Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Notat (Perspektiveringer af den fremtidige præhospitale indsats) www.regionmidtjylland.dk Tema vedrørende Førsteindsatsen den indledende præhospitale indsats 1. Den præhospitale indsats generelt Den præhospitale indsats er indsatsen uden for hospitalet over for akut syge, tilskadekomne og fødende, og indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats omfatter alle de aktiviteter, der i den præhospitale fase iværksættes ved akut sygdom eller ulykkestilfælde. Det være sig alarmering af akutbetjeningen, første hjælp, kommunikation mellem alarmcentral og vagtcentral, ambulancekørsel til skadested, behandling på skadested, transport til behandlingssted, behandling/overvågning under transporten samt overlevering til hospitalet. Dato 20.09.2011 Frede Dueholm Nørgaard Tel. +45 7841 2049 frenoe@rm.dk j.nr.1-30-72-133-10 Side 1 Fundamentet i den præhospitale indsats er ambulanceberedskabet. Det suppleres med akutlægebiler, akutbiler og akutlægehelikopter. Her ud over eksisterer der en række øvrige supplerende præhospitale ordninger, der har det til fælles, at de er etableret og fungerer i områder, hvor responstiden kan være lang for de tidligere nævnte indsatsmuligheder, og hvor ordningerne kan være et supplement i førsteindsatsen. 2. Den indledende præhospitale indsats Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler besluttede på mødet den 9. maj 2011, at der skulle ske en tematiseret drøftelse i løbet af 2011 og frem af de vigtigste elementer i evalueringen. Et af temaerne er førsteindsatsen den indledende præhospitale indsats. I dette notat redegøres der for status og udvikling i forhold til: Indsats ved lægmand Hjertestartere Førstehjælpsordninger Nødbehandlerordninger Øvrige supplerende ordninger Desuden omtales først kort vedrørende delegation og ordination. 3. Delegation og ordination En autoriseret sundhedsperson kan delegere en type af opgave (behandling) eller ordinere en opgave (behandling) til udførelse af anden person. Delegation kan således være generel, ordination er altid konkret. Den autoriserede sundhedsperson bærer imidlertid ansvaret for delegeringen eller ordinationen. 4. Førsteindsatsen
4.1 Lægmand: Den enkeltes forpligtelser i forbindelse med ulykker og sygdom: Det er enhvers pligt at hjælpe efter bedste evne og træffe de foranstaltninger, der kræves for at redde nogen i øjensynlig livsfare m.v., hvis det kan ske uden særlig fare for personen selv eller andre. Undladelse heraf kan i værste fald være strafbart. Den første indsats i forhold til den tilskadekomne ydes typisk af de nærmeste tilstedeværende. Indsatsen består i at få tilkaldt den rette hjælp og eventuelt påbegynde behandling af patienten ved at yde første hjælp. Det kan i mange tilfælde være af afgørende betydning for den tilskadekomnes helbredsudsigter, at de tilstedeværende (lægmand) kan yde førstehjælp. Førstehjælp ved lægmand består overordnet af fire hovedpunkter: Overblik over ulykkens/sygdommens type og omfang Tilkald af hjælp Overblik over mulighederne for at hjælpe Iværksættelse af første hjælp Side 2 4.2 Hjertestartere ( der henvises til sag på møde i Det rådgivende udvalg vedrørende hospitaler den 3.10.2011) Jf. Sundhedsstyrelsen rammes hvert år ca. 3.500 personer af hjertestop, mens de opholder sig uden for sygehus. Kun ca. 100 af disse personer overlever. Chancen for at overleve et hjertestop stiger, hvis der hurtigt ydes livreddende førstehjælp eventuelt med anvendelse af hjertestarter. Der er evidens for, at kendskabet til brugen af hjertestartere, øger villigheden til at bruge hjertestartere, og giver en mere positiv holdning overfor hjerte-lungeredning. Sundhedsstyrelsen vurderer, at hjertestartere udgør et godt supplement til den samlede behandlingsindsats over for præhospitals hjertestop. Hjertestartere fås i flere forskellige udgaver og kvaliteter m.v. herunder med servicepakker fra producenterne, der dækker løbende udgifter. Der er angiveligt ca. 15 leverandører/producenter på det danske marked p.t. Hjertestartere kan eksempelvis købes i en større dansk supermarkedskæde. Køberen kan vælge at tilmelde sin hjertestarter til Trygfondens hjertestarter-netværk på internettet. Det er oplyst, at der pr. februar 2011 var registreret 3870 hjertestartere i hjertestarternetværket. Ud fra salgstallene fra flere producenter af hjertestartere vurderes der at være ca. 15.000 hjertestartere i Danmark. Imidlertid er der ikke nogen national sammenhængende strategi på området. Et umiddelbart spørgsmål vedrører således ansvarsforholdene. Der er således et uklart ansvarsforhold vedrørende kvalitet og vedligehold samt udgifter ved uddannelse i brug og ved anvendelse af hjertestarter. Der er principielle problemstillinger, som der er behov for bliver belyst, således bl.a.: Ansvarsforholdene hvilke hjertestartere har regionen ansvaret for. Herunder for standard, vedligehold, driftsudgifter etc. Opstår der et ansvarsforhold, når AMK-vagtcentralen henviser indringer el a. til en privat hjertestarter (der evt. ikke fungerer osv.). Region Midtjylland har anmodet Sundhedsstyrelsen om, at der sker en nærmere belysning af sådanne forhold.
4.3 First-responder-ordninger (førstehjælpsordninger): Udvalget om det præhospitale akutberedskab (akutudvalget) blev nedsat i 2009 og har til opgave nærmere at vurdere og kortlægge behovet for kapacitet og organisering af det præhospitale beredskab. Udvalget afgav i november 2010 en status for udvalgets arbejde. Der lægges vægt på, at hjælp også kan være forskellige former for nødbehandler- og førstehælpsordninger. Styrkerne i ordningerne ligger i sagens natur ikke mindst i, at førstehjælp kan være hurtigt fremme. Ordningerne har deres begrænsninger i deltagernes begrænsede indsatskompetencer og i det frivillige element. Førstehjælperne kommer således kun frem, hvis de selv vurderer at kunne det. Region Midtjylland har i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til facilitering af løsninger på det præhospitale område ansøgt om statslige tilskud til etablering af 112-førstehjælper ordninger. Side 3 Med en 112 førstehjælper ordning forstås i Region Midtjylland et korps af frivillige, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop. 112-førstehjælperne skal sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp til situationer, hvor ambulancen er længe undervejs, og de kan yde hjælp før ambulancer, akutbiler/akutlægebiler samt akutlægehelikopter kan være fremme hos patienten. Alle 112-førstehjælpere gennemgår et førstehjælpskursus inklusiv uddannelse i brug af hjertestarter. Kurset skal give den nødvendige viden om førstehjælp og om brug af hjertestartere. Konkret vil 112-førstehjælperne blive kaldt fra AMK-vagtcentral i situationer med mistanke om hjertestop. Alle 112-førstehjælpere i et konkret område tilkaldes via SMS. På baggrund af SMS en rykker 112-førstehjælperne ud til et strategisk placeret akutskab. I akutskabet findes hjertestarteren samt førstehjælpsudstyr. Som 112- førstehjælper er den vigtigste opgave at give førstehjælp og blive hos patienten eller den tilskadekommende indtil hjælpen når frem. Region Midtjylland har fået tilsagt om tilskud til to forskellige projekter: 1,4 mio. til etablering af en 112-førstehjælper ordning i følgende tre kommuner Struer, Lemvig og Holstebro. Denne ordning skal etableres i samarbejde med kommunerne og forventes i drift ultimo 2011. 1,5 mio. til etablering af 112-førstehjælper ordninger på øerne i Region Midtjylland. Etableringen og driftsstarten på øerne vil foregå successivt. Driftsstarten forudsætter at det er muligt at rekruttere kvalificerede frivillige 112-førstehjælpere. Det statslige tilskud Region Midtjylland har modtaget, er udelukkende dedikeret til etablering og kan ikke benyttes til varige driftsudgifter. Det skønnes, at en førstehjælperordning koster ca.: Etablering: 135.000 kr. Årlig drift: 40.000 kr. 4.4 Nødbehandlere: Region Midtjylland har som udgangspunkt ikke nødbehandlere integreret i den præhospitale indsats. Betegnelsen nødbehandler er ikke veldefineret og der er i modsætning til f.eks. ambulancebehandlere og paramedicinere ikke
fastlagt officielle nationale retningslinjer for deres virke og uddannelse. Deres uddannelsesniveau kan således variere. Der er i flere tilfælde tale om, at deres virke rækker ud over den i deres funktionsuddannelse indeholdte førstehjælp m.v. eksempelvis iltbehandling og brug af rygbræt og halskrave. Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst, at varetagelsen af disse opgaver kræver lægelig delegation. Brandfolk som mulige førstehjælpere/nødbehandlere: Alle brandfolk modtager som led i deres lovpligtige funktionsuddannelse i indsats undervisning i almindelig og udvidet førstehjælp. Brandfolk er således alene, sammen med kollegaer og/eller i samarbejde med ambulancemandskabet eller den præhospitale lægestøtte i stand til at yde situationsafhængig førstehjælp til tilskadekomne i den pågældende ulykkessituation på skadesstedet. (Øvrige) Nødbehandlere: Herudover benytter nogle kommunale brandvæsner sig af (såkaldte) nødbehandlere, som har modtaget supplerende undervisning efter varierende uddannelsesordninger. Side 4 Problemet med anvendelsen af nødbehandlere er således, at der kan være uklarhed omkring det lægefaglige ansvar i forhold til deres opgavevaretagelse. 5. (Øvrige) Supplerende præhospitale ordninger i Region Midtjylland I Region Midtjylland findes der en række lokalt afgrænsede præhospitale ordninger, som i de tidligere amter har suppleret ambulancetjenesten og eventuelle akut(læge)bil-ordninger. Deres tilblivelse skyldtes oftest beslutninger om at afbøde virkninger fra strukturelle mangler eller ændringer i akutbetjeningen eller særlige problemstillinger. Der er også etableret en række specifikke Ø-beredskaber der er tilpasset de lokale muligheder på relevante øer i regionen. Hjemmesygeplejerskeordninger: Der er for nuværende aftale med Lemvig, Struer, Holstebro og Ikast-Brande kommuner om at AMK-vagtcentralen kan anmode hjemmesygeplejen om at rykke ud i visse områder af de enkelte kommuner. Udrykningslægeordninger: Der er for nuværende aftale med praktiserende læger på henholdsvis Mols/Helgenes og på Samsø om, at de kan anmodes om udrykning. Ø-beredskaber: I Region Midtjylland er der flere øer, hvor den præhospitale indsats ikke umiddelbart kan baseres på de ordninger, som er gældende på fastlandet. Der er således etableret en række specifikke Ø-beredskaber der er tilpasset de lokale muligheder på relevante øer i regionen. Derfor har Region Midtjylland i forbindelse med de statslige puljemidler bl.a. søgt om midler til etablering m.v. af first-responder-ordninger på øerne med
henblik på at sikre mulighed for et standardiseret, tryghedsskabende og nært tilbud om førsteindsats. Udrykningsbilen i Karup ( der henvises til sag på møde i Det rådgivende udvalg vedrørende Hospitaler den 3.10.2011) I dagtid er den bemandet med læge/sygeplejerske fra Infirmeriet på Flyvestation Karup, og kan da betragtes sidestillet med de ovenfor nævnte udrykningslægeordninger. Uden for dagtid bemandes bilen med nødbehandleruddannede og honorerede frivillige. Ordningen har sit virke i Karup-området. Ordningen skiller sig således ud fra øvrige ordninger i Region Midtjylland, hvor nødbehandlere som nævnt ovenfor som udgangspunkt ikke indgår i implementeringen af den præhospitale indsats i Region Midtjylland. Forsøgsordning Der er i samarbejde med Århus Brandvæsen og Region Midtjylland en forsøgsordning om førstehjælp til hjertestop. Akutenheden fra Århus Brandvæsen afsendes i forbindelse med mistanke om hjertestop inden for et nøje afgrænset geografisk område i Århus Midtby, hvor mere end 80.000 borgere vil kunne nås på under 4 minutter fra hovedbrandstationen. Formålet er alene at yde basal genoplivning samt anvende hjertestarter i forbindelse med hjertestop. Side 5