udledningen både fra gods- og persontransport. Greve vil gennem planlægningen sikre, at erhvervsområder ved motorvejen fastholdes til transporttungt erhverv. Ved transporttunge virksomheder forstås virksomheder, der genererer tung godstrafik. Trafik med tungt gods bør undgås i den centrale del af byområderne og erhvervsvirksomheder, der har særlig voldsom til- og frakørsel med tungt gods, bør placeres i udkanten af byen og i nærheden af de større veje med videre vejforbindelse eller modulvogntogforbindelse til motorveje. 2.3 Retningslinjer 2.3.1 Nye erhvervsområder 2.3.1.1 Erhverv lokaliseres i henhold til kommuneplanens generelle og konkrete rammebestemmelser, herunder bestemmelser for anvendelser og specifikke bestemmelser. Retningslinjekort 2.3.1 Erhvervsområder Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Erhverv Kildebrønde Vest - nyt erhvervsområde Ventrupgård yd - erhvervsområde kan udvides 36

Retningslinjekort 2.3.2 tationsnære områder Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand tationsnært område (1200 m) tationsnært kerneområde (600 m gangafstand) Kontorerhverv mv. over 1500 m² Øvrig station Knudepunktsstation Øvrigt byområde Byområde i byfingrene Kystnærhedszone 2.3.1.2 Erhvervsområde Ventrupgård yd kan udvides med 6,2 ha, jf. retningslinjekort 2.3.1. 2.3.1.3 Der udlægges areal til nyt erhvervsområde forbeholdt transport- og distributionserhverv i Kildebrønde Vest på 20 ha, jf. retningslinjekort 2.3.1. 2.3.2 tationsnærhed 2.3.2.1 De stationsnære kerneområder i Greve afgrænses med skematiske cirkelslag på 600 m omkring Hundige, Greve og Karlslunde tationer, jf. retningslinjekort 2.3.2. e også afsnit 2.4. 2.3.2.2 De stationsnære områder i Greve afgrænses med skematiske cirkelslag på 1200 m omkring Hundige, Greve og Karlslunde tationer, jf. retningslinjekort 2.3.2. 2.3.2.3 I den løbende kommunale planlægning vil byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, fortrinsvis blive placeret inden for en afstand af 600 meter fra en af kommunens stationer. Denne type byfunktioner, herunder kontorerhverv mv. over 1.500 m 2, vil i nogle tilfælde også kunne placeres i zonen fra 600 til 1200 meter, hvis der redegøres for supplerende virkemidler, som sikrer trafikale effekter svarende til det stationsnære kerneområde. Muligheden for lokalisering belyses ved en nærmere planlægning i de konkrete tilfælde. 2.3.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 2.3.3.1 Der udlægges areal til nyt erhvervsområde forbeholdt transport- og distributionserhverv i Kildebrøn- 37

Retningslinjekort 2.3.3 Erhvervsområder forbeholdt til transport- og distribu- Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Erhvervsområder til transport- og distributionserhverv de Vest på 20 ha., jf. retningslinjekort 2.3.1. 2.3.4 Transport- og distributionserhverv 2.3.4.1 Erhvervsområderne Greve Main, Ventrupgård og Kildebrønde Vest, jf. retningslinjekort 2.3.3. er forbeholdt transport- og distributionserhverv. 2.3.4.2 Transportunge virksomheder skal lokaliseres tæt ved overordnede veje. 2.3.5 Ferie- og turismeanlæg i kystnærhedszonen 2.3.5.1 Når der planlægges for nye anlæg til ferie og turisme i kystnærhedszonen, skal der i et kommuneplantillæg redegøres for såvel de sammenhængende turistpolitiske overvejelser som for de særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser for kystnær lokalisering. 2.3.6 Forurening 2.3.6.1 Ved planlægning til erhverv skal sikres hensyn til forureningsforebyggelse i forhold til omgivelserne samt jord, luft og grundvand. 2.3.6.2 Arealer, hvor der opbevares og/eller håndteres stoffer, der kan forurene grundvandet, skal være forsynet med tæt befæstelse og høj kant. Befæstede vejarealer skal afvandes gennem tætte afløbssystemer til kloak. 2.3.7 tøj 2.3.7.1 Der må ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i og omkring støjbelastede erhvervsområder. 38

2.3.8 Bæredygtighed/klima 2.3.8.1 Klimatilpasningsløsninger og energieffektive løsninger skal så vidt muligt indtænkes i nye erhvervsbebyggelser og anlæg. 2.4 Redegørelse De største eksisterende erhvervsområder ligger med god infrastrukturel opkobling langs Køge Bugt Motorvejen, men er stort set udbyggede. Nye erhvervsanlæg og bebyggelser skal indpasses i eksisterende erhvervsområder ved omlægning eller fortætning af disse områder. Nye erhvervsområder For at imødekomme eventuelle fremtidige behov for udbygning af eksisterende erhvervsvirksomheder udlægges der to mindre arealer i forbindelse med Top Toy i Ventrupgård yd. Der udlægges desuden et nyt større område til erhverv i Kildebrønde Vest, der i overensstemmelse med Fingerplan 2013 forbeholdes til transport- og distributionserhverv. tationsnærhedsprincippet Fingerplan 2013 fastlægger, at kommunen skal afgrænse stationsnære områder og stationsnære kerneområder i den kommunale planlægning. Fingerplanen udpeger Hundige og Greve tationer som knudepunktstationer og Karlslunde tation som øvrig station. De stationsnære kerneområder skal afgrænses med udgangspunkt i maksimal gangafstand på 600 meter. De stationsnære områder udpeges med udgangspunkt i 1200 meter cirkelslag. Greve har afgrænset de stationsnære kerneområder og de stationsnære områder med skematiske cirkelslag på henholdsvis 600 meter og 1200 meter omkring Hundige, Greve og Karlslunde stationer, jf. retningslinjekort 2.3.2. I den løbende kommunale planlægning vil byfunktioner, der på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter fortrinsvis blive placeret inden for en afstand af 600 meter fra en af kommunens stationer. Det er kommunens vurdering, at denne type byfunktioner i nogle tilfælde med fordel kan placeres i zonen fra 600 til 1200 meter. Muligheden for lokalisering vil løbende blive belyst ved en nærmere planlægning i de konkrete tilfælde. I Fingerplanen er det et krav, at byfunktioner af regional karakter fortrinsvis lokaliseres stationsnært ved knudepunktstationer, og at de stationsnære områder udnyttes med høje bebyggelsesprocenter. Erhvervsbygninger af mindre omfang samt tæt boligbyggeri kan placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav I overensstemmelse med de statslige interesser er det et mål, at kommunerne udpeger tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljøfølsom arealanvendelse. En stor del af Greve er udlagt til byzone og oplandet er for størstedelen omfattet af en række naturbeskyttelseskrav, hvilket ikke gør det muligt at udlægge arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Eftersom at kommunens eksisterende erhvervsområder stort set er udbyggede, vurderes det heller ikke muligt at udpege arealer til formålet her. I forbindelse med Fingerplan 2013 har staten dog udpeget areal til nyt erhvervsområde forbeholdt transport- og distributionserhverv på 20 ha. i Kildebrønde Vest. Transport- og distributionserhverv taten har i Fingerplan 2013 udpeget områder forbeholdt transport- og distributionserhverv. I Greve drejer det sig om Greve Main, Venttrupgård og Kildebrønde Vest (i Forslag til Fingerplan 2013 kaldet Kildebrønde Mark). tøj tøjfølsom anvendelse omfatter boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner samt hoteller, kontorer og liberale erhverv - herunder i et vist omfang udendørs opholdsarealer. Hertil kommer visse anvendelser til rekreative formål i byer og det åbne land - blandt andet parker, kolonihaver, sommerhusområder og campingpladser. Et område betragtes som støjbelastet, når støjniveauet af den aktuelle type støj er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Miljøstyrelsen 39

har fastsat vejledende grænseværdier for de fleste typer af støj (vejstøj, togstøj, lufthavnsstøj, virksomhedsstøj, støj fra skydebaner og motorsportsanlæg mv.). Grænseværdien er afhængig af, hvilken type af område der belastes, fx blandede områder, erhvervsområder, boligområder eller rekreative områder. Bæredygtighed/klima Greve er klimakommune og ønsker at fremme energieffektivt byggeri og LAR-løsninger i alle planer og projekter. Der tages dog forbehold for at krav på området skal baseres på en individuel vurdering af det enkelte projekt. 40