Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 15. maj 2014 Uge 20

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 15. maj 2014 Uge 20 Vi havde hellere spillet kampen En udsættelse og formentlig efterfølgende frafald af retssager mod randzonelovbrydere, er lidt som at vinde en fodboldkamp 3-0, fordi modstanderen ikke kunne stille hold og derfor var udeblevet fra kampen. I Bæredygtigt Landbrug havde vi glædet os til retssagen i Thisted mod et af vore medlemmer. Vi var forberedt til fingerspidserne og tændte; klar til kamp. Og så melder modstanderen afbud. Det er tarveligt og usportsligt. Det er ikke staten værdigt. Men det var forventeligt. Staten bryder sig ikke om at tabe. Det udhuler troværdigheden. Staten kan ikke stille op til hundredevis af kampe. Det er ikke kun retssagen i Thisted, der meldes afbud til. Det er hele turneringen. Formentlig op mod hundrede sager om overtrædelse af randzoneloven. Statsadvokaturen har helt klart vurderet, at de ikke kan vinde sagerne i retten. Tjek ved endnu sejr Efter at retssystemet har trukket eller udsat samtlige randzonesager, på grund af sagens stilling, står det nu helt klart, at der ikke har været grundlag for at retsforfølge danske landbrugsfamilier. Det har Bæredygtigt Landbrug hævdet lige fra starten. Vi har igen og igen hævdet, at der ikke er faglig og lovmæssig baggrund for randzoneloven. Derfor har vi også opfordret til civil ulydighed, da det ikke giver mening at følge ulovlige love. De der har ret får ret! Det råd har halvdelen af danske landbrugsfamilier fulgt i tillid til, at vi i Bæredygtigt Landbrug har ret. Vi har stået klippefast til trods for stort pres fra ministre, landboforeningskonsulenter og landboforeningsfolk. Vore medlemmer har været udsat for et stort pres fra omgivelserne, men har stået fast i tillid til vores opfordringer. Vore medlemmer er nu blevet belønnet med, at de, der har ret, får ret. Ofte har landbrugskonsulenter prøvet at overbevise vore medlemmer om konsekvenser af ikke at overholde randzoneloven. Flere har endda nægtet at lave EU-ansøgningen, hvis ikke landmanden overholdt randzoneloven. Alligevel har vore medlemmer holdt fast og troet på sagen. Grundlovens 73, stk.1 ejendomsrettens ukrænkelighed, har været under angreb med randzoneloven. Det var nu, vi skulle kæmpe for at bevare retten til egen jord. Hvis danske landmandsfamilier gav op på denne sag, var der ryddet en socialistisk motorvej formedelst at afskaffe den private ejendomsret. Derfor blev der kun lavet halvdelen af de randzoner, politikerne ønskede. Det er en sejr for demokratiet og et tydeligt signal til politikerne om at danske landbrugsfamilier ikke finder sig i flere skrivebordsregler uden hold i virkeligheden på gårdene. Hvem skal nu betale? Når nu randzoneloven har vist sig ikke at holde i retten, hvad så med de tusinder af landmænd, der har gjort, som de blev anbefalet - og i flere tilfælde er blevet truet til at gøre? Nogle har fået de minimis- kompensation, der dækker mellem en tredjedel og en fjerdedel af tabet. Mange har af forskellige årsager stadig ikke modtaget kompensation overhovedet. Havde de gjort, som vi anbefalede i BL og har gjort længe før lovens ikrafttræden, ville de ikke have fået et tab på mange tusinde kroner pr. hektar. Hvor skal de hente de penge? Der er to muligheder: Enten at stævne staten for den manglende kompensation, eller at stævne rådgiveren for dårlig rådgivning. Jeg vil anbefale begge dele. Det kan lære rådgivere at bruge den sunde fornuft og vælge landmandens parti, i stedet for at fungere som statens forlængede arm.

2 Det bør have konsekvens at rådgive forkert, lige som det skal have konsekvens for lovgiverne at fremsætte ulovlige love, som ikke kan overholdes. Love, som åbenlyst bryder med Grundlovens grundlæggende principper og EU-lovgivningen. Som rådgiver bør man sætte sig ind tingene og vurdere ud fra en faglig platform. Politisk styret rådgivning er ikke rådgivning; Det er vildledning, ud fra en politisk dagsorden. Har bureaukratiets åg sat dømmekraften ud af spil? Jeg har været frustreret over mange af mine planteavlskonsulentkollegaers dømmekraft i forbindelse med randzonesagen. Hvor er deres vilje til at altid at tage landmandens parti? Der findes rigtig mange dygtige rådgivere, som gør et godt stykke arbejde. Som gør en forskel i deres rådgivning af kunderne. Det vil jeg gerne anerkende og fremhæve. Som rådgiver er man en succes, hvis man bidrager med mere end man koster - og helst en hel del mere. Der er dog sket en uheldig udvikling de seneste år. Skal der vælges mellem at tage kundens parti og eller at være statens forlængede arm, sker det oftere at den sidste model vælges. Jeg tillægger det tiltagende bureaukrati og regelvælde skylden. Det er svært at være landmandens højre hånd, når den anden hånd er afhængig af pengene fra statskassen. Erkend de nye tider Der er nye tider på vej. Det kommer igen til at betale sig at gøre en forskel. At være landmandens højre hånd i alle sager. I forbindelse med myndighederne, staten, foderstoffen, slagteriet og i forhold til at sikre kunden størst mulig indtjening. Snart vil det igen kunne betale sig at gøde, sprøjte og dyrke afgrøderne optimalt. Det arbejder vi på, og vi viser også resultater, der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved. Der er ikke nogen, der er er blevet dømt for overgødskning de sidste to år. Gødningsreglerne er reelt sat ud af kraft - ind til videre. Det skyldes vores stævning af staten. Man kan ikke dømme folk, hvis der er usikkerhed om lovgrundlaget. Der er ingen, der er dømt for overtrædelse af randzoneloven. Det har vi sørget for. Lige som vi har sørget for, at landbrugsarealerne ikke bliver oversvømmet i fremtiden, på grund af nedsat vandløbsvedligeholdelse. Sejre har mange fædre Vores søsterforening Landsforeningen for Danske Svineproducenter (LaDS) har sammen med Uffe Baller, Interlex-advokaterne i Aarhus, vundet en stor sejr. Sagen omhandlede en svineproducent der var trukket i Krydsoverensstemmelse (KO) i forbindelse med et ekstra slagmærke på et slagtesvin. Efterfølgende har NaturErhvervstyrelsen valgt at tage alle krydsoverensstemmelsessager op igen. Det er en kæmpe sejr for demokratiet, og det beviser, at det godt kan betale sig at kæmpe. Et stort tillykke til Interlex og LaDS.

3 Efter at NaturErhvervstyrelsen har erkendt overimplementering af KO-reglerne på dyrevelfærdsområdet, har vi fået blod på tanden til at tage andre KO-regler op. Vi har tidligere arbejdet med sagerne, men har af ressourcemæssige årsager valgt at prioritere de andre store sager. Det rykker imidlertid ikke ved, at de danske KO-regler er alt for vidtgående og uden tvivl i konflikt med de fælles EU-regler. Hvor var L&F? Det er bemærkelsesværdigt at blandt alle de vundne sager, er der ikke et eneste eksempel på, at Landbrug & Fødevarer har været landmændene behjælpelige. Tværtimod har de i alle tilfælde valgt at sige nej tak, når landmænd har strakt hånden frem. I gødningssagerne udråbte L&F landmænd, hvis eneste forbrydelse var, at de havde gødet mere end de danske normer, men mindre end deres udenlandske kolleger, og ikke i et eneste tilfælde over ligevægtsprincippet, som gødningsbanditter. De, som dyrkede jorden, som de altid har gjort, tog man afstand fra. Et bestyrelsesmedlem i L&F blev fjernet fra sin post uden at der var faldet en dom, endsige taget stilling til, om han og de øvrige under anklage blot har fulgt EU-lovgivningen på gødningsområdet. Ny udbyttestigning Men der sker også gode ting i L&F. Der er mange gode mennesker tilknyttet Landbrug & Fødevarer i Videncentret for Landbrug. Folk, som vil landbruget. I uge 19 deltog jeg i et møde med henblik på igen at tage udfordringen op i forhold til det sølle danske udbytte og den manglende kvalitet på markerne. Projekt Ny Udbyttestigning blev sat i værk for et år siden på BL s foranledning og med vores deltagelse. Men vi bakkede ud af det, da det var alt for uambitiøst. At gøre som man plejer plus 10 procent flytter ikke verden. Der skal helt andre boller på suppen. Og det er der nu kommet. I stedet for at tilføre lidt mere af det hele og prøve sig frem, er fosøget nu vendt på hovedet. Hvad skal der til for at opnå et givent udbytte? Herefter sammensættes en lang række faktorer, der hver især måske ikke flytter så meget, men tilsammen bidrager med en stor udbyttestigning. Ambitiøse mål: Vinterhvede skal op på 15 tons pr. hektar. Vinterraps på 9 tons pr. hektar og så skal der være 10 tons vårbyg pr. hektar. Eller næsten det dobbelte af, hvad der høstes på landsplan nu. Det er ret simpelt, at beregne hvor megen kvælstof, fosfor, kali og svovl, der skal til for at opnå et givent udbytte. Det er simpel matematik. Men for at man kan få fuldt udbytte af gødningen, skal de andre dyrkningsfaktorer følge med op. Ikke at afgrøderne nødvendigvis behøver at blive sprøjtet mere, det viser mine erfaringer som planteavlskonsulent i Polen, hvor vi arbejder med EU s gødningsregler. Der er en lang række forhold, der skal være i orden, for at nå et højt udbytte. Tidlig såning og god etablering kender vi. Men inden da skal forholdene være i orden: Der skal være humus i jorden, jorden skal have en god struktur og en optimal tekstur - og så skal jordbundstallene selvfølgelig være i orden.

4 Udbyttepyramiden viser vigtigheden Jeg har udviklet en model, der er bygget op som en pyramide, der viser opbygningen af en optimal sammensætning af de enkelte dyrkningsfaktorer; En kostpyramide for kulturplanter. De nederste faktorer skal være på plads, for at få det fulde udbytte af de ovenstående faktorer. Fantastisk fokus Alle de tilstedeværende samarbejdede om det fælles mål,og jeg opfatter ambitionsniveauet som særdeles højt. Der blev tænkt store tanker, og der kom mange værdifulde indspil. Jeg er helt sikker på, at det var et historisk møde, vi havde den dag. En start på en ny udbyttestigning, som kan udvikle sig hen mod noget meget stort. Endelig kigger vi i dansk landbrugsrådgivning igen på muligheder frem for begrænsninger. More is less Et af formålene med Ny Udbyttestigning er også at bevise at et øget udbytte ikke nødvendigvis medfører større miljøbelastning. Hvis udvaskningen med 350 kilo N og 15 tons udbytte er den samme som 150 kilo N og syv tons udbytte, har miljøet vundet sammen med landmandsfamilien. Hvis man ikke bruger dobbelt så meget sprøjtemiddel ved at høste 15 tons i forhold til det halve, har miljøet vundet. Kraftigere planter og højere udbytte giver mindre udvaskning. Tidligere såning giver mindre udvaskning. Der er fordele på alle hylder. Det skal vises og forklares, så alle forstår budskabet.

5 Landbrugsjura, af jurist Nikolaj Schulz: Husk vandur og kontraventil! Der vanker bøde og muligt KO-træk for manglende vandur eller kontraventil i forbindelse med pesticidanvendelsen på markerne, og kontrollen slår hårdt ned på manglerne i 2014 Vi er i den juridiske rådgivning i Bæredygtigt Landbrug i 2014 stødt på flere sager, hvor kontrollanten har konstateret, at der mangler vandur eller kontraventil på tapstedet, hvor sprøjteudstyret fyldes med vand. Bødestørrelsen for manglende vandur eller kontraventil er i størrelsesorden kroner, men ud over den betragtelige bøde kan du også risikere KO-træk efter KO-bekendtgørelsens punkt 2. D1. Vaskepladsbekendtgørelsens 7 Reglen fremgår af vaskepladsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler) 7, der har følgende ordlyd: 7. Et tapsted skal være indrettet med 1) en kontraventil, der forhindrer, at vand kan løbe tilbage i ledningsnettet eller en boring og 2) et vandur eller tilsvarende indretning, der sikrer mod overløb. Stk. 2. Slanger eller rør, der skal lede vand til en sprøjte, må ikke kunne komme i kontakt med væsken i sprøjten. Bæredygtigt Landbrugs anbefaling Når kontrollen kommer forbi, er det derfor vigtigt at du: 1) Kan fremvise, at du har vandur (og det passer til tapstedet) 2) At du har en kontraventil, der ligeledes passer til tapstedet Vi håber i den juridiske rådgivning, at du ved at følge disse simple råd kan undgå bøder og KO-træk. Er din nabo medlem? Vi er glade for vores medlemmer. Hver og en. Det giver os indflydelse og en økonomisk base, der gør, at vi flytter noget. Men vi vil gerne være mange flere. 97 % af danske landmænd kender Bæredygtigt Landbrug. Rigtigt mange sympatiserer med os, men har bare ikke lige fået meldt sig ind. Når du snakker med din nabo og du erfarer at han ikke har fået taget sig sammen til at blive meldt ind, kan det måske være vi kan hjælpe på vej. Flere end 30 % af de landmænd, som vi ringer op, vil gerne være medlem. Din nabo, er sikkert en af dem. Det er nemt at blive medlem. Ring til , eller mail til info@baeredygtigtlandbrug.dk eller meld dig ind på hjemmesiden: Det koster kun kr. 3000,- + moms. Det er hvad du taber på kvælstofnormerne på en hektar, hvert år. Læs mere om Bæredygtigt Landbrug: Donationer: Reg.nr.3956 kontonr Vi er dybt taknemmelige over de mange donationer, som vi løbende modtager. De varmer både hjertet og pengekassen. God weekend De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen