Sundhedspolitik for Syddjurs Kommune

Sundhedspolitik for Syddjurs Kommune Det er værdifuldt, a t - borgernes middellevetid øges (at der lægges år til livet) - borgernes livskvalitet højnes (at der lægges liv til årene) - den socialt betingede ulighed i sundhed reduceres

Indhold: 1. Indledning................................. 3 2. Sundhed, sygdom. Sundhedsfremme og forebyggelse......... 4 2.1. Sundhedslovens intentioner....................... 4 2.2. Levekår, livsstil og risikofaktorer..................... 4 2.3. Forebyggelsesperspektiver....................... 5 2.4. Sundhedsfremmeperspektiver..................... 6 2.5. Sundhedsprofil for Syddjurs Kommune................. 7 3. Processen med udarbejdelsen af det sundhedspolitiske oplæg.... 8 4. Syddjurs Kommunes overordnede vision................ 9 4.1. Syddjurs Kommunes overordnede Sundhedspolitiske vision. Det er værdifuldt,............................ 9 4.2. Derfor vil vi i Syddjurs Kommune.................... 9 5. Metoder til forebyggelse og sundhedsfremme.............. 11 6. Specielle indsatsområder (fokusområder)................ 12 6.1. Indsatsområde Kost og Motion..................... 12 Syddjurs kommunes vision for indsatsområderne Kost og Motion er, at... 13 6.2. Indsatsområde Kronikere........................ 14 6.3. Indsatsområde Rygning......................... 15 Syddjurs Kommunes vision for indsatsområde Rygning........... 16 7. Igangværende aktiviteter......................... 18 8. Dokumentation, evaluering........................ 19 9. Årlig revurdering af sundhedspolitikken................. 20 Bilag 1..................................... 21 Beskrivelse af processen for udarbejdelse af oplægget til sundhedspolitik Bilag 2..................................... 24 Forslag til Handleplan for Indsatsområde Kost og Motion Bilag 3..................................... 28 Forslag til Handleplan for Indsatsområde Kronikere Bilag 4..................................... 31 Forslag til Handleplan for Indsatsområde Rygning Vedtaget i byrådet i Syddjurs Kommune 20. december 2007 side 2

Sundhedspolitik 1. Indledning En formuleret sundhedspolitik er en vigtig forudsætning for at realisere Byrådets overordnede vision om Syddjurs Kommune som rammen om det gode liv. Syddjurs Kommune finder det vigtigt, at sikre borgerne en bedre sundhed og dermed bedre livskvalitet, dvs. at lægge år til livet, at lægge liv til årene og mindske den sociale ulighed i sundhed. Syddjurs Kommune vil med sundhedspolitikken fremme, at borgerne kan leve længere og leve et liv uden de gener livsstils sygdommene medfører. Sundhed er ikke bare fravær af sygdom, det er i høj grad også det enkelte menneskes sociale og psykiske velvære. Sundhed er en ressource et middel for det enkelte menneske til at få et godt liv. Sundhed er en ressource, der kan anvendes til at yde omsorg for sig selv og andre, til at føle livsglæde og livskraft til at kunne mestre hverdagens mange udfordringer. Sundhed er en væsentlig forudsætning for det gode liv. Sundhedsfremme vender opmærksomheden fra sygdom mod sundhed. Der fokuseres på, hvad der holder raske mennesker raske, i stedet for hvad der gør dem syge. Sundhedsfremme fokuserer på ressourcer og handlemuligheder frem for på risici. Sundhedspolitikken skal fremme, at de sunde valg bliver de nemme valg. Sundhedspolitikken skal støtte borgerne i at ændre livsstil, så alle kan få et længere liv og et liv med færrest mulige livsstilssygdomme. Sundhedspolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i sundhedsprofilen for Syddjurs Kommune. I Syddjurs - Kan vi - Vil vi - og med sundhedspolitikken - Gør vi det. Formand for Sundhed, ældre og socialudvalget Ninna Thomsen side 3

2. Sundhed, sygdom. Sundhedsfremme og forebyggelse 2.1 Sundhedslovens intentioner Den enkelte kommune har med Sundhedsloven fået hovedansvaret for og har muligheder for at skabe betingelser, som giver borgerne mulighed for at leve et sundt og godt liv. En vigtig begrundelse for at placere dette ansvar i kommunerne er, at det er her, borgerne bor og lever. Forebyggelse og sundhedsfremme foregår bedst i de miljøer, hvor borgerne færdes. Nærheden til borgerne giver derfor gode muligheder for at påvirke og følge borgernes sundhed. Kommunen har direkte kontakt med mange borgere i eks. hjemmepleje, sundhedspleje, tandpleje, genoptræning, socialpsykiatri, daginstitutioner, skoler og jobcentre og har her før strukturreformen løst en lang række forebyggelsesopgaver. Med Sundhedsloven udvides forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaven til at være for alle kommunens borgere, og Syddjurs Kommune vil overfor sygdomsramte tilrettelægge indsatserne ud fra et rehabiliteringsperspektiv. Tænkningen i nærværende sundhedspolitik er en helhedstænkning. Der skal være sammenhæng i de tiltag kommunen foretager, jf. rehabiliteringstanke. Det vil sige, der skal tænkes ud over eget - og sammen med andre fagområder i planlægningen. Forebyggelse og sundhedsfremme er således en tværsektoriel opgave, hvor også indsatser i social-, miljø-, arbejdsmiljø-, trafik-, beskæftigelses- og undervisnings- og fritidsområdet skal tænkes sammen med sundhedsindsatsen. 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Kilde: sundhedsloven (Lov nr. 546 af 24. juni 2005) side 4

Sundhedspolitik 2.2 Levekår, livsstil og risikofaktorer Folkesundhedstilstanden og det enkelte menneskes sundhedstilstand er afhængig af en lang række forhold. Den individuelle livsstil og sundhedsadfærd har stor betydning, men mindst lige så afgørende er de levekår, vi er under. Eksempelvis har uddannelsesmuligheder, indkomst, boligforhold, arbejdsmiljø, netværk og sociale relationer og også sundhedsvæsenets organisation og tilbud stor betydning for den enkeltes mulighed for at leve sundt. Væsentlige forbedringer af folkesundheden vil ofte kræve en indsats på flere niveauer. Tidlig død blandt personer med livsstilsrelaterede sygdomme som f.eks. kræft, diabetes og hjerte-karsygdomme er bl.a. årsag til at regeringen i Folkesundhedsprogrammet Sund hele livet sætter fokus på sammenhængen mellem risikofaktorer og de store livsstilssygdomme, særligt kronikerområdet samt den sociale ulighed i sundhed. Risikofaktorer hvad truer danskernes sundhed? Uanset hvordan man måler belastningen af risikofaktorerne på folkesundheden, er der nogle faktorer, som vejer tungere end andre. Det gælder først og fremmest: Rygning - Fysisk inaktivitet - Kort uddannelse - Stort alkoholforbrug - Usund kost - Overvægt Disse risikofaktorer spiller en stor rolle. Derfor er der grund til at fokusere på disse risikofaktorer i det forebyggende arbejde. Andre risikofaktorer, som indebærer betydelige omkostninger både for samfundet og for den enkelte, er: Psykisk arbejdsbelastning - Usikker sex Ulykker Der tabes mange gode leveår på grund af psykisk arbejdsbelastning. Denne risikofaktor har stor indflydelse på sygefravær og (for tidlig) førtidspensionering. Usikker sex og deraf følgende abort eller sygdom er grund til et betydeligt antal kontakter til sundhedsvæsenet. Trafikulykker er den hyppigste dødsårsag blandt unge mænd. Det kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmearbejde bør derfor også inddrage disse risikofaktorer. Det betyder eks. at kommunen i sine indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse sætter fokus på den sunde arbejdsplads og dermed på det gode og sunde fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Kilde: Forebyggelse og Sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 side 5

2.3 Forebyggelsesperspektiver Sundhed kan bevares ved at fjerne eller undgå risikofaktorer, der forårsager sygdom og ulykker. Sygdoms- og ulykkesforebyggelse er målrettede indsatser for at fjerne veldefinerede risikofaktorer eller nedsætte deres påvirkning. Forekomsten af risikofaktorer kan være en følge af det enkelte menneskes vaner og livsstil. Forekomsten af risikofaktorer kan også være følger af det enkelte menneskes omgivelser. At forsøge at opnå (mere) sundhed i dette perspektiv bliver lig med at forsøge at undgå sygdom og ulykker. En forebyggende indsats sigter mod: At holde raske mennesker raske (primær forebyggelse) At forebygge at mennesker med begyndende tegn på helbredsproblemer udvikler sygdom (sekundær forebyggelse) At forebygge forværring eller tilbagefald hos mennesker, der er ramt af sygdom (tertiær forebyggelse) 2.4 Sundhedsfremmeperspektiver WHO: «Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener». Sundhed er mere end fravær af sygdom. Det enkelte menneskes evner til at håndtere dagligdagens belastninger og udfordringer og de sammenhænge det enkelte menneske indgår i har stor betydning. At forsøge at opnå (mere) sundhed i dette perspektiv bliver lig med at arbejde for at finde og trække på sine personlige styrker og udvikle sin evne til at handle for at opnå det, man ønsker. Det gode liv. En sundhedsfremmende indsats sigter mod: At skabe rammer for menneskers hverdag, som fremmer trivsel, velvære og sammenhæng At fremme menneskers evne til i samarbejde med andre at håndtere hverdagens udfordringer At fremme socialt udsatte og sårbare menneskers mulighed for at leve et værdigt og indholdsrigt liv Empowermentstrategi Kommunens strategi for den sundhedsfremmende indsats er empowerment. Empowerment er at give mennesker mulighed for at handle selv. Empowerment kan defineres som muligheden for at kunne agere i forhold til eget liv og sundhed. Det vil sige, at indsatsen har fokus på at mennesker opnår kontrol over de side 6

Sundhedspolitik kritiske og afgørende faktorer, der fastholder i undertrykkelse eller afmagt. Alle mennesker har behov for at skabe sig et godt liv, og det gode livs fundament er at opleve en sammenhæng i tilværelsen, således at den opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Empowerment betyder magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen. Empowerment er både en proces og et mål i sig selv. (Kilde: Aaron Antonovsky) Sund By Netværket Kommunen vil for at fremme og styrke det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde søge medlemskab i Sund By Netværket. Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner, som politisk har besluttet at indgå et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde til gavn for Folkesundheden i Danmark. Læs mere på www.sund-by-net.dk 2.5 Sundhedsprofil for Syddjurs Kommune Sundhedsprofilen for region Midt er indgået som en del af baggrundsmaterialet for udvælgelsen af Syddjurs Kommunes fire fokus/indsatsområder og udarbejdelse af det sundhedspolitiske oplæg. Rapporten Hvordan har du det? er udarbejdet af forebyggelsesenheden i det tidligere Århus Amt i 2006 på basis af spørgeskemaoplysninger fra 25-79 årige i hele den nuværende region Midt. Sundhedsprofilen beskriver sundhedstilstanden ud fra borgernes selvvurderede helbred, sygdomsforekomst samt borgernes sundhedsadfærd/sundhedsvaner opgjort for den samlede region og for den enkelte kommune (læs mere på www.folkesundhed-midt.dk). side 7

3. Processen med udarbejdelsen af det sundhedspolitiske oplæg Der har været afholdt temadage med deltagelse af sundhedsaktører / samarbejdspartnere / politiske partier, patientforeninger og foreningslivet i Syddjurs Kommune. Udkast til Sundhedspolitisk vision har været igennem en høringsproces og der har været afholdt åbent temamøde (annonceret i dagspressen). Processen er beskrevet nærmere i Bilag 1. side 8

Sundhedspolitik 4. Syddjurs Kommunes overordnede vision 4.1. Syddjurs Kommunes overordnede Sundhedspolitiske vision. Det er værdifuldt, - at borgernes middellevetid øges - at der lægges år til livet - at borgernes livskvalitet højnes - at der lægges liv til årene - at den socialt betingede ulighed i sundhed reduceres 4.2 Derfor vil vi i Syddjurs Kommune Mht. organisation af arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme - Styrke sundhedsfremme og forebyggelse gennem planlægningen af de kommunale indsatser - Fremme arbejde med sundhed på tværs af forvaltninger og institutioner - Integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kommunens servicetilbud - eksempelvis dagtilbud, skoler og ældrepleje - Integrere sundhedsfremme og forebyggelse ved at indgå i et aktivt partnerskab med idræts- og foreningslivet Konkret vil vi - Sikre at forebyggelse og sundhedsfremme har organisatorisk forankring - Fremme en kultur, der vil prioritere rum til det nødvendige tværfaglige / tværsektorielle samarbejde mellem kommunale forvaltninger, institutioner og fagpersoner - Stille krav i aftalerne med institutionerne om, at arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse integreres i det daglige arbejde med institutionernes målgrupper - Stille krav om at kommunens partnere (eksempelvis idræts- og andre foreninger) integrerer sundhedsfremme og forebyggelse i deres arbejde med kommunens borgere Mht. sundhedsfremme og forebyggelsesmetoder - Udvikle metoder til opsøgende sundhedsfremmende arbejde med udsatte grupper - Sætte ressourcer af til at udvikle og foretage evaluering af indsatsen på sundhedsfremme og forebyggelsesområderne Konkret vil vi - Tilrettelægge de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser ud fra viden om, hvad der virker - Sætte ressourcer af til en samlet beskrivelse af indsatsen på sundhedsfremme og forebyggelsesområderne - Etablere, vedligeholde, nyudvikle og udbyde relevante sundhedsfremmende og forebyggende tiltag og tilbud til alle aldersgrupper i kommunen (i henhold til opgaverne i Sundhedsloven) - Prioritere personalemæssige ressourcer til sundhedsfremme og forebyggelse side 9

Mht. borgerinddragelse - Arbejde med inddragelse af borgerne som et bærende element i drift og udvikling af de kommunale kerneydelser - Tage initiativer til at sikre, at samarbejdsformen borger / kommunal medarbejder tilstræber ligeværdig Dialog - Udvikle dialogen og samarbejdet med borgeren, så det gøres let for borgeren at træffe det sunde valg, at fremme egen sundhed Mht. levevilkår - Arbejde for at give borgerne de bedste muligheder for at kunne leve et godt liv - Sikre en god infrastruktur så borgerne er i stand til effektivt og med mindst mulig risiko for ulykker at bevæge sig omkring i lokalsamfundet mellem bopæl, skole, job og fritidsinteresser Konkret vil vi - Udbygge samarbejde og dialog med erhvervslivet i Syddjurs Kommune - Samarbejde med vejvæsen om sikker trafik - Udbygge cykelstier - Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i kommunen eks. indenfor rehabilitering, patient/sundhedsskoler, selvhjælpsgrupper mm. Mht. social ulighed - Arbejde for at alle kommunens (unge) borgere tager en uddannelse - Arbejde for, at alle borgere tilegner sig livs- og erhvervskompetencer - Arbejde for at der i Syddjurs Kommune eller omgivende kommuner kan findes jobs til kommunens borgere Konkret vil vi - Samarbejde med nabokommuner og uddannelsesinstitutioner om etablering og kvalitetssikring af uddannelsestilbuddene til unge og voksne i Østjylland Mht. dokumentation - Dokumentere sundhedsfremme og forebyggelses indsatserne - Evaluere sundhedsfremme og forebyggelses indsatserne - Løbende revurdere og revidere vores sundhedspolitiske visioner og overordnede mål Konkret vil vi - Hvert år på baggrund af udfærdiget årsrapport tage stilling til den fortsatte politik og indsats side 10

Sundhedspolitik 5. Metoder til forebyggelse og sundhedsfremme Syddjurs Kommune sætter fokus på 2 perspektiver for en forstærket sundhedsfremmende og forebyggende indsats: Et risikoperspektiv fokus er på at forebygge opståen af en række sygdomme ved at opnå at borgerne ændrer adfærd i retning af mere hensigtsmæssig livsstil og vaner. Formidling af viden om og Træning i hensigtsmæssige sundhedsfremmende vaner en fortsættelse og videre udvikling af det forebyggende arbejde, der har fundet sted i mange år. Et sundhedsfremmeperspektiv fokus er det enkelte menneskes egne ressourcer, mål og ønsker om et godt liv - og dets muligheder for at opnå det. Dialogen med det enkelte menneske med udgangspunkt i det enkelte menneskes virkelighed. Dette giver mulighed for, at det enkelte menneske kan komme til klarhed over sine ønsker for et bedre liv og derefter bliver motiveret til ændring af sin adfærd. De offentlige medarbejdere kan agere som katalysatorer / sparringspartnere / coaches og på den måde hjælpe den enkelte til at opnå klarhed over ønsker og mål, klarlægge skjulte ressourcer og finde frem til løsningsmuligheder. Sådanne processer kan som udgangspunkt udspille sig ved enhver kontakt mellem det offentlige og den enkelte borger. Men det er en forudsætning, at der er tid til dialog, vilje til at møde borgeren på borgerens præmisser og kompetente medarbejdere, der anerkender borgerens mål og erkender, at eksempelvis - bevidstløs afliring af sundhedsbudskaber ikke medfører hverken forebyggelse eller sundhedsfremme. side 11

6. Specielle indsatsområder (fokusområder) KRAM Det Nationale Råd for Folkesundhed foreslår, at kommunens prioritering af opgaver indenfor forebyggelse tager udgangspunkt i, dels om der er tale om et problem af en vis størrelse og betydning, dels om der er dokumentation for, at en indsats virker. Ud fra den betragtning er der fire områder, som kommunen bør prioritere og have en plan for: Kost - Rygning - Alkohol - Motion Derfor foreslår Rådet for Folkesundhed, at kommunerne giver borgerne et KRAM, der tager vare på dem. Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at usund kost, tobaksrygning, for meget alkohol og fysisk inaktivitet er medvirkende årsager til langt de fleste af de sygdomme, vi dør for tidligt af. Et andet fokusområde er borgere med kroniske sygdomme. Hver tredie dansker lider af en kronisk sygdom og langt hovedparten af sundhedsudgifterne går til behandling og ydelser til mennesker, der lider af kroniske sygdomme. Syddjurs Kommune har udvalgt følgende specielle indsatsområder for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats: Kost (tidlig indsats) Motion Kronikere Stanford modellen patientskole Rygning 6.1 Indsatsområde Kost og Motion Forekomsten af overvægt og svær overvægt er stærkt stigende. Andelen af svært overvægtige voksne nærmer sig i dag en tiendedel af befolkningen i Danmark. Undersøgelser viser, at antallet af overvægtige børn og unge er stigende og at der er social ulighed i forekomsten af overvægt. I Danmark er ca. 15 20% af den samlede befolkning overvægtige. Andelen af overvægtige børn og unge er 3-4%. Kost- og motionsvaner grundlægges i opvæksten. Uhensigtsmæssige vaner kan være svære at ændre senere i livet. Usund kost, overvægt og for lidt motion kan være årsag til bl.a. hjerte- karsygdomme og sukkersyge. Overvægt / fedme kan også medføre nedsat livskvalitet, i form af isolation (social udstødning) og manglende selvværd. Svær overvægt og manglende trivsel er dyrt for samfundet. Svær overvægt og side 12

Sundhedspolitik de dermed forbundne følgesygdomme tegner sig for en stor andel af sygehusenes og kommunernes samlede udgifter til behandling. Ud fra Sundhedsprofilen for Region Midtjylland skønnes det, at for Syddjurs Kommune gør følgende tal sig gældende (cirkatal): - 4100 personer (15%) er svært overvægtige - 11 000 personer (39 %) er moderat overvægtige - 1900 (48 %) af de svært overvægtige ønsker at tabe sig - 2200 (25 %) af de moderat overvægtige ønsker at tabe sig I forhold til de fleste andre kommuner i Region Midtjylland er der i Syddjurs Kommune flere overvægtige personer og en mindre andel, der får regelmæssig motion - 12 000 (42 %) dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden - 63 % vil gerne være mere (fysisk) aktive i deres fritid Der er ca. 3400 personer (13 %) med et uhensigtsmæssigt kostmønster Syddjurs kommunes vision for indsatsområderne Kost og Motion er, at - Antallet af fysisk aktive borgere af alle årgange øges - Borgerne år for år vælger at tilberede og spise bedre, sundere og mere velsmagende måltider - Sundhedstilstanden og trivslen blandt borgerne øges og forekomsten af en række sygdomsfremkaldende betingelser reduceres Det er vigtigt, at Syddjurs Kommune - Inddrager borgerne i sine overvejelser om strategier og initiativer for at øge livskvaliteten for borgerne - Konsekvent fremmer mulighederne for fysisk udfoldelse, bevægelse, rekreation i det fri og i regi af forenings- og idrætsliv - Gør det let og sikkert for fodgængere og cyklister at færdes i kommunen - Gør det mere besværligt at komme frem overalt med bil - Påvirker børns og unges oplevelse af, hvad hensigtsmæssige spisevaner er - Træner børn og unge i at opleve og værdsætte livskvalitet i forbindelse med måltider - Træner børn og unge i at opleve og værdsætte livskvalitet i forbindelse med fysisk bevægelse Derfor vil Syddjurs Kommune - Arbejde for at projekt Krop, mad og bevægelse kan fortsætte og fortsat udvikle sig, når puljepengene løber ud om 3 år - Arbejde for at skolerne tilbyder 1 times træning i bevægelsesglæde dagligt på alle klassetrin - Pålægge vores daginstitutioner og skoler at sætte livskvalitet på skemaet side 13

- Samordne børnepolitik, sundhedspolitik, kommunale personalepolitik - Udbygge cykelstier - Udbygge rekreative områder - Udvikle og udbygge tilbud om idræt og bevægelse og finde måder at strukturere tilbuddene på, der letter brugernes adgang til at prøve kræfter med bevægelse - Gøre de usunde valg sværere - Gøre det sunde lettere ved at tilbyde mad til børn og unge i institutioner og skoler Konkret vil Syddjurs Kommune - Bruge aftalestyring til at sikre at vore børne- og unge institutioner træner børn og unge i livskvalitet med speciel vægt på at sætte og udfylde rammer for gode måltids-, samværs- og bevægelsesvaner - Bevilge midler til udvikling af et sundt madtilbud på alle institutioner og skoler Syddjurs Kommunes Sundhedsteam har modtaget 2,7 millioner kroner fra centrale satspuljer til det 3-årige projekt Krop, mad og bevægelse. Se endvidere Handleplan for Indsatsområde Kost og Motion Bilag 2 6.2 Indsatsområde Kronisk syge Syddjurs Kommunes vision for indsatsområde kronisk syge er, at - Andelen af kroniske og langtidssyge borgere i stand til at mestre deres liv øges - At den service der ydes borgere med en kronisk eller langvarig sygdom tilpasses de varierende behov - At borgerne oplever den hjælp der tilbydes som meningsfuld og vedkommende. - At borgere med kronisk sygdom kan en få en tilpasset og fleksibel tilknytning til det omgivende samfund. - At borgerne inddrages med henblik på at skabe relevante tiltag og arbejdsmetoder side 14

Sundhedspolitik Det er vigtigt, at Syddjurs Kommune - Tilstræber at hjælpe kronisk syge borgere (og deres pårørende) med at være en del af det omgivende samfund - Sætter viden, personale og lokaler til rådighed for kroniske syge borgere, der vil selv - Tilpasser sin indsats til alle kronisk syge borgere også dem, der ikke kan hjælpe sig selv - Tilpasser sin praksis så en koordineret, flerfaglig indsats bliver muligt - Tager de kroniske syge borgere med på råd Derfor vil vi - Arbejde ud fra en fælles definition af hvornår en sygdom/ belastning kaldes kronisk - Udarbejde retningslinier for forløb, der tager udgangspunkt i borgerne (bedst praksis) - Justere og tilpasse indsatsen med jævne mellemrum - Etablere relevante og beslutningsdygtige fora for samarbejde på tværs af fag, sektorer og med de implicerede borgere Konkret vil vi: - Etablere et tilbud om patientskoler målrettet enkelte specifikke sygdomme - Etablere et tilbud om patientuddannelse målrettet mennesker med kronisk sygdom. Indholdet skal være træning i mestringsstrategier - Etablere et center for patientcentreret partnership, hvis formål er at udvikle og kvalitetssikre patientforløb og fler- / tværfagligt samarbejde - Etablere en hjemmeside med relevante informationer for de kronisk syge og deres pårørende - Arbejde for at initiere selvhjælps grupper for patienter og pårørende - Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende rehabiliteringsforløb Se endvidere Handleplan for Indsatsområde Kronikere Bilag 3 6.3 Indsatsområde Rygning Det er veldokumenteret, at tobaksrygning er medvirkende til mange sygdomme og er årsag til betragtelige udgiftsposter i de offentlige sundhedsregnskaber. Syddjurs Kommune vil i sine tobaksforebyggende tiltag arbejde ud fra anbefalingerne i Den gode kommunale model for tobaksforebyggelse. Denne skal forstås som en standard for tobaksforebyggelse, byggende på veldokumenteret viden om, at det nytter at sætte ind med tobaksforebyggende tiltag. side 15

Ud fra Sundhedsprofilen udarbejdet for Region Midtjylland skønnes det, at for Syddjurs Kommune gør følgende tal sig gældende (cirkatal): - 27 % eller 7.300 borgere er dagligrygere - heraf er 34 % blandt lavt og 15 % blandt højtuddannede - 51 % eller 3.700 af dagligrygerne ønsker at stoppe med at ryge - 43 % eller 3.100 borgere ønsker støtte og hjælp til at holde op med at ryge - 58 % af de offentlige ansatte er på en arbejdsplads, hvor det er tilladt at ryge indendørs - 31 % af de privat ansatte er på en arbejdsplads, hvor det er tilladt at ryge overalt - I 18% af de hjem, hvor der er børn, ryges der dagligt Rygning Dagligrygere Syddjurs Norddjurs Region Midtjylland % af de 25-79 årige 27 % 28 % 25 % Antal 7.300 6.600 190.000 Syddjurs Kommunes vision for indsatsområde Rygning Det er vigtigt at - Sikre røgfrie miljøer i offentlige rum (kommunens arbejdspladser, institutioner, dagtilbud, idrætshaller og andet) - Nedsætte antallet af personer, der starter med at ryge - Øge antallet af personer, der stopper med at ryge - Mindske den sociale ulighed i rygning indsatsen skal målrettes de meget rygende grupper Derfor vil vi - Sætte ind med tidlig indsats, hvor målgruppen specielt er folkeskolernes 5.- 6. klasser - Sikre indsatser i alle institutioner, der har børn og unge som brugere - Foretage opsøgende indsats overfor kommunale institutioner, fritidsorganisationer, foreninger med henblik på tilbud om rygestop for medarbejdere - Tilbyde rygestopkurser til alle borgere, der ønsker at holde op med at ryge - Udvikle rygestoptilbud til særligt udsatte Konkret vil vi: - Bruge aftalestyring til at sikre, at alle institutioner, dagtilbud i Syddjurs Kommune, der har kontakt med børn og unge, udvikler rygepolitik og handleplan for forebyggelse af rygestart for målgruppen - Udvikle tilbud til brug i institutioner samt tilbyde rådgivning - Udvikle forskellige rygestoptilbud: korte motiverende samtaler, individuelle rygestopkurser, gruppe rygestopkurser, rygerelaterede kurser for særlige grupper mv. - Registrere og følge procentdelen af unge på 9. klassetrin, der ryger side 16

Sundhedspolitik - Registrere og følge hvor mange, der holder op med at ryge efter rygestopkurser - Videreføre tværsektoriel arbejdsgruppe, der giver forslag til handleplan for tobaksforebyggelsesindsatsen herunder indsats for røgfrie miljøer, rygepolitik, rygestopkurser og forebyggelse af rygestart - Videreføre samarbejdsaftale med Ebeltoft og Hornslet apoteker om rygestopkurser - Videreføre tilbud om gratis rygestopkurser til personale ansat i Syddjurs Kommune herunder fortsætte uddannelse af rygestopinstruktører - Udvikle den motiverende samtale til ændring af livsstil herunder rygestop (Sundhedscaféerne, praktiserende læger, sundhedsplejersker mv.) - Videreføre formidling af tilbud om rygestopkurser til borgerne på Syddjurs Kommunes hjemmeside De tobaksforebyggende aktiviteter varetages bedst i et samarbejde med relevante sundhedsaktører og det skal præciseres, at et samarbejde med apoteker, sygehuse og de praktiserende læger omkring aktiviteterne, vil være af væsentlig betydning. Specielt vil et konstruktivt samarbejde med de praktiserende læger være nødvendig for eks. at nå ud til særlige risikogrupper. Endvidere vil et samarbejde på tværs af forvaltningerne i kommunen, samarbejde med øvrige interessegrupper samt borgerinddragelse være essentiel for succesraten af indsatserne. Syddjurs Kommunes rygestopkurser er i gang se tilbud på www.syddjurs.dk. Se endvidere Handleplan for indsatsområde Rygning Bilag 4 side 17

7. Igangværende aktiviteter I sundhedsloven nævnes en række områder, hvor kommunerne er forpligtet til at udføre forebyggelse og sundhedsfremme. En række af disse forpligtelser og ordninger fandtes også før den nye opgavefordeling. Det har ikke været muligt som en del af arbejdet med denne 1.ste generationssundhedspolitik at behandle disse områder. Det drejer sig blandt andet om følgende indsatsområder (nedenstående er IKKE en fuldstændig liste): - Kommunal tandpleje for børn og unge, specialtandpleje, regionstandpleje. - Sundhedspleje - Hjemmesygepleje - Samarbejde med nabokommunerne - Seksuel sundhed - Alkohol Samarbejdsaftale med Norddjurs Kommune om behandlingstilbud - Misbrug der er kontrakt med Norddjurs - Sundhedscafeer kører 1 gang månedligt siden 2. maj 2007 - Sund by tilmelding til netværket er foreslås af Sundhedsteamet - Trænings og aktivitetsområdet (genoptræning) - SSP Der er indgået Sundhedsaftaler med Region Midt aftalen handler om samarbejdet mellem Region Midt og Syddjurs Kommune eksempelvis om opgavefordeling hospitalsbehandling, genoptræning og forebyggelse. Derudover eksisterer i dag en række tværfaglige samarbejds- og koordinationsfora. En række af disse fungerer i dagligdagen uden centrale kommunale initiativer andre er afhængige af centrale rammer. side 18

Sundhedspolitik 8. Dokumentation, evaluering Den sundhedspolitiske vision indeholder ikke operationelle / målbare mål. Alligevel bør sundhedspolitikken og dens virkemidler dokumenteres, evalueres og løbende justeres. Ansvaret for dokumentation og evaluering bør ligge hos Sundhedsteamet, som årligt udarbejder en årsrapport, med indstillinger til politisk behandling. Indholdet af årsrapporten er som minimum: - Beskrivelse af indsats og metoder og resultater i en form, så det er gennemskueligt, hvad der bruges af ressourcer, hvordan de bruges og hvordan, de virker. - Evaluering af vision, hensigter, indsats og metodevalg. - Forslag til nye indsatsområder / politikker En række af målene kan ikke evalueres med traditionelle metoder. Opmærksomheden henledes på at der i dag findes en række redskaber og metoder til evaluering af de såkaldte bløde mål. Metoderne kan for eksempel også bruges til at evaluere medarbejdernes vurdering af egen indsats og effekter af indsatsen. Det er en udviklingsopgave at udarbejde evalueringsmetoder til sundhedsfremme og forebyggelse og der skal sættes ressourcer af, hvis den skal lykkes. De sundhedsmæssige gevinster i form af målbar mindre sygdom (og et målbart mindre forbrug af sengepladser på regionens sygehuse) kommer ikke hurtigt. Forebyggelse og sundhedsfremme er langsigtede investeringer i folkesundhed. side 19

9. Årlig revurdering af sundhedspolitikken Sundhedspolitikkens øverste lag er en række hensigtserklæringer, der skal følges op med handling. Sundhedspolitikken bør derfor jævnligt efterses og sammenhængen mellem de overordnede mål og de faktiske handlinger bør efterprøves. Sundhedspolitikken indkaldes derfor til årligt eftersyn på baggrund af den udarbejdede årsrapport. 26.11.2007 Niels Hansen / Marianne Kirkegaard Aude side 20

Sundhedspolitik Bilag 1 Beskrivelse af processen for udarbejdelse af oplægget til sundhedspolitik I 2005/6 nedsættes en række arbejdsgrupper herunder arbejdsgruppe for ældreområdet. Der produceres en forløber for det, der senere bliver til udkast til sundhedspolitisk vision. I 2006 udpeger det daværende sammenlægningsråd 4 fokusområder for sundhedsfremme / forebyggelse: - Kost (tidlig indsats) - Motion - Kronikere Stanford modellen patient skole - Rygning 25.9.06 inviteres bredt private og offentlige sundhedsaktører, politikere og borgerrepræsentanter til Sundhedskonference. Invitation var blandt andet sendt til repræsentanter for: Randers Sygehus, Grenå Patientskole, Samtlige praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer, alle politiske partier, Ældresagen og Patientforeninger. Der udpeges arbejdsgrupper til at udarbejde oplæg til handleplaner for de 4 fokusområder og Sundhedscafekonceptet. Høringsfasen 8.1.2007 konfirmerer Udvalget for Sundhed, ældre og social følgende indstillinger: 1. at de af underudvalget anbefalede fokusområder er udgangspunktet for oplæg til sundhedspolitik 2. at oplæg til sundhedspolitik minus delmål sendes til høring til ældreråd, handicapråd, børne- og ungeområdet, fritids- og kulturområdet samt eksterne interessenter. Desuden lægges oplægget på hjemmesiden. at der 26. marts kl 1530-1900 afholdes temadag for at færdiggøre oplægget. I løbet af foråret 2007 udarbejdes handleplaner for de 4 fokusområder og et sundhedscafekoncept. Desuden foreslås det af Sundhedsteamet, at Syddjurs Kommune tilslutter sig Sund By netværket. Udkast til Sundhedspolitiske Visioner omarbejdes og udsendes som høringsoplæg den 2. marts 2007. Frist for høringssvar er den 16. marts 2007. 26. marts 2007 afholdes åbent temamøde (borgerhøring) om sundhedsfremme og forebyggelse på Rønde Høj- og Efterskole. side 21

Herefter bearbejdes / sammenskrives de indkomne høringssvar, og der udarbejdes referat af tilkendegivelserne fra temamødet. De interne kommunale linjer 29. maj 2007 afholdes Temadag vedrørende tværfagligt samarbejde og sundhed i Syddjurs Kommune. Målgruppen er direktører, afdelingschefer og udpegede kontaktpersoner i Syddjurs Kommune. Dialog om sundhedspolitikken Repræsentanter for Sundhedsteamet har i løbet af sommeren 2007 foretræde for Udvalget for Sundhed, ældre og social 3 gange. Handleplanerne for de 4 fokusområder fremlægges og diskuteres. Dialogen på møderne har både til formål at diskutere handleplanerne og at sætte disse i relation til sundhedsfremme og forebyggelse bredt, herunder principperne for arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og metoder. Repræsentanter for Sundhedsteamet deltager i 2 møder i Job- og Erhvervsudvalget og giver input til udvalgets arbejde. Sundhedsteamet giver input til processen med udarbejdelse af Planstrategi for Syddjurs Kommune. Sundhedspolitikken i 1.ste udkast forelægges for Udvalget for Sundhed, ældre og social 30.10. og Byrådet 1.11.07. Den udarbejdede ide for Sundhedscafeer igangsættes den første Sundhedscafe afholdes på Rønde Bibliotek 2. maj. Marianne Kirkegaard Aude er i dialog med Norddjurs Kommune for at afklare samarbejdsmulighederne. Udarbejdelse af forslag til sundhedspolitik Arbejdsopgave til Sundhedsteamet blev at udarbejde forslag til Sundhedspolitik for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i: - Lovgrundlaget - Indgåede Sundhedsaftaler med Region Midt - Regionale Sundhedsprofil se www.folkesundhed-midt.dk - Høringsudkast til Sundhedspolitiske visioner - Vision for Syddjurs Kommune og andre lignende akter - Høringssvar og tilkendegivelser fra borgere, sundhedsaktører og samarbejdspartnere på temadage / møder - Tilkendegivelser fremkommet i dialogen på udvalgsmøderne sommeren 2007 15.11.2007 Niels Hansen, Marianne Kirkegaard Aude side 22

Sundhedspolitik Bilag 2 Forslag til Handleplan for Indsatsområde Kost og Motion Maj 2007 Mål: I udkastet til Syddjurs Kommunes Sundhedspolitik, der er under udarbejdelse, står der bl.a.: Syddjurs Kommune finder det vigtigt at sikre borgerne en bedre sundhed og dermed en bedre livskvalitet, dvs. at lægge år til livet, at lægge liv til årene og mindske den sociale ulighed i sundhed. Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (1). For kost og fysisk aktivitet er de overordnede mål: Øge antallet af personer, der er fysisk aktive Fremme sunde kostvaner Knække vækstkurven af overvægtige Delmål: Motivere borgerne til at være mere fysisk aktive Skabe/fastholde muligheder for at være fysisk aktive (cykel-, motions- og gangstier, idrætstilbud m.v.) Øge viden om sund kost og betydningen af at være fysisk aktiv Skabe/fastholde muligheder for sund kost (sund mad på skoler, institutioner og arbejdspladser) Målgrupper: Den tidlige indsats er vigtig, derfor skal indsatsen primært rettes mod børn og unge og deres forældre Baggrund: Udvalget for social og sundhed har udvalgt kost og motion som indsatsområde for 2007. Forekomsten af overvægt og svær overvægt er stærkt stigende. Andelen af svært overvægtige voksne nærmer sig i dag en tiendedel af befolkningen i Danmark (2). Undersøgelser viser, at antallet af overvægtige børn og unge er stigende, og at der er social ulighed i sundhed. I Danmark er ca. 15 20% overvægtige og 3-4% af børn og unge svært overvægtige (3,4). Sundhedsprofil for Syddjurs Kommune: Ud fra Sundhedsprofilen, der er udarbejdet af Region Midtjylland i 2006 på basis af oplysninger fra 25 79 årige(5), skønnes det, at Syddjurs Kommune (med et indbyggertal på ca. 40 000): Har 4100 personer med svær overvægt 11 000 personer med moderat overvægt Ca. 15 000 personer med kronisk sygdom I forhold til de fleste andre kommuner i Region Midtjylland er der flere overvægtige personer og en mindre andel, der får regelmæssig motion 63 % vil gerne være mere aktive i deres fritid Der er ca. 3400 personer med et usundt kostmønster side 23

Kost- og motionsvaner grundlægges i opvæksten, og usunde vaner kan være svære at ændre senere i livet. Usund kost, overvægt og for lidt motion kan være årsag til bl.a. hjerte-karsygdomme og sukkersyge. Overvægt/fedme kan også medføre nedsat livskvalitet, bl.a. i form af isolation og manglende selvværd (6). Samfundsøkonomisk koster overvægt og manglende trivsel mange penge, bl.a. har undersøgelser (7) vist, at overvægt og medfølgende afledte sygdomme vejer tungt i forhold til sygehusenes og kommunernes udgifter. Generelle anbefalinger: Der etableres flere cykel-, motions- og gangstier Mulighederne fremmes for sund mad i kantiner på skoler, institutioner og arbejdspladser, herunder let adgang til frugt, grønt og koldt drikkevand tilsvarende besværliggøres adgang til usunde mad- og drikkevarer (sodavandsautomater, chips og slik mv.) Mulighederne fremmes vedrørende viden om sund mad, fx ved øget undervisning, temauger og rådgivning ved diætist Øgede muligheder for motion i naturen (mulighed for gang, løb, leg mv.) Inspiration til udeliv Mere fleksible idrætsmuligheder i idrætshaller, skoler mv., således at der er mulighed for at udøve forskellige idrætsgrene, fx for en hel familie Opprioritering af idræt på skoler og institutioner i form af mere tid, indarbejde i andre fag, mere aktiv leg og idræt, gå/løbeture flere gange om ugen Konkrete indsatser: Igangsætte projekt/indsats vedr. overvægtige børn ( Krop, mad og bevægelse ) Iværksætte temadage for børn Get moving i uge 41 Kom og prøv en idrætsgren /åben hal På nuværende tidspunkt foregår der en masse forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter i forhold til kost og fysisk aktivitet i Syddjurs Kommune. En del af kommissoriet for arbejdsgruppen var at få registreret eksisterende aktiviteter vedrørende kost og motion i Syddjurs Kommune. Aktiviteterne bliver registreret på Syddjurs Kommunes hjemmeside. Anbefalingerne er udarbejdet ud fra denne kortlægning. Derudover er der iværksat en registrering af aktiviteter på skoler og i dagtilbud. Inden for den afsatte tidsramme har det desværre ikke været muligt at udarbejde detaljerede beskrivelser af anbefalingerne. Derfor tilbyder KRAM-arbejdsgruppen at arbejde videre efter sommerferien med henblik på at udarbejde mere konkrete indsatser/aktiviteter. Økonomi: Som tidligere nævnt er der dokumentation for, at usund kost og for lidt motion kan være medvirkende til mange sygdomme og resultere i forøgede udgifter til bl.a. behandling, medicin, hjælpemidler og praktisk hjælp. Med indførelsen af den nye sundhedslov skal kommunerne betale en større andel af sundhedsud- side 24

Sundhedspolitik gifterne, hvorfor der er ekstra god begrundelse for at forebygge livsstilssygdomme (udover at livskvaliteten forbedres, naturligvis!) Der er søgt satspuljemidler vedrørende projekt Krop, mad og bevægelse (projekt vedrørende overvægtige børn i Syddjurs Kommune), i alt 2,7 mill. kr. Indsatsen rettes mod øgning af fysisk aktivitet og sundere madvaner for alle børn i Syddjurs Kommune samt 2 målrettede indsatser for særligt udsatte børn. Der kommer svar på ansøgningen midt i juni 2007. Hvis der gives afslag på ansøgningen, anbefales det at gennemføre en mindre omfattende indsats mod overvægtige børn, men efter samme koncept. Sundhedsteamet bidrager med ca. 1 2 fuldtidsstilling (børnefysioterapeut, børnelæge og sundhedskoordinator). Herudover vil der være behov for ca. 100 000 kr. til at arrangere temadage, kompetenceudvikling af personale, igangsætning af sunde kostinitiativer osv. Organisering: Sundhedsteamet i Syddjurs Kommune har ansvaret for udvikling, koordinering og organisering af den sundhedsfremmende indsats i samarbejde med de øvrige afdelinger i Syddjurs Kommune samt eksterne partnere, fx lokale foreninger, apoteker og praktiserende læger og fysioterapeuter. Den nuværende, tværfaglige KRAM-arbejdsgruppe vil gerne fortsætte som arbejdsgruppe. Foreløbigt udkast til tids- og handleplan Tidspunkt for aktivitet Juni 2007 August 2007 Efterår 2007 Efterår 2007 Aktivitet Udkast til handleplan forelægges udvalg for sundhed, arbejdsmarked og social. Indsatsområder udvælges. Det overordnede niveau for økonomi fastlægges Igangsætning af projekt Krop, mad og bevægelse Hvis der ikke bevilges penge fra satspuljemidlerne, iværksættes en mindre omfattende indsats mod overvægtige børn Igangsætning af andre initiativer vedr. kost og fysisk aktivitet; Temadage for børn kom og prøv en idræt / åben hal get moving legepatruljen Det omfattende arbejde med registrering af aktiviteter fortsættes (på Syddjurs Kommune hjemmeside, Kernesund, pjecer osv.) Bemærkninger Obs. Er der penge fra satspuljemidlerne Information og formidling Det er vigtigt at synliggøre aktiviteter og indsatser vedrørende kost og motion, bl.a. via Syddjurs Kommunes hjemmeside, pjecer, pensionistblade, medier, kommunens ansatte og samt at Syddjurs Kommune tilslutter sig landsdækkende eller regionale kampagner. side 25

Kvalitetssikring og forskning Der laves kvalitetssikring og effektmåling af projektet/indsatsen vedrørende overvægtige børn. Derudover suppleres med individuelle og fokusgruppeinterviews. Der etableres kvalitetssikring på nye indsatser. Evaluering Projekt/indsats for overvægtige børn evalueres ved projektets afslutning efter 3 år samt midtvejs. Derudover evalueres Startspringet, der er en del af projektet, for første gang vinter 2007/2008. Der laves løbende evaluering på indsatser. Handleplanen bør evalueres hvert år. Referencer: 1) udkast til sundhedspolitik for Syddjurs Kommune, februar 2007, www.syddjurs.dk 2) Sund hele livet, Regeringens folkesundhedsprogram, 2002 3) Michaelsen, Kim F. et al.: Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge, Ugeskrift for Læger; 2006,168/2 4) Pearson S. et al: Stigning i overvægt og fedme blandt Københavnske skolebørn 1947 2003. Ugeskrift for Læger 2005; 1675) 5) Hvordan har du det, Region Midtjylland, 2006, www.folkesundhed-midt.dk 6) Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen, Vejledning til Sundhedslovens 119, Sundhedsstyrelsen 2007 7) Møller Pedersen K. et al : Adipositas og sundhedsøkonomi. Ugeskrift for Læger; 2006, 168/2 side 26

Sundhedspolitik Bilag 3 Forslag til Handleplan for Indsatsområde Kronikere Udkast til handlingsplan vedrørende kronikere Mål At tilstræbe at færre mennesker får kroniske eller langvarige sygdomme og / eller invaliderende gener At tilstræbe, at borgere med kroniske sygdomme kan fastholde deres oprindelige levevis At styrke indsatsen blandt kortuddannede og socialt udsatte borgere med kronisk sygdom At sikre at borgere med kronisk sygdom og deres pårørende kan mestre de daglige udfordringer Delmål At udvikle forebyggelses- og sundhedsfremmetiltag, der betyder, at flere borgere udvikler hensigtsmæssige vaner i dagligdagen og dermed at færre mennesker rammes af kroniske sygdomme At sikre at borgere med kronisk sygdom og deres pårørende får støtte og vejledning, så deres hverdag bliver så ukompliceret som muligt At undgå unødige indlæggelser At sikre at borgere med en kronisk sygdom bliver bedre til at kommunikere med sundhedssystemet At sikre at sundhedssystemer, forvaltninger og borgere er i stand til at agere ud fra fælles målsætninger Målgrupper Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme og / eller invaliderende gener Baggrund Udvalget for Sundhed, ældre- og socialområdet har besluttet at borgere med kroniske sygdomme skal være et fokusområde i kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Sundhedsprofil for Syddjurs Kommune Der anslås at ca. 15 000 mennesker lider af en kronisk sygdom eller har invaliderende gener. - 29 % lider af en sygdom - 22 % lider af to til tre sygdomme - 4 % lider af fire eller flere sygdomme Der er en meget stærk sammenhæng mellem antallet af kroniske sygdomme og helbredsbelastningen. Personer med flere kroniske sygdomme oplever en betydelig større helbredsbelastning end personer med en enkelt kronisk sygdom. Hver tredje borger med fire eller flere kroniske sygdomme har brug for hjælp til sine daglige gøremål. Kun 3 % af kommunens borgere uden kroniske sygdomme og 6 % af kommunens borgere personer med een enkelt kronisk sygdom har brug for hjælp til sine daglige gøremål. side 27

På landsplan anvendes ca. 80 % af de samlede sundhedsudgifter til behandling af mennesker, der lider af kroniske sygdomme. Åreforkalkning, sukkersyge, lungesygdomme, kræft, gigtsygdomme og psykiske sygdomme er de dominerende (kilde: Sundhedsstyrelsen). Sundhedsstyrelsens anbefalinger Understøttelse af patienternes / borgernes egen omsorg (eksempelvis patientskoler) Organisering af sundhedsydelserne på tværs af systemerne og faggrænserne (eksempelvis behandlerteam, ledelsesstøtte) Sikring af, at nødvendige organisatoriske og faglige tiltag implementeres planmæssigt (eksempelvis ved ansættelse af forløbskoordinator og udvikling af forløbsprogrammer) Sikring af videndeling (adgang til databaser, udvikling af databaser, IT støttet egenomsorg). Sikring af, at ydelsernes kvalitet tilpasses den viden, der findes på området (Evidens...) Sikring af, at beslutningerne implementeres i de involverede organisationer (organisatorisk forankring, tydelighed, entydighed) Afgørende forudsætninger for etablering af konkrete tiltag vedrørende kronikerområdet 1. Oplysningsarbejde (læge, jobcentre, borgerservice, sociale rådgivere...) 2. Ledelsesstøtte. Syddjurs Kommunes konkrete indsatser Etablering af og fortsat udvikling af patientuddannelser i samarbejde med Norddjurs Kommune Køb af sygdomsspecifikke kurser på Grenå Sygehus målrettet borgere med diabetes, hjertesygdomme, KOL og fedme Etablering af selvhjælpsgrupper for pårørende og sygdomsramte Dataindsamling, evaluering og videre formidling (videndeling) Økonomi Udbyttet (Cost- benefit forholdet) er direkte relateret til organisationen evne til at arbejde koordineret. Der er evidens for patientuddannelsernes effektivitet målt i reduktion af antal indlæggelser, nedsættelse af borgernes medicinforbrug og borgernes øgede evne til mestring af hverdagen. Overordnet kan kronikker indsatsen kun fungere, når den tænkes koordineret på tværs af den kommunale organisation Generelle omkostninger: Aktivitet Time/ aktivitetspris Total Kursus Ca. 150 kr. per kursist Instruktøruddannelse 2500 kr. 2500/ år side 28

Sundhedspolitik Organisering Syddjurs Kommune har fået licens til Patientuddannelse fra Sundhedsstyrelsen. Kurset skal tilbydes uden deltagerbetaling. Instruktørerne er frivillige, der har gennemgået et godkendt kursus. Der skal planlægges med en relativ stor udskiftning af instruktører. Udkast til tids- og handleplan patientuddannelse Tidspunkt for aktivitet Aktivitet Bemærkninger November 07 Igangsætning af oplysningsarbejde sammen med Norddjurs Kommune Ledelsesstøtte drøftes i de involverede forvaltninger i lederkredsen Februar 08 Planlægning og igangsætning af kurset 1. Aftale med Grenå sygehus vedrørende de specifikke kurser Forår 08 Evaluering/ Videndeling Fase 1 Udkast til tids- og handleplan for selvhjælpsgrupper Tidspunkt for aktivitet Aktivitet Bemærkninger November 07 Igangsætning af oplysningsarbejde/ afdækning af behov Udpegning af vejledere Marts 08 Brugerinvolvering Undervisning af vejledere Maj 08 Igangsætning af selvhjælpsgrupper Løbende Evaluering/ videndeling Kompetenceudvikling Uddannelse af frivillige side 29

Bilag 4 Forslag til Handleplan for Indsatsområde Rygning Udkast Juni 2007 Syddjurs en røgfri kommune Mål: I udkastet til Syddjurs Kommunes Sundhedspolitik, der er under udarbejdelse, står der bl.a.: Syddjurs Kommune finder det vigtigt at sikre borgerne en bedre sundhed og dermed en bedre livskvalitet, dvs. at lægge år til livet, at lægge liv til årene og mindske den sociale ulighed i sundhed. Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (1).2 Overordnede mål for tobaksforebyggelse: At fremme røgfrie miljøer i kommunen, Syddjurs en røgfri kommune At øge antallet af personer, der stopper med at ryge At nedsætte antallet af personer, der starter med at ryge Delmål for tobaksforebyggelse: At fremme røgfrie miljøer på alle kommunens arbejdspladser og institutioner, herunder dagpleje, skole, ældreinstitutioner samt kultur-, fritids- og sportsinstitutioner bl.a. gennem rygepolitik. At inspirere private virksomheder og ungdomsuddannelser i kommunen til at indføre rygepolitik At øge antallet af personer, der stopper med at ryge gennem varierede rygestoptilbud bl.a. ved at tilbyde rygestopkurser til kommunens ansatte og bredt som åbne rygestoptilbud til alle borgere. At nedsætte antallet af personer, der starter med at ryge, ved tidlig indsats, hvor målgruppen specielt er skolernes 5-6 klasser men også 7.-10. klasser og ungdomsuddannelserne (de 16-20årige) Der skal iværksættes særlige initiativer for at mindske den sociale ulighed i rygning Målgrupper: Indsatsen i tobaksforebyggelsen skal såvel forebygge rygestart, som fremme rygestop og røgfrie miljøer bredt i kommunen dvs. målgruppen er såvel borgere som personale i kommunens institutioner og i alle øvrige arbejdspladser i kommunen Baggrund: Udvalget for Sundhed, ældre- og socialområdet har besluttet at rygning skal være et fokusområde i kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Det hænger meget fint sammen med det netop vedtagne lovforslag om røgfrie miljøer, der træder i kraft 15. august 2007 samt Sundhedsloven 118, hvor det side 30