Arbejdsgruppe om analyse af sektoropdeling af datagrundlag for reguleringsordningen 1. oktober 2010

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KL KTO SHK Arbejdsgruppe om analyse af sektoropdeling af datagrundlag for reguleringsordningen 1. oktober 2010

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1. Kommissorium...4 1.2. Arbejdsgruppens sammensætning...4 1.3. Arbejdets organisering...5 1.4. Arbejdsgruppens tidshorisont...5 1.5. Afrapporteringens indhold...5 2. Terminologi...6 3. Datagrundlag og metode...6 3.1. Datagrundlag...6 3.2. Datagrundlag vedrørende den kommunale og regionale sektor (FLD)...7 3.2.1. Etablering af datagrundlag for analysen...7 3.2.2. Periodeafgrænsning...7 3.2.3. Populationsafgrænsning...8 3.3. Datagrundlag vedrørende den private, kommunale og regionale sektor (Danmarks statistik)..8 3.4. Metode de udarbejdede tabeller...8 3.5. Problemstillinger ved anvendelse af FLD data som estimat for Danmarks Statistik data...9 3.6. Opsamling...12 4. Forskydninger ved sektoropdeling af datagrundlag...13 4.1. Beskrivelse af sektorernes indbyrdes forhold...13 4.1.1. Antal fuldtidsbeskæftigede og gennemsnitsløn i den kommunale og regionale sektor...13 4.1.2. Forskel på de største overenskomster (personalegrupper) i kommuner og regioner...14 4.2. Summarisk lønindeks for kommuner og regioner...16 4.2.1. Strejkeeffekt...18 4.2.2. Augusteffekt og uforklarede hop i beskæftigelsen...18 4.2.3. Frivilligt ekstraarbejde (FEA)...19 4.2.4. Varierende anvendelse af vikarer i analyseperioden...19 4.2.5. Årsstigningstakter...19 4.2.6. Opsamling...22 4.3. Betydning af forskydninger i populationens fordeling på højere og lavere lønnede personalegrupper...22 4.3.1. Lønudvikling, summarisk og i faste vægte....23 4.3.2. Lønudvikling og vægtforskydninger for overenskomstgrupper...25 4.3.3. Opsamling...27 4.4. Betydning af periodevalg for analyseresultater...28 4.5. Følsomhedsanalyse for udvalgte overenskomstgrupper...30 5. Strukturforskydninger i den private sektor...30 5.1. Beskæftigelsen i den private sektor opgjort af Danmarks Statistik...31 5.1.1. Ændringer i beskæftigelsesfordelingen i den private sektor, Danmarks Statistik...32 5.2. Opsamling...33 6. De administrative og forhandlingsmæssige konsekvenser af separate reguleringsordninger...33 6.1. Administrative konsekvenser af separate reguleringsordninger...33 6.2. Forhandlingsmæssige konsekvenser af separate reguleringsordninger...34 6.3. Opsamling...34 2

7. Hvilke faktorer, der skal tages højde for, i en evt. overgangsordning til separate reguleringsordninger...35 7.1. Overgang ved udmøntning af separate reguleringsordninger 1. oktober 2011...35 7.1.1. Korrektion for tidligere udmøntninger (k)...35 7.1.2. Deflator...35 7.2. Opsamling...36 Bilag 1: Reguleringsordningen pr. 1. oktober år 3...37 Bilag 2: Følsomhedsanalyse for udvalgte overenskomstgrupper...38 3

1. INDLEDNING KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, KTO og Sundhedskartellet har med udgangspunkt i henholdsvis KTO-forligenes pkt. 1.2E og SHK-forligenes pkt. 3E (KL) og punkt 2 (RLTN) aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en analyse om en eventuel sektoropdeling af reguleringsordningens datagrundlag. 1.1. Kommissorium Arbejdsgruppens kommissorium har følgende udformning: Parterne er enige om, på baggrund af ændringerne som følge af opgave- og strukturreformen, i 1. halvår af 2010 at etablere et analysearbejde om en eller to reguleringsordninger. I analysearbejdet skal problemstillinger i relation til etablering af separate reguleringsordninger for henholdsvis den kommunale og regionale sektor afdækkes, herunder: Betydningen af strukturelle ændringer som følge af personaleomsætning. De administrative og forhandlingsmæssige konsekvenser af separate reguleringsordninger. Hvilke faktorer, der skal tages højde for, i en evt. overgangsordning til separate reguleringsordninger. I forlængelse af ovenstående er arbejdsgruppen endvidere enige om, at under første bombe indgår følgende aspekter: o Analyse af følsomhed ved opdeling i to indeks. o Problemstillinger vedrørende afgrænsning og frasortering i data. 1.2. Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer: Arbejdstagerside Arbejdsgiverside FLD Henrik Würtzenfeld, KTO Frank Hedegaard, KL Kaj Jacobsen, FLD Vibeke Pedersen, KTO Tue Bjerborg, KL Anne-Marie Schrøder, FLD Poul Pedersen, FTF Ole Lund Jensen, RLTN Gitte T. Henriksen, AC Jesper Tørslev-Thomsen, RLTN Bjørn P. Langbakke, OAO Helle Varming, SHK Dorthe J. Kofoed, SHK 4

1.3. Arbejdets organisering Arbejdsgruppen har afholdt 4 møder (8. april, 4. juni, 17. september og 29. september og 30. september). Derudover har der været tekniske drøftelser i en mindre teknikergruppe, som har afholdt 4 møder (24. august, 1. september, 9. september, 22. september og 23. september). 1.4. Arbejdsgruppens tidshorisont Arbejdsgruppens arbejde skal være afsluttet senest den 1. oktober 2010. 1.5. Afrapporteringens indhold Rapporten indledes i afsnit 2 med at gøre opmærksom på, at der på det kommunale og regionale område i praksis er fire teknisk set ens reguleringsordninger med fælles datagrundlag aftalt med henholdsvis KTO og SHK. Endvidere præciseres hvad der menes med en separat kommunal og regional reguleringsordning. I afsnit 3 uddybes datagrundlag og metode. Det fremhæves, at til brug for analyserne er nødvendigt at anvende data fra FLD selvom det er lønindeks fra Danmarks Statistik, der er datagrundlaget i den nuværende reguleringsordning. Konsekvenserne heraf belyses og særlige problemstillinger i relation hertil opridses. I afsnit 4 gennemføres de egentlige analyser. Til en indledning beskrives forskellene mellem den kommunale og regionale sektor gennem udviklingen i antal ansatte og gennemsnitslønnen samt en sammenligning af de største overenskomster i den kommunale og regionale sektor. Herefter vises lønudviklingen fra 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2010 med både løbende og faste vægte og hermed betydningen af forskydninger i antal ansatte i overenskomstgrupper. Betydningen af valg af analyseperiode i relation til start og sluttidspunkt mv. belyses og diskuteres. Afsnit 4 afsluttes med gennemførelsen følsomhedsanalyser, hvor udvalgte grupper, som f.eks. læger, sygeplejersker, lærere, social- og sundhedspersonale, tjenestemænd/reglementsansatte mv. fjernes fra populationen. I afsnit 5 ses på beskæftigelse på brancher i såvel den kommunale og regionale som den private sektor hos Danmarks Statistik og der gøres opmærksom på, at der også sker forskydninger i den private sektor. I afsnit 6 gennemgås de administrative og forhandlingsmæssige konsekvenser af separate reguleringsordninger og i afsnit 7 hvilke faktorer, der skal tages højde for i en eventuel overgangsordning til separate reguleringsordninger, hvor datagrundlaget er sektoropdelt. 5

2. TERMINOLOGI Når der tales om reguleringsordningen tænkes der normalt på to ordninger en for den statslige sektor og en for den samlede kommunale og regionale sektor. Siden OK-08 har der teknisk set eksisteret fire reguleringsordninger for den samlede kommunale og regionale sektor. To ordninger på KL s forhandlingsområde aftalt med henholdsvis KTO og SHK og ditto på RLTN s forhandlingsområde. De i alt fire reguleringsordninger på KL s og RLTN s forhandlingsområder har samme datagrundlag og udregnes efter samme metode, men udmøntningen kan blive forskellig. I 2009 resulterede det i en forskel på 0,01 pct. point i udmøntningen i de to reguleringsordninger på henholdsvis KL s forhandlingsområde og RLTN s forhandlingsområde. Med analysen af en separat kommunal og regional reguleringsordning menes der, jf. kommissoriet, at konsekvensen af, at datagrundlaget opdeles og bliver forskelligt for de to sektorer, skal belyses. 3. DATAGRUNDLAG OG METODE 3.1. Datagrundlag Rapportens analyser bygger på data fra FLD, idet der på nuværende tidspunkt ikke foreligger henholdsvis kommunale og regionale lønindeks i Danmarks Statistik 1. Rapportens datagrundlag er således ikke identisk med datagrundlaget fra Danmarks Statistik, som anvendes til den løbende opgørelse af reguleringsordningen. Parterne har 2 anmodet Danmark Statistik om snarest muligt som led i deres almindelige statistikproduktion at opgøre og offentliggøre lønindeks separat for henholdsvis kommuner og regioner udover de nuværende offentliggørelser for den samlede kommunale og regionale sektor. Det forventes, at Danmarks Statistik ultimo november 2010 vil kunne offentliggøre ikkebrancheopdelte kommunale og regionale lønindeks gældende fra og med 1. kvartal 2007 3. Offentliggørelsen af lønindeksene finder således først sted efter færdiggørelsen af nærværende rapport. En vurdering af de kommende lønindeks ville være et naturligt element i et analysearbejde, som skal afdække problemstillinger i relation til etablering af separate reguleringsordninger for henholdsvis den kommunale og regionale sektor. Dette har imidlertid ikke været muligt 1 Det anvendte lønbegreb fra FLD er samlet løn eksklusiv overarbejde (dvs. grundløn, centralt aftalte tillæg, lokalt aftalte tillæg, genetillæg, særlig feriegodtgørelse og pensionsbidrag) 2 Jf. KTO-forligenes pkt. 1.2 E og SHK-forligenes pkt. 3 E (KL) og pkt. 2 (RLTN) 3 En brancheopdeling af lønindekset for henholdsvis den kommunale og regionale sektor vil senere blive tilføjet og offentliggjort med virkning fra 1. kvartal 2009. 6

indenfor arbejdsgruppens tidsramme, men materialet vil efterfølgende kunne inddrages, kommenteres og drøftes i sammenhæng med nærværende rapport. Foruden anvendelse af FLD data er der derudover anvendt beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik RAS. 3.2. Datagrundlag vedrørende den kommunale og regionale sektor (FLD) Nedenstående redegøres for hvorledes datagrundlaget vedrørende den kommunale og regionale sektor - til brug for rapportens analyser - er blevet konstrueret af FLD. 3.2.1. Etablering af datagrundlag for analysen Etablering af datagrundlaget til brug for analyser i nærværende rapport er sket ved en afgrænsning af populationen på baggrund af FLD s stillingskoderegister. Behandlingen af data betyder små afvigelser i forhold til FLD s offentliggjorte data. Datagrundlaget er i hele analyseperioden korrigeret i overensstemmelse med FLD s indregning af en beregnet værdi af pension til tjenestemænd svarende til pensionen for overenskomstansatte i samme stillingskategori. I FLD s offentliggjorte data har denne korrektion fundet sted siden august 2007. Endvidere er datagrundlaget i hele analyseperioden korrigeret i overensstemmelse med FLD s omlægning af fuldtidsberegningen for personer i fleksjob. I FLD s offentliggjorte data har denne korrektion fundet sted siden januar 2009. Det skal endelig bemærkes at datagrundlaget er korrigeret, således at Hjørring Kommune ikke indgår i data 4. 3.2.2. Periodeafgrænsning Datagrundlaget i analysen omfatter perioden februar 2007 til maj 2010. Baggrunden for at analyseperioden starter med februar 2007 er, at det forventede henholdsvis kommunale og regionale indeks har 1. kvartal 2007 som basistidspunkt. Baggrunden for at analyseperioden slutter med maj 2010, beror udelukkende på et ønske om at datagrundlaget føres frem til og med seneste offentliggjorte månedsdata fra FLD 5. Det skal bemærkes, at valget af analyseperiode (start og slut tidspunkt) naturligvis kan påvirke beregningen af indeksene i afsnit 4, hvorfor konklusioner baseret på indeksenes skal foretages med vis forsigtighed. For en nærmere analyse heraf henvises til afsnit 4.4. 4 Hjørring Kommune er udeladt i hele analyseperioden, idet kommunen overgik til KMD s nye lønberegner i november 2008 og derved ikke har indgået i FLD s lønudviklingstabeller i en periode. 5 FLD data for kvartalerne februar, maj, august og november svarer til Danmarks Statistiks 1., 2., 3., og 4. kvartal og der benyttes begge steder data for midtermåneden i kvartalet. 7

3.2.3. Populationsafgrænsning Populationen i datagrundlaget er afgrænset til alle ansatte i kommuner og regioner ekskl. ekstraordinært ansatte og fleksjob. Denne afgrænsning er den, som er mest sammenlignelig med Danmarks Statistiks anvendte populationsafgrænsning for så vidt angår det samlede kommunale og regionale lønindeks, som indgår i beregningen af den nuværende reguleringsordning. På trods heraf vil der være en række afvigelser, som kan påvirke analysen, hvilket bliver skitseret og diskuteret under punkt 3.5. Arbejdsgruppen har ikke undersøgt konsekvenserne af en ændret populationsafgrænsning, eksempelvis om inddragelsen af ekstraordinært ansatte og ansatte i fleksjob, vil påvirke analysens resultater, idet dette afviger væsentligt fra Danmarks Statistiks afgrænsning. Dog inddrages i afsnit 4.4. trepartaftalernes effekt for så vidt angår voksenelever, idet denne effekt er aftalt neutraliseret i forhold til reguleringsordningen. 3.3. Datagrundlag vedrørende den private, kommunale og regionale sektor (Danmarks statistik) Arbejdsgruppen har ikke haft adgang til et detaljeret datagrundlag for sektorer fra Danmarks Statistik. Arbejdsgruppens sammenlignende beskrivelser vedrørende beskæftigelse i sektorer er derfor baseret på umiddelbart tilgængelige data i Danmarks Statistiks statistikbank. Det har i praksis betydet, at der har været analyser, som ikke har kunnet foretages. Arbejdsgruppens opgørelser vedrørende beskæftigelsesudviklingen indenfor brancher er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik RAS, som er baseret på indberetningerne til E-indkomst. Beskæftigelsestallene fra RAS er ikke direkte sammenlignelige med Danmarks Statistiks lønindeks, men det må formodes, at beskæftigelsesfordelingen på brancher i henhold til beskæftigelsestallene fra RAS i store træk svarer til den fordeling, hvormed ansatte i forskellige brancher indgår i Danmarks Statistiks lønindeks. Der henvises til Danmarks Statistiks varedeklaration vedrørende lønindeks og RAS (http://dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer.aspx) 3.4. Metode de udarbejdede tabeller På baggrund af det konstruerede FLD datagrundlag er der udarbejdet lønindeks med henholdsvis løbende og faste vægte. I tabellerne med løbende vægte ændrer såvel antal fuldtidsbeskæftigede i forskellige stillingskategorier som deres gennemsnitsløn sig gennem analyseperioden. I tabellerne med faste vægte 6 holdes antal fuldtidsbeskæftigede i de forskellige stillingskategorier konstant med udgangspunkt i antal fuldtidsbeskæftiget pr. februar 2007 i de forskellige stillingskategorier. Stillingskategoriernes gennemsnitsløn ændrer sig fortsat gennem analyseperioden. Tabellerne med faste vægte, hvor antal ansatte i de forskellige 6 Tabellerne med faste vægte er udarbejdet som Laspeyres prisindeks. Andre typer prisindeks kunne tillige være valgt eksempelvis Paasche eller Fischer. 8

stillingskategorier holdes konstant, anvendes til at illustrere betydningen for den opgjorte lønudvikling af forskydninger i stillingsstrukturen. Rent teknisk er de faste vægte dannet med udgangspunkt i de aktuelle stillingskategorier 7, som er ført tilbage til februar 2007. Metoden ved faste vægte kan illustreres med følgende tænkte eksempel. En nuværende stillingskategori X er en sammenlægning af tidligere stillingskategorier Y og Z. I februar 2007 var der 130 fuldtidsbeskæftiget i stillingskategori Y og 70 fuldtidsbeskæftiget i stillingskategori Z. Det samlede antal dvs. 200 fuldtidsbeskæftiget danner den faste vægt for lønudviklingen i analyseperioden for den nuværende stillingskategori X. 3.5. Problemstillinger ved anvendelse af FLD data som estimat for Danmarks Statistik data Anvendelse af FLD data som estimat for Danmarks Statistik data har den konsekvens at analyseresultaterne i et vist omfang vil kunne påvirkes af metodeforskelle de to producenter imellem. Denne problemstilling er tidligere blevet undersøgt 8 og det kan konstateres, at FLD og Danmarks Statistik efterfølgende har nærmet sig hinanden metodemæssigt, idet FLD nu indregner et fiktivt pensionsbidrag for tjenestemænd og Danmarks Statistik har udvidet deres timelønsinterval til brug for bl.a. afgrænsning og frasortering i data. Endvidere er Danmarks Statistik begyndt at tage højde for FLD s brugernummerregister, hvorved afgrænsningerne af den kommunale og regionale sektor hos Danmarks Statistik er blevet forbedret og i højere grad er kommet til at ligne FLD s. Følgende elementer bør dog fortsat tages i betragtning: Indregning af overtid og overarbejdstimer i Danmarks Statistik Indregning af den særlige feriegodtgørelse hos FLD 4-5 uger problematik Ad. Indregning af overtid og overarbejdstimer i Danmarks Statistik og ikke hos FLD Overarbejdsbetalingen og timerne indgår ikke hos FLD, hvorimod de indgår hos Danmarks Statistik. Det vil sige, at variationer i antallet af overarbejdstimer påvirker hos Danmarks Statistik, men ikke i det her anvendte datagrundlag fra FLD. Såfremt der er stor forskel i udviklingen i overarbejdstimer og overarbejdsbetaling i den kommunale og regionale sektor vil dette i sig selv øge forskellene mellem de to separate lønindeks for henholdsvis den kommunale og regionale sektor hos Danmarks Statistik. Denne effekt kan imidlertid ikke ses i det her anvendte datagrundlag fra FLD, da det ikke påvirkes af overarbejdstimer og overtidsbetaling. Effekten på lønudviklingen kan vanskeligt forudses. I den tidligere nævnte Rapport fra arbejdsgruppe om statistikgrundlag blev effekten for de seks målinger fra august 2004-2005 frem til november 2005-2006 anslået til i gennemsnit at være, at Danmark Statistik har ligget 7 FLD s stillingskoderegister pr. maj 2010. 8 Se evt. Rapport fra arbejdsgruppe om statistikgrundlag, november 2007 udarbejdet af KTO, KL og RLTN 9

0,14 pct. point lavere end FLD. Men med store udsving fra et plus på 0,03 pct. point til et minus på 0,37 pct. point. Størrelsen og fortegnet kan være meget anderledes i den valgte analyseperiode eftersom det bl.a. vurderes, at der har været meget overarbejde i især hospitalssektoren i 2. halvår 2008 efter ophøret af strejkerne. Der gøres endvidere opmærksom på, at indtil den 1. januar 2009 indgik frivilligt ekstraarbejde (FEA) hos FLD som overtimer og dermed ikke i lønudviklingen hos FLD. Fra januar 2009 for KMD og fra marts 2009 for Silkeborg Data indgår FEA lønsum og timer hos FLD. Hos Danmarks Statistik indgår FEA i hele perioden. FEA er primært blevet anvendt på det regionale område 9, og indregningen bedømmes at hæve den regionale lønudvikling hos FLD med 0,1 til 0,2 pct. point for de her anvendte lønudviklingstal fra og med maj 2009 til 2010 10, jf. nedenstående tabel 1. Tabel 1: Effekt af frivilligt ekstraarbejde (FEA) på det regionale indeks Alle ansatte ekskl. ekstraordinært ansatte og fleksjob 1.kvt 07 2.kvt 07 3.kvt 07 4.kvt 07 1.kvt 08 2.kvt 08 3.kvt 08 4.kvt 08 1.kvt 09 Indeks difference vedrørende frivilligt ekstraarbejde (FEA) i den regionale sektor Ikke muligt at korrigere for FEA, da FEA og overarbejde i denne periode ikke kan adskilles 2.kvt 09-0,2 3.kvt 09-0,1 4.kvt 09-0,1 1.kvt 10-0,1 2.kvt 10-0,1 Kilde: Konstrueret FLD datagrundlag samt beregninger foretaget af FLD Ad. Indregning af særlig feriegodtgørelse hos FLD og ikke hos Danmarks Statistik I det anvendte datagrundlag fra FLD indregnes særlig feriegodtgørelse på månedsbasis med den procent, der er gældende, mens særlig feriegodtgørelse ikke indgår hos Danmarks Statistik. Ved uændret sats eller samme forhøjelse for alle grupper vil dette ikke bevirke nogen forskel mellem FLD og Danmarks Statistik. Men ved OK-08 skete der en meget forskelligartet forhøjelse for grupperne. Det kan nævnes, at forhøjelsen generelt er 0,45 pct. for KTO-grupperne og 0,75 pct. for SHK-grupperne i både KL s og RLTN s forhandlingsområde. Forhøjelsen af den særlige feriegodtgørelse skønnes at påvirke 9 FEA anvendes primært for grupperne læger, sygeplejersker, lægesekretærer og social- og sundhedspersonale i regionerne 10 Jf. afsnit 4.2.3 10

lønudviklingen med 0,4 pct. for KTO og 0,7 pct. for SHK. De yderligere 0,30 pct. point for SHK indgår i FLD s lønstatistikker fra og med april 2009. Da SHK og KTO har meget forskelligartet vægt på henholdsvis KL s og RLTN s forhandlingsområde vil dette forhold øge forskellene mellem sektorerne i de anvendte lønindeks fra FLD, men der vil ikke være nogen forskel hos Danmarks Statistik. Effekten kan i de gennemførte analyser vurderes at være en del af årsagen til, at det samlede lønindeks hos FLD fra februar 2009 til maj 2009 stiger med 4,1 pct. for den samlede kommunale og regionale sektor og 4,1 pct. for den kommunale sektor for sig men 4,3 pct. for den regionale sektor jf. tabel 7 i afsnit 4.2. Ad. Indregningen af 4-5 uger problematik hos FLD og ikke hos Danmarks Statistik Silkeborg Data anvender altid et helt antal uger (4 eller 5) for genetillæg og overarbejdsbetaling, mens det er kunderne, der foretager valget af antal uger hos KMD. Hos Silkeborg Data vil der i de måneder der anvendes til at beregne lønindeks således altid være 4 eller 5 ugers genetillæg og ikke nødvendigvis det samme antal i de to måneder der sammenholdes. FLD korrigerer i deres data for dette forhold ved konsekvent at gange 4 uger op til 5 uger, mens der ikke sker en korrektion hos Danmarks Statistik. Da kommunerne alt overvejende anvender KMD og regionerne overvejende (undtagen Region Sjælland) anvender Silkeborg Data, vil effekten på et separat regionalt lønindeks være kraftigere end på et samlet indeks, der dækker både den kommunale og regionale sektor. Det kan dog anføres, at der også er en effekt hos KMD, men den kan ikke forudses. I nedenstående tabel 2 vises effekten på lønindeksene for henholdsvis den samlede kommunale og regionale sektor og den kommunale og regionale sektor, hver for sig. Det er således differencen mellem følgende indeks: De i denne rapport anvendte lønindeks fra FLD, hvor alle genebetalinger fra Silkeborg data er opregnet til 5 uger i hver måned og Et tilsvarende indeks fra FLD, hvor der indgår det faktiske antal indberettede ugers genetillæg jf. søjlen med antal tillægsuger i tabel 2 Lønindeksene, der trækkes fra hinanden, har som i resten af rapporten basis i februar 2007, hvor der er indberettet 4 ugers genetillæg til Silkeborg Data. Afvigelsen vil derfor altid findes, når det faktiske antal uger er 5 uger. Som det fremgår af tabel 2 er forskellene størst for den regionale sektor op til -1,2 pct. point i perioder. Forskellene er dog nede på 0,1 til 0,3 pct. point når man når frem til perioden fra 4. kvartal 2008. I måneder med 5 indberettede ugers genetillæg hos Silkeborg Data, ligger det anvendte FLD indeks for regionerne 1,1 til 1,2 pct. point lavere end det ville have gjort uden korrektion. Det samlede indeks påvirkes på samme vis med 0,3 pct. point og der er i den betragtede periode ingen påvirkning af det kommunale indeks, selvom der er et par kommuner, der anvender Silkeborg Data. 11

Tabel 2: Forskel mellem FLD indeks med 5 ugers genetillæg og indeks med aktuelt antal uger fra Silkeborg Data Alle ansatte ekskl. ekstraordinært ansatte og fleksjob Antal genetillægsuger hos Silkeborg Data Indeks difference FLD 5 uger og FLD med aktuelt antal uger, indeksbasis 1.kvt 07 Kommuner og regioner Kommuner Regioner 1.kvt 07 4,0 0,0 0,0 0,0 2.kvt 07 4,0 0,0 0,0 0,1 3.kvt 07 5,0-0,3 0,0-1,1 4.kvt 07 4,0 0,0 0,0 0,0 1.kvt 08 5,0-0,3 0,0-1,1 2.kvt 08 5,0-0,3 0,0-1,2 3.kvt 08 5,0-0,3 0,0-1,2 4.kvt 08 4,0 0,0 0,0 0,1 1.kvt 09 4,0 0,0 0,0 0,1 2.kvt 09 4,0 0,1 0,0 0,3 3.kvt 09 4,0 0,1 0,0 0,2 4.kvt 09 4,0 0,0 0,0 0,1 1.kvt 10 4,0 0,0 0,0 0,1 2.kvt 10 4,0 0,1 0,0 0,2 Kilde: Konstrueret FLD datagrundlag samt beregninger foretaget af FLD Det skal afslutningsvis bemærkes, at det har hidtil kun været muligt at få oplyst antal genetillægsuger et år fremad hos Silkeborg Data, men det vil - efter det oplyste - blive muligt at få oplyst 2 ½ år frem fra ultimo 2010. Pr. februar 2011 (muligvis før) forventes Silkeborg Datas kalender for 2012 samt 1. halvår 2013 at være godkendt. Det vil således være muligt at tage højde for effekten af 4-5 uger problematikken i skønnet over reguleringsordningen i en op til en treårig overenskomstperiode. 3.6. Opsamling Sammenfattende skal det anføres, at den forskellige behandling af overtimer/overtid, FEA, særlig feriegodtgørelse og 4-5 ugers problematik hos FLD og Danmarks Statistik ikke er helt uvæsentlig i forhold til spørgsmålet om, at anvende FLD data til at vurdere effekten af en sektoropdeling af datagrundlaget (separate lønindeks) fra Danmarks Statistik. Det betyder, at anvendelsen af FLD data i nærværende rapport ikke kan ske uden videre, idet forskellige indregningsmetoder hos FLD og Danmarks Statistik har betydning for de gennemførte analyser. Det er dog arbejdsgruppens samlede vurdering, at analyser baseret på FLD data kan anvendes til at belyse konsekvenserne af en opdeling af datagrundlaget med ovenstående forbehold, hvor der peges på en tendens til, at lønudviklingen i regionerne påvirkes mere af de nævnte forhold end lønudviklingen i kommunerne. 12

4. FORSKYDNINGER VED SEKTOROPDELING AF DATAGRUNDLAG I dette afsnit analyseres, hvorvidt en sektoropdeling af datagrundlaget for den samlede kommunale og regionale reguleringsordning med henblik på en eventuel separat kommunal henholdsvis regional reguleringsordning vil betyde forskydninger i det anvendte lønindeks til beregning af reguleringsordningen. Baggrunden for denne analyse er, at de to sektorer er meget uens i størrelse, beskæftiger forskellige personalegrupper med forskellig gennemsnitsløn mv. 4.1 Beskrivelse af sektorernes indbyrdes forhold Nedenstående afsnit vil i kort form beskrive en række af de nøgletal og deres indbyrdes størrelsesforhold kommuner og regioner imellem, som tilsammen vil kunne beskrive sektorerne på et overoverordnet plan. Vægten vil ligge på en beskrivelse af fordeling af antal ansatte og gennemsnitslønninger i den kommunale og regionale sektor samt en beskrivelse af de største overenskomster i den kommunale og regionale sektor. 4.1.1. Antal fuldtidsbeskæftigede og gennemsnitsløn i den kommunale og regionale sektor Den kommunale og regionale sektor er som sagt ikke to homogene størrelser hverken med hensyn til antal ansatte eller gennemsnitslønninger, jf. nedenstående tabel 3. Tabel 3 Udvikling i antal ansatte og gennemsnitsløn, 2007 2010 Alle ansatte ekskl. Antal fuldtidsbeskæftiget Gennemsnitsløn (kr.) ekstraordinært Kommuner Kommuner ansatte og fleksjob og regioner Kommuner Regioner og regioner Kommuner Regioner 1.kvt 07 507.092 392.740 109.246 28.619 27.702 31.857 2.kvt 07 508.053 394.327 109.561 29.138 28.205 32.474 3.kvt 07 514.715 399.121 111.156 29.031 28.084 32.425 4.kvt 07 509.622 395.606 109.394 29.353 28.403 32.779 1.kvt 08 511.098 396.622 109.848 29.336 28.355 32.864 2.kvt 08 492.010 389.258 97.961 30.021 28.943 34.283 3.kvt 08 520.861 403.652 112.260 30.468 29.445 34.137 4.kvt 08 519.903 403.465 111.892 31.057 29.989 34.874 1.kvt 09 519.624 402.799 112.588 31.133 30.044 34.995 2.kvt 09 527.440 408.121 114.945 32.430 31.272 36.500 3.kvt 09 533.446 411.243 117.661 32.283 31.182 36.111 4.kvt 09 528.910 408.031 116.491 32.694 31.593 36.518 1.kvt 10 526.348 406.350 116.305 32.850 31.700 36.818 2.kvt 10 529.646 409.473 116.367 33.457 32.288 37.517 Stigning 22.554 16.733 7.121 4.838 4.586 5.660 Stigning (%) 4,4 % 4,3 % 6,5 % 16,9 % 16,6 % 17,8 % Kilde: Konstrueret FLD datagrundlag samt beregninger foretaget af FLD Note: Summen af antal fuldtidsbeskæftigede i hver sektor passer ikke med det samlede antal, idet fælleskommunale virksomheder mv., indgår i det samlede antal. 13

Som det fremgår af ovenstående tabel 3 er den kommunale sektor pr. 2. kvartal 2010 godt 3 gange større end den regionale sektor, mens regionerne har tegnet sig for den største personale vækst på 6,5 % mod kommunernes 4,3 % i den valgte analyseperiode. I relation til gennemsnitslønnen er denne højere i regionerne sammenlignet med kommunerne samtidig med at regionerne også har tegnet sig for en større stigning i gennemsnitslønnen fra 1. kvartal 2007 (februar måned) til 2. kvartal 2010 (maj måned) dog med variationer over kvartalerne. 4.1.2. Forskel på de største overenskomster (personalegrupper) i kommuner og regioner Foruden forskelle i antal ansatte og gennemsnitsløn - kommuner og regioner imellem - dækker typen af beskæftigelse/opgaver i sektorerne ligeledes over forskelle. Dette kan sandsynliggøres ved at se nærmere på de største overenskomster i kommuner og regioner, som ved en sektoropdeling af datagrundlaget alt andet lige vil få en ændret betydning sammenlignet med den nuværende situation, hvor datagrundlaget er fælles for kommuner og regioner. Nedenfor er angivet de 10 største overenskomster, som indgår i det samlede indeks for kommuner og regioner. Afgrænsningen er sket på baggrund af overenskomst i enten kommuner eller regioner. Der er derfor ikke nødvendigvis tale om hele overenskomstgrupper (stk3 afgrænsning) 11, men kun den del som vedrører den respektive sektor, idet det er den bagvedliggende sektoropdelt personalegruppes vægt, der er det interessante, jf. nedenstående tabel 4. Tabel 4: De 10 største overenskomster i det samlede indeks for kommuner og regioner Overenskomster pr. 1.kvt. 2007 Kommuner og regioner Antal Andel (%) Social- og sundhedspersonale, KL 75.084 14,8 % Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., KL 59.115 11,7 % Pæd. pers., daginst./klub/skolefr., KL 42.947 8,5 % Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende, RLTN 40.403 8,0 % Kontor- og It-personale, KL 32.242 6,4 % Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter, KL 22.149 4,4 % Dagplejere, KL 18.987 3,7 % Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst., KL 18.445 3,6 % Akademikere, KL 11.663 2,3 % Rengøringsassistenter, KL 9.540 1,9 % Sum 330.575 65,2 % Total af datagrundlag 507.092 100,0 % Kilde: Konstrueret FLD datagrundlag samt beregninger foretaget af FLD 11 Stillingskodeniveau (stk3) er svarende til overenskomstgruppeniveau og ikke stillingsgruppeniveau (stk5). Eksempelvis dækker stk194 over social- og sundhedspersonale i både kommuner og regioner, men området er dækket af to overenskomster én i hver sin sektor (og ikke nødvendigvis ens). 14

Som det fremgår af ovenstående tabel 4 tegner de 10 største overenskomster sig for omkring 65 pct. af det samlede antal ansatte, som indgår i det nuværende samlede datagrundlag. Mere interessant er det dog, at de største overenskomster, som forventet præges massivt af ansatte på overenskomster indenfor KL s forhandlingsområde med undtagelse af Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende i regionerne, jf. tabel 4. Ved en sektoropdeling af datagrundlaget vil ovenstående fordeling forventeligt blive anderledes både for kommunerne og regionerne. Dette illustreres for kommunerne i tabel 5 og for regionerne i tabel 6. Tabel 5: De 10 største overenskomster i et separat kommunalt indeks. Overenskomstgruppe pr. 1.kvt. 2007 Kommuner Kommuner og regioner Antal Andel (%) Andel (%) Social- og sundhedspersonale, KL 75.084 19,1 % 14,8 % Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., KL 59.115 15,1 % 11,7 % Pæd. pers., daginst./klub/skolefr., KL 42.947 10,9 % 8,5 % Kontor- og It-personale, KL 32.242 8,2 % 6,4 % Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter, KL 22.149 5,6 % 4,4 % Dagplejere, KL 18.987 4,8 % 3,7 % Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst., KL 18.445 4,7 % 3,6 % Akademikere, KL 11.663 3,0 % 2,3 % Rengøringsassistenter, KL 9.540 2,4 % 1,9 % Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv, KL 9.427 2,4 % 1,9 % Sum 299.599 76,3 % 59,1 % Total af separat kommunalt datagrundlag 392.740 100,0 % Total af samlet kommunalt/regionalt datagrundlag 507.092 100,0 % Kilde: Konstrueret FLD datagrundlag samt beregninger foretaget af FLD Ved et separat kommunalt indeks bemærkes det, at der stort set er sammenfald i de største overenskomster samt at alle overenskomster som forventet øger deres vægt og særligt de i forvejen største overenskomster, jf. tabel 5. En tilsvarende opgørelse for et separat regionalt indeks viser, at 9 ud af 10 af de største overenskomster er nye i forhold til situationen med en samlet indeks for kommuner og regioner. Samtidig stiger de respektive overenskomsters vægt. Særligt i øjnefaldene er stigningen for Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende, RLTN, som i sig selv vil udgøre omkring 37 pct. af datagrundlaget vedrørende regionerne, jf. nedenstående tabel 6. 15

Tabel 6: De 10 største overenskomster i et separat regionalt indeks. Overenskomstgruppe pr. 1.kvt 2007 Regioner Kommuner og regioner Antal Andel (%) Andel (%) Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende, RLTN 40.403 37,0 % 8,0 % Social- og sundhedspersonale, RLTN 14.366 13,2 % 2,8 % Underordnede læger (reservelæger), RLTN 7.944 7,3 % 1,6 % Lægesekretærer, RLTN 7.913 7,2 % 1,6 % Kontor- og It-personale, RLTN 4.959 4,5 % 1,0 % Overlæger, lægelige chefer m.v., RLTN 4.750 4,3 % 0,9 % Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst., RLTN 4.248 3,9 % 0,8 % Ledere på Sundhedskartellets område, RLTN 3.884 3,6 % 0,8 % Akademikere, RLTN 3.815 3,5 % 0,8 % Rengøringsassistenter, RLTN 2.841 2,6 % 0,6 % Sum 95.124 87,1 % 18,8 % Total af separat regionalt datagrundlag 109.246 100,0 % Total af samlet kommunalt/regionalt datagrundlag 507.092 100,0 % Kilde: Konstrueret FLD datagrundlag samt beregninger foretaget af FLD 4.2. Summarisk lønindeks for kommuner og regioner I forlængelse af ovenstående beskrivelse af sektorernes generelle karakteristika beregnes nu et lønindeks samlet for kommuner og regioner i løbende vægte, som et direkte estimat for det anvendte lønindeks i den nuværende fælles reguleringsordning. Tilsvarende i løbende vægte er der beregnet et lønindeks for henholdsvis kommuner og regioner svarende til en situation med sektoropdelt datagrundlag. I de følgende afsnit opgøres og analyseres lønudviklingen for perioden februar 2007 til maj 2010, der regnes således på hele perioden og ikke på et gennemsnit af kvartalsvise ændringer, som er tilfældet ved beregning af reguleringsordningen. Som beskrevet i ovenstående afsnit 3.1.1. kan valget af analyseperiode have stor betydning for den opgjorte lønudvikling. I nedenstående afsnit 4.4. belyses og diskuteres betydningen af periodevalg bl.a. ved en opgørelse af lønudviklingen for perioden august 2008 til maj 2010. Nedenstående tabel 7 viser lønindeks efter sektor, hvor indeks 100 = februar 2007. Tabellen viser, at det kommunale lønindeks ikke afviger meget fra det samlede kommunale og regionale indeks. Gennemsnitslønnen for ansatte i kommuner er steget med 16,6 pct. fra 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2010 og for ansatte i kommuner og regioner samlet er gennemsnitslønnen steget med 16,9 pct. Gennemsnitslønnen for ansatte i regionerne er steget 17,8 pct., dvs. mere end i kommunerne. Som beskrevet i ovenstående afsnit 4.1. er der væsentligt flere ansatte i kommunerne end i regionerne, og målt på antallet af fuldtidsbeskæftigede udgør kommunerne omkring 78 pct. af den samlede beskæftigelse i kommuner og regioner. Ansatte i kommunerne vejer derfor 16

relativt tungt i det samlede lønindeks, og det er derfor forventeligt, at det kommunale lønindeks ikke afviger så meget fra det samlede lønindeks. Det forhold, at de regionalt ansatte ikke vejer så tungt i det samlede lønindeks, betyder ikke i sig selv, at det regionale lønindeks vil afvige fra det samlede. Men tallene i tabel 7 viser, at det er tilfældet for den valgte analyseperiode, hvor der regnes på en samlet ændring fra februar 2007 til maj 2010. Tabel 7: Lønindeks 2007 2010 (1.kvt 07 =100) efter sektor (løbende vægt) Løbende vægt Alle ansatte ekskl. ekstraordinært ansatte og fleksjob Kommuner og regioner Kommuner Regioner 1.kvt 07 100,0 100,0 100,0 2.kvt 07 101,8 101,8 101,9 3.kvt 07 101,4 101,4 101,8 4.kvt 07 102,6 102,5 102,9 1.kvt 08 102,5 102,4 103,2 2.kvt 08 104,9 104,5 107,6 3.kvt 08 106,5 106,3 107,2 4.kvt 08 108,5 108,3 109,5 1.kvt 09 108,8 108,5 109,9 2.kvt 09 113,3 112,9 114,6 3.kvt 09 112,8 112,6 113,4 4.kvt 09 114,2 114,0 114,6 1.kvt 10 114,8 114,4 115,6 2.kvt 10 116,9 116,6 117,8 Kilde: Konstrueret FLD datagrundlag samt beregninger foretaget af FLD Figur 1: Lønindeks 2007 2010 (1.kvt 07 =100) efter sektor (løbende vægt) Kilde: Tabel 7 17

Lønindeksene er påvirket af mange forhold, og det ses, at der i visse perioder er forskelle i lønudviklingen mellem kommuner og regioner. Det skal dog også bemærkes, at bortset fra perioden med strejkeeffekt mellem 2. og 3. kvartal i 2008, er udviklingen i lønindeksene i den kommunale og den regionale sektor meget parallel. I de efterfølgende afsnit 4.2.1. til 4.2.4. beskrives en række forhold, som har givet periodevise udsving mellem kommuner og regioner. Oplistningen er ikke udtømmende, men nedenstående forhold vurderes at have en samlet set væsentlig indvirkning i den valgte analyseperiode. 4.2.1. Strejkeeffekt Det kommunale lønindeks stiger kun med 2,1 pct. point fra 1. kvartal 2008 til 2. kvartal 2008, mens det regionale stiger med 4,4 pct. point, jf. tabel 7. Baggrunden herfor er, at overenskomstforhandlingerne trak ud og at en række personalegrupper strejkede i maj 2008. Kommunalt og regionalt ansatte tjenestemænd fik ikke lønreguleringen pr. 1. april 2008 med majlønnen, men først med junilønnen. Den aftalte lønstigning på godt 4 pct. er således ikke med i tjenestemandslønninger for maj 2008. Lønreguleringen er heller ikke med for de kommunale grupper på de strejkeramte områder. Det slår ligeledes igennem i lønindekset, da hovedparten af de kommunalt ansatte på de strejkeramte områder rent faktisk ikke indgik i selve strejken og derved fik de ikke lønreguleringen. På regionernes område indgik hovedparten af de ansatte på de strejkeramte områder i strejken, hvorved hovedparten af de ansatte (hvis lønninger indgår i lønindekset) har fået lønreguleringen. Den højere lønudvikling fra 1. kvartal 2008 til 2. kvartal 2008 på regionernes område hænger også sammen med en vægtforskydning mellem højere og lavere lønnede grupper, idet en relativt stor del af det regionalt ansatte social- og sundhedspersonale (lavere lønnede) var i strejke. 4.2.2. Augusteffekt og uforklarede hop i beskæftigelsen Det regionale lønindeks er lavere i 3. kvartal end i 2. kvartal i alle årene i den valgte analyseperiode. Dette gælder også det kommunale lønindeks, bortset fra 2008, hvor indekset er påvirket af strejke, jf. tabel 7. Sammenholdes dette med det opgjorte antal fuldtidsbeskæftigede, jf. tabel 3 i afsnit 4.1.1 kan det konstateres, at august måned også skiller sig ud fra øvrige måneder med hensyn til antal ansatte. Beskæftigelsen er højere i august end i øvrige måneder i de enkelte år, både i kommuner og i regioner. En nærliggende forklaring på den relativt lavere gennemsnitsløn (og flere ansatte) i august er, at august er en feriemåned, og der derfor er flere vikarer ansat end i øvrige måneder. Særligt for den regionale sektor (fra og med 2008) gør sig gældende, at stigningen i antal fuldtidsbeskæftiget i augustkvartalet ikke modsvares af et fald i det efterfølgende kvartal. Ligeledes sker der et typisk et hop i antal fuldtidsbeskæftiget mellem januar og februar måned. Arbejdsgruppen har ikke analyseret mulige forklaringer vedrørende augusteffekten og hop i beskæftigelsen mellem januar og februar måned. 18

4.2.3. Frivilligt ekstraarbejde (FEA) Som redegjort for i afsnit 3.5. har FLD ændret opgørelsesmetode vedrørende indregning af frivilligt ekstraarbejde (FEA). Før 2009 optælles FEA som overarbejde, men fra og med 2. kvartal 2009 indgår FEA i lønindeksene. Metodeændringen betyder en forøgelse på 0,1 til 0,2 pct. point af de regionale lønindeks fra og med 2. kvartal 2009. Det skal også bemærkes, at - foruden forskelle i opgørelsesmetode - har FEA også været anvendt ganske varierende set over hele analyseperioden. I 2007 og 2008 blev FEA anvendt ganske meget i den regionale sektor, men i takt med at bl.a. højkonjunkturen forsvandt, blev anvendelsen af FEA minimeret i nogen grad. Det er, jf. ovenstående beskrivelse af sammenblandingen af FEA og overarbejde, ikke muligt at kvantificere dette nærmere, men det kan konstateres at overarbejde inklusiv FEA har været aftagende i perioden 2008 til 2009 svarende til 3 pct. 12 4.2.4. Varierende anvendelse af vikarer i analyseperioden I den valgte analyseperiode har anvendelse af eksterne vikarer i den regionale sektor været meget varierende. Eksterne vikarer har typisk været anvendt indenfor sundhedspersonale. Denne gruppe står for omkring 90 pct. af den eksterne vikaranvendelse i regionerne i 2009. Sammenlignet med 2008 er anvendelse af eksterne vikarer i regionerne faldet med omkring 20 pct. i 2009 og derved er de eksterne vikarudgifter faldet med 0,8 pct. point til 2,7 procent af lønsummen for det personale i regionerne, hvor der anvendes vikarer 13. Det betyder i praksis, at regionerne har hjemtaget arbejdskraft. Denne helt særlige situation vedrørende vikaranvendelse i regionerne kan derfor have indvirkning i den valgte analyseperiode. 4.2.5. Årsstigningstakter Tabel 8 nedenfor viser de årlige lønstigningstakter i henhold til FLD og Danmarks Statistik, samlet og for kommunerne og regionerne separat. Det er Danmarks Statistiks årlige lønstigningstakter, der udgør grundlaget for beregningen af reguleringsordningen. Tabel 8: Årsstigningstakter samlet og for kommuner og regioner, FLD og Danmarks Statistik Alle ansatte ekskl. ekstraordinært ansatte og fleksjob Årsstigningstakter (%) (konstrueret datagrundlag, FLD) Kommuner og regioner Kommuner Regioner Årsstigningstakter (%) (DST offentliggørelser) Kommuner og regioner 1.kvt 07-1.kvt 08 2,5 2,4 3,2 2,8 2.kvt 07-2.kvt 08 3,0 2,6 5,6 3,0 3.kvt 07-3.kvt 08 4,9 4,8 5,3 4,7 4.kvt 07-4.kvt 08 5,8 5,6 6,4 5,7 1.kvt 08-1.kvt 09 6,1 6,0 6,5 6,0 2.kvt 08-2.kvt 09 8,0 8,0 6,5 7,7 12 Jf. publikationen Styr på regionerne, 2010. 13 Jf. note 11. 19

3.kvt 08-3.kvt 09* 6,0 5,9 5,8 5,4 4.kvt 08-4.kvt 09 5,3 5,3 4,7 5,3 1.kvt 09-1.kvt 10 5,5 5,5 5,2 5,1 2.kvt 09-2.kvt 10 3,2 3,2 2,8 2,8 Kilde: Konstrueret FLD datagrundlag samt beregninger foretaget af FLD og Danmarks Statistik Note: Lønudviklingen i 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 er 5,9 pct. i kommuner og 5,8 pct. i regioner, mens den samlede lønudvikling er 6,0 pct., og dermed højere. Dette hænger sammen med, at der indgår data for visse fælleskommunale virksomheder i det samlede indeks, som ikke indgår i de særskilte indeks. Figur 2: Årsstigningstakter samlet og for kommuner og regioner, FLD og Danmarks Statistik Kilde: Tabel 8 Forskelle i årsstigningstakter mellem sektorerne I relation til forskelle i årsstigningstakter mellem sektorerne kan det ses, at den før omtalte strejkeeffekt i 2. kvartal 2008 slår kraftigt igennem i årsstigningstakterne. Årsstigningstakten 2. kvartal 2007 til 2. kvartal 2008 i henhold til FLD var 2,6 pct. for kommunerne og 5,6 pct. for regionerne. Det efterfølgende år er billedet modsat, idet alle ansatte nu har fået 1.april 2008 reguleringen. I perioden 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 var lønudviklingen 8,0 pct. i kommunerne og 6,5 pct. i regionerne. Videre viser tabel 8, at der ikke er store forskelle mellem lønudviklingen i hele sektoren og i kommunerne særskilt. Derimod er der nogen forskel mellem lønudviklingen i regionerne særskilt og den samlede lønudvikling. Det ses at lønudviklingen i regionerne har været lidt lavere end i kommunerne/den samlede lønudvikling i de seneste fem kvartaler i perioden. Der er ikke noget, der tyder på, at denne forskel alene hænger sammen med forskelle i de samlede aftaleresultaters profil i kommuner og regioner. Aftaleresultaterne er næsten ens bortset fra perioden 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010, hvor aftaleresultatet er knap 0,2 pct. point højere 20

på regionernes område. I samme periode er lønudviklingen imidlertid 3,2 pct. i kommunerne, hvilket er noget højere end regionernes lønudvikling på 2,8 pct., og tallene tyder således ikke på, at disse forskelle i aftaleresultater kan forklare forskelle i lønudvikling mellem kommuner og regioner i den valgte analyseperiode. Selvom der således i perioder kan være forskelle mellem aftalte og faktiske lønstigninger, har de overenskomstaftalte lønstigninger naturligvis en stor betydning for lønudviklingen. Der er generelt en tæt sammenhæng mellem lønudviklingen og de aftalte lønstigninger. I nedenstående tabel 8a er der beregnet en række gennemsnitlige årsstigningstakter i overensstemmelse med reguleringsordningens perioder svarende til 2.kvartal, 3. kvartal, 4. kvartal og 1. kvartal. Tabel 8a: Gennemsnitlige årsstigningstakter samlet og for kommuner og regioner, FLD og Danmark Statistik Alle ansatte ekskl. ekstraordinært ansatte og fleksjob Årsstigningstakter (%) (konstrueret datagrundlag, FLD) Kommuner og regioner Kommuner Regioner Årsstigningstakter (%) (DST offentliggørelser) Kommuner og regioner 2.kvt. 07/08 til 1.kvt 08/09 5,0 4,8 6,0 4,9 2.kvt. 08/09 til 1.kvt. 09/10 6,2 6,2 5,6 5,9 2.kvt. 07/08 til 1.kvt 09/10 5,6 5,5 5,8 5,4 Kilde: Tabel 8 Som det fremgår af tabel 8a har perioden været kendetegnet af, at de to sektorer i hver sit år har afveget fra gennemsnittet. Forskelle i årsstigningstakter mellem FLD og Danmarks Statistik I relation til forskelle i årsstigningstakter mellem FLD og Danmarks Statistik kan det konstateres, jf. tabel 8, at lønudviklingen generelt er højere målt på FLD data end målt på Danmarks Statistik data. Kun i perioden 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 er Danmarks Statistiks lønudvikling højere end FLD s. Som beskrevet i ovenstående afsnit 3.5. er der metodeforskelle mellem FLD og Danmarks Statistik. Afhængig af konkrete forhold for de enkelte måleperioder kan metodeforskellene tilsige både højere og lavere lønstigninger i Danmarks Statistik end i FLD. Dog vil indregning af særlig feriegodtgørelse hos FLD ved forøgelser tilsige, at FLD s lønudvikling bliver højere end Danmarks Statistiks. I den betragtede periode kan det dog kun bidrage til at forklare at FLD s lønudvikling er højere end Danmarks Statistiks i perioden 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010. Som nævnt ovenfor har FLD ændret metode mht. optælling af frivilligt ekstraarbejde, som i sig selv medfører at lønudviklingen stiger med 0,1 0,2 pct. point sidst i perioden. Dette tilsiger også, at FLD s lønudvikling burde være lidt større end Danmarks Statistik, hvor der ikke er en tilsvarende metodeændring. Det passer med, at det især er i 2. kvartal 2009 og frem, at årsstigningstakterne er lidt højere i FLD. 21

Omfanget af frivilligt ekstraarbejde er størst på det regionale område. Set over hele perioden betyder metodeændringen i FLD derfor en lidt større overvurdering af lønudviklingen på det regionale område, end på det kommunale område. Alt andet lige vil forskellene i lønudvikling mellem kommuner og regioner over hele perioden derfor være lidt lavere i Danmarks Statistik. 4.2.6. Opsamling Overordnet set kan det konstateres, at den kommunale og regionale sektor er to relativt forskellige sektorer på det offentlige arbejdsmarked, hvor den kommunale sektor er omkring 3 gange større end den regionale. Dette hænger bl.a. sammen med opgaveporteføljen, hvor kommuner og regioner har hver sine kerneområder. En konsekvens heraf kan være, at der stor forskel på hvilke personalegrupper, der alt andet lige, påvirker lønudviklingen / gennemsnitslønnen i kommuner og regioner. I forlængelse heraf kan det ligeledes konstateres at lønudviklingen i den valgte analyse periode fra 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2010 er forskellig i de to sektorer, hvilket i denne sammenhæng ikke kan forklares med forskelle i aftaleresultater på de respektive forhandlingsområder. Det skal dog også pointeres, at der i den valgte analyseperiode er systematiske afvigelser i den opgjorte lønudvikling mellem henholdsvis FLD og Danmarks Statistik. En række forhold har i særlig grad påvirket den opgjorte lønudvikling, hvor strejkeeffekten kan forklare markante udsving i lønudviklingen omkring 2. kvartal 2008. Andre forhold som FEA, augusteffekt, delvist uforklarede hop i beskæftigelsen og hjemtaget vikararbejde giver udsving i analyseperioden., De nævnte forhold antages at påvirke lønudviklingen i regionerne mest. På trods af de nævnte forskelle i lønudviklingen mellem de to sektorer, kan det konstateres, at de to sektorer fra 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2010 alt andet lige følges ad over tid, jf. figur 1 og 2. 4.3. Betydning af forskydninger i populationens fordeling på højere og lavere lønnede personalegrupper I foregående afsnit kunne det konstateres, at forskelle i de samlede aftaleresultater ikke altid kan forklare forskelle i lønudvikling mellem kommuner og regioner, men at en lang række andre forhold har betydning for den opgjorte lønudvikling. I dette afsnit analyseres betydningen af forskelle i lønudvikling mellem grupper og ændringer i gruppers relative vægt i det samlede lønindeks over tid på den opgjorte lønudvikling. Hvis der bliver relativt flere ansatte inden for relativt højtlønnede personalegrupper i populationen vil det alt andet lige betyde en højere lønudvikling. Omvendt vil lønudviklingen 22

blive lavere, hvis der bliver relativt flere ansatte inden for relativt lavere lønnede personalegrupper. Hvis de store personalegrupper, som vejer tungt i det samlede indeks, har en relativt høj lønudvikling vil det alt andet lige betyde en højere lønudvikling samlet. Og modsat vil den samlede lønudvikling blive lavere, hvis de tungtvejende personalegrupper har en lavere lønudvikling. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at være opmærksom på, at lønudviklingen tillige drives af andre forhold. Et eksempel herpå er forskydninger mellem stillingsgrupper indenfor en overenskomstgruppe. Såfremt der sker en bevægelse (vægtforskydning) mellem eksempelvis ikke uddannet personale og uddannet personale eller basispersonale og ledere vil dette i sig selv kunne generere en lønudvikling. Et andet eksempel er forskydninger i anciennitet. Det valgte analyseniveau på stillingskodeniveau (stk3) giver ikke mulighed for at analysere dette bidrag nærmere og det må blot konstateres at der alt andet lige er en effekt heraf. Analysen i dette afsnit er udarbejdet med udgangspunkt i en opgørelse af lønudviklingen beregnet på faste vægte med hensyn til fordeling på overenskomstgrupper (trecifrede stillingskoder). I opgørelsen er populationens fordeling på overenskomstgrupper fastholdt svarende til vægtene i februar 2007 14. Ved at sammenligne denne lønudvikling i faste vægte med lønudviklingen i løbende vægte kan betydningen af forskydninger i populationens fordeling på højere og lavere lønnede grupper (delvist) belyses. 4.3.1. Lønudvikling, summarisk og i faste vægte. Nedenstående tabel 9 viser lønudviklingen 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2010 i løbende og faste vægte med hensyn til overenskomstgrupper, samlet og for kommunerne og regionerne separat. De enkelte overenskomstgruppers vægt i det samlede indeks er fastholdt svarende til vægten i 1. kvartal 2007. Tabel 9: Lønudvikling 2007 2010 (1.kvt 07 =100) efter sektor (løbende og fast vægt) Løbende vægt Fast vægt Alle ansatte ekskl. ekstraordinært ansatte og fleksjob Kommuner og regioner Kommuner Regioner Kommuner og regioner Kommuner Regioner 1.kvt 07 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 2.kvt 07 101,8 101,8 101,9 101,8 101,7 101,9 3.kvt 07 101,4 101,4 101,8 101,6 101,5 102,0 4.kvt 07 102,6 102,5 102,9 102,4 102,4 102,6 1.kvt 08 102,5 102,4 103,2 102,3 102,2 102,7 2.kvt 08 104,9 104,5 107,6 104,9 104,6 105,7 14 Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 om metode. 23