Gødskning og kalkning

Gødskning og kalkning Konklusioner Kvælstofbehov Hvert år gennemføres et stort antal forsøg med stigende mængder kvælstof til forskellige afgrøder. Det sikrer et opdateret grundlag for at fastsætte kvælstofnormer og mulighed for at udvikle metoder til en mere præcis fastsættelse af kvælstofbehovet på markniveau. I tabel 1 er vist en oversigt over resultaterne af forsøgene i korn i 2006, sammenlignet med de foregående fem år. Kvælstofbehovet har i 2006 været betydeligt mindre i vårbyg og i vinterhvede end i årene forud. Kvælstofprognosen, der hvert forår udarbejdes af Landscentret, Planteavl, har på grundlag af målinger af mineralsk kvælstof om foråret i kvadratnettet, suppleret med modelberegninger, forudsagt et betydeligt lavere kvælstofbehov end normalt. På landsplan har kvælstofprognosen reduceret behovet med 25.000 tons kvælstof eller cirka 13 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit. Forsøgene med stigende mængder kvælstof bekræfter kvælstofprognosens forudsigelse af et betydeligt lavere kvælstofbehov end normalt. På fem marker er der gennemført fastliggende forsøg med stigende kvælstofmængder. 2006 er niende forsøgsår. I fastliggende kvælstofforsøg forventer man, at udbyttekurven med årene bliver mere stejl end i etårige kvælstofforsøg, hvor der er en eftervirkning af handelsgødning tilført året før. En statistisk analyse af forholdet mellem udbyttet i et normalt gødet (150 kg kvælstof pr. ha i vinterhvede) forsøgsled og et ugødet forsøgsled viser en tendens til, at forholdet forøges med årene, men udviklingen er ikke signifikant. En gennemregning af kvælstofbalancerne i Tabel 1. Oversigt over optimale kvælstofmængder i kornforsøg med forfrugt korn Afgrøde Antal forsøg 2001-2005 2006 Udbytte ved optimum, hkg pr. ha Optimal kvælstofmængde, kg pr. ha Antal forsøg Udbytte ved optimum, hkg pr. ha Optimal kvælstofmængde, kg pr. ha Vårbyg 54 58,7 130 17 57,9 110 Vinterbyg 17 72,0 170 2 57,8 161 Vinterhvede 1) 65 84,7 196 16 84,5 169 Vinterhvede 2) 65 84,7 246 16 84,5 204 1) Beregnet ved en proteinpris på 0 kr. pr. hkg kerne pr. procentenhed protein. 2) Beregnet ved en proteinpris på 4 kr. pr. hkg kerne pr. procentenhed protein. forsøgene viser, at ved en tilførsel på op til cirka 150 kg kvælstof pr. ha er kvælstofpuljen reduceret i jorden i de forsøg, hvor der ikke er tilført husdyrgødning. Gødningstyper ETEC-gødninger med nitrifikationsinhibitorer til vårbyg har vist en bedre virkning end traditionelle S-gødninger til trods for, at der ikke er sket nogen afstrømning ud af rodzonen. Der er desuden afprøvet en S 23-18 gødning, benævnt Sulfammo, hvor en del af kvælstoffet er på amidform, og hvor der er tilsat stoffet Indol. Ifølge leverandøren skal stoffet Indol forbedre kvælstofvirkningen. I gennemsnit af fem forsøg er der ikke fundet en bedre virkning af den afprøvede Sulfammo-gødning end af en traditionel S-gødning. I fire forsøg med tilførsel af henholdsvis 10 og 20 kg kvælstof pr. ha i flydende gødning i form af -Plus til vinterhvede i vækststadium 37 og/eller 51 har -Plus ikke resulteret i en stigning i proteinprocenten i forhold til at tilføre samme kvælstofmængde i fast gødning først i maj. 186

Gødskning og kalkning Kalium Tre års forsøg med tilførsel af kalium på sandjord på svinebrug med tilførsel af gylle fra cirka 1,4 dyreenhed pr. ha viser i pletter i marken med mistanke om kaliummangel, at kaliumtallene kan være lave, hvis kaliumforsyningen på svinebrug alene baseres på tilførsel af svinegylle, at merudbyttet for at tilføre kalium i handelsgødning udover det, som tilføres med normale mængder svinegylle, normalt ikke er rentabelt, at der generelt ikke er opnået merudbytter ved at bruge patentkali i stedet for kaliumklorid, at hvis kaliumtallet er meget lavt, opnås der store merudbytter for at tilføre kalium i handels- eller husdyrgødning. Tre fastliggende forsøg i tre år med tilførsel af halmaske til korn og raps har vist, at en stor del af fosfor og kalium i halmaske er bundet i ikke vandopløselige forbindelser, at der er en betydelig første års virkning af fosfor og kalium i halmaske, at der er en betydelig eftervirkning af fosfor og kalium i halmaske og dermed en frigørelse af det ikke vandopløselige kalium i halmasken, at tilførsel af 300 kg kalium og 60 kg fosfor i halmaske i de tre forsøg stort set har kunnet erstatte fosfor og kalium i den treårige periode. Mangan og mikronæringsstoffer I vårbyg og vinterhvede er der ikke fundet afgørende forskelle på sorternes følsomhed over for manganmangel. Både i vårbyg og vinterhvede er der opnået store merudbytter for udsprøjtning af mangan. Fem års forsøg med vinterbygsorter med og uden behandling med mangansulfat har vist, at der i det enkelte år er store forskelle på følsomheden for manganmangel mellem sorterne, at relationen mellem sorternes følsomhed mellem årene ikke er konstant, at sorten Carola, som hidtil har været betragtet som en tolerant sort, i 2006 har kvitteret med store merudbytter for behandling med mangansulfat, at sorten Lonni i 2006 har vist sig meget tolerant over for manganmangel, at selv sorter, der har vist sig tolerante, kan være følsomme i nogle år og derfor skal behandles med mangan på marker, der er disponeret for manganmangel. I forsøg med afprøvning af manganmidler i vinterbyg om efteråret er der opnået samme effekt af mangansulfat og Microplan Mangan, mens der er opnået en markant dårligere effekt af Mantrac Optiflo. I to forsøg med placering af forskellige gødninger i forbindelse med såning af vinterbyg med det formål at forebygge manganmangel er der opnået en bemærkelsesværdigt god effekt af placering af svovlsur ammoniak. Virkningen skyldes forsuringen ved omdannelse af ammonium til nitrat. Sammenligning af påvirkning af manganmangel af slangeudlægning og nedfældning af ammonium og nitratgødning og gylle med henholdsvis højt og lavt indhold af bicarbonat til vinterbyg har i forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning vist, at tilførsel af en ren ammoniumgødning giver en betydeligt større manganoptagelse end tilførsel af nitratgødning eller gylle, at nedfældning af gylle giver en større manganoptagelse i kerner end slangeudlægning, at der ikke er målt forskelle i manganoptagelse mellem gylle med lavt og højt indhold af bicarbonat. Ved Landbohøjskolen er der udviklet og patenteret en metode til at bestemme plantens manganstatus ud fra fluorescensmålinger. Afprøvning i ét landsforsøg 2005 til 2006 i vinterbyg tyder på, at anvendelse af fluorescens som et diagnostisk værktøj giver umiddelbart følgende fordele: Manganmangel kan diagnosticeres lang tid før visuelle symptomer er til stede. 187

Effekten af en mangansprøjtning kan måles få dage efter behandlingen. Optimal manganstatus og dermed overvintring kan sikres ved at udsprøjte mangan ud fra målingernes anvisninger. Omsåninger kan herved forebygges. Mere stabile høstudbytter kan herved opnås. Resultaterne af ét treårigt projekt med afdækning af behovet for tilførsel af mikronæringsstoffer har vist, at der er stor variation i indholdet af mikronæringsstoffer i jord og planter mellem marker og inden for den enkelte mark, at indholdet af plantenæringsstoffer i planteprøverne viser, at væksten kan være begrænset af mangel på ét eller flere næringsstoffer, at der ikke er opnået merudbytter for tilførsel af mikronæringsstoffer i nogen af stribeforsøgene eller i parcelforsøgene, at hvis planteanalyser skal bruges i rådgivningen, skal der angives mere præcise vejledninger i udtagning og håndtering af prøver, og der skal udarbejdes en tolkningsvejledning, at der ikke synes at være et skjult behov for tilførsel af mikronæringsstoffer, der betinger en systematisk tilførsel eller en større ændring af hidtidig praksis med hensyn til tilførsel af mikronæringsstoffer. På baggrund af nogle få tyske forsøg har der været fokuseret på behovet for at tilføre bor til korn. Der er ikke opnået merudbytter for tilførsel af bor i nogen af årets forsøg, og intet tyder på, at der er en sammenhæng mellem bor og forekomsten af krøllede blade og blade med zig-zag-striber i vinterhvede. Positionsbestemt jordbrug I et forskningsprojekt med positionsbestemt jordbrug har Danmarks JordbrugsForskning undersøgt, ud fra hvilke parametre (for eksempel højdedata, EM-38 målinger og sorthvid foto) der kan foretages en delmarksinddeling (Managements Zones (MZ)), hvor variationen i jordbundsanalyseparametre minimeres, således at prøveantallet i marken kan reduceres. Følgende overordnede resultater tegner sig på basis af mere end 500 modelberegnede zoneinddelinger: Højden er praktisk taget altid med blandt de bedste zoneringer. Det samme gælder i stort omfang EM-38 og sort-hvid foto. Udbytte, hældning og/eller Wetness Index er kun undtagelsesvis med blandt de bedste. Der er en tendens til, at brug af EM-38 data uden højdedata viser usikker zonering. Der er tilsyneladende ikke forbedringer i inddelingen ved at øge zoneantallet ud over fire. Forklaringen kan være, at der er gennemført generaliseringer af den indledende model-zonering, hvor alle zoner mindre end 0,5 ha fjernes. Det har især betydning ved meget brogede zoneringer og ved langstrakte zoner, eksempelvis for dalstrøg. For de fleste marker har der været mange parameterkombinationer, der har resulteret i en "god" zonering med hensyn til Pt, Kt, Rt og kalkbehov, hvorimod det tilsyneladende har været sværere at inddele marken, så der er opnået stor ensartethed med hensyn til Mgt. MZA modellen er et velegnet værktøj til at automatisere inddeling af marken med henblik på effektiv jordprøveudtagning og gødsknings- og kalkningsplanlægning, både i præcisionslandbrug og almindelig plantedyrkning. Den bedste inddeling fås ved at kombinere information om højde og ledningsevne (EM-38) med sort-hvide fotos af marken. Alternativt kan man opnå en rimelig inddeling på basis af højdedata og eventuelt EM-38 data. En direkte sammenligning af model- og zonebaseret jordprøveudtagning med systematisk prøvetagning i grid er på vej. De foreløbige resultater tyder på, at der i præcisionsjordbrug kan spares betydeligt på analyser, når der zoneres allerede før udtagning. Tager man for eksempel en mark på 15 ha, skal der efter den systematiske metode analyseres knap 30 jordprøver, mens man med zonering forment- 188

Gødskning og kalkning lig kan nøjes med fem til seks blandingsprøver. Hvis marken drives ensartet i almindelig planteavl, kan jordprøvernes repræsentativitet forbedres, hvis de udtages med zoner for øje, men man kan formentlig ikke reducere prøvetætheden væsentligt i forhold til en typisk prøveudtagning som i dag, hvor der typisk udtages en prøve for hver 2 til 4 ha. Husdyrgødning og affaldsprodukter I 2006 er der begyndt en række nye forsøgsserier med husdyrgødning. I alle forsøgene er kvælstofeffekten (værditallet) af gødningen beregnet. I fire forsøg med forholdsvis tynd minkgylle til vinterhvede er der målt et værdital på cirka 90. Den meget store udnyttelse skyldes blandt andet, at indholdet af ammonium i forhold til totalkvælstof har været højt, og at tørstofindholdet har været så lavt, at gyllen hurtigt er trukket ned i jorden. Der kan generelt ikke forventes så stor kvælstofvirkning af minkgylle. I vårbyg er der i fem forsøg afprøvet fjerkrægødning fra tre forskellige produktionsformer. Gødningen er nedpløjet forud for såning. Der er opnået samme store virkning af alle tre typer fjerkrægødning, og værditallet har for alle typer været 73. Kvælstofvirkningen er større end indholdet af ammoniumkvælstof, og det skyldes formentlig, at en betydelig andel af gødningens kvælstof er urinsyre, som i jorden hurtigt omdannes til ammonium. I vinterhvede er påbegyndt en forsøgsserie med det formål at udvikle et koncept, hvor gyllen kan nedfældes effektivt og dækkes helt med jord, så ammoniakfordampning og lugt reduceres til et minimum uden at beskadige afgrøden. I forsøgene er der anvendt forskudt afstand mellem sårækkerne, således at afstanden mellem hver tredie sårække er øget til 20 cm, som er anvendt til nedfældning med en lodretstående tand. Det alternative koncept har imidlertid ikke givet bedre resultat end det traditionelle koncept for nedfældning i vinterhvede. I 2007 arbejdes der videre med at optimere afstand mellem sårækker, nedfældertandens udformning og nedfælderdybde. To forsøg med forskellig afstand mellem nedfældertænderne ved sortjordsnedfældning før såning af vårbyg antyder, at afstanden helst ikke må værre større end 25 til 30 cm. En større afstand vil ofte give striber i marken og koste udbytte. To forsøg med fuldgødskning af vinterhvede med kvælstof i væskefraktionen efter separering af afgasset gylle viser, at der i praksis kan høstes samme udbytte ved at fuldgødske med væskefraktionen på én gang, som ved at kombinere væskefraktionen med handelsgødning. Værditallet for kvælstof i væskefraktionen er beregnet til 78. Fire forsøg med ovogro 30 til vinterraps viser, at der kan opnås en stort set lige så god effekt af overfladeudbragt ovogro 30 til vinterraps om efteråret, som ved udbringning og nedpløjning forud for vårbyg (værdital 33 til 44). I forsøgene har det ikke været rentabelt at tilføre kvælstof i handelsgødning om efteråret, hvis der også er tilført ovogro 30 om efteråret. Der er gennemført en række forsøg med forskellige typer kompost til kornafgrøder. Forsøgene viser, at der kan opnås en kvælstofvirkning af komposten, som svarer til indholdet af ammoniumkvælstof. Det målte værdital er typisk fra 15 til 30. I efteråret 1997 blev der ved Kalundborg begyndt et længere varende forsøg. Formålet er at belyse, hvordan svinegødning fra forskellige staldsystemer på længere sigt påvirker udbyttet og nitratudvaskningen. I 2005 og 2006 har kvælstofoverskuddet i de husdyrgødede forsøgsled været knap 60 kg kvælstof større pr. ha end i det rent handelsgødede forsøgsled. I gennemsnit af den otteårige periode fra 1998 til 2004 har kvælstofoverskuddet i forsøgsleddene med husdyrgødning været cirka 45 kg kvælstof højere pr. ha pr. år, end hvor der alene er tilført handelsgødning. De betydeligt større kvælstofoverskud i de husdyrgødede forsøgsled har kun i mindre grad vist sig som en forøgelse af udvaskningen. Resten af kvælstofoverskuddet er enten bundet i jordens organiske stof eller tabt ved ammoniakfordampning og denitrifikation. 189

Efterafgrøder Efterafgrøder er effektive til at reducere kvælstofudvaskningen, og de giver en bedre kvælstofoptagelse i den efterfølgende afgrøde og dermed et større udbytte. Mens der er gennemført mange forsøg og undersøgelser med efterafgrøder i og før vårsæd, er der kun gennemført få undersøgelser af, hvordan efterårsoptagelsen kan påvirkes i vintersæd. I efteråret 2005 er der etableret to forsøg på sandblandet lerjord (JB 6), hvor betydningen af såtidspunkt samt muligheden for at anvende gul sennep som efterafgrøde ved dyrkning af vintersæd er undersøgt. Det første års forsøgsresultater viser, at gul sennep, der er sået i august sammen med vinterhvede, har et betydeligt potentiale for at reducere kvælstofudvaskningen, men har i de to aktuelle forsøg helt eller delvis udkonkurreret vinterhveden. Gul sennep, der er sået midt i august og pløjet ned før etablering af vintersæd sidst i september, har reduceret -min indholdet med lidt over 25 kg kvælstof pr. ha og dermed også udvaskningspotentialet. Gul sennep har ikke i dette forsøgsled haft en negativ effekt på udbyttet i vinterhvede. Hvis efterafgrøder skal anvendes i vintersædsdyrkningen med henblik på at forbedre kvælstofudnyttelsen, kræver det en indsats for at finde de rigtige arter af efterafgrøder og etableringsteknikker. 190