Den faglige baggrund for NOVANA

Relaterede dokumenter
Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET

Biodiversitet i vandløb

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

Miljømål for vandløb. Jens Skriver. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet

Figurtekst og fotograf mangler

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA

Hvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb?

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb

KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Målopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. maj 2013

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Identifikation af referencevandløb. af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb

Biodiversitet i vandløb er tilbagegangen for vandaks standset?

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?

Whisky- det er noget man drikker. Vand- det er noget man slås om

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Grundvand og statslige vandområdeplaner

UDKAST Tilladelse til etablering af minivådområde på Nørremarksvej 6, 8721 Daugård

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Naturtilstanden i vandløb og søer

NOTAT. December 2018

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Status for Vandplanerne

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Perspektiver for miljøkvalitet i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Vandområdeplaner

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Implementering af Vandrammedirektivet

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej Humble, Tlf.: Mail: aepilegaard@gmail.com

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Grundvand og terrestriske økosystemer

Har vores afgrænsning/opfattelse af rigkær ændret sig i første programperiode? Kan man ud fra data i Naturdatabasen se en tendens?

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Kvælstofdeposition og NOVANA

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:

Omlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed

Ejstrupholm Vandværk A.m.b.a. Att. Erik Lund Vandværksvej Ejstrupholm 2. februar 2018

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Vandløbsprojekt 2012 Vestermose Ås udspring

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Modo finem justificat?

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Transkript:

Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1

Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram kravene er defineret udefra: Ønsket om at inkludere naturelementer Vandrammedirektivet (VRD) Habitat Direktivet Reetablerede vådområder (VMPII) Skjern Å restaureringen Natur overvågning I modsætning til de tidligere overvågningsprogrammer er der mere fokus på naturelementer og disse skal overvåges. Dette betyder mere fokus på biologi, hvilket skal afspejles i prøvetagningsstrategi og taksonomisk niveau. 2

Vandrammedirektivet (VRD) Etablere og definere referencetilstanden (EQR) Alle relevante vandløbs-typer skal indgå Anvendelse af alle relevante biologiske kvalitetselementer i disse vandløbstyper Habitat Direktivet Bevarelse og beskyttelse af udvalgte arter: Laks (Salmo salar) Snæbel (Coregonus lavaretus) Sikre at arealer der tilhører en given habitat type er beskyttet Type 3260: Water courses of plain to montane levels with the Ranunculion fluitantis and Callitricho-Batrachion vegetation Type 3270: Rivers with muddy banks with Chenopodion rubri p.p. and Bidention p.p. vegetation 3

Overvågning af effekten af reetablerede vådområder Reetablering af vådområder blev startet i 1998 for at begrænse kvælstofudvaskningen og øge naturindholdet Indtil nu er 16 vådområder med et samlet areal på 1021 hektarer blevet reetableret De reetablerede vådområder skal indgå i NOVANA programmet Skjern Å restaureringen 1999-2002 34 mill. Euro River Skjern deltaet før og efter re-meandreringen 4

Værktøjskasse: Indikatorer og påvirkning Longitudinale indikatorer: Storskala spredning af biologiske komponenter Indikatorer i vandløbet Samspil mellem biologiske komponenter Habitatkvalitet Landskabsfragmentering Introducerede arter Tab af longitudinal konnektivitet Grødeskæring og opgravning Forskellige forurenede stoffer Samspilsindikatorer Småskala spredning over økotonen Riparisk habitatstruktur Kannalisering blokering af naturlige gradienter Arealanvendelse (skovrejsning, landbrug etc.) Værktøjskasse: Vores eksisterende viden Erfaringer fra de tidligere overvågningsprogrammer Forskningsprojekter 1. Biologiske indikatorer hænger sammen og makrofyter spiller en nøglerolle 2. De vandløbsnære arealer er vigtige for at vurdere den økologiske kvalitet 5

Kobling mellem de biologiske komponenter (NOVA 2003) Grødeskærings intensitet påvirker smådyr 6

Arealudnyttelse og vandløbenes plantesamfund I naturlige vandløbssystemer er der en betydelig udveksling af arter mellem vandløb og ådale Mange amfibiske og terrestriske arter findes i begge miljøer (i 80 mindre vandløb var der 176 arter der forekom i begge miljøer) Der eksisterer en positiv korrelation mellem arternes hyppighed på brinkerne og deres hyppighed i vandløbene Vandløbsreguleringer og udnyttelse af ådalen i landbrugsmæssig sammenhæng har mindsket samspillet mellem vandløb og ådal Artsantallet på brinkerne er formentlig stærkt mindsket i dag i forhold til tidligere både som følge af reguleringer, eutrofiering og opdyrkning af land Det betyder at artsudvekslingen mellem de to miljøer formentlig er stærkt begrænset i dag i forhold til tidligere 7

Den ripariske vegetations betydning som indikator for vandløbstilstand Samspil mellem vandløb og vandløbsnært areal artsudveksling Den positive kobling mellem bredden af den ikke-dyrkede kantzone og antallet af plantearter i både vandløb og vandløbsnært areal viser at omgivelserne kan have en væsentlig effekt på biodiversitet i vandløbet 8

Sampil mellem vandløb og det vandløbsnære areal Der er en tydelig kobling mellem antallet af plantearter der stammer fra det vandløbsnære areal og brinkhøjden Det nye program skal: være repræsentativt for danske vandløb og deres påvirkninger indfri krav fra EU direktiver og nationale behov være vidensbaseret kunne overvåge de relevante fysiske, kemiske og biologiske forhold for at kunne tilvejebringe en vurdering af den økologiske kvalitet 9

for at kunne... dokumentere den økologiske tilstand i danske vandløb som helhed være følsomt overfor ændringerne i tilstand på nationalt niveau forklare de mulige årsager til en given tilstand og/eller til ændringer i tilstanden således at de nødvendige tiltag kan initieres målrettet indfri internationale forpligtigelser 10