KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER
Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner i fællesskab samt Trekantområdet Danmark. Planen findes på: www.trekantplan.dk Henvendelse om kommuneplanen: Billund Kommune Kirsten Schaldemose 7972 7250 ks@billund.dk Fredericia Kommune Tove Stockmarr 7210 7631 tove.stockmarr@fredericia.dk Kolding Kommune Lene Ohlmann 7979 1323 leoh@kolding.dk Middelfart Kommune Vibeke Nørby 8888 4798 vibeke.norby@middelfart.dk Vejen Kommune Jan Krarup Laursen 7996 6105 jkl@vejenkom.dk Vejle Kommune Marianne Bjerre 7681 2246 marbj@vejle.dk Trekantområdet Danmark Martin Bach Sørensen 2324 6104 mbs@trekantomraadet.dk Udgivelse: Februar 2014
Indhold Forord 4 Læsevejledning 7 Indledning 9 1. Trekantområdet - en vækstdynamo 15 1.1 Trekantområdets hovedstruktur 17 2. Byerne - drivkraften for udvikling 25 2.1 Bymiljø 27 2.2 Bosætning 31 2.3 Erhverv og uddannelse 35 2.4 Detailhandel 41 2.5 Arealer til byudvikling 49 3. Det åbne land - sammenhæng og balance 57 3.1 Landbrug 59 3.2 Skovrejsning 67 3.3 Lavbundsarealer 71 3.4 Naturbeskyttelse 73 3.5 Landskaber og geologiske bevaringsværdier 81 3.6 Anvendelse af vandløb, søer og kystvande 85 4. Kultur, turisme og friluftsliv 91 4.1 Kultur 93 4.2 Kulturhistorie 95 4.3 Turisme 101 4.4 Friluftsliv og idræt 107 5. Trafik og tekniske anlæg 115 5.1 Veje 121 5.2 Kollektiv trafik 123 5.3 Havneanlæg 127 5.4 Lufthavn 129 5.5 Vindmøller 131 5.6 Højspændingsanlæg og antennemaster 137 5.7 Olie- og gasanlæg 139 5.8 Affaldsbehandlingsanlæg 141 6. Støjforhold 147 6.1 Støjforhold 151 7. Klima 159 7.1 Forebyggelse af klimaændringer 161 7.2 Tilpasning til klimaændringer 163 8. Forhold til anden planlægning 169
Forord Temaet for kommuneplanrevisionen har været bæredygtighed i byen og på landet, og her er udfordringen at skabe vækst, samtidig med at ressourceforbruget mindskes. I byerne kommer dette bl.a. til udtryk ved, at vi vil økonomisere med arealerne og udnytte den eksisterende infrastruktur og service. Et af kernepunkterne i udviklingen af byerne er at gøre dem attraktive for både borgere og mulige nye tilflyttere og virksomheder. Her spiller kvaliteten og tætheden af de eksisterende byområder en meget vigtig rolle. De samlede arealudlæg i denne kommuneplanrevision er derfor stort set de samme som i Kommuneplan 2009-2021. Kommuneplan 2009-2021, som blev offentliggjort i foråret 2010, var en gennemgribende og tilbundsgående udarbejdelse af samtlige de emner og retningslinjer, som en sådan plan skal indeholde i henhold til lovgivningen. Kommuneplan 2013 er i høj grad en videreførelse af denne første kommuneplan efter kommunalreformens gennemførelse. Noget er blevet opdateret på baggrund af den udvikling, der er sket, andet er opdateret på baggrund af ny lovgivning og krav fra staten, og endelig er nyt kommet til. Til det sidste hører hovedstruktur og retningslinjer for landbruget. Der er i den forbindelse foretaget udpegning af områder, hvor meget store landbrugsbygninger og biogasanlæg kan placeres og udvikle sig på længere sigt, og der er påbegyndt en proces med at få udpeget særligt værdifulde landbrugsområder. Der er desuden sat fokus på at skabe mere bæredygtige bymiljøer og grønnere transport i Trekantområdet, og kapitlet om klimaændringer er blevet omskrevet og udbygget for at afspejle vigtigheden af at samarbejde om at løse de klimaudfordringer, som Trekantområdet står overfor. I Kommuneplan 2013 er der bevidst prioriteret i de handlinger, der står nævnt i kommuneplanen, da der lægges stor vægt på at få realiseret fælles projekter, der har interesse for hele Trekantområdet. Som altid er kommuneplanarbejdet udført i et nært samarbejde mellem politikere og administration i de 6 kommuner. Startskuddet gik i forbindelse med udarbejdelsen af den fælles Planstrategi 2011, som lagde op til en delvis revision af Kommuneplan 2009-2021. Der er stor politisk fokus på kommuneplanarbejdet. Hensigten med arbejdet er, at vi i Trekantområdet med udgangspunkt i de 6 kommuners specialer udnytter hinandens styrker og kvaliteter for på denne måde i fællesskab at skabe flere udviklingsmuligheder, end kommunerne har hver for sig. Parallelt med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 bliver der arbejdet på en vækststrategi for Trekantområdet, som skal skabe fodslag bag målet om i fællesskab at skabe vækst og udvikling i Trekantområdet - samt pege på de indsatsområder, der er mest effektive. Trekantområdets kvaliteter, dets strategiske placering og evnen til at udnytte mulighederne i både konkurrence og samarbejde gør, at vi sammen med København og Århus i dag fremstår som et af landets mest betydningsfulde og attraktive vækst- og investeringsområder. Kommuneplan 2013 er et godt grundlag for, at Trekantområdets helt særlige kvaliteter og muligheder også i fremtiden udbygges og udnyttes optimalt. Vi glæder os til samarbejdet om at realisere planen.
Ib Kristensen Borgmester, Billund Jacob Bjerregaard Borgmester, Fredericia Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Egon Fræhr Borgmester, Vejen Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle 5
Læsevejledning Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet udgør den fælles del af kommuneplanen for Trekantområdets seks kommuner. Kommuneplanen er primært web-baseret og kan tilgås fra både Trekantområdets og de enkelte kommuners hjemmesider. Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i den gældende Planlov, med særlig reference til lovens 11a der indeholder en fortegnelse over de emner kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. For retningslinjer og udpegninger der alene har lokal interesse samt kommuneplanrammer for lokalplanlægningen (Planlovens 11b), henvises til den enkelte kommunes lokale dele af kommuneplanen. Trekantområdets Kommuneplan tager herudover udgangspunkt i Miljøministerens Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 med hensyn til vægtning og opbygning. Det bemærkes at de statslige vandplaner i skrivende stund ikke er vedtaget. Kommuneplanen har taget udgangspunkt i at vandplanerne vedtages uændret ift. tidligere udspil. Mål Til hvert emne i kommuneplanen hører en målsætning med en tilhørende redegørelse. Målsætningen forholder sig overordnet til den fremtidige ønskede udvikling for det pågældende emne. Den tilhørende redegørelse uddyber og anviser veje til at realisere målet. Retningslinjer og udpegninger Til det enkelte emne i hovedstrukturen er der knyttet retningslinjer. Retningslinjerne angiver enten generelle bestemmelser, eller refererer til specifikke geografiske udpegninger af interesseområder, der skal varetages igennem administrationen. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen, og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. En retningslinje må ikke opfattes som et forbud. Retningslinjerne skal administreres i forhold til Planlovens virke for -bestemmelse. Det vil sige at mål, retningslinjer, redegørelse og arealudpegninger er udgangspunkt for en konkret vurdering en vurdering, der baserer sig på faglighed og sund fornuft. Tematiske kort Udpegningerne, der knytter sig til de enkelte emner, er gengivet på oversigtskort. Kortene er først og fremmest egnede til at give et overblik over den samlede struktur, sammenhænge og udpegningerne i Trekantområdet som helhed. Detaljerede kort over arealudpegningerne kan hentes på kommunernes hjemmesider. En elektronisk kommuneplan Kommuneplanens hovedstruktur, og retningslinjer, som er fælles for de seks kommuner i Trekantområdet, offentliggøres på Trekantområdets fælles kommuneplan hjemmeside: www.trekantplan.dk. 7
Indledning Kommuneplanen og planstrategien Kommuneplanen tager afsæt i visionen om det gode liv i den åbne, grønne storby som omdrejningspunkt. Planstrategi 2011 ændrer ikke ved denne vision, men fokuserer på den udfordring, det er, at skabe bæredygtighed i byen og på landet. Kommuneplanen udgør det mere konkrete politiske og administrative dokument, der skal lede udviklingen i den ønskede retning. Planstrategiens mål og forslag til handlinger knytter forbindelsen til kommuneplanens mål, retningslinjer og yderligere konkretisering af, hvad det er, byrådene vil gøre for at realisere visionen. Kommuneplanens hovedstruktur fastsæt- ter mål og retningslinjer for byudvikling, bosætning, erhverv og uddannelse, detailhandel, det åbne land, kultur, turisme og friluftsliv, trafik og tekniske anlæg, støj samt klima. Hovedstrukturen er en målrettet plan for vækst og bæredygtig udvikling. Heri afvejes de forskellige interesser, og der tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og det åbne land således, at vækst ikke kun defineres som byudvikling. Bæredygtighed indenfor emner som miljø, klima og sundhed skal tænkes ind overalt i udviklingen, uanset om den foregår i byen eller på landet. Planloven Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planlægningen skal især sikre, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. En række areal-, natur- og miljødata kan findes på Danmarks Miljøportal www. miljoeportal.dk/arealinformation. Alle planforslag og planer lægges på en planportal - www.plansystemdk.dk - så alle kan se, hvilke planer der gælder for de enkelte ejendomme. Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det åbne land. Kommuneplanen er en plan for HELE kommunen og giver et sammenhængende overblik over den fremtidige udvikling i et helhedsperspektiv. Kommuneplanen består af strategiske overvejelser over og afvejninger af, hvilken udvikling byrådet ønsker, og hvad der skal gøres for, at dette kan ske. Der ud over handler kommuneplanen også om arealregulering, hvilke arealer må man bruge til hvad og på hvilke vilkår og hvornår. En kommuneplan består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. 9
Staten Kommunerne Regionen Landsplanredegørelse 2010 Fælles for Trekantområdet: Planhierarkiet Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Planstrategi 2011 Regional udviklingsplan for Syddanmark Det Gode Liv som vækstskaber 2012-2015 Eventuelle landsplandirektiver Fælles for Trekantområdet: Hovedstruktur og retningslinjer 2013-2025 Den enkelte kommune: Kommuneplanrammer Lokale retningslinjer VVM-tillæg Temaplaner Områdeplaner Lokal Agenda 21-plan Kommunerne i Trekantområdet har besluttet at lave en del af kommuneplanen i fællesskab. Den fælles del omfatter hovedstruktur og retningslinjer. Den del af kommuneplanen, som omfatter rammer for lokalplanlægningen, laves af de enkelte kommuner, se illustration af planhierarkiet. Kommuneplanens retsvirkninger Kommunen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse og efterleve retningslinjerne. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Kommuneplanen har ingen direkte retsvirkninger over for kommunens borgere. Planen i sig selv kan hverken forbyde eller give lov til bestemte ting. Det kan først ske via den konkrete sagsbehandling. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammene giver ikke den enkelte grundejer ret til at anvende eller bebygge sin ejendom i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Rammerne er maksimalgrænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, antal etager med videre. Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og tinglyste servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan eller ved at byrådet ophæver forældede lokalplaner. Når kommuneplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, har byrådet mulighed for at regulere anvendelsen af de enkelte ejendomme i overensstemmelse med kommuneplanen.
11
KAP. 1 DEN OVERORDNEDE STRUKTUR