Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Når demokratiet bliver sat ud af spil Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug 10. april 2015 Uge 40 15 Onsdag den 15. april begynder en retssag om randzonernes lovlighed i byretten i Holstebro. En retssag, der har meget stor betydning for dansk landbrug, og som handler om meget mere end ni meter bræmmer omkring søer og vandløb. Det handler om danske landmænds ret til at blive sikret af Grundloven på lige fod med alle øvrige borgere i dette land. I Grundlovens 73 står der ganske klart og tydeligt, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Lettere omskrevet betyder det, at hvis du har købt et stykke jord, så er det din jord. Hvis staten har brug for en bid af din jord til for eksempel at anlægge en ny motorvej, så er staten forpligtet til at ekspropriere jorden og som følge af det give dig fuld erstatning. Egentlig burde det være så enkelt og lige til. Kravet i randzoneloven er, at landmanden lader marken ligge brak i en zone på ni meter fra vandløbets kronekant eller søens bred. Dermed eksproprierer staten en del af landmandens jord og skal som følge af det betale fuld erstatning til landmanden. Eller sådan burde det i hvert fald være. I den virkelige verden forholder det sig desværre sådan, at staten kun har udbetalt en brøkdel i kompensation til de tusindvis af landmænd, der nu er blevet mange hektar landbrugsjord fattigere på grund af randzoner. Det her drejer sig om noget så essentielt som ejendomsretten i Grundloven. En ret, vi er stolte af, og som vi bryster os af at være gode til at værne om. Så spørgsmålet, der uvægerligt begynder at trænge sig på, er, om Grundloven slet og ret ikke gælder på landet, eller om det, staten foretager sig her, strider dybt imod Grundloven? Ballade i parcelhuskvarteret I retssagen i Holstebro er det tidligere landmand, nævning og byrådsmedlem gennem 20 år, Povl Blak Bojer, fra Snedsted i Thy, der står anklaget for i 2013 ikke at have udlagt randzoner i henhold til den nye randzonelov, der trådte i kraft 1. august 2014. Ja, du læste rigtigt 2014. Oprindeligt var Povl Blak Bojer anklaget for loven af 1. september 2012, men nu er han pludselig anklaget for den reviderede lov fra 2014. For dansk landbrug er der dog ikke blot tale om en enkeltsag. Tværtimod vil Povl Blak Bojers retssag få meget stor betydning for, hvad der kommer til at ske med randzonerne fremover. Vinder han denne sag, vil det være stadfæstet af en byretsdommer, at man ikke kan inddrage folks jord uden at give dem fuld erstatning, og sagen vil komme til at danne præcedens for fremtidige sager af samme karakter. Det er derfor meget væsentligt for landbruget, at denne sag bliver afprøvet ved domstolene. Personligt er jeg slet ikke i tvivl om, at der i sagen om randzonerne er tale om ulovlig ekspropriation. Det, staten har gang i, er så dybt imod demokrati, som noget kan være. Jeg ville gerne se parcelhusejernes ansigtsudtryk, hvis man på Christiansborg besluttede at inddrage 50 kvadratmeter have fra samtlige parcelhusgrunde i Danmark uden at betale fuld erstatning. 50 kvadratmeter, hvor man hverken måtte så græs eller hakke eller gøre noget som helst. Sikke en ballade, der ville blive! Ville parcelhusejerne mon finde sig i den behandling? Nej, vel?
Parcelhusejerne kan dog ånde lettet op, for det er ikke dem, der skal undvære et godt stykke af deres jord. Det er derimod landmændene. Men hvem bekymrer sig om det? Vi landmænd har det helt store problem, at der ikke er stemmer i at gøre livet lettere for os. For det første er vi, som rammevilkårene er nu, en uddøende race, og for det andet er der ikke rigtig nogen i denne verden, der har ondt af landmændene. Skidt pyt med os, vi klarer den sikkert og hvis vi ikke gør, tja, tjoh, så er det nok også godt det samme. Men i det regnestykke glemmer man fuldstændig at tage i betragtning, at landbruget stadigvæk og på trods af svære tider er en meget stor og vigtig del af den danske samfundsøkonomi. Associate professor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School har undersøgt sagen, og det viser sig, at landbruget herhjemme bidrager med en meget stor del af det overskud, der er på den danske handelsbalance. I 2013 udgjorde landbrugets handelsoverskud hele 66 milliarder ud af den samlede danske handelsbalance på 70 milliarder. Det må politikerne simpelthen ikke glemme. Randzoner er varm luft Tanken med randzonerne er, at de skal fungere som en slags mur, så kvælstoffet ikke når ud i vandløbet, men bliver i jorden på marken. Sådan fungerer det desværre bare ikke, viser forskning fra blandt andet Tyskland. Her lavede man flere testforsøg med randzoner på mellem en meter og 20 meter, og konklusionen var, at der ikke var mærkbar forskel på de forskellige randzonebredder i forhold til udledningen af kvælstof til vandløbene. Det skyldes ifølge de tyske forskere, at vandet fra markerne passerer gennem drænrørene, der løber under randzonerne på marken og ud i vandløbene. Dermed kommer vandet slet ikke i berøring med randzonerne, før det ender i vandløbene. Og det vand, planterne og jorden ikke optager på vejen mod vandløbet, indeholder så lidt nitrat, at det i forvejen overholder nitratdirektivets krav på maksimalt 11,3 milligram nitrat-n i en liter vand fra europæiske vandløb. Jeg har selv målt, hvad der kommer fra mine dræn ved Løkken i Nordjylland, og her findes der blot en koncentration på 1,6 milligram nitrat-n per liter. Med andre ord er der ikke noget problem med nitratudvaskning fra mine marker, og randzonerne kan altså umuligt fjerne et problem, som ikke findes i virkeligheden. Når man i Grundlovens 73 taler om, at almenvellet skal have behov for indgreb i ejendomsretten, handler det i al sin enkelthed om, at det skal være nødvendigt for samfundet at inddrage jord, før det er tilladt at gøre det. Normalt vil det være nødvendigt for samfundet at ekspropriere jord, som for eksempel ligger i vejen for en ny vej eller et sygehus. Men det kan ikke være nødvendigt for samfundet at inddrage jord til randzoner, som ikke har den miljømæssige effekt, de var tiltænkt. Samtidig har der været store problemer med fejlberegninger af randzonearealerne. I Povl Blak Bojers tilfælde viste kortmaterialet, at han skulle anlægge randzoner svarende til 4,4 hektar jord. Senere lød opgørelsen fra anklagemyndighedens optegnelse på 3,42 hektar, hvilket ifølge NaturErhvervstyrelsens elektroniske ansøgningsprogram heller ikke var rigtigt, for her lød kravet på 2,83 hektar. Kigger man på vandløbslovens definition, udgør Povl Blak Bojers randzoneareal blot 0,26 hektar. Og ser man på bødeberegningsgrundlaget, lyder beregningen, at han skal straffes for en overtrædelse af loven med 0,68 hektar. Det er svært at finde rundt i. For mig at se er randzonerne fuldstændig ubrugelige og har ingen miljømæssig værdi. Hvis flertallet i Folketinget alligevel ønsker, at de skal udlægges, så kan jeg ikke forhindre dem i det. Men det er helt og aldeles uacceptabelt, at man tager så indgribende en beslutning uden at yde den fulde erstatning, som landmændene er berettiget til.
Modløse landmænd Dansk landbrug er under pres. Landmændenes samlede gæld er nu på mere end 350 milliarder kroner, og en fjerdedel af de danske landbrugsfamilier er insolvente. Derfor er det alt andet end festligt, når landmændene, der i forvejen har dårlig økonomi, bliver trykket endnu mere på maven, fordi staten vælger at inddrage deres jord uden at give fuld erstatning. Når man som landmand konstant oplever at blive angrebet, så er det klart, at man mister lysten til at blive i erhvervet. Og samtidigt bliver landmændenes finansielle samarbejdspartnere usikre, fordi de ikke ved, om deres pant består. Loven om randzoner og følgevirkningerne heraf har i den grad bidraget til, at mange danske landmænd har mistet modet. En af mine naboer er en landmand midt i 30 erne, der driver en stor svineproduktion og har mange hektar jord ved siden af. Han har fortalt mig, at han simpelthen ikke vil mere. Det er blevet for hårdt at være landmand. Den udvikling er virkelig sørgelig, for en mand som ham skulle jo allerhelst producere til dansk landbrug de næste 30 år. Han er dansk landbrugs fremtid. Eller var. Jeg tror, at randzoneloven på mange måder har været dråben, der har fået bægeret til at flyde over hos mange landmænd rundt i landet. De mister ganske enkelt pusten. Vi skal have vendt denne triste udvikling. Første skridt på vejen er at vinde retssagen og dermed få stadfæstet en gang for alle, at randzonerne er ulovlig ekspropriation, og at det ikke er tilladt at inddrage landmændenes jord uden noget egentlig formål og uden i givet fald at betale fuld erstatning. Grundloven skal fungere. Og den skal gælde både på landet og i byen. Det kan ikke være meningen, at en enkelt gruppe i samfundet skal stilles uden for demokratiet.
Støt op om Povl Blak Bojer og randzonesagen den 15. april Povl Blak Bojer fra Thy bliver den første landmand i Danmark, der skal i retten for at få dommerens ord for, om den danske randzonelov er gyldig, eller om Povl og 4.100 andre medlemmer af landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug har ret, når de mener, at et krav om 9 meter dyrkningsfrie randzoner langs danske vandløb og søer er i strid med Grundloven. Retssagen er berammet til at forløbe fra den 15. april kl. 9.00 15.00 og den 16. april fra kl. 9.00-12.00 ved Retten i Holstebro. Bæredygtigt Landbrug afholder pressemøde efter retssagen den 16. april klokken 13.00. I forbindelse med retssagen arrangerer Bæredygtigt Landbrug en støtteaktion for Povl Blak Bojer, hvor et stort antal traktorer vil markere starten på den for landmændene så principielle retssag. Under sloganet Ejendomsretten er ukrænkelig Grundloven gælder også på landet vil landmænd på traktorer køre fra oplandet og ind til Holstebro, hvor optoget ender på parkeringspladsen ved Gråkjær Arena. Rundt i byens gader vil lokale landmænd i løbet af dagen tale med beboerne og uddele lokale landbrugsprodukter. I Gråkjær Arena er Bæredygtigt Landbrug den 15. april vært ved et åbent arrangement, hvor de fremmødte landmænd og øvrige interesserede kan mødes imens randzonesagen kører i retsbygningen få hundrede meter derfra. I Gråkjær Arena vil der være faglige oplæg fra først på formiddagen og frem til klokken 13.00, hvor der vil være paneldebat om fremtidens landbrugspolitik i Danmark med bekræftede repræsentanter fra Liberal Alliance, Konservative og Enhedslisten. Dagen sluttes af med en opdatering af dagens forløb i retslokalet ved advokat Uffe Baller, adm. direktør Bjarne Nigaard og formand Flemming Fuglede Jørgensen. Rundt i hele landet vil vi gerne opfordre medlemmer af Bæredygtigt Landbrug til at medvirke i en landsdækkende manifestation af sammenhold i landbruget. Bæredygtigt Landbrug vil derfor gerne opfordre alle vores 4.100 medlemmer til at markere starten på retssagen ved at holde hornet i bund og tænde traktorernes blinklys og rotorblink lokalt den 15. april klokken 9.00, når retssagen begynder. Povl Blak Bojer bliver i retslokalet bakket op af sin beskikkede forsvarer Uffe Baller (Interlex Advokater) og den privat antagne advokat Hans Sønderby Christensen (Hjulmand & Kaptain). Povl Blak Bojer er medlem af Bæredygtigt Landbrug, og landmanden støttes i forbindelse med retssagen af Bæredygtigt Landbrug. Program onsdag den 15. april (tiderne er cirka-tider): I retten kl. 9.00 Kl. 12.00-13.00 Retssagen begynder i Retten i Holstebro Retten holder middagspause. Der serveres øl, pølser og kaffe i Gråkjær Arena Kl. 13.00-15.00 Retssagen genoptages og dagen i retten afsluttes klokken 15.00 Udenfor retten kl. 8.30 Deltagerne i traktordemonstrationen mødes på adressen Nørre Boulevard 49 Kl. 9.00 12.00 Kl. 9.30 - Faglige oplæg i Gråkjær Arena ved Peter Rosendal og Asger Møller Madsen Traktordemonstrationen sætter i gang. Turen afsluttes ved Gråkjær Arena
Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-15.30 Kl. 15.30-16.30 Retten holder middagspause. Der serveres øl, pølser og kaffe i Gråkjær Arena Debat med Bo Ritterbusch (LA), Pernille Block (C) og Søren Egge Rasmussen (Ø) Advokat Uffe Baller fortæller i Gråkjær Arena om dagens forløb i retssalen Program torsdag den 16. april Kl. 9.00-12.00 Retssagen genoptages og afsluttes i retssalen klokken 12.00 Kl. 13.00-14.00 Bæredygtigt Landbrug er vært ved pressemøde på Best Western Hotel Schaumburg Historie: I december 2013 valgte statsadvokaturen selv at indlede en sag mod landmanden Povl Blak Bojer fra Thy. Det er femte gang Povl Blak Bojer bedes møde for retten. Bæredygtigt Landbrug har den 8. februar 2013 stævnet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med krav om, at randzoneloven tilsidesættes. Fakta om retssagen Bæredygtigt Landbrug og Povl Blak Bojer vil gøre følgende hovedsynspunkter gældende i retten: 1. Udlægning af randzoner uden betaling af erstatning er i strid med Grundlovens 73, og er dermed ulovlig ekspropriation. 2. Randzoneloven kan ikke håndhæves på grund af bristede forudsætninger om den kompensation, der skulle tilfalde landbrugerne. Kompensationen kan ikke udbetales til alle. 3. Der var på gerningstidspunktet en sådan tvivl om arealernes omfang, at de tiltalte ikke kan dømmes. 4. Det af ministeren meddelte fjumreår er til hinder for domfældelse, baseret på den strafferetlige lighedsgrundsætning. 5. Udlæg af randzoner det pågældende sted er i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at restriktionen skal være egnet til at opnå det ønskede formål, udgøre det nødvendige middel, og midlet skal være det mindst indgribende. 6. Tiltalen omfatter den nye randzonelov, der i forhold til gerningstidspunktet indeholder nye og anderledes kriterier for, hvor der skal udlægges randzoner. Loven er en lempelse ift. den tidligere lov. Derfor kan straffelovens 3 om skærpet lovgivning ikke påberåbes. Landmanden kan hverken have udvist forsæt eller uagtsomhed i relation til en lovgivning, der på gerningstidspunktet var ukendt, når der er tale om så vidt forskellige randzonekriterier.
Fakta om randzoner - Ejendomsretten er beskyttet efter Grundlovens 73. Indgreb i ejendomsretten kan kun ske mod fuld erstatning. Staten har ikke betalt én eneste krone i erstatning. - Randzoner skal udlægges langs mange vandløb og søer (i landzone) i Danmark - I randzonen må landmanden ikke gøde, sprøjte eller jordbearbejde - Randzonerne har til formål at reducere udledningen af nitrat til vandløb, men nyere videnskab viser, at de reelt ikke har nogen effekt - Det er landmandens ansvar at udlægge randzoner de rigtige steder. Myndighederne har dog ikke overblik over, hvor randzonerne faktisk er beliggende. Kortværket er fyldt med graverende fejl - I Tyskland har man til sammenligning en randzone på 1 meter - Randzonerne koster årligt erhvervet 870.000 mio. kroner - Hertil kommer jordværditab på knapt 4 mia. kroner - Randzoner skulle efter sigende maksimalt være 25.000 hektar. Tallet er dog nok markant højere. - Randzonerne giver et pres på naturen, fordi der fremover skal være offentlig adgang i randzonen - Flere husdyrbrug skal som konsekvens af randzonerne reducere besætningen, fordi randzonerne fjerner et areal, hvor der ikke længere kan udbringes gødning Opbakning også fra stenbroen Af Bjarne Nigaard, adm. direktør Selv om vi måske nogle gange tror det, så er der rent faktisk mennesker, der ikke bor på landet, der har forståelse for nogle af vores udfordringer. Hele bagsiden af EkstraBladet den 6. april er et eksempel på dette, og helt konkret er der opbakning til vores randzonekamp, når dagbladet i en helsidesartikel med udgangspunkt i randzonesagen undrer sig over, om det virkelig kan passe, at Grundloven ikke gælder bønder. Jo mere jeg læser om sagen, des klarere står det mig, at landmænd behandles som andenrangsborgere, skriver Bent Falbert i artiklen, og fortsætter: Det skøre er, at to grundige tyske undersøgelser viser, at braklægning af randzonerne kun medfører en minimal nedgang i nitratudvaskningen. Bent Falbert retter også fokus på den manglende erstatning. Efter forgæves forsøg på at gnubbe regningen af på EU har regeringen helt droppet at betale erstatning for den faktiske ekspropriering af randzonerne. Bønderne skal i strid med Grundloven afstå jorden gratis. Der er tale om 25.000 hektar til en værdi af tre fire milliarder kroner! Hvis regeringen prøvede at forbyde parcelhusejere at dyrke planter i en del af haven, ville 50.000 rasende protestanter stå foran Folketinget og ryste på hovederne. Bent Falbert skriver, at han finder det splittergalt når magt udøves på grundlag af uvidenhed, og slutter af med at spørge, om det virkelig kan være rigtigt, at Grundloven ikke gælder bønder. Han og vi andre får snart svaret i Retten i Holstebro.
Vandplansagen er stadig på sporet I påskedagene brugte nogle medier spalteplads på at fortælle om den kommende stævning mod vandplanerne, som L&F har på vej. L&Fs advokat er citeret for at mene, at anlæggelsen af denne sag, vil standse behandlingen af alle øvrige retssager om vandplanerne. Det er immer væk en noget overraskende holdning, når man tænker på, at BLs vandplanstævning fra 2012 er berammet til at skulle indledende behandles ved Vestre Landsret den 29. september til 1. oktober i år. At en ny stævning ved Byretten i Esbjerg om de samme problemstillinger skulle betyde, at vores sag pludselig bliver udsat, det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Sådan fungerer retssystemet ganske enkelt ikke. Det har ikke noget med størrelse eller navn at gøre, om man kan få sin sag behandlet forud for andre sager. Det er alene spørgsmålet om hvorvidt en sag er principiel, eller om den ligner allerede anlagte sager for meget, der får indflydelse på, om en nyanlagt sag fremskyndes eller stilles i bero. Da BLs og L&Fs argumenter og påstande omkring vandplanerne er meget ens, kan jeg ikke forestille mig, at den nye stævning fra L&F indeholder så anderledes og principielle synspunkter, at den skulle kunne feje BLs stævning til side. Og da de to sager dermed ligner hinanden, med påstande om forkert udpegning og klassificering af vandløb, og med påstand om fejlagtig vedligeholdelse af vandløb, så er det naturligvis den allerede klargjorte sag, der kører videre, og den senest anlagte der evt. må stilles i bero. Netop for ikke at tabe tid på at skulle starte helt forfra med processen, valgte BL at opretholde sin stævning i januar 2013, selvom Kammeradvokaten tog bekræftende til genmæle overfor de fleste af vores påstande, altså frivilligt gav os medhold, da vandplanerne blev kendt ugyldige måneden forinden af Natur- og Miljøklagenævnet. Tilbage er dog som ovenfor beskrevet påstandende om, at grødeskæring ikke må foregå som vejledningerne fra Naturstyrelsen siger, og at klassificeringen af vandløb i Danmark er ulovlig i forhold til Vandrammedirektivet. På retsmødet til september skal vi have afgjort den videre proces, og fastslået den såkaldte retlige interesse, altså BLs medlemmers ret til at få en dommers ord for, om vandplanerne er lovlige. Da Kammeradvokaten dog som nævnt allerede har taget bekræftende til genmæle overfor nogle af vores påstande i sagen, dvs. givet os ret i dem, så bliver det vanskeligt bagefter fra samme hold at mene, at den man gav ret ikke kunne få ret. Så helt kort: BLs vandplansag er stadig helt på sporet, uden udsigt til at blive overhalet.
Mød kollegerne til en faglig dag i Holstebro den 15. april Vi skal vise flaget og gøre opmærksom på os selv. Sådan lyder budskabet fra traktordemonstrationens initiativtager, Lars Larsen, der opfordrer til, at landmændene afsætter tid til at møde op og være med i demonstrationen gennem Holstebro, når retssagen om randzonerne begynder d. 15. april. Det er ikke kun inde i retssalen i Holstebro, at slaget om randzonerne skal stå. Uden for salen er det mindst lige så vigtigt, at Bæredygtigt Landbrug gør opmærksom på sig selv. Derfor har foreningen arrangeret en traktordemonstration gennem byen, som skal vække opsigt og skabe opmærksomhed, fortæller Lars Larsen, der er initiativtager til demonstrationen. Der er så mange retssager i denne verden, så jeg tror ikke, at retssagen om randzonerne har mediernes store bevågenhed i sig selv. Hvis man vil skabe bevågenhed eller synlighed, så er man nødt til at gøre noget, der ikke sker hver dag, siger han, og opfordrer til at tage naboen med også selv om han ikke er medlem. Og en traktordemonstration er ikke hverdagskost i Holstebro. Faktisk mener Lars Larsen, at det slet ikke er set før på de kanter. Han håber på, at medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug vil bakke op om demonstrationen, så omverdenen ikke er i tvivl om landmændenes utilfredshed med randzoneloven. Vi skal vise, at vi er utilfredse med den måde, vi bliver behandlet på. Det er staten og ikke os, der begår ulovligheder, når det kommer til randzonerne. Det er ikke os, der skal bevise, at vi er uskyldige, det er dem, der skal bevise, at vi er skyldige. Med bannere, flag og hele pivtøjet Landmændene skal mødes i deres traktorer onsdag den 15. april på Nørre Boulevard i Holstebro mellem 8.30 og 9.00. Her vil der blive givet et par dessinger om turen gennem byen, og der vil være mulighed for at bruge lidt tid på at pynte traktorerne med bannere, flag og andre ting, der kan være med til at gøre budskabet mere synligt. Klokken 9.30 begynder demonstrationen på det tidspunkt er morgentrafikken i byen overstået, og traktorerne er derfor til mindst mulig gene. Det er mig meget magtpåliggende, at vi går ud og gør det her for at vise flaget og for at få den mediedækning, som sagen skal have. Det er ikke noget, vi går ud og gør for at genere nogen. Vi er ordentlige folk, siger Lars Larsen. For tilmelding til traktordemonstrationen kan Lars Larsen kontaktes på mail: kabbelvej30@dlgmail.dk.
Undskyld vi misforstod - og vi retter, når vi gider Jeg har tidligere skrevet om den samling af åbningsskrivelser fra EU-Kommissionen, fødevareministeren efterhånden har skabt sig. Justitsministeriet har den 27. marts over for Kommissionen forsøgt at redde trådene ud på Danmarks og fødevareministerens vegne. De to direktiver handler begge om dyrevelfærd. Fejlene vedr. det første af dem beskrives af Justitsministeriet sådan her: Direktivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1355 af 15. december 2014 Bekendtgørelsen trådte i kraft den 29. december 2014. Gennemførelsen af direktivet har således været rettidig, men på grund af en misforståelse hos Fødevarestyrelsen, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, blev gennemførelsen først notificeret over for Kommissionen den 27. januar 2015. Det bemærkes i øvrigt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved en gennemgang af bekendtgørelse nr. 1355 af 15. december 2014 har konstateret, at bekendtgørelsen ikke indeholder en henvisning til direktiv 2013/31/EU, sådan som det kræves efter direktivets artikel 2, stk. 1. En sådan henvisning vil derfor blive indsat i bekendtgørelsen ved den førstkommende ændring heraf. Fødevareministeren og hans håndgangne mænd og kvinder har altså bare lige glemt en lille bitte frist, og åbenbart også lige glemt at skrive det, de skulle, i bekendtgørelsen. Næste gang de får tid, skal de nok rette det, skriver de Går det mon med samme logik for danske landmænd, der misser ansøgningsfristen til landbrugsstøtten med et minut eller to, og har glemt en enkelt oplysning? Om det andet direktiv, der handler om sygdom hos laks, lyder det: Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 15. november 2014. Direktivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 229 af 3. marts 2015 Bekendtgørelsen trådte i kraft den 5. marts 2015. Den ikke-rettidige gennemførelse af direktivet skyldes en forglemmelse hos Fødevarestyrelsen, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Gennemførelsen blev af samme årsag først notificeret over for Kommissionen den 4. marts 2015. Sikke da en turbobehandling. Åbningsskrivelsen er sendt fra Kommissionen 29. januar 2015, og efter en lille måneds reaktionstid hos fødevareministeren, så kommer der pludselig en bekendtgørelse med ikrafttræden to dage senere, og samtidig notifikation til EU. Det er godt at vide, at der ageres rettidigt og betryggende hos fødevareministeren, især når det nu handler om dyrevelfærdsregler. Læs hele Justitsministeriets forklaring til kommissionen: Notat om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2015/0030>2015/0033 vedrørende manglende gennemførelse af i alt fire direktiver.
Fornyelse af medlemsskaber Der er forår i luften, og dermed er det nu tid til fornyelse af medlemsskabet for mange af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer. Derfor vil mange i den følgende tid modtage en hilsen fra administrationen med en kontingentopkrævning. Det er meningen at alt vedr. opkrævninger skal foregå digitalt via e-mail, men desværre er der stadig mange, som ikke har oplyst en mail adresse i forbindelse med medlemsskabet. Desuden har vi fået mange opkrævninger retur, da mail-adressen ikke længere er aktiv. Gitte sidder klar på kontoret til at hjælpe, hvis der er fejl i opkrævningen, eller hvis du har fået ny mail-adresse. Kontakt: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Ledreborg Allé 130C, 1. sal 4000 Roskilde Klik her for at finde os på google-maps Tlf. 31 52 88 05 Telefontid på kontoret: Mandag til fredag 9.00-15.00 CVR-NR: 32 70 82 18 info@baeredygtigtlandbrug.dk www.baeredygtigtlandbrug.dk Gruppelivsordning og pension Bæredygtigt Landbrug tilbyder sammen med Alm. Brand en gruppelivsordning med pension for medlemmer af foreningen. Ved at følge linket herunder kan du finde færdige beskrivelser af produkterne, priser, og finde kontaktpersoner lokalt rundt i landet. BL videreformidler tilbuddet til foreningens medlemmer, og de der så har lyst, kan tage stilling til tilbuddet og selv etablere kontakten. Læs mere: Bæredygtigt Landbrug tilbyder forsikrings- og pensionsaftale i samarbejde med Alm. Brand Valg-dating Bæredygtigt Landbrug skal ikke blande sig i den partipolitiske del af valgkampen, men vi vil selvfølgelig rigtig gerne forsøge at få den landbrugspolitiske debat frem i forreste række frem mod valgdagen.derfor laver Bæredygtigt Landbrug en uformel valg-dating-tjeneste. Du kan som medlem sende os en kort besked, hvis du er indstillet på at have en plakat hængende/stående, eller hvis du på anden måde gerne vil hjælpe en folketingskandidat, der er opmærksom på landbrugets forhold. Send en mail til praktisk@baeredygtigtlandbrug.dk, med følgende tekst i emnefeltet: Folketingsvalg. Skriv i beskeden din adresse og hvilket/hvilke partiers kandidater du vil være interesseret i kan kontakte dig. Så videreformidler Bæredygtigt Landbrug den mulighed til de partier, der er relevante. Donationer Vi er dybt taknemmelige over de mange donationer, som vi løbende modtager. De varmer både hjertet og pengekassen. Skulle du have lyst til at støtte foreningens arbejde, kan donationer indbetales på følgende konto: Reg.nr.3956 kontonr.1081 6831. Rigtig god weekend Bjarne Nigaard Bæredygtigt Landbrug ingen halve løsninger