Grundejerforeningen Lodskovvad Referat af ordinær generalforsamling lørdag den 4. april 2015. Generalforsamlingen afholdtes ifølge vedtægterne på Ålbæk Gl. Kro påskelørdag kl. 10.00. Formanden bød velkommen til de 40 fremmødte incl. bestyrelsen, og efter en kort gennemgang af dagsordenen startede man med kaffe og smørrebrød. Herefter var der en kort præsentationsrunde af de fremmødte, hvorefter man gik over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent Da der ikke var nogen, der ønskede at være dirigent, påtog formanden sig dette. 2. Formandens beretning kan ses nedenfor Kommentarer og bemærkninger til de enkelte punkter i beretningen: Containerpladserne Affaldskurven ved containerpladsen er fjernet, formanden har været i kontakt med Frederikshavn affald A/S (tidligere AVØ), som ikke kendte noget til dette. De vil vende tilbage, når de har talt med Center for Park og Vej. Center for Park og Vej oplyser, at affaldskurvene er fjernet, og at der ikke sættes nye op. Batterier kan afleveres i gennemsigtige poser ovenpå egne affaldsspande. Der var forslag/ønske om henvisningsskilt til Genbrugspladsen i Ålbæk, som har åbent 3 gange om ugen. Der tages kontakt til Frederikshavn affald A/S. Frederikshavn affald A/S oplyser, at der ikke må afleveres dagrenovation på deres genbrugspladser, dette skal der være plads til i vores egne affaldsposer/containere. Alle opfordres til at hjælpe til med at holde orden og opsyn med vores containerpladser i området. Renovation Der flyder engang imellem med lidt affald i området. Husk derfor at anskaffe det rigtige affaldsstativ eller en minicontainer (se Frederikshavn affald A/S, som er udsendt til alle sommerhusejere). Postkasser Det ser godt ud. Veje Der er stadig problem med renovationsbilen, som ikke kører efter forholdende. Jeg har talt med Frederikshavn affald A/S efterfølgende, og de har fokus på kørslen, hvilket de åbenbart kan overvåge. 1 af 6
Der er stadig nogle huller på stikvejene, og der bør overvejes nogle dynger med grus, som man selv kan tage af og fylde i hullerne. Der var ønske om stabilgrus i disse dynger. Vendepladserne kunne repareres med stabilgrus. Aftalt at entreprenøren gennemgår vejene her i foråret sammen med bestyrelsen. Fællesarealer Flisningsperioderne blev oplyst igen (kan ses på hjemmesiden). Der var debat om perioderne, nogle ønskede en kortere periode om foråret af hensyn til dyrelivet, nogle ville gerne have en længere periode, så den kunne passes ind i, når de var i området. De nuværende perioder fastholdes og skal overholdes! Vandløb Er det ikke nytteløst at grave grøfterne op, har det nogen effekt, blev der spurgt. Nogle havde måske ikke set effekten på egen grund, medens andre havde konstateret en markant sænkning af grundvandsspejlet, hvilket havde afhjulpet deres problemer med våde grunde. Formanden henviste til en rapport fra ingeniørfirmaet Niras fra 2012, hvor konsekvenserne ved lukningen af Bunken vandværk er beskrevet. Der er her tale om en mulig stigning af vandstanden med op til 30 cm i deres tidligere indvindingsområde, og der kunne også have konsekvenser i vort område, hvis afvandingssystemerne ikke virker. Der var spørgsmål om rydningen langs vandløbene: Ryddes der på begge sider af grøfterne? Svar: Nej der ryddes kun på den ene side, men den vil blive af permanent karakter, idet fremtidige oprensninger vil skulle foretages herfra. Spørgsmål: Bliver der lavet stier på disse ryddede områder. Svar: Nej og medlemmerne opfordres til at benytte de etablerede stier. Spørgsmål: Hvornår forventes der oprensning af vandløbene igen. Svar: Ca. hvert 3 år der kan blive tale om hyppigere beskæring af væksten langs vandløbene. Samarbejde med grundejerforeningen Musvågevej: Ingen bemærkninger. Beretningen blev godkendt. 3. Aflæggelse af regnskab I kassererens fravær, fremlagde formanden det reviderede regnskab. Regnskabet blev godkendt. 4. Rettidigt indkomne forslag Nedsættelse af udvalg til oplæg vedr. sammenlægning af de 2 grundejerforeninger. Formanden Kurt Hansen og Finn Thomsen, Bekkasinvej 36 blev valgt til dette udvalg. Der blev foreslået afstemning om denne sammenlægning, men da vi endnu ikke kender fordele og ulemper, vil der blive tale om en følelsesladet afstemning. Vi ved endnu ikke, hvad vi skal forholde os til, derfor afventes udvalgets arbejde, som skal forelægges på generalforsamlingen. Først herefter kommer debatten om en eventuel sammenlægning. 2 af 6
En af grundene til at vi er i dialog med grundejerforeningen Musvågevej er bla. fordi, at det er meget svært at få nye bestyrelsesmedlemmer i vores forening. 5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på kr. 1.000,-. Forslaget blev vedtaget. 6. Valg af formand Kurt Hansen, Musvågevej 75, ikke på valg. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter, for så vidt disse afgår. Erik Jensen, Bekkasinvej 7. ikke på valg. Brian Pedersen, Urfuglevej 18, blev valgt som 1. suppleant. Finn Drejer Christensen, Bekkasinvej 38, blev valgt som 2. suppleant. 8. Valg af kasserer, for så vidt denne er på valg Finn Thomsen, Bekkasinvej 36, blev valgt. 9. Valg af revisor og suppleant Revisor Mette Nielsen, Bekkasinvej 6, blev valgt. Suppleant, Bjarne Knudsen, Musvågevej 41, blev valgt. 10. Eventuelt Der blev spurgt, om beboerne måtte hente nogle små træer i fællesarealet: Svar: Det er ok, hvis man sørger for, at det sker nænsomt, og man rydder op efter sig. Spørgsmål: Sendes opkrævningerne pr. mail? Svar: Ja, hvis vi kender jeres mailadresse, ellers sker det med post. Der var ros til det arbejde som Hede Danmark havde lavet og til en god pris. Kunne man entrere med dem til andet arbejde? Svar: Desværre, dette var et godt tilbud, vi nok kun får denne ene gang. Spørgsmål: Hvad er holdningen til standarden i vort fællesareal, og er man tilfreds med den nuværende entreprenør, idet det ser ud til at standarden er faldet. Svar: Ja, standarden er faldet, hvilket blandt andet skyldes, at pengene er brugt til arbejdet med vandløbene. Når dette arbejde er afsluttet, skulle der blive plads til, at vi igen får set på fællesarealet. Med hensyn til entreprenørvalg, så er bestyrelsen godt tilfreds, vi får hvad vi betaler for. Spørgsmål: Kunne man ikke se på fællesarealets pleje, der er efterhånden kommet flere små træer og buske, som ødelægger det oprindelige udseende af arealet. 3 af 6
Svar: Der tages kontakt til Frederikshavn kommunes grønne guider, for at høre om de har nogle ideer og forslag til plejen af området. Der var ingen hjælp at hente ved kommunen, idet de ikke har interesser i området (der er ingen planer eller restriktioner, der skal overholdes fra kommunal side). De henviste i stedet til Hede Danmark, som vi vil kontakte og evt. aftale en besigtigelse med i løbet af sommeren. Spørgsmål: Der er kommet mere støj fra Lodskovvejen og Hirtshalsvejen på Urfuglevej efter fjernelsen af beplantningen langs vandløbet, kan der gøres noget ved dette. Svar: Vi kikker på området og ser, om der er nogle muligheder for nyplantning. Spørgsmål: Er der planer om nye stiføringer, bl.a. i bunden af Urfuglevej. Svar: Nej, der er ikke planer om nye stiforbindelser. Alle, der ønsker deres mailadresser med på medlemslisten, bedes kontakte den ansvarlige på mail: ladegaard.andersen@gmail.com. Hvis du kun ønsker, det er bestyrelsen, som kender din mailadresse, skal du blot oplyse dette. Husk at mailadresserne er en hurtig og billig måde at holde kontakt til grundejerne. Formanden takkede for god ro og orden. Referent: Kurt Hansen. Husk, at der ifølge vedtægterne ikke sker indkaldelse til generalforsamlingen, da denne altid afholdes på Aalbæk Gl. Kro påskelørdag kl. 10.00. Husk at forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar samme år. PS: HUSK AT KONTINGENT KR. 1.000 SKAL BETALES INDEN DEN 1. JULI 2015. Beløbes bedes indsat på reg.nr.: 9008 kontonr.: 1300499798. Beretning for året 2014 2015 Året 2014 var året, hvor vi fik taget hul på vandet, det vil sige, vi fik renset op i grøfterne, således at gennemstrømningen går meget lettere, men dette kommer jeg tilbage til. (Frederikshavn affald A/S har så her for ganske nylig renset alle vandrørende i området, så nu burde vi have rent vand i hanerne, men det registrerer vi jo først i næste beretning). Containerpladserne Her går det bedre år for år, men det kunne nok blive endnu bedre. Når vi har noget større affald, skal det altså leveres på Genbrugspladsen i Ålbæk og ikke bag ved vores containere. De skilte, vi satte op om forbud mod henkastning af affald, er måske begyndt at virke. Der har igen været rettet henvendelse til Frederikshavn affald A/S, både fra vores side og fra naboforeningen om at finde en løsning. De har øget tømningerne i højsæsonen og er opmærksom på vores problemer, de vil gerne hjælpe os med at gøre det endnu bedre. Renovation Husk, der skal være tilstrækkelig med renovationskapacitet, især hvis sommerhuset lejes ud. Vi henviser her til den netop udsendte folder fra Frederikshavn affald A/S, som giver gode råd i denne forbindelse. Hvis I har trådstativer, skal I være opmærksomme på, om disse slutter tæt, idet det ellers bliver et yndet mål for ræve, mår, fugle m.m., og disse besøgende har for vane at sprede 4 af 6
affaldet over et større område. Vi kan kun anbefale, at man benytter containere, som forhindrer dette, og som har en større volumen. Det er også en god ide ved udlejning, at gøre opmærksom på benyttelse af Genbrugspladsen i Ålbæk. Postkasserne ser stadig fine ud, og vi slap for ødelæggelser i forbindelse med nytår. Der kommer også flere mærker op med nej tak til reklamer, hvilket forhindrer en del af det roderi, som tidligere var her, når postkasserne blev overfyldte i løbet af sæsonen. Vejene og her tænker jeg kun på de veje, som ikke er inde under vejfonden. Der er blevet høvlet af på grusvejene. Vi opfordrer jer alle til at være med til at holde grusvejene i en god stand, så observerer I huller, må I gerne fylde disse med det grus, der ligger langs vejene, og er disse lagre ved at være opbrugte, så vil vi gerne have besked, så der kan fyldes op. En anden god ting ville være, at vi alle overholdt hastighedsbegrænsningen i området, både af sikkerhedsmæssige grunde og også af hensyn til slidtagen på grusvejene. HUSK, der er hastighedsbegrænsning på 40 KM på stamvejen og 20 KM på grusvejene, hvilket vi alle bør/skal overholde. Fællesarealer og stier skulle også være nogenlunde ok, men da vi har nedsat udgifterne på dette område sidste år, vil der opleves en vis forringelse af vore stier. Der er ikke lavet så meget flis i 2014, idet en stor del af grenaffaldet er blevet kørt bort, hvilket var den billigste løsning. Det bringer mig også hen til den plads, der er i svinget, trekanten som tidligere blev brugt som oplagringsplads for grene. Den plads skal fremover friholdes for dette materiale, og jeg kan se, at dette er lykkedes i stor stil i 2014, og det er vi meget glade for, idet den er del af stisystemet mod Hirtshalsvej. Vi skal overholde de regler, vi har om perioder for indsamling af grene, og hvor de må placeres, så entreprenøren kan indsamle materialet. Her henvises til vores hjemmeside, som omtaler dette meget nøje. Så må vi håbe, at vores entreprenør også husker at få disse perioder ind i kalenderen. Så ved jeg godt, at jeg bevæger mig ind på indeværende år, men de 2 storme Dagmar og Egon, som vi havde besøg af, satte også deres spor i vores område, vi slap dog hæderligt fra dem. Der var kun i enkelte tilfælde brug for motorsaven ved væltede træer ud over stamvejene. Her vil jeg opfordre til, at hvis man er i området, at man så hjælper hinanden med at rydde op, idet en entreprenør i weekenden er både lidt halvdyr og svær at få på besøg. Vandløbene tilstanden var oppe på de seneste generalforsamlinger, idet der var problemer med gennemstrømningen flere steder. Vi startede ud i det små med et mindre stykke af vore vandløb i 2013, men som aftalt på generalforsamlingen sidste år, fik vi en aftale med Hedeselskabet på plads, takket være vores næstformand. Hedeselskabet har fjernet bevoksningen ved vores vandløb, og her i foråret har de afsluttet arbejdet med at fræse jorden i de samme områder, således at resultatet ser flot ud. Der har selvfølgelig været nogle gener i forbindelse med arbejdet, men jeg tror, disse har været til at overse. Vi fik dog nogle udfordringer tidlig forår med vandmængderne, der nu pludselig havde fået frit løb. Der bliver jo en del restmateriale, når man oprenser og fælder bevoksning, nemlig smågrene og lignende. Vi blev kontaktet et par gange af beboere i nærheden af Musvågevej 3. Lige netop her har vi en rørføring under Musvågevej, og denne var blevet stoppet af dette restmateriale. Anden gang tog jeg selv derop og fik en snak med entreprenøren, og det viste sig, at et rør i denne underføring havde rejst sig i den ene ende, og dermed kunne 5 af 6
restmaterialet samles til en prop. Herved opstod der en opstemning af vandet på den beboede side, og det blev ikke bedre af, at der inde i området var en mindre rørføring, som også virkede som en prop. Vi har nu udskiftet røret og lavet et faldunderlag af store sten, som skulle forhindre underminering ved udløbet, den anden rørføring er gravet op, og der er lavet grøft på stedet. Samarbejde med naboforeningen Vi mødes 1 til 2 gange om året med naboforeningen for at udveksle erfaringer og ønsker for vort område. Vedligeholdelsesaftalen omfatter: Vedligeholdelse af asfalteringen på hele stamvejen (ca. 2 km.) Vedligeholdelse af grøften langs stamvejen fra nr. 74 til nr. 2 og herfra til Hirtshalsvejen. Det er også her, at der er etableret en ny sti. Grøften oprenses ca. hvert tredje år, de øvrige bliver den bare slået. Græsslåning af kanter langs hele stamvejen. Snerydning og grusning af hele stamvejen. På vores seneste møde blev vi enige om, at der skulle nedsættes et udvalg, der skal se på muligheder og konsekvenser ved en sammenlægning, men dette vil vi komme tilbage til lidt senere. Hele regnskabet, som vi vender tilbage til lidt senere, kan også ses på hjemmesiden www.gefmus.dk Afslutning Til sidst vil jeg henstille til alle om at læse vor hensigtserklæring for god opførsel i området på hjemmesiden, og ellers opføre os på en ordentlig og fornuftig måde, som vi også har indtrykket af sker i dag. Til allersidst en stor tak til bestyrelsen for et godt stykke arbejde i året, der er gået. 6 af 6