Journalist Mads Bonde Broberg, Morgenavisen Jyllands-Posten, har fået støtte til:»great Storytelling Every Day«på Poynter Institute den 10-16. marts 2012 med tillægskursus om Ernest Hemingway den 17-19. marts 2012 Great Storytelling Every Day Da vi første gang samledes på Poynter Institute søndag aften, snakkede folk om, at det var vanskeligt at få tid til fortællende journalistisk midt i de daglige deadlines. Man skal lave x antal artikler om dagen, redaktøren mangler forsidehistorier, og det kan være svært at komme væk fra skrivebordet. Da vi sagde farvel til Poynter Institute fredag ved middagstid var skepsissen forsvundet. Folk fortalte i stedet om ideer til nye projekter, om at komme mere ud, om at spørge igen og igen ( go deeper ), og det hele var præget af en We can do it -stemning. Hvad var der sket i mellemtiden? Dybest set så skulle man nok have været der. Men hvis jeg skal forsøge at ridse årsagerne til succesen op, så var det først og fremmest underviserne. De var engagerede, optimistiske, professionelle - men også personlige - og så gjorde det selvfølgelig ikke noget, at der var flere Pulitzer Prize-vindere iblandt. Der var tre hovedundervisere: Butch Ward (tidligere redaktør, nu chef på instituttet), Tom French (Pulitzer Prize-vinder for artikelserien»engle og Dæmoner«, der fik avislæserne til at stå i kø ved kioskerne søndag morgen for at få næste kapitel) og Jacqui Banaszynski (Pulitzer Prize-vinder for artikelserien»aids in the Heartland«om et homopar, der begge fik den dødelige sygdom). Første positive overraskelse var, at underviserne ikke var inde i klassen på skift, men samtidig. Ren, faglig luksus. Når f.eks. Butch Ward holdt oplæg, sad der således to Pulitzer-vindere i klassen bare for at komme med ekstra guldkorn og eksempler. Vi nød også godt af, at Poynter Institute er en velsmurt maskine, hvor shuttle-busserne holdt klar ved hotellet om morgenen og ved instituttet om aftenen (hvis man da ikke foretrak gåturen på ca. 15 min.), hvor instituttets fotograf tog holdbillede, hvor videoafspilning faktisk virkede første gang, hvor der var frokost til tiden samt frugt, slik og frisk kaffe i klasselokalet osv. osv. Derudover var vi heldige at have et hold, der gik godt i spænd med hinanden. Bortset fra en enkelt fra et ugeblad og to radiojournalister var alle på små eller store aviser, og alle virkede til at være på Poynter for at lære. Det var ikke bare en undskyldning for at komme til Florida. Da dagene var lange (9-18 med læsning/opgaver flere aftener), var det nu heller ikke meget af Florida, man fik set. Men selvom det ikke var nogen badeferie, så var det i mine øjne en betydeligt fordel, at vi blev forflyttet fra vinterkolde Danmark til shortsklædte Florida. Alle er gladere om sommeren, og ved at flytte os til et andet land i en anden tidszone, undgik man også, at vi»liiige«skulle skrive en artikel færdig eller snakke med en kilde.
Gruppefoto i Poynter Instituttets gårdhave. Sommervejret var et ekstra plus. I løbet af kurset gennemgik vi alle de journalistiske discipliner, der er nødvendige for at lave fortællende journalistik - idéfasen, tage de rigtige noter ( get the name of the dog ), interviewteknik, skrivefasen, fortællemodeller osv. osv. og fik eksempler på verdensklasse-journalistik indenfor de forskellige discipliner. Det mest udbytterige var sådan set den vægt, der blev lagt på anden del af kursets titel - at det skulle være great storytelling»every day«. Vi fik gennemgået adskillige brugbare tips, tricks og strukturer til at lave fortællende historier eller fortællende elementer i dag-til-dag-artikler. Især var Jacqui Banaszynski stærk indenfor det felt. Kurset var meget konkret og krydret med eksempler fra stjernejournalisternes liv: Mød folk derhjemme, kig i fotoalbums og spørg din kollega, hvad han ville spørge din kilde om, hvis de drak en øl sammen (The Banaszynski Beer Rule), lød nogle af de gode råd. I løbet af kurset havde vi to øvelser, som basalt set gik ud på at finde et menneske og fortælle en af hans historier på blot 500 ord. Man følte sig hensat til de gamle DJH-dage med»ud i byen«- opgaver, men det var sådan set sjovt og lærerigt. Havde der været mere tid, så kunne det have været nyttigt med flere øvelser undervejs, f.eks. i interviewteknik mhp. fortællende journalistik. Undervejs var der også gæsteundervisere. Skriveguruen Roy Peter Clark fortalte om, hvordan nogle af de mest minderige tekster var korte og simple, men havde et stramt fokus og et uhyre bevidst ordvalg.
Featureskribent og charmetrold Lane DeGregory (også Pulitzer Prize-vinder) fortalte om, hvordan man åbner folk op. Bruger man de rigtige teknikker, så vil folk ofte fortælle mere, end man regner med. Et af hendes råd var, at man altid kunne spørge ind til folks bil eller hund. Og man skal ikke bare høre, hvad hunden hedder, men også hvorfor den hedder sådan. Er den opkaldt efter en bestemt person? Nå, men hvad var det så med den person osv. osv. Go deeper, som det hed sig. Man skal i det hele taget gribe chancen. Som når man interviewer en enkemand og beder om at låne toilettet - hvor den afdøde kones parfumer stadig står - så har man pludselig en unik åbning til personen. Mike Wilson, redaktør på Tampa Bay Times (tidl. St. Petersburg Times), forklarede om fortællende journalistik set fra redaktørens stol, og der var en større, etisk debat. Den var affødt af en artikel, hvor journalisten var til stede på villavejen, da en moder fik at vide, at hendes barn var druknet i familiens pool. Han hørte skrigene og skrev en gribende beretning. Men hvor tæt kan man gå på for at få den gode fortælling? Jeg mente, at det var for tæt på, andre syntes, at det var i orden. Naturligvis skal man bearbejde nogle af de gode råd og noget af undervisningen til danske forhold. Eksempelvis fik jeg det indtryk, at amerikanske nyhedsjournalister ofte får en opgave -»dæk den sag til i morgen«, mens det jo i Danmark er mere almindeligt at møde op med sine egne ideer til redaktionsmødet (solohistorier). Amerikanerne går meget tættere på med navne og detaljer i f.eks. mordsager, ligesom de generelt er mere åbne om ting, som vi er lukkede om. Således fik vi en liste med spørgsmål, som man altid kunne stille til sine kilder for at få snakken i gang/åbne dem op.»do you belive in God? Go to church? Have faith? What do you pray for?«lød nogle af dem. Men overordnet set vurderer jeg, at 99 pct. af det, man lærer, kan overføres direkte til danske forhold, og jeg kan varmt anbefale andre danske avisjournalister at tage kurset. Hemingway tillægskursus Mens jeg er fuld af begejstring over Poynter-kurset, så kan jeg desværre ikke anbefale det tillægskursus om Ernest Hemingway, som Uptate arrangerede for små 5.000 kr. pr. person. Cirka 2/3 af holdet deltog i denne del af arrangementet. Første del af Hemingway-kurset fandt sted onsdag aften på vort hotel i St. Petersburg, hvor kursusleder Ove Nørskov holdt et oplæg på cirka et par timer om Hemingways liv, hans mange koner, hans mange ulykker og nogle af hans vigtigste værker, bl.a. et par noveller samt»den gamle mand og havet«, som vi havde læst på forhånd. Oplægget var krydret med et båndet interview med Bo Tao Michaëlis, der har skrevet en biografi om Hemingway.
For Hemingway-nybegynder som undertegnede gav Ove Nørskovs oplæg et godt overblik over forfatteren, for andre var det kendt stof. Desværre var der ikke rigtigt noget om Hemingways skrivestil, som vi kunne bruge i vores hverdag som journalister. Da Poynter-kurset sluttede fredag ved middagstid, gik Hemingway-kurset for alvor i gang. Og det var imponerende dårligt planlagt. Vi skulle køre til Miami via Everglades, hvor vi skulle se alligatorer. Men da vi kom sent afsted/kørte for langsomt - og der ikke var styr på, hvor man egentlig kunne se disse skabninger - så ankom vi først kort tid efter, at dagens sidste luftbåd var sejlet. Og hotellet»i Miami«lå i et industrikvarter 45-60 minutters kørsel fra Miamis centrum, så det var en større operation overhovedet at få aftensmad. Lørdag morgen gik turen til Key West, hvor vi ankom til Hemingways hus/museum lidt før middag. Vi fik en rundvisning i huset, og derefter var der»fri leg«, indtil 20/21-tiden. Og på tillægskursets anden dag, søndag, var der ikke programlagt noget. Folk kunne hygge sig i Miami. Fint nok, men er det efteruddannelse? Hvis folketingspolitikere på udvalgsrejse brugte en hel weekend og 5.000 kr. på at få en rundvisning i et hus og slentre omkring i Key West, så tror jeg nok, at der var journalister, som ville komme efter dem med spørgsmål om frås/pamp. Nogle uheldige omstændigheder fik Hemingway-delen til at fremstå yderligere amatøragtig. Eksempelvis var der ikke overført penge til kursuslederen, så andre måtte lægge ud for benzin osv. Og på sidstedagen skulle bilerne afleveres i lufthavnen mere end to timer før check-in til flyet, hvilket gav ekstra tid i en kedelig lufthavn. Ideen bag Hemingway-kurset var ellers god: Et kursus om storytelling og et bonusweekend om en af det 20. århundredes fremtrædende historie-fortællere. Det var udførelsen, der var under niveau. Mit forslag er, at man gør kurset fagligt tungere, f.eks. ved at lave øvelser som»skriv din seneste artikel, som Hemingway ville have skrevet den«. Man kunne også tage to timer, hvor man virkelig gik ind i Hemingways skrivestil - helt ind i de enkelte sætninger, sågar ind i de enkelte ord. Hvad var det, Hemingway kunne? Et mere seriøst kursus kunne sagtens laves på en weekend ved f.eks. at skære lidt i den»frie leg«i Key West eller hyggedagen i Miami. Konklusion: Poynter-kurset var alle pengene værd og kan klart anbefales til andre avisjournalister. Hemingwaykurset var for letbenet og dårligt organiseret og kan i sin nuværende form ikke anbefales til andre journalister - eller de arbejdsgivere, der skal betale regningen. Program for kurset: SUNDAY, March 11 5:00 p.m. Let s Tell Stories Tom French, Jacqui Banaszynski, Butch Ward 7:00 p.m. Dinner at Bella Brava MONDAY, March 12 9:00 a.m. How a Report Becomes a Great Story ~ Tom 10:45 a.m. Finding Story Ideas, Shaping Those Ideas ~ Jacqui 2:00 p.m. Into the Field I ~ Butch 6:00 p.m. Adjourn (Evening free)
TUESDAY, March 13 9:00 a.m. Read-around ~ Butch 10:45 a.m. Inside the Reporter s Notebook ~ Lane DeGregory 2:00 p.m. Storytelling from the Editor s Chair ~ Mike Wilson 3:45 p.m. Break 4:00 p.m. The Art of the Interview: Turning Subjects into Storytellers ~ Jacqui 5:30 p.m. Adjourn (Evening free) WEDNESDAY, March 14 9:00 a.m. Finding Theme and Meaning Inside Your Notes ~ Butch 10:45 a.m. Hunting and Gathering ~ The Power of (Quiet) Observation ~ Tom 12:30 p.m. Working Lunch: Writing Tools with Roy Peter Clark 2:30 p.m. Let s Take This Outside: Visit the Dali Museum, Talk, Walk, Relax 6:00-9:00 p.m. Hemingway-aften v/ove Nørhave THURSDAY, March 15 9:00 a.m. Finding Structure in the Moment ~ Jacqui 10:45 a.m. Break 11:00 a.m. Story Mapping: A Case Study ~ Tom 2:00 p.m. Building Character: Bring People, Places and Things to Life ~ Butch 3:30 p.m. Into the Field II ~ Butch 7:00 p.m. Dinner at St. Pete Brasserie FRIDAY, March 16 9:00 a.m. Read-around and Lessons Learned ~ Butch, Tom, Jacqui 11:15 p.m. Finish Evaluations! 11:30 p.m. Graduation and Final Thoughts 12:00 p.m. Adjourn (and lunch) Afgang fra The Poynter Institute efter afslutning 1:00 p.m. på kursus 6:30 p.m. Ankomst til hotel i Miami SATURDAY, March 17 8:00 a.m. Afgang mod Key West 11:30 a.m. Hemingway Home & Museum (guidet rundtur) Herefter fri leg SUNDAY, March 18 Dagen er til fri disposition i Miami - evt. shopping og turisteri ;-) 7:45 p.m. Tjek ind i Miami Airport 9:45 p.m. Afgang mod London Heathrow MONDAY, March 19 10.05 a.m. Ankomst Heathrow 12:00 p.m. Afgang Heathrow 3:00 p.m. Ankomst København