Årsberetning 2000 Avl og Opformering DANSKE SLAGTERIER. PRIMÆRPRODUKTION - Forsøg og udvikling Veterinære Producentrelationer

Årsberetning 2000 Avl og Opformering DANSKE SLAGTERIER PRIMÆRPRODUKTION - Forsøg og udvikling Veterinære Producentrelationer

Forord Fremragende avlsresultater I år 2000 har avlsarbejdet været uforandret i omfang og intensitet. Det betyder, at vi igen kan fremvise fremragende resultater over hele linien. En avlsfremgang på ca. 9 kr. pr. slagtesvin, hvor især højere tilvækst, bedre foderudnyttelse og bedre frugtbarhed tæller stærkt i resultatet. Frugtbarheden står igen for den største fremgang i hundyrracerne. På 3-4 år har vi avlsmæssigt kunnet forbedre kuldstørrelsen med en gris. Det betyder så også, at grisene er blevet mindre ved fødsel, og dermed øges kravene til pasning og management. På disse områder intensiverer alle afdelinger under Landsudvalget for Svin deres indsats. Afdeling for Avl har igangsat et udviklingsarbejde i håbet om at kunne medtage fødselsvægt og overlevelse i indekset om et par år. I en netop afsluttet ændring af avlsmålene, blev der taget hensyn til den øgede 1

Forord kuldstørrelse. De økonomiske beregninger viser klart, at der er et aftagende merudbytte af at øge kuldstørrelsen med en gris pr. kuld fra 14 til 15 grise i forhold til, hvor vi var for blot 10 år siden, hvor kuldstørrelsen blev øget fra 11 til 12 grise pr. kuld. Værdien af kødindholdet i slagtekroppen er ikke blevet ændret over de seneste år. Alligevel oplever vi øgede krav til højere kødprocent. Det skyldes to forhold. For det første leveres et stigende antal grise under en UK-kontrakt, hvor der gives en ekstra præmie, hvis kødprocenten er over et givet niveau. For det andet er der de seneste år fokuseret meget på sundheden i slagtesvineholdet i form af sektionering m.v. Det betyder en markant øget tilvækst med lavere kødprocent til følge. Vi har en tommelfingerregel som siger, at en forøgelse af tilvæksten med 100 gram pr. dag giver et fald i kødprocenten på et procentpoint. Vores konklusion herpå var at øge vægten på kød, så vi nu laver en ekstra kødprocent i avlsarbejdet hvert tredje år. Sygdom og sundhed Igen i år har der været meget diskussion af hvilket sundhedsniveau, der skulle være i avls- og opformeringsbesætningerne. PRRS vil jeg ikke anvende så meget plads på som tidligere. Det skyldes ikke, at sygdommen ikke plager os, men at vi gennem et KS-system med PRRS-vaccinerede orner, måske nu endelig kan se en vej ud af problemerne. En ny sygdom, som vi har saneret for i årets løb er Yersinia type O-9. Yersiniabakterien er vidt udbredt og findes nok i de allerfleste svinebesætninger. Men den normale type er O-3. Rent sundheds- og zoonosemæssigt er der ingen forskel på de to typer. Problemet er imidlertid, at man indtil nu ikke har kunnet skelne type O-9 fra Brucella-bakterien, og så får vi problemer, når ornerne skal igennem KS-karantænerne. Her vil vi få udslag i blodprøverne for en fuldstændig uacceptabel sygdom brucellose, selv om der reelt er tale om en Yersinia-bakterie. Heldigvis ser det ud til, at Statens Veterinære Serumlaboratorium er klar med en test, som kan adskille de to bakterietyper. I de seneste år er avlsdyrsalget fra avlsbesætningerne faldet dramatisk. Det betyder modsat, at stadig flere avlere overvejer, om de fortsat skal holde et meget højt sundhedsniveau. Der kan let opstå en ubalance, hvor levedyrsalget ikke kan opveje omkostningerne til sundhedskontrol. Disse besætninger satser så på at få orner på KS og til en vis grad på eksport af avlsdyr. Kødkvalitet Kødkvalitet diskuteres af de fleste avlssystemer. Det gør vi også. Endnu gør vi kun noget ved den teknologiske kødkvalitet. Det er på to områder. Vi er i gang med at fjerne den uheldige variant af RN-genet hos Hampshire. Vi er ikke færdige endnu, men det kan producenterne ikke mere føle, idet alle salgsprodukter fra nu af er fri for RN-varianten. Den uheldige variant af RN-genet giver et meget højt indhold af glucogen i muskulaturen hos Hampshire og dermed et lavt ph i kødet hos grise, som har RNgenet. I det almindelige avlsindeks, har vi inkluderet kødets ph-værdi. Vi har et ønske om at få et ph-niveau i kødet på 5,7-5,8. I dag ligger vi på ca. 5,6 i kammen og lidt højere i skinkerne. 2

Forord Kødfarven har vi også godt hold på rent genetisk, men vi har valgt ikke at medtage egenskaben i avlsmålet, fordi den ikke har en økonomisk betydning i svineproducentens dagligdag. Det samme gælder dryptab. Her kan vi også starte med et avlsarbejde i morgen, idet vi nu har de genetiske parametre klar til at kunne gennemføre det. Endelig er der spisekvaliteten, som alle taler om, men ingen gør noget ved. Det skyldes to forhold. For det første er det endnu ikke lykkedes for forskerne at pege på, hvilke biologiske elementer, spisekvaliteten består af. For det andet er der for svineproducenten hverken præmie eller fradrag ved at levere forskellige former for spisekvalitet, hvis nogle sådanne findes. Kernestyring Vi har nu mere end 200 besætninger med over 90.000 søer med i vores kernestyringsprogram. Programmet henvender sig til de svineproducenter, der ikke ønsker at indkøbe avlsdyr. Ved at deltage i kernestyringen kan den enkelte besætning ligge på samme avlsniveau, som ved indkøb fra en avls- eller opformeringsbesætning. Vores erfaringer er, at avlsværdien hos søerne i lukkede besætninger uden kernestyring er lav ofte 25 indekspoint under, hvad der kan opnås ved indkøb eller med kernestyring. De besætninger, der vælger egen ornekerne uden nogen form for styring er endnu dårligere stillet. Ser vi på det ud fra en økonomisk betragtning, så taber slagtesvineproducenten 10 til 20 kroner pr. slagtesvin, ved indkøb fra besætninger, hvor avlsstyringen ikke er i orden. Det er vores opfattelse, at denne viden er ved at finde fodfæste rundt omkring hos slagtesvineproducenterne, så de nu begynder at spørge til, hvilket genetisk niveau, der er i den sobesætning, hvor man køber sine smågrise. Bioteknologi Vi har de seneste år anvendt en stadig større part af vores udviklingsbudget på bioteknologisk forskning. Spørgsmålet er selvsagt: Vil bioteknologi være et afgørende redskab for det videre avlsarbejde i årene fremover? Svaret er vel Tjaaaa?! Vores største håb er at få knyttet nogle sygdomme til enkeltgener i genomet. Sygdomme er nemlig vanskelige for ikke at sige umulige at arbejde med på den normale måde. Hvis lungelidelser er knyttet til enkeltgener, ville det være et afgørende skridt fremad i avlsarbejdet. For at afklare, om der er en sammenhæng mellem enkeltgener og en egenskab er der to forhold, der skal være på plads. Det første er, at vi skal have et så detaljeret kendskab til genomet som overhovedet muligt. Her ville et fuldstændigt kendskab til gensekvenserne på svinets genom, som man har det hos mennesket, være den bedste løsning. Vi har indledt et samarbejde med Beijing Genomics Institute om en sådan sekvensering. Genomsekvenseringen er i sig selv ikke særlig værdifuld. Det er nemlig som det andet også nødvendigt at have et fænotypisk datasæt, hvor der er kendskab til sygdommene i forhold til dyrenes afstamning. Har vi disse to sæt af informationer, er der en mulighed for at få afklaret, om det kan lade sig gøre at anvende bioteknologien til et praktisk formål inden for overskuelig tid. Steen Petersen 3

4

Indhold Overskrifter......................... Nærmere oplysninger hos...... Side Besætninger og søer................. Anders Vernersen............ 7 Resultater af avlsarbejdet........................................ 9 Avlsfremgang................... Anders Vernersen............ 9 Produktionsniveau............... Anders Vernersen............. 9 Kuldstørrelse................... Anders Vernersen............ 11 Udvikling i LY/YL-kuldindeks...... Anders Vernersen............ 12 Driften af avlssystemet.......................................... 13 Individafprøvning................ Torben Vendelbo............ 13 Avlsdyrsalg.................... Torben Vendelbo............ 13 KS-stationerne.................. Hans Ulrik Jensen........... 13 KS-anvendelse.................. Hans Ulrik Jensen........... 15 Avlsrapport.................... Heine Kristensen............ 17 Avlshitliste..................... Heine Kristensen............ 18 Opformeringsrapport............. Heine Kristensen............ 19 Opformeringshitliste............. Heine Kristensen............ 22 Forældreskabskontrol............. Anders Vernersen............ 23 Sundhed...................................................... 25 Salmonellaniveau................ Heine Kristensen............ 25 Salmonellaindsats............... Heine Kristensen............ 25 5

Indhold Forskning og udvikling.......................................... 27 Avl for sundhed................. Birthe Pedersen............. 27 Avl for holdbarhed............... Birthe Pedersen............. 29 Arvelighed for dryptab............ Birthe Pedersen............. 30 Soforsøg på Grønhøj............. Anders Vernersen............ 30 Fjernelse af RN - -allelen........... Heine Kristensen............ 31 Ny styrkebedømmelse............ Anders Vernersen............ 33 KerneStyring.................. Thomas M. Henriksen........ 34 Smågriseindeks................. Thomas M. Henriksen........ 37 Superso-projektet.............. Anders Vernersen............ 38 Osteochondrose/ledforandringer..... Hans Ulrik Jensen........... 39 PRRS-vaccinerede KS-orner....... Hans Ulrik Jensen........... 39 Brok-projektet.................. Heine Kristensen............ 42 Revision af avlsmålet............. Helle Palmø................ 42 AvlsModul Svin (AMOS).......... Kim Find Andersen.......... 45 Bioteknologi i Det danske Avlssystem............................... 47 Indledning..................... Steen Petersen.............. 47 Bioteknologiens muligheder........ Steen Petersen.............. 47 Bioteknologiske projekter.......... Steen Petersen.............. 48 Bioteknologi i fremtiden.......... Steen Petersen.............. 50 Stikord....................................................... 53 6

Besætninger og søer Landsudvalget for Svin har kontrakt med 75 avlsbesætninger fordelt på 43 avlere. Tabel 1. Besætningsstruktur i avlssystemet, februar 2001 Herd structure in the breeding programme, February 2001 Race Antal søer Antal Antal besætnings- ejere enheder Duroc 2.062 23 17 Hampshire 367 7 5 Landrace 3.344 22 19 Yorkshire 2.542 23 18 Tabel 2. Antal opformeringssøer, februar 2001 Number of multiplier sows, February 2001 Race Antal søer Antal besætninger Landrace 26.605 Yorkshire 16.541 Duroc 341 Hampshire 1 YD/DY 449 I alt 43.937 162 Tabel 3. Antal søer i kernestyringsprogrammet, februar 2001 Number of sows in commercial nucleus herds, February 2001 Race Antal søer Antal besætninger Landrace 7.062 Yorkshire 1.134 Duroc 657 Hampshire 83 Zigzag (inkl. LY/YL) 17.000 I alt 25.936 232 kuld fra kernestyringsbesætninger med renracet kerne. I disse kernestyringsbesætninger er der registreret ca. 43.500 søer i alt (se side 36), og heraf er ca. 8.200 renracede Landrace- og Yorkshiresøer, som det fremgår af tabel 3. Det svarer til, at den renracede kerne i kernebesætninger i gennemsnit udgør ca. 19 % af søerne, hvilket er en meget høj andel. Der er sket en kraftig stigning i kernebesætningernes kuldregistrering, og det gælder både zigzag- og renracede kernebesætninger. Tabel 4. Antal kuld produceret i avls-, opformerings- og kernestyringsbesætninger i 2000 Number of litters produced in the nucleus, multiplier and commercial nucleus herds in 2000 Morrace Antal kuld Heraf kuld i avl renracede Duroc 6.371 * 4.123 Hampshire 844 734 Landrace 60.774 * 7.356 Yorkshire 39.430 * 5.592 YD/DY** 394 Zigzag*** 5.259 * Kuld, der indgår ved beregning af FGK-tal for avlsdyr i racen ** YD/DY-søers kuld i opformering (produktion af L(DY)/L(YD)-sopolte) *** Zigzag-kuld i kernestyringsbesætninger Kuldantallet for Landrace og Yorkshire i tabel 4 omfatter udover kuld fra avls- og opformeringsbesætninger også 5.678 7

Resultater af avlsarbejdet Tabel 5. Avlsfremgangen i de seneste 4 år, angivet pr. år og race og i gennemsnit pr. år pr. race Genetic improvement over the last 4 years, stated by year and breed. The average improvement per year is presented for each breed and as an average of all 4 breeds Race År Tilvækst Foderudnyttelse, (30-100 kg), g/dag FEs/kg tilvækst Kød, % Fødte grise pr. kuld, stk. Styrke, point Tilvækst (0-30 kg), g/dag ph Slagtesvind, kg Duroc 1997 20,3-0,03 0,04-0,09 0,02 1,3-0,001 0,01 1998 23,4-0,05 0,14 0,03 0,04 2,1 0,002 0,17 1999 16,0-0,03 0,26-0,08 0,02 2,6 0,013 0,01 2000 15,9-0,03 0,11 0,06 0,04 2,4 0,006-0,02 Gns./år 18,9-0,035 0,14-0,02 0,03 2,1 0,006 0,045 Hampshire 1997 20,4-0,04 0,12 0,02 1,6-0,001 0,11 1998 19,3-0,03 0,12 0,03 3,8 0,002-0,06 1999 19,5-0,03 0,07 0,03 3,5 0,000-0,07 2000 14,0-0,03 0,08-0,02 2,8 0,002-0,19 Gns./år 18,3 0,031 0,10 0,02 2,9 0,001-0,053 Landrace 1997 18,8-0,02-0,17 0,55 0,04-0,3 0,003 0,06 1998 17,7-0,02-0,02 0,53 0,10-4,2 0,009 0,18 1999 15,2-0,04 0,07 0,44 0,09-3,0-0,001 0,10 2000 11,7-0,03 0,04 0,24 0,10-0,6 0,001-0,08 Gns./år 15,9-0,028-0,02 0,44 0,08-2,0 0,003 0,065 Yorkshire 1997 10,3-0,01-0,03 0,17 0,07-2,3 0,001 0,04 1998 13,7-0,01 0,00 0,23 0,10-0,2-0,001 0,02 1999 11,1-0,02 0,02 0,29 0,09 1,1-0,002 0,00 2000 10,7-0,02 0,10 0,17 0,08-1,0 0,001-0,08 Gns./år 11,5-0,015 0,02 0,22 0,09-0,6 0,000-0,005 Alle 4 racer Gns./år 16,0-0,027 0,06 0,33* 0,03/0,09 0,6 0,001 0,013 * Gennemsnit for Landrace og Yorkshire 8

Resultater af avlsarbejdet Avlsfremgang Totalt set er avlsfremgangen af samme størrelse som i de foregående år, mens fremgangen har varieret lidt mellem de 4 racer og for de enkelte egenskaber i avlsmålet. Det skyldes primært, at egenskaberne vægtes forskelligt mellem hvide og farvede racer, og at de enkelte egenskaber har forskellig økonomisk vægt i indekset inden for racerne. Da selektionen af nye avlsdyr jo foregår på grundlag af indekset, er avlsfremgangen derfor som planlagt og forventet. Tabel 6. Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget Influence of genetic improvement on gross margin Egenskab Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. Værdi af avlsfremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktionen Forbedring af DB i produktion, kr./slagtesvin Tilvækst (30-100 kg) 16,0 g/dag 0,12 192 80 % 1,54 Foderudnyttelse -0,027 FEs/kg tilvækst - 83 2,24 80 % 1,79 Kødprocent 0,06 % 8,50 0,51 150 % 0,77 Fødte grise pr. kuld 0,33 gris/kuld 9,88 3,26 85 % 2,77 Styrke 0,03/0,09 points 12,50/25 1,31 100 % 1,31 Tilvækst (0-30 kg) 0,6 g/dag 0,11 0,07 100 % 0,07 Slagtesvind 0,013 kg/gris -5-0,07 100 % -0,07 ph 0,001 65 0,07 67 % 0,05 Gennemsnit af de sidste 4 år og alle racer 9,31 8,23 Tabel 6 viser den økonomiske betydning af avlsfremgangen. Den gennemsnitlige værdi af avlsfremgangen pr. produceret slagtesvin er kalkuleret ud fra de økonomiske værdier, der anvendes ved indeksberegningen og ud fra den gennemslagskraft de enkelte egenskaber har i produktionsleddet. Avlsfremgangen har en værdi på 9,31 kr. pr. år, og heraf overføres ca. 8,23 kr. til produktionen. Det skal dog bemærkes, at såvel avlsfremgangens gennemslag som de økonomiske vægte er justeret i forhold til tallene i sidste års beretning. Produktionsniveau Avlsdyrene præsterer fortsat produktionsresultater på et højt niveau sammenlignet med niveauet i produktionsbesætningerne. Det gælder både i stationsafprøvningen på Bøgildgård og i besætningsindividprøven. Niveauet er bl.a. opnået ved optimering af en række driftmæssige forhold, herunder management, hygiejne, foderkvalitet og -strategi og lav belægningsgrad. 9

Resultater af avlsarbejdet Tabel 7. Stationsafprøvningen, gennemsnitsresultater fra individprøvestationen Bøgildgård i 2000 Average performance for boars tested at Bøgildgård test station in 2000 Race Antal Tilvækst, FEs/kg Kød, ph ph Slagte- (30-100 kg), tilvækst % (kam) (skinke) svind, kg g/dag Duroc 1.691 924 2,41 59,9 5,64 5,64 25,7 Hampshire 740 862 2,48 62,8 5,52 5,45 23,7 Landrace 1.254 929 2,47 61,1 5,55 5,59 25,4 Yorkshire 1.249 932 2,38 61,5 5,57 5,55 24,3 I alt 4.934 Antal afprøvede dyr på Bøgildgård er i det forgangne år tilbage på normalt niveau. I forhold til sidste år ses en reduktion i tilvækst og foderudnyttelse, blandt andet som følge af at Bøgildgård nu drives med PRRS-positiv status. Tabel 8. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af orner i avlsbesætningerne i 2000 Average performance for boars tested in breeding herds in 2000 Race Antal Daglig tilvækst, g Kødprocent, Styrke, 0-30 kg 30-100 kg % points Duroc 8.622 374 998 59,2 3,04 Hampshire 1.004 355 862 61,7 3,06 Landrace 15.854 383 976 61,5 3,00 Yorkshire 12.673 369 972 61,0 3,18 I alt 38.153 Tabel 9. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af sogrise i avlsbesætningerne i 2000 Average performance for females tested in breeding herds in 2000 Race Antal Daglig tilvækst, g Kødprocent, Styrke, 0-30 kg 30-100 kg % points Duroc 10.117 372 948 59,2 3,11 Hampshire 1.685 358 831 61,6 3,13 Landrace 20.952 385 943 61,5 3,18 Yorkshire 16.226 369 933 60,9 3,31 I alt 48.980 10

Resultater af avlsarbejdet Omfanget af individprøven i avlsbesætningerne er faldet lidt for de farvede racer, mens det for Landrace og Yorkshire er steget betydeligt. Yderligere kan bemærkes, at en del af Landrace- og Yorkshireornerne holdes uden for afprøvningen, hvilket fremgår af den skæve kønsfordeling i tabellen for disse racer. Ved sammenligning af produktionsniveau mellem racerne skal der tages hensyn til, at kun få dyr af forskellig race er afprøvet i samme miljø (samme besætning). Ved sammenligning af tilvækstniveauer mellem racer skal der udover besætningsforskelle også tages højde for forskelle mellem racer i slagtesvind (se tabel 7). I besætningsindividprøven måles tilvækst som bekendt på levende dyr, mens stationstallene i tabel 7 er baseret på slagtevægt eller korrigeret hertil. Kuldstørrelse Kuldstørrelserne er opgjort for renracede kuld (antal fødte pr. kuld) født i avlsbesætningerne i 2000, og de skal ses i lyset af den store andel af gyltekuld. Kuldstørrelsen er fortsat afgørende for økonomien 11

Resultater af avlsarbejdet Tabel 10. Kuldstørrelse for renracede kuld, produceret i avlsbesætninger i 2000 Average litter size for purebred litters produced in the breeding herds in 2000 Morrace Kuldstørrelse Gylteprocent (renracede kuld i avl) Duroc 10,0 74 Hampshire 8,3 74 Landrace 13,5 62 Yorkshire 12,0 59 Udvikling i LY/YL-indeks Som det fremgår af figuren, er det gennemsnitlige LY/YL-indeks, avlsniveauet på opformeringsdyr til salg, uændret i forhold til sidste år. Niveauet er dermed et udtryk for, at gennemsnitsniveauet i opformering nærmer sig det opnåelige. Dette bekræftes også af nøgletal fra opformeringsrapporterne. De viser, at alle renracede kuld, der produceres i opformering har KS-fædre, og at der i gennemsnit anvendes KS til 93,2 % af krydsningsproduktionen i opformeringsbesætninger. Desuden fremgår det, at udskiftningen af somaterialet sker meget hurtigt. Indeksudviklingen i opformeringsbesætningernes salgspolte 120 100 95,0 96,7 98,7 101,7 101,7 80 Gennemsnitlig indeks 60 40 20 0 1997 1998 1999 2000 2001 Figur 1. Udviklingen i indeks på salgssopolte fra opformeringsbesætninger i de sidste 4 år Trend in index level of gilts from multiplier herds during the last 4 years 12

Driften af avlssystemet Individafprøvning Der er i alt individprøvet 92.067 orner og sogrise i avlssystemet. Det er en stigning på ikke mindre end 8.317 stk. i forhold til 1999. Stigningen skyldes primært, at der i 2000 har været færre tilfælde af PRRS i avlsbesætningerne. Tabel 11. Individprøvens omfang i avlssystemet i 2000 Number of performance tested pigs in the breeding program in 2000 Race Orner afprøvet på station Orner afprøvet i besætning Sogrise afprøvet i besætning Duroc 1.691 8.622 10.117 Hampshire 740 1.004 1.685 Landrace 1.254 15.854 20.952 Yorkshire 1.249 12.673 16.226 I alt 4.934 38.153 48.980 Avlsdyrsalg Der er igen i år sket en nedgang i salget af avlsdyr i den seneste opgørelsesperiode fra den 1. april 1999 til den 31. marts 2000. De senere år med en noget lavere slagtenotering har selvfølgelig betydet, at svineproducenterne har været tilbageholdende med indkøb. Det tager sin tid, inden salget igen går opad, og det må forventes, at det ikke når op på tidligere tiders niveau. Salget af LY-/YL-sopolte er faldet en del, når man ser på SPF-besætningerne. I disse tal indgår det forhold, at det nu er muligt at sælge dyr udenom SPF-selskabet f.eks. via de konventionelle avlsdyrsalg. Der er til gengæld sket en stigning i eksporten af krydsningssopolte, og dette salg er registreret som omsat konventionelt. Salget af renracede sopolte i Landrace og Yorkshire er igen gået ned. Det skyldes først og fremmest, at der ikke sker nogen saneringer eller nyoprettelser af opformeringsbesætninger. Der er ikke sket nogen forskydning mellem Landrace og Yorkshire i salget af renracede sopolte. Landrace andrager stadigvæk ca. to tredjedele af renracesalget. Det skyldes, at der også er flest Landracesøer i opformeringsbesætningerne, og at Landracesøernes kuldstørrelse er ca. 1,5 gris pr. kuld større end Yorkshiresøernes. Ornesalget af renracede dyr er faldet lidt. Det er gået mest ud over Yorkshire. Det skyldes blandt andet, at der tidligere er solgt en del Yorkshireorner til brug ved produktion af slagtesvin. Salget af krydsningsorner er også faldet. Den største årsag til faldet i salget af orner er, at der nu sælges væsentlig mere sæd fra KSstationerne. KS-stationerne Det totale antal aktive orner i 2000 er steget markant sammenlignet med 1999, hvilket kan henføres til udvidelser af staldkapaciteten på Ornestation Mors og Hatting-KS-Ringsted. For Landrace og Duroc er antallet af aktive orner steget i forhold til 1999, hvorimod antallet af Yorkshireorner på KS er faldet. Dette skyldes at behovet for Yorkshire-produktionssæd er faldet efter, at prisen på netop denne type sæd blev forhøjet i efteråret 2000. Brugstiden for de renracede orner på landets KS-stationer må betegnes som 13

Driften af avlssystemet Tabel 12. Salg af dyr fra avls- og opformeringsbesætninger Sale of breeding stock from breeding and multiplier herds Race Salgskanal* Hundyr Orner 97/98 98/99 99/00 97/98 98/99 99/00 Landrace SPF-selskabet 9.444 8.538 7.833 720 429 460 Andre 1.291 632 258 134 76 64 Yorkshire SPF-selskabet 5.306 3.617 3.256 1.524 1.030 649 Andre 601 228 572 124 104 109 Duroc SPF-selskabet 567 462 210 2.546 2.047 2.030 Andre 0 0 3 67 50 78 Hampshire SPF-selskabet 37 20 82 76 47 17 Andre 0 0 0 3 3 23 Renracede dyr i alt SPF-selskabet 15.354 12.637 11.381 4.866 3.533 3.156 Andre 1.892 860 833 328 233 274 Krydsningsdyr i alt SPF-selskabet 205.453 190.493 166.264 6.324 4.946 3.840 Andre 30.147 20.122 20.251 909 627 443 * SPF-selskabet indeholder salg fra besætninger med SPF-, MS-, SKD-/SKM-status samt salg til eksport via S.E.A. og kejsersnitsdyr Andre indeholder salg fra konventionelle besætninger, men også salg af dyr fra SPF-, MS-, SKD-/SKM-status samt salg til eksport via S.E.A. og kejsersnitsdyr Avlsdyrsalget er faldet i forhold til året før 14

Driften af avlssystemet Tabel 13. Nøgletal for DanAvl KS-stationer i 2000 Key figures from the Danbred AI-stations in 2000 Antal indsatte orner Antal aktive orner pr. 1. marts 2001 Indeksniveauet for aktive orner pr. 1. marts 2001 Antal aktive orner totalt Brugstid for afgåede orner, i måneder Landrace 260 199 123,0 433 8,2 Yorkshire 337 273 119,3 606 7,8 Duroc 914 944 114,3 1.798 9,4 Hampshire 54 37 115,3 91 5,8 DH 16 16 109,0 89 11,3 HD 257 198 102,7 404 7,3 DY 169 128 121,3 253 11,3 YD 3 - - 3 4,5 LY 88 56 113,0 96 3,9 YL 20 13 115,7 20 3,3 I alt 2.118 1.864-3.793 - uændret sammenlignet med 1999. Der er tale om små ændringer for Landrace-, Yorkshire- og Durocorners vedkommende. For krydsningsornerne er der derimod tale om et væsentligt fald i brugstiden. Det skal ses i sammenhæng med den markante stigning i antallet af krydsningsorner på KS-stationerne sammenlignet med 1999. Af tabel 13 fremgår det, at der sker en hurtig udskiftning af ornerne på landets KS-stationer. Udskiftningen er afhængig af avlsfremgangen. Avlsfremgangen går hurtigt, og der er derfor hele tiden efterspørgsel på unge orner med højere indeks til erstatning af de ældre orner med lavere indeks. Avls-, opformeringsog produktionsbesætningerne har til stadighed brug for at have de bedste orner til rådighed. Derfor er det nødvendigt med en hurtig udskiftning. I 2000 var der to tilfælde af PRRS-smitte på henholdsvis Ornestation Mors og Hatting-KS-Horsens. På Ornestation Mors var det en enkelt sektion, der blev ramt, og det lykkedes at begrænse smitten til den ene sektion. For Hatting-KS-Horsens vedkommende lykkedes det at redde to sektioner ud af seks. Disse saneringer har betydet, at der har været en ekstraordinært stor udskiftning af orner på de to stationer. I karantænesystemet har der ligeledes været et par tilfælde af PRRS-smitte, hvilket har betydet, at en stor gruppe af orner er blevet udsat, før de kom på KSstation. Dette har imidlertid ikke medført nogen stigning i brugstiden af KSornerne, men det er en del af forklaringen på, at antal indsatte orner i 2000 er steget med omkring 400 stk. KS-anvendelsen I avl og opformering er KS-anvendelsen med undtagelse af Duroc og Hampshire steget i forhold til 1999. På trods af det er Duroc stadig den race, hvor KS-anvendelsen er størst. 15

Driften af avlssystemet Tabel 14. KS-anvendelse i avl og opformering Use of AI in breeding and multiplying herds KS-procent for renracede kuld Avl Landrace Yorkshire Duroc Hampshire 93,4 93,9 95,5 85,1 Opformering 93,2 Opformeringsbesætningerne har igen i år formået at hæve anvendelsen af KS til produktion af krydsningspolte denne gang fra 88,8 % til 93,2 %. Denne udvikling afspejles i rangeringslisten over opformeringsbesætninger, hvor indeksniveauet på krydsningspoltene er stigende. Over 93 % af opformeringskuldene har en KS-orne som far 16

Driften af avlssystemet Avlsrapport Avlsrapporten er et vigtigt styrings- og rådgivningsværktøj. Rapporten er en slags avlsmæssig E-kontrol, der sammenligner den enkelte avlsbesætnings indeksniveau på en række avlsmæssige nøglepunkter. De forskellige nøgletal er altid aktuelle, idet rapporten medtager alle indsendte registreringer og nøgletallene genberegnes hver nat. Avlsrapporterne er frit tilgængelige, og de kan studeres på DanAvls hjemmeside www.danavl.dk. Som en hjælp til besætningsejeren suppleres avlsrapporten med en liste over søer, der har stået forholdsvis længe uden faring eller løbning. Dette er samtidig med til at fange eventuelle fejl eller mangler ved indberetning af løbninger og faringer. Et bilag til avlsrapporten viser en oversigt over en enkelt besætnings orneanvendelse (se figur 2). Foruden ornernes aktuelle indeks beregnes det gennemsnitlige indeks på det tidspunkt, de har været anvendt til løbning. Dette giver et ganske godt billede af vigtigheden af at sprede sig på orneanvendelsen, da det er umuligt at forudse, hvilken retning en ornes indeks vil bevæge sig i. 13-FEB-01 OVERSIGT OVER ORNEANVENDELSE bes=999 LL Side 1 Orne Navn ID Far Mor Aktuelt index Gns index v. løbn. Antal løbninger Antal i % 1596 665528000 1345 1363 128 132.1 8 3.6 1591 806489800 1161 850 128 135.2 8 3.6 1569 641321100 1343 1218 126 128.1 8 3.6 1549 665469999 ESKE 1409 127 129.4 8 3.6 1529 426262299 1217 594 127 134.0 8 3.6 1480 506051899 1217 237 122 132.4 8 3.6 1557 641274900 1260 1093 127 133.6 7 3.2 1637 665530600 FIX 1518 126 132.3 6 2.7 1599 154565600 1260 1029 130 132.8 6 2.7 1673 054263000 1390 533 126 129.0 5 2.3 1657 945250400 1260 373 128 130.6 5 2.3 1584 665505300 1322 1144 129 135.0 5 2.3 1565 641296400 1269 1372 121 135.6 5 2.3 1471 641175599 1208 1145 120 122.8 5 2.3 1436 945095499 1170 335 136 129.2 5 2.3 1395 824178499 1162 333 136 129.8 5 2.3 1653 641400200 1379 1419 126 129.2 4 1.8 1636 665530000 FIX 1518 123 130.2 4 1.8 Figur 2. Eksempel på bilag til avlsrapporten fra DanAvls hjemmeside om orneanvendelse Example of appendix to the breeding report concerning the use of boars 17

Driften af avlssystemet Avlshitliste Som ovenfor nævnt indeholder avlsrapporten en mængde informationer om de forskellige avlsbesætninger. Det er brugbart i mange sammenhænge, men skal man skaffe sig et hurtigt overblik over de forskellige besætningers avlsmæssige niveau, er det uoverskueligt. Derfor offentliggøres sideløbende en hitliste over avlsbesætningerne inden for de forskellige racer. Hitlisten henter tre nøgletal fra avlsrapporten og samler disse i ét indeks: opstillingsindekset. De nøgletal, der medtages i opstillingsindekset, er de, der siger mest om besætningens fremtidige avlsmæssige potentiale, d.v.s. de 40 % bedste scannede polte, de 15 % bedste ungdyr i afprøvning og de 25 % bedste kuld på vej. Som det fremgår af figur 3 skaleres besætningerne i forhold til deres soantal, således at indekset for store besætninger omfatter gennemsnit af flere kuld, ung- DD BES. RANGERET EFTER OPSTILLINGS-INDEX (vægt=5) (vægt=3) (vægt=3) ANTAL OPSTIL. TOP-25 %KULD TOP-25 %POLTE TOP-25 %IFORSØG ALLE DD- BES Hundyr Index Antal Index Antal Index Antal Index Kuldindex 111 113 126.4 38 132.7 61 121.9 23 120.6 127.0 222 126 125.5 42 132.8 68 120.5 25 118.4 127.0 333 101 123.0 34 130.6 54 117.9 21 115.3 125.0 444 96 122.9 32 130.8 52 116.9 20 115.8 123.9 555 63 122.8 25 128.5 40 118.4 15 117.8 123.6 666 89 122.7 30 129.1 48 119.7 18 115.3 123.0 777 57 122.6 25 127.5 40 118.5 15 118.5 122.6 888 83 122.6 28 131.8 45 118.5 16 111.3 125.3 999 94 122.4 33 128.3 54 118.6 20 116.4 122.8 000 97 122.4 32 130.8 52 112.3 20 118.5 125.2 211 85 122.1 28 129.2 46 120.3 17 111.9 124.4 222 111 121.1 37 127.6 60 118.7 23 112.6 122.0 233 130 121.0 43 127.5 70 117.1 24 114.3 121.8 244 79 120.5 26 128.5 43 116.0 16 111.5 122.1 255 154 120.4 51 129.0 83 110.4 31 116.1 121.8 266 76 120.2 25 129.2 41 113.8 16 111.7 123.3 277 102 119.8 34 129.7 55 105.1 21 118.1 124.5 288 25 119.4 23 125.4 54 111.6 12 117.1 125.4 299 114 119.3 38 125.7 61 115.6 23 112.3 118.8 200 115 117.6 38 126.7 62 111.3 11 109.0 119.6 311 142 116.5 47 126.2 76 107.1 26 109.8 119.1 GNS 90 121.2 31 128.7 54 115.1 19 114.7 123.0 Figur 3. Eksempel på rangeringsliste for Durocbesætninger - efter opstillingsindeks fra DanAvls hjemmeside Example of rankinglist for Duroc breeding herds 18

Driften af avlssystemet dyr og polte, end tilfældet er for de mindre besætninger. For hver race rangeres besætningerne på gennemsnit af tre nøgletal fra avlsrapporten. Opformeringsrapport Opformeringsrapporten er et glimrende stykke værktøj til at skaffe sig overblik over strategi og udvikling i de enkelte opformeringsbesætninger (se figur 4). Den enkelte besætnings niveau for en lang række nøgletal kan hurtigt sammenlignes med tilsvarende for en gennemsnits-, top- og bundbesætning. Ved besætningsbesøgene er rapporten et godt udgangspunkt for diskussionen for besætningens fremtidige indsatsområder. Gennem de senere år har flere og flere opformeringsbesætninger valgt at lukke deres besætninger og producere deres egne polte. Det stiller krav til styring af egen kerne. Her er der stor forskel på besætningernes strategi. Nogle producerer rigeligt med renracede polte til sig selv, så de kan se bort fra polte, der er faldet meget i indeks. Andre besætninger har kun lige produceret det antal polte, der skal bruges for at holde besætningen ved lige. De må nødvendigvis også indsætte de sopolte, der indeksmæssigt er faldet meget tilbage. Det er klart, at indeksniveauet på sosiden vil bevæge sig i hver sin retning for to sådanne besætninger. Det ses tydeligt på opformeringsrapportens nøgletal. Udskiftningshastigheden i soholdet er en anden markant forskel på de bedste, og dem der ligger lavest rangeret. Gylteprocenten for besætningerne i den nederste del ligger på 21 % pr. farerunde, hvilket svarer til niveauet for en produktionsbesætning. Top-besætningerne gennemfører en væsentlig hurtigere udskiftning, og de ligger på 37 % gyltekuld. I gennemsnit ligger opformeringsbesætningerne på en gylteprocent omkring 28 %. Det tilsvarende tal for avlsbesætninger med Landrace og Yorkshire er 60 %! KS-anvendelsen i opformeringsbesætningerne fortsætter med at stige. Som det fremgår af figur 5, har godt 93 % af alle LY-/YL-kuld født de seneste seks måneder en KS-orne som far. En tilsvarende opgørelse lavet omkring det tidspunkt, hvor opformeringsrapporten for første gang blev taget i brug i 1996, viste omkring 35 % KS. Den øgede KSanvendelse afspejler sig selvfølgelig i et højere genetisk niveau hos de producerede polte, hvilket har indsnævret afstanden mellem avlsniveauet i avlsbesætningerne og avlsniveauet i de produktionsbesætninger, der indkøber avlsdyr. 19

Driften af avlssystemet 15-FEB-01 OPFORMERINGS-RAPPORT RENRACET OPFORMERING YORKSHIRE BES GENNEMSNIT 20 TOP-BES 20 BUND-BES AKTIVE YY-HUNDYR Rangering (hundyrindex) 30 af 114 Total antal og index 130 93.9 144 91.6 157 96.5 100 86.4 Gylte antal og index 55 97.4 75 95.7 97 99.6 45 90.8 Soer antal og index 75 91.3 68 87.1 60 91.5 55 82.7 Effektive faedre 38.9 27.8 27.6 23.3 Aktive hundyr m. idx<75 3 (2 %) 10 (7 %) 3 (2 %) 17 (17 %) Aktive hundyr m. idx<80 13 (10 %) 22 (15 %) 10 (6 %) 28 (28 %) Udskift naeste 5 mdr. 36 (28 %) 46 (32 %) 39 (25 %) 42 (42 %) Egne YY-polte 3-8 mdr. 74 105.7 97 105.7 67 107.5 44 103.6 Soidx v. lobn. renrace 113.4 110.2 113.4 105.1 kryds 98.7 95.7 99.3 91.4 Orneidx v lobn renrace 136.5 134.0 134.2 133.0 kryds 132.1 127.9 128.9 128.4 Top 15 % af alle hundyr ud fra index ved lobning antal og index 20 112.2 21 114.4 23 117.7 14 110.3 heraf renrace-lobning 10 50.0 % 9 41.4 % 9 41.7 % 5 40.4 % YY-KULD 150800-140201 Rangering (renracekuld) 29 af 93 Antal kuld og kuldindex 22 112.1 25 109.1 26 112.5 23 105.3 heraf ufodte kuld 3 117.7 6 112.0 4 117.2 6 107.6 Pct gylte-kuld 63.6 46.8 49.4 43.1 Gylte kuld og gns fodte 14 11.5 9 11.2 10 11.3 7 11.0 Soer kuld og gns fodte 5 12.8 10 13.4 11 13.6 9 13.1 Total kuld og gns fodte 19 11.8 19 12.4 21 12.5 16 12.2 Orner antal og index 14 124.6 18 119.1 17 121.5 17 116.5 KS-orner antal og index 14 124.6 17 119.1 16 121.5 16 116.6 Besorner antal og index 0 0.0 1 106.4 1 116.0 1 101.0 Pct. KS 100.0 99.3 99.8 98.5 Effektive orner 9.7 13.5 13.1 13.3 Effektive so-faedre 7.1 10.2 9.8 9.7 Perioden 150200-140201 Rangering (Kuld/aarsso) 21 af 118 Antal YY-aarssoer 127.7 144.2 124.8 122.5 Kuld/YY-aarsso 2.3 2.1 2.3 1.6 POLTE-PROGNOSE FODTE POLTE UFODTE POLTE POLTE IALT Alder antal idx antal idx antal idx 2-1 mdr. 0 0.0 25 114.8 25 114.8 1 0 mdr. 0 0.0 21 118.3 21 118.3 0 1 mdr. 3 118.5 12 117.7 15 117.8 1 2 mdr. 15 115.9 0 0.0 15 115.9 2 3 mdr. 13 112.0 0 0.0 13 112.0 3 4 mdr. 28 113.0 0 0.0 28 113.0 4 5 mdr. 12 105.2 0 0.0 12 105.2 5 6 mdr. 8 106.2 0 0.0 8 106.2 6 7 mdr. 11 101.4 0 0.0 11 101.4 7 8 mdr. 15 95.2 0 0.0 15 95.2 Figur 4. Eksempel på opformeringsrapport fra DanAvls hjemmeside for yorkshirebesætning med egen kerne Example of a current multiplier report (purebreds) 20

Driften af avlssystemet 15-FEB-01 OPFORMERINGS-RAPPORT KRYDSNINGSPRODUKTION LY + YL-KULD fra 15-AUG-00-14-FEB-01 BES GENNEMSNIT 20 TOP-BES 20 BUND-BES Antal kuld og kuldindex 123 106.7 182 101.6 128 108.7 122 96.2 heraf ufodte kuld 13 107.7 36 103.4 14 112.2 28 97.8 Placering - kuldindex 18 af 204 Kuld m. kuldindex>=95 og soindex>=75 v. lobn. 100.0 % 98.2 % 100.0 % 93.9 % Pct. gylte-kuld 19.5 % 28.7 % 36.9 % 21.0 % Antal fodte pr. kuld Gylte kuld og gns fodte 20 12.6 41 11.9 41 11.6 20 12.1 Soer kuld og gns fodte 90 14.4 103 13.1 72 13.2 73 12.9 Total kuld og gns fodte 110 14.1 145 12.7 114 12.6 93 12.7 Orner antal og index 37 119.3 52 115.3 37 119.2 39 112.3 KS-orner antal og index 37 119.3 51 115.6 34 119.4 38 112.7 Besorner antal og index 0 0.0 1 106.4 3 117.0 1 100.1 Pct. KS 100.0 93.2 73.4 87.7 Effektive orner 18.1 29.0 18.6 24.3 Effektive so-faedre 0.0 0.0 0.0 0.0 Rangering(polte 4-6 md) 17 af 200 LY/YL polte 2-4 mdr. 198 106.9 259 102.1 223 108.1 202 99.2 LY/YL polte 4-6 mdr. 197 104.6 267 99.6 245 106.0 204 93.8 LY/YL polte 6-8 mdr. 214 99.5 276 96.7 246 101.2 214 92.3 LY/YL polte 2-8 mdr. 609 103.6 803 99.4 715 105.0 621 95.1 POLTE-PROGNOSE FODTE POLTE UFODTE POLTE POLTE IALT ALLE BES. Alder antal idx antal idx antal idx antal idx -2-1 mdr. 0 0.0 118 109.2 118 109.2 33000 107.4-1 0 mdr. 0 0.0 93 104.6 93 104.6 28272 106.0 0 1 mdr. 19 111.1 69 107.3 88 108.1 30328 104.9 1 2 mdr. 127 110.2 0 0.0 127 110.2 26875 103.9 2 3 mdr. 107 108.2 0 0.0 107 108.2 25843 102.7 3 4 mdr. 91 105.4 0 0.0 91 105.4 26098 101.6 4 5 mdr. 76 103.5 0 0.0 76 103.5 26267 100.1 5. 6 mdr. 121 105.2 0 0.0 121 105.2 27324 99.1 6 7 mdr. 120 99.8 0 0.0 120 99.8 27891 97.5 7 8 mdr. 94 99.2 0 0.0 94 99.2 27396 95.8 Figur 5. Eksempel på opformeringsrapport fra DanAvls hjemmeside for besætning med krydsningsopformering Example of a current version of a multiplier report (crossbreds F1) 21

Driften af avlssystemet Opformeringshitliste Som indkøber af polte har man god mulighed for at orientere sig om det indeksmæssige niveau hos avlsdyrsælgerne. Opformeringshitlisten rangerer avls- og opformeringsbesætninger på det aktuelle indeksniveau for LY-/YL-kuld i alderen nul til seks måneder. Rangeringen opdateres ugentligt, og den kan studeres af alle på internetadressen www.danavl.dk. Ved hver besætning er der en henvisning til den aktuelle opformeringsrapport, hvor man kan undersøge besætningen nærmere. Som en ekstra service får man ved klik på et besætningsnavn oplyst fuldt navn og fuld adresse samt mulighed for at se den aktuelle sundhedsstatus for den pågældende besætning. Det ses tydeligt på figur 6, at det er avlsbesætningerne, der dominerer i toppen. Årsagen er først og fremmest, at avlsbesætningernes indeksniveau på sosiden ligger ca. 10 indekspoint højere end de bedste opformeringsbesætninger. Reglerne for bestilling af sæd til produktion af krydsningspolte er de samme for avlsog opformeringsbesætninger. 15-FEB-01 OPFORMERINGS-BES RANGERET EFTER LY/YL-KULDINDEX (A = Avlsbesætninger; Blank = opformeringsbesætninger) LL-SOER YY-SOER LL-KULD YY-KULD LY/YL-KULD Besnr. Ant Idx Ant Idx Ant Idx Ant Idx Ant Index Placering A 830 SØLVBAKKEGÅRD 194 117 145 118 17 114.9 1 A 846 BØGEHOLM 235 112 154 116 79 111.7 2 A 125 VILHELMSHØJ 235 116 204 117 64 111.6 3 A 54 KOLLUND 193 115 145 116 146 118 110 117 132 111.3 4 890 SØLVBAKKE II 148 104 67 102 8 118 7 112 202 110.9 5 A 641 MUNKBRO 294 117 261 120 62 110.4 6 A 630 KOLLUND ANNEX 144 113 109 111 110 117 81 114 115 109.7 7 A 48 KOLLUND ØST 342 107 243 109 96 115 98 116 576 109.3 8 A 721 RØNSHAUGE 116 110 215 117 103 112 176 119 44 109.0 9 A 852 SALSBJERGGÅRD 175 110 97 114 48 108.8 10 A 88 NR. VISSING 268 101 64 118 195 108.1 11 A 10 ASTRUP 272 106 245 114 62 108.1 12 A 522 BRANDMOSEGÅRD 80 101 240 108 20 115 141 114 161 108.0 13 A 827 KNI 152 113 110 117 18 107.8 14 A 506 LYNDERUPGÅRD 297 109 218 116 90 107.0 15 A 665 GAMMELGÅRD 397 111 159 121 230 106.9 16 546 TORP MULTI-SITE 230 106.9 17 685 GRÅMOSE 130 94 22 112 123 106.7 18 76 ANSLET 78 96 15 113 91 106.6 19 508 VOLSGAARD I 208 99 4 91 28 116 212 106.4 20 A 426 BELLINGE 194 111 137 116 51 106.0 21 602 MØLLEVANG 375 103 48 96 76 117 7 116 326 105.8 22 162 ANSGÅRD 149 99 165 95 26 122 25 113 309 105.6 23 A 169 SMAKKERUP 234 103 156 111 64 105.5 24 567 NØRGÅRD 206 101 86 96 62 114 3 109 203 105.4 25 A 608 VOLSGAARD II 188 107 135 112 57 105.3 26 A 75 MARSLUND 1107 101 183 117 788 105.2 27 119 GYDENSGÅRD 129 99 13 120 107 105.1 28 220 STENHØJGAARD A/ 161 100 675 99 212 105.0 29 513 SKOVHUSET 116 94 28 107 84 105.0 30 Figur 6. Eksempel på opformeringshitliste fra DanAvls hjemmeside. Besætningerne rangeres efter indeksniveauet på deres salgspolte. Der er i alt 204 besætninger på listen Example of a rankinglist for multiplier herds placed after index level 22

Driften af avlssystemet Forældreskabskontrol Forældretest til sikring af korrekt slægtskabsstruktur i avlsarbejdet kører nu rutinemæssigt for alle fire racer. Testens formål er at sikre avlskernen mod de fejl, der uvægerligt vil opstå. Det kan være fejl- eller krydsløbninger, forbytninger af blodprøver, skrivefejl, fejlmærkning af sæd osv. Konsekvenserne af sådanne fejl vil være en lille reduktion i den realiserede avlsfremgang, men måske allerværst en reduktion af krydsningsfrodigheden i produktionen, hvis der sker sammenblanding af racerne i avlskernen. Samtidig giver opsamlingen af de mange blodprøver i avlsbesætningerne en meget hurtig og effektiv adgang til diverse analyser, baseret på DNA fra disse prøver. Testens princip er, at alle orner testes straks, de tages i anvendelse, mens sosiden testes med en generations forsinkelse se nedenfor. Ved testen af ornerne sikres, at såvel ornens forældre som bedsteforældre er i orden: Faderen, bedstefædrene og farmoderen vil altid være testede, når systemet er kørt helt ind, mens dette ofte ikke vil være tilfældet for mor og mormor. De allerfleste KS-orner har testet forældreskab, når de kommer ind på KSstationerne. Enkelte orner kommer dog igennem karantænen, før deres forældreskab er undersøgt. Avls-, opformeringsog kernestyringsbesætninger, der ønsker det, kan abonnere på ugentlige elektroniske KS-lister, hvoraf ornernes forældreskabsstatus fremgår. Der indsættes imidlertid langt flere Yorkshire- og specielt Durocorner på KS-station, end der er brug for i avl, opformering og kernestyring. Yorkshire- og Forældreskabskontrollen sikrer orden i afstamningerne Durocorner, der indsættes i karantæne med indeks under 125 testes derfor kun, hvis der registreres en renracet løbning i en avlsbesætning med dem. Sosiden testes som nævnt på en lidt anden måde end ornesiden. Forældreskabet for en so testes, når vi ved, at hun bruges i avlen. Dette defineres ved, at en søn indsættes som besætningsorne i en avlsbesætning eller på KS-station (for KSorner, se dog ovenfor) eller som en datter, der løbes renracet første gang. Ved denne begrænsning reduceres det nødvendige antal forældretests med ca. 40 %. Til gengæld er omkostningen så lidt større på avlsbesætningsniveau, hvor sogrisene fra typisk 1-2 kuld vil blive kasseret, når der findes fejl. I startfasen er der fundet enkelte fejl, typisk som følge af kuldudjævning og fejlløbninger (forkert angivet far og evt. race). 23

24

Sundhed Salmonellaniveau Gns. salmonellareaktion 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Figur 7. Jan Feb Mar Apr 1997 1998 1999 2000 Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnitlig salmonellareaktion i avlsog opformeringsbesætningerne Average salmonellareaction in breeding and multiplier herds Den månedlige salmonellaovervågning i avls- og opformeringsbesætningerne har fungeret i mere end syv år. I 2000 har 45 besætninger haft et salmonellaindeks på fem eller derover. Det bevirkede, at besætningerne i samråd med distriktsdyrlægen skulle udarbejde en handlingsplan for at nedbringe salmonellaniveauet i besætningen. 15 af de 45 besætninger havde gennem en kortere periode et salmonellaindeks over 15, hvilket automatisk udløste salgsstop. Dette er en klar reduktion i forhold til sidste år, hvor 58 besætninger lå over indeks 5 og 23 var berørt af salgsstop. Figur 7 viser ligeledes, at salmonellaniveauet i 2000 bortset fra nogle få sommermåneder var det laveste nogensinde. Salmonellaindsats i avlsog opformeringsbesætninger Med støtte fra Strukturdirektoratet har Landsudvalget for Svin i perioden 1994-1998 gennemført et forsøgsprojekt til bekæmpelse af salmonella i danske avlsog opformeringsbesætninger. I alt 70 besætninger gennemførte projektet. Resultatet af projektet blev en succes, idet der i næsten alle besætningerne kunne konstateres en større eller mindre forbedring af salmonellasituationen. Det lykkedes via de gennemførte tiltag, at reducere salmonellapresset i de deltagende besætninger til et lavt gennemsnitsniveau. Erfaringerne fra projektet kunne umiddelbart anvendes i den generelle rådgivning om salmonellabekæmpelse i svinebesætninger, hvor erfaring og viden på det tidspunkt var meget begrænset. Det fremgår af figur 8, at det gennemsnitlige salmonellaindeks for de 70 deltagende besætninger er reduceret til ca. 1/3 efter handlingsplanernes gennemførelse. Spredningen på salmonellaindekset er væsentlig lavere i perioden efter, hvilket indikerer, at færre besætninger har haft voldsomme problemer i året efter, at de har medvirket i projektet. 25

Sundhed 14 12 10 8 6 4 2 0 Gns. Salmonellaindeks Spredning Før tiltag Efter tiltag Figur 8. Gennemsnitlig salmonellaindeks for 70 projektbesætninger hhv. 12 mdr. før og 12 mdr. efter deltagelse i projektet Average salmonella index in 70 herds 12 month before and 12 month after participation in the project Det er glædeligt, at denne udvikling er fortsat jævnfør forgående afsnit om den aktuelle status for salmonellaniveauet i avls- og opformeringsbesætningerne. Desuden har projektet givet anledning til en række mere specifikke forsøg, hvor nogle af de foreløbige erfaringer fra projektet er blevet nærmere analyseret med henblik på at skaffe dokumentation bag resultaterne. Projektet har sammen med de afledte forsøg vist, at salmonellabekæmpelsen i praksis skal fokusere på følgende områder: Foder: Hjemmeblanding frem for færdigfoder Vådfoder frem for tørfoder Tilsætning af svage, organiske syrer til foder/vand Sektionering: Effektiv fysisk adskillelse mellem stier, Konsekvent holddrift, rengøring og desinfektion mellem hvert hold Management: Få flytninger af grisene Ingen tilbageføring i systemet Mindst mulig sammenblanding af grise Hygiejnisk adfærd ved pasningen af besætningen (rækkefølge af staldafsnit, separate støvler, redskaber mv. pr. staldafsnit) Som ekstragevinst af projektet blev det konstateret, at de forskellige tiltag mod salmonella også havde en gavnlig effekt overfor andre svinesygdomme, herunder PRRS. 26

Forskning og udvikling Avl for sundhed Begrundelse, formål og gennemførelse af projektet Avl for sundhed er beskrevet i Årsberetningen 1999. Tabel 15. Antal fødte og fravænnede grise samt antal forsøgsgrise vejet i forsøg og slagtede forsøgsgrise Number of pigs in the project Besætning 832 833 834 I alt Antal fødte grise 3.639 4.136 2.986 10.761 Antal fravænnede grise 3.030 3.564 2.487 9.081 Antal grise i forsøg 2.426 2.867 2.028 7.321 Antal slagtede grise 1.570 1.919 1.406 4.895 Antal kødkvalitetsregistreringer 721 949 731 2.401 Det fremgår af tabel 15, at der nu er blevet født næsten 11.000 forsøgsgrise, og da der endnu mangler ca. en måneds faringer, skulle vi få produceret forsøgsgrise nok. Tabel 16. Produktionsresultater i fare- og fravænningsstald Results from the farrowing unit Besætning 832 833 834 Kuldstørrelse 12,6 14,6 13,1 Galte Sogrise Galte Sogrise Galte Sogrise Fødselsvægt, kg 1,60 1,51 1,52 1,51 1,59 1,54 Vejealder, dage 0,77 0,79 0,66 0,70 0,38 0,41 Døde i farestald, % 12,13 9,15 10,56 7,10 8,69 8,09 Døde i fravænningsstald, % 5,51 4,44 4,31 4,69 2,38 1,38 Fravænningsalder, dage 26,5 26,6 25,8 25,8 29,9 30,0 Fravænningsvægt, kg 7,2 7,1 7,0 7,0 7,8 7,8 Startvægt, kg 33,3 32,4 26,7 26,6 30,5 30,8 Startalder, dage 88,7 88,4 76,8 76,8 80,0 80,4 Tilvækst farestald, g 216 214 219 218 210 210 Tilvækst fravænningsstald, g 417 407 381 381 451 453 27

Forskning og udvikling Der er en tendens til lidt højere fødselsvægt hos galtene i besætning 832 og 834, mens der ikke er forskel i fødselsvægt mellem de to køn i besætning 833. Fødselsvægten er lidt lavere i besætning 833, og det skyldes sandsynligvis, at kuldstørrelsen er større. Beregninger viser, at +/- 1 levendefødt gris betyder +/- 38 g i fødselsvægt. I besætning 832 og 833 er der størst dødelighed i farestalden hos galtgrisene, mens der i besætning 834 ikke er forskel i dødelighed mellem de to køn. Dødeligheden er generelt lavere i besætning 834 specielt i fravænningsstalden. Tabel 17. Produktionsresultater slagtesvinestald Results from the finishing unit Besætning 832 833-1 833-2 834 Køn Startvægt, kg 35,9 34,5 26,6 26,6 26,2 26,6 30,8 30,8 Slagtevægt, kg 72,0 70,5 72,4 72,5 76,7 74,4 74,3 73,9 Kødprocent 59,7 61,2 60,3 61,4 59,1 60,7 60,9 61,9 Daglig tilvækst 821 800 818 823 888 854 841 837 Procent døde 3,89 2,66 3,06 2,04 3,61 4,36 1,30 2,14 Besætning 833 leverer smågrise til en besætning, der ligeledes deltager i forsøget. Modtagerbesætningen er angivet som 833-2, mens 833-1 er hovedbesætningen. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke findes større kønsforskelle i kødindhold og daglig tilvækst. Det skyldes sandsynligvis, at slagtesvinene fodres semi ad lib. med vådfoder, og at galtene dermed fodres mere restriktivt end sogrisene. Tabel 18. Kødkvalitetsresultater Meat quality results Besætning 832 833-1 833-2 834 ph i kam 5,47 5,45 5,52 5,56 ph i inderlår 5,55 5,55 5,59 5,65 Minolta L* 53,3 53,8 53,0 51,4 a* 5,81 6,49 6,21 5,90 b* 4,98 5,29 5,07 4,54 Dryptab 3,32 3,99 3,47 2,40 28

Forskning og udvikling Kødkvaliteten er bedst hos slagtesvinene fra besætning 834 højere ph mørkere kød (lavere L-værdi) og mindre dryptab. Det hænger sandsynligvis sammen med, at slagtesvinene i den besætning lukkes i udleveringsrum aftenen inden slagtning. Det betyder, at disse grise bruger mere energi, og det bevirker et lavere indhold af energi glykogen i musklerne på slagtetidspunktet. Et lavere energiindhold i musklerne på slagtetidspunktet giver højere ph og dermed mørkere kød og mindre dryptab. Avl for holdbarhed Der har i en tid været stor opmærksomhed om søernes holdbarhed og velfærd. Der har været stillet spørgsmål ved den genetiske udvikling i holdbarheden, og det har været fremført, at den kraftige selektion for højere kødindhold og større tilvækst har haft uheldig indflydelse på søernes holdbarhed og velfærd. Uanset om dette er korrekt, er det vigtigt at følge den genetiske og fænotypiske udvikling, og at undersøge mulighederne for at forbedre holdbarhed og benstyrke ved avlsmæssige tiltag. Det vil skabe grundlag for at vurdere, om avlsprogrammet skal modificeres og sikre, at slagtesvin og søer ikke ad åre får velfærdsproblemer. Alle avlsdyr, der gennemfører individafprøvning, bliver styrkebedømt ved ca. 90 kg levende vægt, og resultaterne indgår i avlsindekset. På denne måde tages der allerede nu hensyn til benstyrke og velfærd i avlsarbejdet. Der mangler imidlertid viden om den genetiske variation i søernes holdbarhed, og om sammenhængen mellem styrkevurdering ved 90 kg og holdbarhed, samt om sammenhængen mellem produktionsegenskaber og holdbarhed. Denne viden kan ikke indhentes i avls og opformeringsbesætninger, da udsætning af renracede søer her primært foretages på grund af lavt indeks. Der er derfor indledt en undersøgelse i 10 produktionsbesætninger, der enten indkøber LY-/YL-hundyr eller producerer dem selv vha. kernestyring. I undersøgelsen vil ca. 3.200 nyindsatte hundyr blive fulgt. Der bliver foretaget en styrkevurdering af alle hundyrene ved ca. 90 kg levendevægt, og dyrenes produktion i deres livstid vil blive registreret. Udover de nyindsatte hundyr, vil også de søer, der var i besætningen ved forsøgets start, blive fulgt. For alle søer og hundyr registreres, hvordan dyret udsættes (død / aflivet / slagtet), og hvad årsagen til udsættelsen var. Ud fra disse registreringer vil der om 3-4 år kunne beregnes arvelighed af holdbarhed og sammenhæng til produktionsegenskaber, hvorefter den nuværende styrkevurderings værdi i relation til holdbarhed vil kunne bestemmes. For at lære mere om holdbarhed undersøges alle hundyr i 10 produktionsbesætninger i alt ca. 3.200 stk. 29

Forskning og udvikling Arvelighed for dryptab Dryptabet eller kødets evne til at holde på kødsaften er en vigtig kødkvalitetsegenskab uafhængigt af, om kødet anvendes til forarbejdning eller til fersk konsum. Der er derfor foretaget registreringer af dryptab i kam på 2.686 slagtede hangrise fra Bøgildgård med det formål at bestemme dryptabets arvelighed. Dryptabet er målt vha. den containermetode, der er udviklet af Slagteriernes Forskningsinstitut. Til bestemmelsen anvendes salmonellabægere. De tomme bægere vejes, derefter udbores der et stykke kam, med en diameter på ca. 2 cm og en tykkelse på ca. 2 cm. Kamprøven udtages ud for bageste ribben. Salmonellabægeret opbevares derefter ved ca. 4 C i ca. 24 timer. Derefter vejes bæger og kød, hvorefter kødet fjernes og bæger og kødsaft vejes, og derudfra bestemmes dryptabet. Det er i alle tilfælde foretaget dobbeltbestemmelser. Dryptabsmålingerne blev foretaget i perioden juni 1999 til maj 2000. Tabel 19. Gennemsnit og spredning i dryptab for de enkelte racer Average and std. for driploss Race Gennemsnit Spredning Antal obs. LL 3,35 1,68 597 YY 2,55 1,30 713 DD 2,04 1,21 816 HH 3,67 1,44 560 Total 2,81 1,54 2.686 Det fremgår af tabellen, at dryptabet er mindst hos Duroc og størst hos Hampshire. Det store dryptab hos Hampshire er ikke overraskende, da stort set alle Hampshiregrise var bærere af RN-genet, der giver lavt slut-ph og stort dryptab. Det var derimod overraskende, at dryptabet hos Landrace var så stort det var ikke signifikant forskelligt fra dryptabet hos Hampshire. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der er så stor en spredning i dryptab hos Landrace. På grund af de fundne raceforskelle i dryptab blev det besluttet at foretage beregningerne af arvelighed for hver race for sig. Arveligheden blev bestemt til: Landrace: 0,063 +/ 0,059 Yorkshire: 0,317 +/ 0,077 Duroc: 0,118 +/ 0,067 Hampshire: 0 Der blev fundet en forholdsvis høj arvelighed af dryptab hos Yorkshire, en moderat arvelighed hos Duroc, mens arveligheden hos Hampshire var nul, og arveligheden hos Landrace ikke var forskellig fra nul. Efter at disse resultater fremkom, blev det besluttet at undersøge, om der fandtes Halothan- eller RN-gener i Landrace. Der blev foretaget yderligere 126 dryptabsbestemmelser på slagtede Landraceforsøgsgrise, og herfra blev de kødprøver, hvor der var fundet de højeste dryptab, undersøgt for forekomst af Halothan- og RN-gener. Resultatet heraf viste, at hverken Halothangenet eller RN-genet kunne forklare de høje dryptab. Der arbejdes derfor videre med at finde årsagen til det høje dryptab hos Landrace. Soforsøg på Grønhøj På Grønhøj er projektet med sammenligning af forskellige rekrutteringsstrategier i soholdet godt i gang. Det går ud på at afprøve sokombinationerne YL-, (YD)Log zigzag-søer og beregne deres effektivitet i samme miljø. 30

Forskning og udvikling Forsøget vil løbe over en længere årrække og skal samlet producere ca. 1.000 kuld af hver kombination. De zigzagsøer, som på nuværende tidspunkt har fået kuldresultater, er primært L(LY)- søer. De foreløbige resultater ses i tabel 20. Der kan endnu ikke drages konklusioner af afprøvningen. Tabel 20. Antal grise født pr. kuld i søernes 1. 6. kuld (antal kuld er angivet i parentes) Number of piglets born per litter in 1 st. 6 th. litter (number of litters are stated in brackets) Race 1. kuld 2. kuld 3. kuld 4. kuld 5. kuld 6. kuld Landrace 11,60 (167) 13,03 (131) 12,84 (98) 13,31 (65) 13,98 (43) 13,32 (22) YL 12,08 (265) 13,22 (205) 14,47 (149) 14,69 (101) 14,81 (59) 15,24 (21) (YD)L 12,19 (235) 13,07 (178) 14,42 (129) 14,50 (92) 14,71 (52) 14,70 (10) Zigzag (L-) 12,20 (50) 13,17 (20) 16,00 (20) Zigzag (Y-) 11,75 (12) Fjernelse af RN - -allelen Det har i flere år været kendt, at Hampshireracen har et gen, som findes i to versioner (alleler) rn+ og RN -. Grise med genotyperne RN - rn+ og RN - RN - har forholdsvis lavt ph efter slagtning. Dette har en ugunstig indvirkning på kødkvaliteten i form af øget dryptab og mindre forarbejdningsudbytte. Især det franske skinkemarked efterspørger skinker med højt ph og afregner efter phværdi. Det er således af både kvalitetsmæssig og økonomisk interesse at fjerne den uønskede RN - -allel. Medio 1999 besluttede Landsudvalget for Svin, at allelen skulle fjernes vha. selektion inden for Hampshireracen ved brug af DNA-test ud fra blodprøver. På det tidspunkt blev det vurderet, at der kun var omkring 10 % af dyrene i racen, der var rn+rn+; altså helt fri for det uønskede gen. I bestræbelserne på at eliminere genet uden for stort tab af avlsfremgang, blev der i samråd med avlerne lagt en langsigtet strategi, der i starten involverede brug af heterozygoter, med en efterfølgende trinvis stramning af kravene til KS-orner og avlsdyr i besætningerne, som det fremgår af tabel 21. Tabel 21. Strategi for eliminering af den uønskede RN - -allel hos Hampshireracen Strategy for eliminating the RN - -allel from Hampshire 01.11 1999 Stop for indsættelse af RN - RN - Hampshireorner på KS-stationerne 01.04 2000 HD-kuld skal produceres med Hampshirefædre med rn + rn + eller RN - rn + 01.11 2000 Kun indsættelse af rn + rn + orner på KS-stationerne 01.04 2001 HD-kuld skal produceres med Hampshirefædre med rn + rn + 01.04 2002 Der kan kun indsættes sopolte med rn + rn + i Hampshireavlsbesætningerne 01.04 2003 Der godkendes kun Hampshirekuld efter forældre, der begge er rn + rn + 31

Forskning og udvikling Status for projektet nu halvandet år og 3.000 DNA-analyser senere fremgår af tabel 22 og tabel 23, og som det ses, er man allerede nået langt. Allelfrekvensen for det ønskede gen er øget fra 19 % til 75 % for de renracede Hampshirekuld, der er på vej. Opgørelsen for HD-orner i tabel 23 viser, at 90 % af de orner, der fødes det næste kvartal, vil være fri for den uønskede RN-allel. Tabel 22. Stigning i frekvensen af den ønskede rn+-allel i Hampshireracen Increase in frequency of the rn+-allele in Hampshire Tabel 23. Udvikling i andel af HD-løbninger med RN - rn+- og rn+rn+-fædre Development in share of HD-matings with RN - rn+ and rn+rn+sires Måned % % % % rn + rn + rn + RN - rn + RN - rn + - i kuld -fædre -fædre & rn + rn + - mødre August 1999 19 11 22 20 Februar 2000 52 53 40 59 Marts 2000 56 72 18 55 April 2000 59 64 35 62 Maj 2000 59 61 39 65 Juni 2000 61 66 32 69 Juli 2000 62 66 30 75 August 2000 67 78 20 80 September 2000 74 92 8 86 Oktober 2000 72 80 18 90 November 2000 70 66 33 88 December 2000 69 55 45 90 Januar 2001 75 84 16 88 Måned % % % RN - rn + rn + rn + rn + rn + -fædre -fædre -HD August 1999 39 0 20 Februar 2000 47 41 65 Marts 2000 40 57 77 April 2000 38 52 71 Maj 2000 38 62 81 Juni 2000 36 63 81 Juli 2000 33 64 81 August 2000 32 66 82 September 2000 22 75 86 Oktober 2000 16 84 92 November 2000 23 77 89 December 2000 24 76 88 Januar 2001 18 82 91 Et effektivt avlsarbejde fjerner nu det uønskede RN - gen fra Hampshireracen 32

Forskning og udvikling Ny styrkebedømmelse I det forgangne år er der ved individprøven i avlsbesætningerne bedømt godt 2.000 ungdyr af både Landrace og Yorkshire efter en ny styrkebedømmelsesmetode. Metoden har omfattet 10 delegenskaber (se skemaet nedenfor). Formålet med disse bedømmelser er at undersøge, om styrkebedømmelsen dels kan gøres mere sikker (få en højere arvelighed) og dels gøres mere forklarende og målrettet. De foreløbige opgørelser af bedømmelserne viser, at de 8 avlsassistenter, der gennemfører den rutinemæssige styrkebedømmelse af avlsdyrene ved individprøven, har været i stand til at bedømme forsøgsdyrene med fin variation for alle 10 delegenskaber. Desværre viser de foreløbige analyser også, at der ikke umiddelbart er opnået en forbedring af arveligheden ved denne bedømmelse, målt i forhold til den rutinemæssige bedømmelse baseret på en helhedskarakter. Af skemaet nedenfor fremgår imidlertid, at vi ved hjælp af undersøgelsen nu langt bedre kan fortolke, hvad den rutinemæssige styrkebedømmelse indeholder. Ungdyrenes vurderes for 10 forskellige delegenskaber for at få mere at vide om avlsdyrenes styrke Ved at sammenholde helhedskarakteren ved rutinebedømmelsen med den nye bedømmelse er der fundet signifikante sammenhænge til de fleste af delbedømmelserne. Det vil med andre ord sige, at den rutinemæssige bedømmelse med sikkerhed forbedrer disse delegenskaber. Race Landrace Yorkshire Krumme forben + + Udaddrejede forben - + Stejle forkoder + + Understillede bagben + + Udaddrejede bagben - + Stejle bagkoder - + Små inderklove, bagb. + - Stiv bevægelse + + Svingende bagpart + - Saddelleje + + Tabel 24. Sammenhænge (signifikante regressionskoefficienter) mellem rutinebedømmelsen og delegenskaberne i den nye styrkebedømmelse Significant (+) and non-significant (-) regression coefficients between general leg weakness score and score for each of ten leg weakness traits 33

Forskning og udvikling De nærmere analyser af datasættet vil afklare, om der kan drages yderligere og/eller andre konklusioner af forsøget. KerneStyring I løbet af år 2000 blev kernestyringsprogrammet udbredt til et antal besætninger med lukket drift. Udbredelsen har bevirket, at der i det forløbne år er høstet såvel gode som mindre gode erfaringer med brugen af dette avlsstyringsværktøjet. Blandt de gode erfaringer skal fremhæves, at langt hovedparten af de deltagende besætninger benytter værktøjet efter hensigten og er derfor i stand til at skabe et bedre avlsmæssigt fundament for den lukkede produktionsbesætning. I mange besætninger opnås der allerede gode resultater af hjemmeproduktionen af avlsdyr. Men det kræver, at driftslederen investerer tid, interesse og ressourcer i projektet. De bedste kernestyringsbesætninger er faktisk i stand til at producere LY-/YL- og zigzag-kuld, der indeksmæssigt kan konkurrere med gennemsnittet af opformeringsbesætningerne (se tabel 25). Tabel 25. Gennemsnitligt indeksniveau i kernestyringsbesætningerne, januar 2001 Average indexlevel in nucleus production herds, January 2001 Zigzag- besætning Renracet kernebesætning Landrace Yorkshire Gennemsnitligt hundyrindeks 81 88 79 Gennemsnitligt krydsnings- 95 97 kuldindeks Top 20 krydsnings- 102 103 kuldindeks Af mindre gode erfaringer kan det nævnes, at et stort antal besætninger har vanskeligt ved at overholde kravet om månedlig indberetning af data. Entusiasmen er typisk stor i de første måneder efter, at besætningen er oprettet i KerneStyring. Men efterhånden som nyhedsværdien aftager, bliver det tilsyneladende vanskeligere at opretholde den månedlige indberetning. Årsagen til den manglende indberetning er for så vidt uinteressant, idet resultatet er det samme uanset årsag; nemlig forringet udbytte af avlsstyringsprogrammet. Problemet er specielt stort for de få besætninger, der har valgt hjemmeproduktion med brug af kernestyringsprogrammet som alternativ til indkøb. Her skaber programmet en falsk tryghed for, at hjemmeproduktionen giver polte med rimelig genetisk kvalitet. Erfaringsmæssigt har besætninger, der stille og roligt tager kernestyringen i brug meget færre problemer med indberetningen. Det kan bl.a. af den grund anbefales at begynde med nyindkøbte dyr eller nøjes med at tilmelde poltene i startfasen. På det overordnede plan har erfaringerne vist, at der er behov for rådgivning på en række områder, bl.a. om valg af intern avlsstrategi (f.eks. kernebesætning vs. zigzag-strategi), af kernestørrelse (f.eks. 10 % vs. 15 % af besætningsstørrelsen), af KS-strategi (f.eks. brug af navnesæd frem for specialsæd til renracede løbninger) og af hjemmeavl frem for indkøb. I relation til sidstnævnte skal det slås fast med syvtommersøm, at motivationen for hjemmeavl frem for indkøb ikke må være begrundet i ønsket om billige 34

Forskning og udvikling sopolte, idet økonomiske beregninger viser, at prisen på krydsningspolte stort set er ens, hvad enten sopoltene indkøbes fra en opformeringsbesætning eller rekrutteres fra egen kerne- eller zigzagbesætning. Specielt viser erfaringerne, at der er behov for at sætte fokus på kernestørrelsen for at sikre en rentabel hjemmeproduktion af avlsdyr. Den gennemsnitlige kernestørrelse i de renracede kernestyringsbesætninger udgør omkring 20 % af besætningsstørrelsen, hvilket er dobbelt så meget, som den økonomisk set optimale kernestørrelse. Effekten af kernestyringsprogrammet måles på, om besætningerne udnytter selve formålet med dette værktøj. Formålet er i al sin enkelhed at skabe et godt avlsmæssigt grundlag for produktionsbesætningen ved at udvælge de hundyr, som har den bedste avlsværdi (det højeste indeks) som moderdyr til næste generation af renracede hundyr, mens de næstbedste hundyr bruges som moderdyr til produktion af krydsningssøer. I zigzag-besætninger er formålet at benytte de bedste hundyr til produktion af krydsningssøer. Den indeksforskel, som gennem selektionen skabes mellem søerne, der benyttes til renraceproduktion og dem der benyttes til krydsningsproduktion, kaldes for selektionseffekten (S). Den skal være positiv (større end 0), hvis man skal udnytte de genetiske muligheder i besætningen og derved forbedre avlsniveauet på langt sigt. Et stort positivt S vidner om en god spredning på forskellige afstamninger samt korrekt udvælgelse af hundyr til de respektive løbninger i kernen. Dette forudsætter imidlertid, at der foretages en normal udskiftning blandt søerne. I tabel 26 er S opgjort på gennemsnitsniveau for hundyr i kernestyringsbesætningerne. Det fremgår af tabel 26, at gruppen af kernestyringsbesætninger som helhed formår at udnytte værktøjet, idet S er positiv. Denne gennemsnitsbetragtning dækker dog over store forskelle mellem besætninger, idet enkelte besætninger har negative S-værdier! Disse besætninger skal således sætte mere fokus på udvælgelsen af hundyrmateriale til renracede løbninger. Tabel 26. Gennemsnitlig selektionseffekt for hundyr i kernestyringsbesætningerne, januar 2001 Average selection differential for sows in nucleus production herds, January 2001 Landrace Yorkshire Soindeks ved renracet løbning 99 103 Soindeks ved krydsningsløbning 90 94 Selektionseffekt (S), indeks 9 9 Hidtil har indberetningen af data fra kernestyringsbesætningerne til Databank for Svineavl været relativt omstændelig og tidskrævende, men der er nu hjælp på vej i form af et edb-værktøj. Værktøjet hedder AvlsMOdul-Svin (AMOS), og muliggør elektronisk overførsel af besætningsog dyreoplysninger fra BedriftsLøsning Svin til Databank for Svineavl (se også side 45). Introduktionen af AMOS vil forenkle indberetningen af data til kernestyring betydeligt, og den sparede tid kan i stedet benyttes til at sætte fokus på optimering af avlsarbejdet! 35

Forskning og udvikling Antallet af deltagende besætninger er steget med 30 % fra udgangen af 1999 til udgangen af 2000. Med udgangen af år 2000 deltog 225 besætninger i kernestyringsprogrammet. Tilsammen havde disse besætninger 85.000 søer, hvilket skønsmæssigt svarer til, at 15 % af alle hjemmeproducerede sopolte rekrutteres med brug af dette værktøj. Udbredelsespotentialet er således stadig stort! Tabel 27 viser en statusoversigt for Kerne- Styring primo januar 2001. Tabel 27. Status for kernestyringsprogrammet, januar 2001 Overview of nucleus production herds, January 2001 Renracet kernebesætning Zigzag-besætning I alt Deltagende besætninger, stk. 109 117 226 Besætninger > 300 årssøer, stk. 71 66 137 Soantal i deltagerbesætningerne, stk. 43.500 41.000 84.500 Årssøer pr. besætning i gns., stk. 408 350 378 Mindste besætningsstørrelse, stk. 80 80 - Største besætningsstørrelse, stk. 1.575 1.000 - Yderligere information om avlsstyringsværktøjet kan fås på Landsudvalget for Svins hjemmeside, hvor det er muligt at hente folderen Fokus på: Egenproduktion af avlsdyr med KerneStyring. Effekten af kernestyringsprogrammet afhænger bl.a. af, at registreringer og indberetning fungerer optimalt 36

Forskning og udvikling Smågriseindeks Dansk slagtesvineproduktion taber årligt et stort millionbeløb på at indkøbe smågrise uden hensyntagen til den genetiske kvalitet. I enkelte griseringsaftaler er man begyndt at tage hensyn til smågrisenes genetiske potentiale i prisfastsættelsen, således at smågriseproducenter, der har investeret i genetisk fremgang belønnes med højere priser og sådan burde det gøres alle steder! Der omsættes årligt omkring 10 mio. smågrise i Danmark. Handelsprisen på disse dyr er f.eks. baseret på gennemsnittet af Den beregnede Smågrisenotering og markedsnoteringen i leveringsugen. Desuden benyttes forskellige former for korrektion ved prisfastsættelsen f.eks. for kvantum, vægt og produktionsniveau i forhold til landsgennemsnittet. Sidstnævnte udtrykker i nogen grad smågrisenes genetiske kvalitet, men optimalt set burde denne parameter inddrages direkte i prisfastsættelsen. Af tabel 28 fremgår det, at der er grundlag for en prisforskel på op til 21 kr. pr. gris mellem smågrise med henholdsvis god og ringe genetisk baggrund. Tabel 28. Smågriseindeks for smågrise med forskellig avlsbaggrund, kr. Production index for piglets with various genetic backgrounds, DKK Orner 1. KS 2. I-KS; 3. NB; 4. NB; 5. I-KS; (idx = 114) indkøbte indkøbte egne egne Søer (idx = 110) (idx = 98) (idx = 83) (idx = 90) 1. Indkøb, LY/YL-polte (idx = 90) 21 20 15 9 12 2. Kernestyring (idx = 80) 16 15 10 4 7 3. Uden avlsmæssig styring (idx = 65) 11 9 5 0 2 Idx = det gennemsnitlige indeks for den pågældende kategori i brugsperioden NB = naturlig bedækning; I-KS = intern-ks Antages det eksempelvis, at en gennemsnitlig pattegris har et genetisk potentiale svarende til et smågriseindeks på 10 kr., er det muligt at benytte værdierne i tabel 29 som priskorrektion i forhold til basisprisen på smågrise. På den baggrund bør en producent, der producerer smågrise ud fra indkøbte LY/YL-polte og produktionssæd fra KS-stationerne have et tillæg på 11 kr. pr. gris. Fremtidsperspektivet er således, at smågriseindekset, som indgår i beregningsgrundlaget, kan benyttes som grundlag for et vejledende kvalitetstillæg/-fradrag i forhold til en gennemsnitsgris hvis parterne er enige om det. 37

Forskning og udvikling Tabel 29. Mulig priskorrektion for smågrise med forskellig avlsmæssig baggrund i forhold til udgangspunkt, kr. Possible price difference between piglets with various genetic backgrounds relative to the basis, DKK Orner 1. KS 2. I-KS; 3. NB; 4. NB; 5. I-KS; (idx = 114) indkøbte indkøbte egne egne Søer (idx = 110) (idx = 98) (idx = 83) (idx = 90) 1. Indkøb, LY/YL-polte (idx = 90) 11 10 5-1 2 2. Kernestyring (idx = 80) 6 5 0-6 -3 3. Uden avlsmæssig styring (idx = 65) 1-1 -5-10 -8 Idx = det gennemsnitlige indeks for den pågældende kategori i brugsperioden NB = naturlig bedækning; I-KS = intern-ks I løbet af 2001 vil der blive lagt en plan for, hvordan smågriseindekset implementeres i praksis, således at der hos slagtesvineproducenterne skabes en efterspørgsel efter smågrise med højt genetisk potentiale. Superso-projektet Avlsmæssig forbedring af LY-soens ydeevne Gennem avlsarbejdet er kuldstørrelsen hos produktionssøerne hævet kraftigt siden egenskaben FGK i 1992 blev en del af avlsmålet hos Landrace og Yorkshire. Med den fremgang, der endnu ikke er realiseret, vurderes det, at kuldstørrelsen avlsmæssigt er øget med ca. 2,5 gris pr. kuld på produktionsniveau. Fremgangen har betydet, at de mest effektive produktionsbesætninger nu ligger på mere end 14 levendefødte grise pr. kuld i gennemsnit. På trods af det høje niveau har yderligere fremgang fortsat stor økonomisk værdi. En af konsekvenserne af øget kuldstørrelse er en lavere gennemsnitlig fødselsvægt hos grisene på i størrelsesordenen 35 g pr. gris. En lavere fødselsvægt medfører flere dødfødte grise og forøger dødeligheden i patte-/smågriseperioden. Desuden forøges arbejdsbyrden i farestaldene. Den øgede kuldstørrelse og den lavere fødselsvægt øger bl.a. behovet for kuldudjævning og for ammesøer. Den økonomiske konsekvens af disse forhold er indregnet i den nyligt beregnede avlsmålsvægt for kuldstørrelse. Se desuden afsnittet Revision af avlsmål på side 42. Imidlertid vurderes det, at et mere bredt sammensat avlsmål for frugtbarheds-/soegenskaber vil bidrage mere til det samlede økonomiske udbytte af avlsarbejdet end det nuværende snævre avlsmål (antal fødte grise pr. kuld). Desuden savnes der en belysning af fødselsvægtens betydning for dyrets produktionsniveau i slagtesvineperioden. Et bredere sammensat avlsmål, der foruden kuldstørrelse også fokuserer på overlevelse, forventes at imødekomme den senere tids forbehold mod ensidig avl efter kuldstørrelse. Der er derfor iværksat et udviklingsprojekt med henblik på at udvikle nye avlsmål, der forbedrer LY-soens generelle ydeevne. I projektet skal der opsamles data fra et stort antal avlskuld fra Landrace og Yorkshire. Projektet ventes at strække sig over 2-3 år. 38

Forskning og udvikling Et forsøg i avlsbesætningerne skal vise, om der kan skabes yderligere fremgang ved at avle efter både frugtbarhed og andre so-egenskaber Osteochondrose/ledforandringer I forlængelse af soforsøget på Grønhøj (se side 30) gennemføres der et benstyrkeprojekt på Grønhøj. Her bliver Landrace-, (YD)L- og YL-søer/-polte røntgenfotograferet og styrkebedømt. Desuden bliver dyrenes klove vurderet i forbindelse med røntgenfotograferingen. Ved slagtning bliver benled fra alle dyr, som har været røntgenfotograferet og styrkebedømt, udtaget og efterfølgende bedømt. Grønhøj drives som en produktionsbesætning, hvor dyrene ikke nødvendigvis skal leve op til et givent indeksniveau. Derfor giver projektet mulighed for at vurdere sammenhængen mellem styrkevurdering og graden af osteochondrose hos de bedømte dyr ved seks til otte måneder samt dyrenes holdbarhed. Desuden giver projektet mulighed for at undersøge, hvordan ledforandringerne udvikler sig over tid og dermed om dyr, der i en ung alder ikke har ledforandringer, senere viser sig at udvikle forandringer i leddene. Klovbedømmelse i forbindelse med røntgenfotograferingen vil bidrage med ny viden om klovens indflydelse på søernes holdbarhed og udsætterårsager. PRRS-vaccinerede KS-orner Der er udarbejdet en plan for rekruttering af PRRS-vaccinerede og PRRSnegative orner til KS-stationerne. I det følgende gennemgås driften af det tostrengede KS-system, der åbner mulighed for, at alle avlsbesætninger kan indsætte orner til stationsafprøvning og til KS-stationerne, uanset PRRS-status. 39

Forskning og udvikling Baggrunden Beslutningen om at etablere KS-stationer med PRRS-vaccinerede orner er truffet på baggrund af, at kun PRRS-negative avlsbesætninger hidtil har kunnet levere orner til KS-stationerne. Omkring en tredjedel af avlssøerne har været ramt af PRRS. Dette forhold har i de senere år medført mange PRRS-saneringer af avlsbesætninger med et løbende tab i avlsfremgang til følge. Et mindre antal besætningsejere har af den grund helt valgt at stoppe med avlsarbejde. I de kommende år ventes 3-5 avlsbesætningsenheder at blive inficeret årligt. Nogle af disse infektioner vil ramme besætninger, der tidligere er saneret. Planen tilsigter derfor en situation, hvor frihed for PRRS ikke længere er en nødvendighed for, at avlsbesætningerne kan levere orner til KS-stationerne. Planen KS-stationer forsynes med PRRS-negative orner direkte fra PRRS-negative avlsbesætninger. Alle avlsbesætninger, uanset PRRS-status, indsætter orner til afprøvning på Bøgildgård. Der testes ikke for PRRS i hverken klima- eller afprøvningsstalde. Efter endt afprøvning udvælges de potentielle KS-orner, og der suppleres med besætningsindividprøvede orner og krydsningsorner direkte fra avlsbesætningerne. Derved tilpasses mængde og racefordeling til behovet for PRRS-vaccinerede orner på de KS-stationer, som er udpeget til at have denne kategori af orner. Ornerne indsættes på forkarantæne på Jylland en gang hver måned fra Bøgildgård og avlsbesætningerne. Ornerne vaccineres mod amerikansk virus med Boehringer Ingelvac, hvorefter sektionen lukkes. Syv uger senere blodprøves og styrkebedømmes dyrene. Herefter sendes de styrkegodkendte og serokonverterede orner videre til en af to KS-karantæne-sektioner på Nordvestjylland. Antallet af orner, der indsættes på Jylland, tilpasses således, at der efter blodprøvning og styrkebedømmelse sendes ca. 40 orner videre til Nordvestjylland. På Nordvestjylland vaccineres ornerne mod dansk virus (dræbt europæisk vaccine). Det er et krav, at der går mindst 90 dage fra vaccination med den levende vaccine (Boehringer Ingelvac) til indsættelse på KS-station. Veterinærerne skønner, at mere end 95 % af ornerne vil serokonvertere efter første vaccination. Formålet med denne fremgangsmåde er at sikre, at ornerne udvikler immunitet, før de indsættes på KS-station. Orner, der ikke serokonverterer efter vaccinationen, kan indgå i endnu en vaccinationsperiode eller slagtes, hvis de ikke længere er avlsmæssigt konkurrencedygtige. De foreløbige erfaringer viser, at der indtil videre ikke har været eksempler på orner som ikke er serokonverteret under opholdet på Jylland. Karantæner og forkarantæner i forbindelse med projektet drives i samarbejde mellem Hatting-KS og Mors-KS. Konsekvenser Den beskrevne fremgangsmåde vil kunne producere ca. 600 KS-kandidater årligt, svarende til ca. 400 KS-ornepladser. Grundlaget for denne vurdering er, at ca. 25 % af KS-ornerne i Duroc, 40

Forskning og udvikling Landrace og Yorkshire og 50 % af Hampshireornerne rekrutteres fra stationsafprøvningen (i det seneste år har tallene været: Duroc 22 %, Hampshire 64 %, Landrace 26 % og Yorkshire 25 %). Antallet af pladser kan dog tilpasses efter behov ved justering af udskiftningshastighed og indeksniveau ved indsættelse. En hurtigere udskiftning vil gøre sæd fra denne stationstype avlsmæssigt mere attraktiv. Planen giver alle avlsbesætninger adgang til at indsætte orner på KS-stationerne og fjerner (stort set) behovet for PRRS-sanering af avlsbesætninger og dermed en stor økonomisk risiko/omkostning for avlerne. Planen fjerner desuden behovet for PRRS-overvågning ved stationsafprøvningen og reducerer mængden af vaccinerede dyr til et minimum. Endelig vurderes det, at den skitserede plan indebærer den mindst mulige risiko for smittespredning til omkringliggende svinebesætninger. Løsningen betyder samtidig, at avlsfremgangen maksimeres set i forhold til den reduktion på 3-5 %, som PRRS-infektionerne og -saneringerne har medført. Løsningen er fremtidssikret, idet den kan udbygges i takt med, at PRRS spredes i produktions-, avls- og opformeringsbesætninger. Det vurderes, at den foreslåede løsning for svineproduktionen, set under et, vil være det bedste økonomiske alternativ. Veterinære forhold Veterinærafdelingen påpeger, at immuniseringen mod amerikansk virus kan ske med stor sikkerhed. Mod europæisk virus vil immuniseringen være mere usikker. Imidlertid forventes der en vis krydsbeskyttelse af den amerikanske vaccine mod den europæiske virus. I forbindelse med etableringen af det tostrengede KS-system er der foretaget en risikovurdering, hvor sædindkøb fra PRRS-negative orner er sammenlignet med indkøb fra PRRS-vaccinerede orner. Vurderingen er, at risikoen for smitte af en PRRS-negativ besætning ligger på samme niveau for de to typer sæd. Risikoen for smitte af PRRSpositive besætninger vurderes at være teoretisk, uanset hvilken sædtype, der anvendes. Der er ingen øget risiko ved at bruge sæd fra PRRSvaccinerede KS-orner, og samtidig øges den genetiske fremgang i avlssystemet Det vurderes, at vindsmitte med PRRS er langt den største risikofaktor for stort set alle landets svinebesætninger. Dette er baggrunden for, at alle besætningstyper vurderes at kunne anvende sæd fra begge strenge i det foreslåede system. 41

Forskning og udvikling Brokprojekt Meldinger fra praksis tyder på, at der gennem de senere år er sket en stigning i antallet af grise med navle- og pungbrok. Ved en mindre rundspørge til nogle producenter, blev andelen af grise med defekter angivet til mellem 1 % og 10 %. Det vil således være af stor økonomisk og etisk betydning at få klarlagt og om muligt afhjulpet årsagerne til disse defekter. Der er kun meget sparsomme oplysninger omkring årsagerne til disse defekter og reelt ingen fra dansk side. Norske forskere er derimod ganske sikre på, at der er et enkelt eller få gener, der koder for disse defekter. De har påbegyndt et projekt, hvor de vil sammenligne DNA fra familiemedlemmer med og uden defekter med henblik på at finde en anvendelig genmarkør/-test. Avlsafdelingen deltager i et samarbejde med vore norske kolleger i NorSvin om analyse af defekter hos Landrace. Det drejer sig om tre defekter: Navlebrok, pungbrok og kryptorkisme (halvorner). I projektets første fase bidrager alle Landraceavlere med registrering af ovennævnte defekter i deres besætninger. Registreringerne sendes ugentligt til avlsafdelingen, der efterfølgende rekvirerer blodprøver fra relevante kuld. Der er opsat følgende kriterier til de kuld, der kan bidrage til projektet: Så snart der er to eller flere søskende i et kuld med samme defekt, skal der tages følgende blodprøver som minimum: to grise med samme defekt, to grise fri for defekter, mor til kuldet, far til kuldet Blodprøverne sendes til Norge, hvor DNA-analyserne foretages. Projektet forventes først afsluttet om et par år. Revision af avlsmålet Gennemgang og justering af avlsmålet er en proces, der løbende gentages. Dette skyldes, at effektivitetsstigninger, herunder genetiske forbedringer, og forventede ændringer i fremtidige økonomiske og produktionsmæssige forhold indgår i den økonomiske model, der anvendes til beregning af økonomiske vægte i avlsmålet. Ved valg af egenskaber, der skal indgå i avlsmålet, lægges der vægt på følgende 3 forhold: 1) egenskabernes økonomiske betydning, 2) egenskabernes arvelighed og 3) mulighed for direkte eller indirekte måling af egenskaben. I sidste kvartal af 2000 blev der i Avlsafdelingen arbejdet med en opdatering og justering af avlsmålet. De økonomiske vægte blev beregnet ved hjælp af den profitligningsmodel, som blev udviklet ved sidste revision i 1997. Til beregning af forventet genetisk fremgang blev de simuleringsprogrammer, der ligeledes blev udviklet ved forrige revision, anvendt. Overordnet har denne avlmålsrevision medført mindre justeringer af egenskabernes økonomiske vægte. Værdien af de fleste egenskaber er formindsket, hvilket betyder, at det relative forhold mellem egenskaberne i avlsmålet stort set er uændret. Derfor er den forventede fremgang i egenskaberne stort set også uændret i forhold til det gamle avlsmål, mens værdien af fremgangen er formindsket. Management og økonomiske forudsætninger er baseret på staldanlæg, som op- 42

Forskning og udvikling fylder de nyeste lovkrav til nybyggeri og dyrevelfærd, herunder løsgående søer og tildeling af rodemateriale. De økonomiske forudsætninger er fastsat i samarbejde med Den rullende Afprøvning. Som noget nyt er der ved beregningen af økonomisk værdi af egenskaberne medregnet udgifter til ammesøer. Dette har dog kun betydning for antal fødte grise pr. kuld (FGK), hvor værdien således reduceres fra 24 kr. til 19,75 kr. (tabel 30). Værdien af kuldstørrelse er marginalt aftagende med stigende niveau, d.v.s. at en ekstra gris i kuldet er mindre værd ved høje kuldstørrelser. Tidligst om 3 år, når resultaterne fra projekt super-so (se side 38) foreligger, vil det være muligt at udforme et mere differentieret avlsmål for frugtbarhed. Ved avlsmålsrevisionen er kødprocentbetalingen ændret, således at både den danske afregningspris og prisen for UKpræmierede grise indgår i beregningerne. Det medfører en højere vægt på kødprocent i fremtiden, hvor værdien af kødprocent nu er 8,50 kr. mod tidligere 7,50 kr. Det er den eneste økonomiske værdi, som er steget, hvilket bevirker, at fremgangen i denne egenskab øges væsentligt (se figur 9). Tabel 30. Indeksegenskaber samt økonomiske vægte for hun- og handyrracer Economic weight of the index parameters Egenskab Enhed Landrace og Yorkshire Duroc og Hampshire Tidligere avlsmål Nyt avlsmål Tidligere avlsmål Nyt avlsmål Dgl. tilvækst 0-30 kg Kr. pr. gram 0,11 0,11 0,11 0,11 Dgl. tilvækst 30-100 kg Kr. pr. gram 0,14 0,12 0,14 0,12 Kødprocent Kr. pr. procent kød 7,50 8,50 7,50 8,50 Foderudnyttelse Kr. pr. FEs pr. kg tilvækst -95-83 -95-83 Styrke Kr. bedømmelsespoint 30 25 15 12,50 Fødte grise/kuld (FGK) Kr. pr. gris i kuldet 24 19,75 - - Slut-pH Kr. pr. 0,1 ph enhed 5 7 5 7 Slagtesvind Kr. pr. kg - - -5-5 43

Forskning og udvikling Den økonomiske vægt på styrke er fastsat udfra princippet om ønsket fremgang. Som det fremgår af tabel 30 er vægten reduceret fra 30 til 25 kr. for de hvide racer og fra 15 til 12,50 kr. for de farvede racer. Reduktionen er foretaget for at fastholde den andel af den samlede fremgang, som egenskaben lægger beslag på i det samlede avlsmål. Landsudvalget for Svin har besluttet, at slut-ph s procentvise bidrag til den samlede fremgang skal fordobles. Det har medført at vægten er sat 2 kr. op, og værdien af en forbedring på 0,1 phenhed er nu 7 kr. Der selekteres dog ikke for slut-ph i Hampshireracen, så længe der arbejdes på at fjerne RN - -allelen (se side 31) fra racen. Slagtesvind indgår fortsat i handyrliniernes avlsmål, men stadigvæk kun med halv vægt. Egenskaben indgår slet ikke i hundyrliniernes avlsmål. Denne forsigtighed skyldes, at der hersker usikkerhed om, hvad der biologisk sker med grisen, når den selekteres for denne egenskab. Handyrlinierne bidrager kun med gener til slagtesvin, mens hundyrlinierne bidrager med gener til produktionssøer, der skal fungere biologisk i væsentligt længere tid end slagtesvin. Avlsmålsændringen blev besluttet af Landsudvalget for Svin den 11. december 2000, og nye indeks blev udsendt i uge 51 lige inden jul år 2000. Hundyrlinier 5% 5% 11% Slut-pH Dgl. tilvækst 0-30 kg 30% 16% Dgl. tilvækst 30-100 kg Kødprocent Foderudnyttelse 13% 20% Styrke Fødte grise/kuld (FGK) Handyrlinier 5% 8% 12% 7% 15% Slut-pH Slagtesvind Dgl. tilvækst 0-30 kg Dgl. tilvækst 30-100 kg 23% Kødprocent 30% Foderudnyttelse Styrke Figur 9. Indeksegenskabernes procentvise bidrag til den forventede genetiske fremgang for hundyr- og handyrlinierne Relative importance of indextraits in selektion indexes for sow and boar lines 44

Forskning og udvikling AMOS AvlsMOdul Svin (AMOS) er et modul til BedriftLøsning Svin (BLS) version 3. Når AMOS er installeret, virker det som en ekstra kontrol af de data, der registres i BLS, således at alle registreringer opfylder regler for KerneStyring. Desuden kan alle registreringer sendes elektronisk til databanken. AMOS blev oprindelig udviklet til at kunne erstatte programmerne Daisy og Batman hos avlerne, men på grund af tekniske problemer og lang udviklingstid er 2 vigtige områder skåret væk. Det gælder Salg af avlsdyr og Hjemmeafprøvning. Det betyder, at den version, der forventes færdig og frigivet til juni i år, kun er lavet til at hjælpe kernestyringsbesætninger med deres registreringer. I AMOS til KerneStyring vil det være muligt at registrere: Tilgange af Stamdyr (kortart 31, 32, 41 og 42), Afgang af Stamdyr (kortart 51), Løbninger (kortart 63) og Faringer (kortart 60 og 62). Desuden vil det være muligt at lave nummerpuljer til brug ved tildeling af Avls- ID til dyr i et kuld. 45

46

Bioteknologi i Det danske Avlssystem Bioteknologi i Det danske Avlssystem Indledning Avlsarbejdet med svin i regi af Landsudvalget for Svin har altid været funderet på anvendelse af additive metoder i store renracede populationer. Det har skabt store fremskridt i mange af de egenskaber, som svineproduktionen efterspørger for at være konkurrencedygtig. Kravene til de egenskaber, vi ønsker at forbedre på denne måde, er blot, at de skal være målelige, være af økonomisk betydning og have en genetisk variation. Der findes egenskaber, der ikke kan måles i den struktur, som vi har i vort avlssystem. Det gælder først og fremmest immunitet og modstandsdygtighed mod en række sygdomme. Kunne bioteknologien hjælpe os her? Bioteknologien åbner måske helt nye muligheder i avlsarbejdet Bioteknologiens muligheder Vi har altså en række betydende egenskaber, som det pt. ikke kan lade sig gøre at måle i avlsarbejdet. Hvordan griber vi så problemerne an, når de ikke er målbare i den struktur vi har valgt/været nødt til at arbejde under? Her synes bioteknologien at være en indlysende mulighed. Her skal ikke gås i dybden med teori og metoder inden for det bioteknologiske område, men blot nævnes de tre hovedområder, vi alle ser som mulige veje på dette felt. Direkte test er den første. Her kan testen direkte identificere den mutation eller forandring, der har fundet sted på det gen, der styrer egenskabens udtryk eller anden karakteristika. Eksempler på denne test hos svin er halothan-testen, RN - -testen og test for hudfarve. Associations-test. Her finder man et gen på kromosomet, som har forskellige varianter, og hvor en af disse varianter har en positiv effekt på den egenskab, man ønsker at forbedre. ESR-genet, som i nogle sammenhænge giver større frugtbarhed, er et eksempel på et sådan associeret gen. 47

Bioteknologi i Det danske Avlssystem Koblings-test er den sidste metode. Tankegangen er her at anvende genetiske markører på den samme region af kromosomet, hvor det funktionelle gen findes. Der findes i dag mange tests af denne type, men deres anvendelse er begrænset. Flere teoretiske studier peger på, at en kombination mellem denne metode og den additive genetik vil kunne give en forøgelse af avlsfremgangen på mellem 5 og 20 %. Men ingen er rigtig begyndt at anvende metoden endnu. Her står vi altså med metoder, hvor specielt de to første er lette at forstå. Meget lettere end det hokus pokus, som den additive avl er for langt de fleste af os. Inden vi går videre, skal det erindres, at langt de fleste egenskaber styres af flere eller mange gener. Hvert enkelt gen har flere eller mange varianter. Derfor bliver kombinationsmulighederne ofte meget uoverskuelige. Forestiller vi os, at en egenskab styres af bare 8 gener med hver 4 varianter/polimorfier, så bliver der flere kombinationsmuligheder, end der er søer i vores Landracepopulation. Bioteknologiske projekter afsluttede, igangværende og fremtidige De projekter, som Det danske Avlssystem har beskæftiget sig med rent bioteknologisk, fremgår af tabel 31. Det har været vores ønske at forbedre kødkvaliteten samt at avle for sundhed og immunitet ved hjælp af bioteknologi. De årlige omkostninger til projekterne fremgår også af tabellen. Tabel 31. Bioteknologiske projekter afsluttede og igangværende Biotechnologic projects Projekt Out-sourcet? 1.000 kr. pr. år Tidshorisont Halothan Ja (NL) Færdig 1996 RN-genet Ja (S) 800 Færdig 2002 Forældrekontrol Ja (S) 900 Løbende Majorgener for kødkvalitet Ja (USA) Færdig 2000 Genmarkører for hangrise (Skatol) Ja (UK) 350 Færdig 2002 Genmarkører EST/SNP Ja (DJF) 800 Færdig 2003 Genmarkører for lungesyge del 1 Nej 1.000 Færdig 2005 Genmarkører for lungesyge del 2 Ja (?) 5.000 Færdig 2005 Genmarkører for brok (pung/navle/krypt.) Ja (N) 75 Færdig 2003 Genmarkører for diarre Ja (KVL) 750 Færdig 2003 Halothan Allerede i 70 erne tog vi som de første i verden kødkvaliteten med i avlsmålet. Vi vidste ikke dengang, at det vi fjernede/holdt i skak var halothan-genet. Efterhånden som frekvensen af halothangenet faldt, blev arveligheden i kødkvalitetsindekset lavere. Herefter gik vi over til markører for at fjerne genet. I starten af 90 erne fik vi adgang til den direkte test, og genet var fjernet i alle vores racer i løbet af 3 år. 48

Bioteknologi i Det danske Avlssystem RN - -genet I foråret 1999 fik vi adgang til en direkte DNA-test for RN - -genet. Genet findes kun i sin uheldige form (RN - ) hos Hampshire og meget få dyr i racen har den heldige udgave af genet (rn+). I alle øvrige racer er rn+-genet fikseret. RN - - genet, der er dominant, medfører, at dyrene har et væsentlig højere glucogenindhold i musklerne. Det medfører, at slut-ph i kødet ved slagtning bliver meget lavt hos Hampshire og Hampshirekrydsninger. Vi er nu - som beskrevet på side 31 - så langt fremme med at fjerne RN - -genet hos Hampshire, at alle avlsdyr tilgængelige for svineproduktionen ved årsskiftet vil være rn+rn+. Forældrekontrol Analyser af forældreskab gennemføres nu på alle avlsdyr i avlssystemet. Det skyldes, at de statistiske værktøjer til udvalg af avlsdyr er blevet så effektive, at avlsdyr med krydsningsbaggrund (fejl i forældreskabet) automatisk udpeges til anvendelse i næste generation. Det ønsker vi ikke. Vi ønsker, at holde racerne rene, hvorved der opnås maksimal krydsningsfrodighed i produktionsleddet. Kødkvalitet I samarbejde med andre avlssystemer har vi ved Iowa State University fået undersøgt, hvorvidt det var muligt at finde gode markører for kødkvalitet. Resultaterne foreligger nu. Desværre kunne forskerne kun finde markørgener, som forklarede en lille del af den variation, der fandtes i udgangsmaterialet. Vi har derfor besluttet, at stoppe vores deltagelse i projektet. Skatol Meat and Livestock Commision i England har indledt et projekt, hvor man ønsker at undersøge, om der findes et eller flere enkeltgener, der har indflydelse på skatolindholdet i kød fra hangrise. Vi deltager i dette projekt, for om muligt igen at kunne anvende hangrise i dansk svineproduktion. Genmarkører Undersøgelserne tager sigte på at få defineret et stort antal genstykker hen over hele genomet disse benævnes EST ere (expressed sequence tags). En videre identifikation skal give os viden om polymorfier i disse genstykker. Disse benævnes SNP ere (Single Nucleotide Polymorphism). Vi forventer at kunne anvende vores viden til bl.a. konstruktion af bio-chips, som kan anvendes til genomscans. Lungesyge Projektet har to faser. Først undersøges godt 10.000 grise for graden af forskellige sygdomme med hovedvægt på lungesygeproblemer. Derudover registreres også produktionsegenskaber og kødkvalitet. I anden fase foretages et genomscan for at klarlægge, om der findes gener med stor effekt på de målte egenskaber. Skal dette scan ske efter de kendte metoder, vil prisen blive mellem 10 og 15 mio. kr. Det er her vi forventer, at bio-chippen kan komme os til hjælp. Brok Vi deltager nu i samarbejde med Norsvin i Norge i et projekt, som har til formål at klarlægge, hvorvidt et enkeltgen er ansvarlig for brok hos svin. Projektet gennemføres i Norge, hvorefter vi får adgang til resultaterne for eventuel anvendelse i vores populationer. Diarré I samarbejde med KVL forsøger vi at finde gener for diarréresistens. Hvis det 49

Bioteknologi i Det danske Avlssystem ikke lykkes, vil vi forsøge at finde egnede markører. Bioteknologi i fremtiden Det er selvsagt vanskeligt at spå om fremtiden. Det gælder specielt inden for et område som bioteknologien, hvor vi allerede har set en rivende udvikling, som vi forventer vil fortsætte i de kommende mange år. Der er dog nogle områder, hvor det må vurderes, at de bioteknologiske løsninger vil få svært ved at konkurrere med de eksisterende additive metoder. Nedenfor er de tænkelige avlsmål grupperet og kommenteret. Produktionsøkonomiske avlsmål I dag ledes der inden for alle egenskaber efter gener eller markører, som har indflydelse på egenskaberne. Vi finder, at det er spild af resurser at lede efter bioteknologiske metoder til forbedring af tilvækst og foderudnyttelse. Begge egenskaber har høj arvelighed og er lette at forbedre ad additiv vej. Ser vi på kuldstørrelse, er det forståeligt, at avlssystemer med små avlspopulationer forsøger at finde en genvej til flere grise pr. kuld, men for os har det ingen interesse. Vi har forbedret kuldstørrelsen i en sådan grad, at det efterhånden ikke er hensigtsmæssigt at gå længere. Vi ønsker heller ikke at lede i bioteknologien efter løsninger på andre problemer, som vi effektivt og hurtigt kan løse med vores store populationer af renracede avlsdyr, eksempelvis mælkeydelse, moderegenskaber, dødfødte, grisevægt. Kødkvalitet Her har mange lyst til at anvende bioteknologien. Ved fjernelsen af halothan og RN - -generne har teknologien da også hjulpet os særdeles effektivt. Men hvad så nu? Vi hører krav om forbedring af en række tekniske kvalitetsegenskaber. Det er f.eks. ph og dryptab. Men begge egenskaberne har en god arvelighed og er lette at måle, så hvis der er penge i det, går vi bare i gang. Kødfarven er præcis det samme let at måle og høj arvelighed. Det er lige ud ad landevejen. Tilbage står så spisekvaliteten. Her må vi kunne gøre noget med bioteknologien! Ja, men lad os nu lige slå koldt vand i blodet og se, hvad der kan forbedre spisekvaliteten. Efter mange års forskning kan vi endnu ikke få disse oplysninger fra forskerne. Immunitet og modstandsdygtighed mod sygdomme Her er det noget helt andet. Vi ved godt hvad vi vil have. Vi ved, at der er masser af penge i det for svineproducenten, men vi kan ikke måle det. Det er selvfølgelig også derfor, at vi investerer betydelige midler i sagen i håbet om succes. Hvor stor en del af selektionen vil i fremtiden ske på grundlag af blodprøver? 50