SAMBANDSFLOKKURIN Á CHRISTIANSBORG Edmund Joensen Røða og endaorðaskifti 29.05.2013 (Ordfører) En af de store amerikanske præsidenter i dette årti, Bill Clinton, er citeret for at sige, at det, vi ønsker at bevare, må vi være parate til at forandre. Her til morgen sagde statsministeren noget lignende, nemlig at man forandrer for at fastholde fællesskabet i en verden i forandring. Det er visdomsord. Det gælder i en vis grad også rigsfællesskabet. Der er behov for handling i vores fællesskab, så vi tilpasser os en verden i forandring. Hvilke forandringer skal vi forholde os til? For det første ser vi, at selve naturen omkring os er i hastig forandring. Temperaturen stiger, isen trækker sig tilbage i det høje nord, vandrende fiskebestande flytter sig. Det stiller Arktis i et nyt lys, og det stiller krav til rigsfællesskabet For det andet er også EU under betydelig forandring i en støt stigende integrationsproces. For Danmark kræver det omstilling, men det stiller også krav til rigsfællesskabet. Det er krav, som regeringen bør være opmærksom på. Forholdet mellem EU og Færøerne domineres af en konflikt om ressourcerne i havet omkring Færøerne. Også det stiller krav til rigsfællesskabet. For det tredje oplever Færøerne også forandringer. Jeg tænker specielt på udvandringen fra øerne. Veluddannede unge flytter primært til Danmark, og det er en problemstilling, som vi bør løse i fællesskab. Rigtige løsninger vil bevare og styrke sammenhængskraften i riget til fordel for alle tre lande. Lad mig uddybe det arktiske tema. Rigsfællesskabet har en 10-års arktisk strategi. Den omfatter krav på kontinentalsoklen ved Færøerne og Grønland og selve Nordpolen. I strategien konstateres det, at der vil blive olieog gasudvinding i Arktis. Vigtigst af alt er, at hensynet til menneskene kommer før alt andet. Som bekendt foregår en del af samarbejdet i Arktisk Råd. Her ser vi, hvordan der stilles spørgsmålstegn ved Færøernes og Grønlands deltagelse i rådet. Den udvikling er uacceptabel. Med tilfredshed har jeg noteret mig, at udenrigsministeren vil arbejde hårdt for at finde en løsning, helst en permanent løsning. Disse bestræbelser følges med stor bevågenhed på Færøerne og i Grønland de to lande udgør ca. 20 pct. af det arktiske område, og vi kan ikke leve med, at andre lande sætter dagsordenen uden os og for os. Færøerne vil gerne støtte, at EU bliver permanent observatør i Arktisk Råd. Her er EU dog snublet over forbuddet mod import af sælskindsprodukter. Canada har netop overtaget formandskabet for Arktisk Råd og skal forhandle med EU. Sagen drejer sig ikke om sæler. Det handler om, hvorvidt det kontinentale Europa får stor betydning for traditionelle livsformer og erhverv. Fiskeri er afgørende for vores livsgrundlag i Nordatlanten, ligesom landbruget er det for Danmark. Hvis EU ikke forstår og respekterer det, er det svært for mig for at se EU som en seriøs samarbejdspartner i Arktisk Råd. Kl. 20:15 Europa forandres med den stigende integration i EU. Vi ser en ny bankunion, som prøver at beskytte finans- og banksystemer på Færøerne og i Grønland, der begge to står uden for EU. Med hensyn til Finanstilsynet er der, 1
som jeg har forstået, fundet en løsning for de store færøske banker, men når det gælder indskydergarantien, er der ikke fundet en løsning. Det kan skabe utryghed blandt færøske og grønlandske indskydere. Gang på gang har jeg uden held søgt at få svar fra regeringen, så jeg spørger endnu en gang: Hvilken plan har regeringen for indskydergaranti på Færøerne og i Grønland, hvis og når den fælleseuropæiske konstruktion kommer? EU-præsident Herman Van Rompuy har så sent som for 5 dage siden udtalt, at de kommende måneder bliver afgørende for bankunionen. EU er altså i den afgørende fase. Derfor må regeringen nu til at informere bedre om den fremtidige færøsk-grønlandske indskydergaranti. Så er der konflikten med EU om pelagisk fiskeri i Nordatlanten. Det er en sag, som kan afbryde handelsforbindelser mellem vore to rigsdele og tvinge Færøerne til at finde andre markeder. Det vil naturligvis ramme Færøerne, men også koste danske arbejdspladser. Konfliktens kerne består i, at Færøerne ser sig berettiget til en større del af de samlede bæredygtige fiskekvoter. Det er en misforståelse, at færinger ikke vil fiske bæredygtigt. Med et par undtagelser er de danske EUparlamentarikere mere enige med irske, skotske og spanske fiskere end med rigsfællerne på Færøerne. Det er svært at forstå. Sanktioner truer Færøerne på eksistensgrundlaget. Situationen er alvorlig. Vi kan komme i den højst mærkværdige situation, at Danmark boykotter den færøske del af riget. Hvordan kan regeringen stå inde for at boykotte Færøerne? Det må jeg spørge om. Statsministeren siger her i dag, at Danmark og Færøerne skal arbejde sammen, hvis sanktionen iværksættes. Det må statsministeren uddybe nærmere. Som jeg indledningsvis nævnte, er der udvandring fra Færøerne i disse år, og jeg håber, at regeringen vil medvirke til at vende udviklingen. Afslutningsvis vil jeg sige, at alt i alt står vi i forandringens tegn, nu hvor folketingsåret slutter. Lad os tilpasse rigsfællesskabet, så borgerne i alle tre lande, danskere, grønlændere og færinger, sikres de bedste vilkår. Lad os tilpasse for at styrke og bevare fællesskabet. Tak. Der er en stribe korte bemærkninger, først fra fru Anni Matthiesen. Anni Matthiesen (V): Tak, og tak til ordføreren for Sambandspartiet. Det er jo altid dejligt at høre nyt fra Færøerne. Jeg vil gerne lige spørge ind til det, som ordføreren nævnte i talen: Skal det forstås på den måde, at ordføreren gerne havde set regeringen være mere aktiv på et tidligere tidspunkt i forhold til at sikre, at man kunne undgå silde- og makrelkrigen? Tak. Med hensyn til om regeringen burde være mere aktiv, vil jeg sige: Ja, selvfølgelig burde den være det. Jeg ved godt, at regeringen har det problem, at den skal balancere imellem rigsfællesskabet og EU i denne sag, og at det er en svær manøvre. Men alligevel kunne man have gjort mere. Jeg savner, at regeringen havde udtalt sig om sagen, siden Europa-Kommissionen offentliggjorde sanktionerne. I dag siger statsministeren, at regeringen vil samarbejde med landsstyret, når sanktionerne kommer, men spørgsmålet er: Hvad betyder det? Jeg må bringe spørgsmålet videre til statsministeren og spørge statsministeren: Hvad betyder det samarbejde? Hvad vil regeringen gøre for Færøerne i dette tilfælde? Kl. 20:20 Anni Matthiesen. Kl. 20:20 2
Anni Matthiesen (V): Tak. Vil ordføreren eventuelt prøve at uddybe lidt nærmere, i forhold til hvad de her sanktioner kan få af økonomiske konsekvenser for Færøerne? Kl. 20:21 Kl. 20:21 De vil sandsynligvis få omfattende konsekvenser. Hvad sanktionerne kommer til at koste, er svært at sætte tal på, men vi ved, at det største marked, som giver de fleste arbejdspladser, altså det marked, som sælger færdigvarer, hovedsagelig er EU, og det bliver jo et lukket marked, hvilket fører med sig, at arbejdspladserne på Færøerne vil falde væk for en stor dels vedkommende. Det betyder så igen, at Færøerne skal finde sig nye markeder uden for det her attraktive marked. Akkurat hvad det er for et marked, kan man bare gætte på det bliver sandsynligvis Rusland, Afrika og erfaringsmæssigt er det råvareforsyninger, man skal ud i i stedet for. Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning. Thomas Danielsen (V): Tak for det. Nu ville jeg egentlig have spurgt Socialdemokraternes færøske kollega, hr. Sjúrður Skaale, men da det ikke er muligt, kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, hvad færingerne sådan ville kunne nævne som de tre ting, de er mest glade for at den danske regering har gjort for dem. Altså, hvad man er mindst glad for eller mest glad for? Mindst nej? Der er så meget snak, jeg kan knap høre, hvad der bliver sagt. Kl. 20:23 Jeg beder om, at der er ro i salen. Værsgo. (Ordføreren (Edmund Joensen (SP)): Var det mindst? Mest?) Der blev sagt mest glad for. Kl. 20:23 Jeg kan først svare på spørgsmålet, når jeg ved helt præcis, hvad der bliver spurgt om. Men jeg kan godt sige, at jeg ville ønske, den danske regering havde gjort mere, og jeg synes også, den danske regering har gjort for lidt i forbindelse med sagen med EU. Jeg synes, at den danske regering burde have haft en slags mæglerrolle i den her sag og sørget for, når forhandlingerne kørte fast, at man fortsatte forhandlingerne. I vores del af verden snakker vi sammen, og vi forhandler. Vi boykotter ikke hinanden på den her måde. Det er en uciviliseret måde at løse tingene på. Kl. 20:24 Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning. Kl. 20:24 Ellen Trane Nørby (V): Tak. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle spørge hr. Sjúrður Skaale om det her, men jeg har ikke rigtig set ham endnu, og han plejer altid at være på talerstolen før hr. Edmund Joensen. Derfor vil jeg spørge hr. Edmund Joensen om det: De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet stemte jo for at sanktionere Færøerne, og det harmonerer jo ikke helt med det, som bl.a. fødevareministeren har forsøgt at indikere i Folketinget. Derfor vil jeg bare spørge hr. Edmund Joensen, hvordan han har det med, at regeringen jo reelt set har nogle repræsentanter siddende i Europa-Parlamentet, som stemmer på linje med EU for sanktioner, og at vi samtidig har en regering, der består af det samme parti, og som i hvert fald forsøger at mægle i den her sag. Kl. 20:25 3
Kl. 20:25 Jeg kan sige ligeud, at jeg synes, det er utilstedeligt, at danske medlemmer af Europa-Parlamentet stemmer for en boykot af Færøerne. Det undrer mig meget, at man har stemt for en boykot, som man har gjort. Venstre har f.eks. tre medlemmer i Europa-Parlamentet, og mig bekendt er der to af dem, som ikke har stemt for en boykot, mens alle de andre, som repræsenterer regeringen, har stemt for en boykot af Færøerne. Det kan jeg ikke forstå at man kan stå inde for i et rigsfællesskab. Undskyld mig. Ellen Trane Nørby. Ellen Trane Nørby (V): Så vil jeg egentlig bare gerne som opfølgning spørge, om hr. Edmund Joensen føler, at fødevareministeren, som jo tilfældigvis også er socialdemokrat, så i forbindelse med de forhandlinger, der jo er i EU omkring den her sag, kan tages seriøst, når hendes egne partikollegaer i Parlamentet, som jo sådan set også har noget at skulle have sagt i den her sag, stemmer fuldstændig modsat, eller om det ikke på en eller anden måde giver et indtryk af, at man i hvert fald fra den danske regerings side står lidt på to isflager i en diskussion, hvor man jo egentlig burde have valgt side og have bakket fuldt og helt op om rigsfællesskabets indstilling til sagen. Jo, jeg er helt enig. Danmark burde have stået mere på Færøernes side, for vi har jo en klar afgørelse fra det færøske Lagting om, hvad man ville gøre i dette tilfælde. Det udspringer jo af, at vi har ændringer i, hvor fisken går hen, og det her bygger på, at Færøerne vil have større kvoter altså en andel af de bæredygtige kvoter, som er større i dag, end de har været tidligere fordi man erfaringsmæssigt ved, at fisken er i færøsk farvand. Det er der, hvor f.eks. makrellens biomasse vokser med 40 pct., den feder sig op, og derfor synes man, at man er berettiget til en større andel. Men det, vi har været vidne til, er det modsatte, nemlig at EU og Norge tildeler sig 90 pct. og siger: Kære venner, kom til forhandlinger, vi skal lave en aftale mellem alle kyststaterne. Kl. 20:28 Hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning. Kl. 20:28 Flemming Damgaard Larsen (V): Det er også et spørgsmål om makrel- og sildekrisen. Det er jo en virkelig ulykkelig situation, Færøerne er blevet bragt i. Denne krise er jo også noget, der totalt set vil være til skade for Danmark. Det er virkelig ulykkeligt. Jeg er helt enig i, at regeringen har udøvet passivitet. Man kan også sige, at den også i denne sag har siddet på hænderne. Vi kan jo ikke så godt lave om på det, der er sket, men man kan jo se på, hvad regeringen kan gøre nu og i fremtiden, og der vil jeg godt spørge hr. Edmund Joensen, hvad hr. Edmund Joensen mener regeringen bør gøre fra nu af for at rette op på den her krise. Jeg mener, at regeringen kan medvirke til, at vi får en løsning på problemet. Den danske regering må forsøge at påvirke kommissærerne i EU og hele EU-apparatet, så vi får nogle civiliseret forhandlinger, som kan løse det her problem. Det mener jeg at regeringen kan medvirke til. 4
Flemming Damgaard Larsen. Flemming Damgaard Larsen (V): Jeg vil i den sammenhæng godt spørge, om hr. Edmund Joensen ved, om den danske regering har haft seriøse kontakter til Færøerne med henblik på at finde et fælles fundament for, hvad man skal gøre fra nu af for at få løst krisen. Nu er det selvfølgelig landsstyret på Færøerne, som forhandler og står for det her, så jeg kender ikke alle detaljerne i det. Men så vidt jeg ved, har regeringen ikke det samarbejde med landsstyret om at finde en løsning på de her store problemer for hele rigsfællesskabet. Så er det den sidste spørger, hr. Finn Sørensen. Finn Sørensen (EL): Tak til ordføreren. Jeg vil bare gerne have, at ordføreren bekræfter, at det var Enhedslisten, der sikrede et mandat i Europaudvalget, som gjorde, at den danske regering havde de bedste muligheder for at fungere i den mæglerrolle, som ordføreren efterlyser. Regeringen ønskede et mandat, der gik ud på, at man kunne gå ned og undlade at stemme til den afgørende afstemning om, hvorvidt der skulle åbnes op for sanktioner mod Færøerne. Regeringens vurdering var, at hvis man undlod at stemme, ville man på den ene side markere, at man ikke ville acceptere sanktioner mod en del af rigsfællesskabet, hvad regeringen jo også klart sagde, og at man på den anden side ved ikke direkte at stemme imod havde bedre muligheder for at bevare dialogen med de andre kræfter i EU, der gerne ville have sanktioner. Jeg skal bare høre, om ordføreren vil bekræfte, at det var sådan, diskussionen lå. Nu kan regeringen jo svare for sig selv, men i hvert fald vil jeg gerne fra Enhedslistens side lige have lov at understrege, at vores formål med den stillingtagen netop var at forbedre regeringens muligheder for at fungere i en mæglerrolle. Det ser så ikke ud til at lykkes, men det er jo ikke nødvendigvis regeringens skyld. Jeg vil bare sige tak til Enhedslisten for den indsats, altså at forsøge at finde en løsning, hvis det var sådan, hr. Finn Sørensen mente sit forslag. Og så har jeg været ked af, at han ikke fik opbakning, så vi kunne få det gennemført. Tak til Sambandspartiets ordfører. Så giver jeg ordet til statsministeren. 5