Grænserum - en spredt bosætning spredt [ sbræ t] adj. -, -e, som forekommer med indbyrdes afstand el. uden organiseret sammenhæng = sporadisk, pletvis, stedvis Afgangsprojekt efterår 2009, af Carl Th. Lyneborg studieafdeling 5, vejleder: Høgni Hansen
Indholdsfortegnelse - Indledning 5 Problemstilling 7 Stedet 11 En sammensat karakter 15 Rumlige potentialer 17 Grænserum 19 Tre taktiske indgreb 21 Afleveringsform 27 Kildemateriale, noter og litteraturliste 29 Studieforløb 31 3
Indledning - Steder med et selvgroet udtryk er fascinerende. De besidder en tilstand som overskrider det planlagte, hvor afkodning af tingenes betydning fremstår tvetydige og mangfoldige. Spor fra menneskelig aktivitet fortætter fortællingerne, og gør, som ophobning af historie, atmosfæren levende og autentisk. Steder som disse, er i sin natur, underlagt foranderlighed og undergår uomgængeligt ændringer på såvel det fysiske som det betydningsbærende. Der sker forskydninger fra det oprindelige; nye funktioner og ejerskaber kommer til, stederne tilpasses. Strukturer påvirkes gennem sammenlægninger, transformationer og nedbrydelser, som gør at det arkitektoniske rum får en internt flydende og foranderlig egenskab. 5
Problemstilling - Projektet arbejder med en række indgreb, en spredte bosætning, som i mødet med den eksisterende bebyggelse, prøver at tolke og præcisere stedets rumlige kvalitet. Indlejringen bliver en taktik, som i forhold til det eksisterende rum, udfordre de fysiske grænser for derved at skabe forbindelsesrum på tværs af matrikler og ejerforhold. Med andre ord er der tale om at de-territorialisere området, der initierer tilblivelsen af et grænserum åben for relationer. Projektets forudsætning er at kunne aflæse det nuværende steds rum som en tilstand udspændt mellem det planlagte og det uplanlagte. Det, som føjes ind i strukturen er noget, der er med til at definere stedets skala og karakter. Det synes derfor som en forudsætning at en ny arkitektur må optage et åbent udtryk for at kunne indskrive sig på det eksisterendes præmisser af mangfoldige betydninger? Hvordan laver man et arkitektonisk indgreb som rækker ind i det uplanlagte? En arkitektur, som ikke organiserer og ensretter stedets natur, men videreudvikler og dyrker dét som et forsøg på ikke at lukke historien. 7
9
Slotsherrensvej Skjulhøj Allé Ålekistevej Jyllingevej Jernbane Allé Jyllingevej Sta on
Stedet - Mellem by og forstad er Vanløse hovedsageligt karakteriseret af et ensartet landskab af villakvarterer, kun afbrudt af randbebyggelser i tre og fire etager langs de større hovedveje. Går man væk fra hovedvejene, ned ad en sidegade, opleves et markant skift i skala, ved mødet med den lave villabebyggelse i grønne og støjfrie omgivelser. Situationen omkring Skjulhøj Alléområdet er den samme og dog helt sig selv. Skjulhøj Allé-området afgrænses i et større geografisk udsnit af Jyllingevej mod syd, Ålekistevej mod vest og Slotsherrensvej mod nord, som de trafikale hovedveje, der indrammer enklaven. Fra den østlige del opleves området som en glidende overgang fra et entydigt villakvarter, der i mødet med randbebyggelsen i vest, forvandles til et sammensat og fortættet bebyggelsesmønster. Enklaven skiller sig ud fra resten af forstadens sammensætning; bebyggelsens blandede anvendelses- og bygningsmæssige kontraster minder mest om et bymiljø, men i en helt anden skala. Det er denne heterogene egenskab, som i dag synes særlig unik. 11
Bebyggelsen er et blandet erhvervsog boligområde med tilhørende værksstedsfaciliteter. Typologier og funktioner sammenflettes; villaerne knopskyder og værkstederne flyder sammen med beboelse, som i sine sammenstød beriger og mangfoldiggør stedets karakter. Det uplanlagte træder frem i de meget varierede tilbygninger på de enkelte ejendomme. Området præges af virksomhedernes arbejdsrytme med øget intensitet i dagstimerne, hvor beboelsen kontinuerligt forankrer de stedsbundne sociale praksisser, så det aldrig er tomt og forladt. Området er under stadig pres fra effektiviserede og større boformer, hvorfor Københavns Kommune, i en ny lokalplan, har beskrevet områdets særlige sammensætning og kvalitet med ønsket at varetage dette; Lokalplanens bestemmelser muliggør, at områdets særlige, alsidige bebyggelsesstruktur, der åbner muligheder for etablering af forskelligartede erhverv, kan opretholdes og udvikles. 1 13
En sammensat karakter - Området har en tæt atmosfære, hvilket understreges af stedets mange stoflige indtryk. Bygninger i rød tegl giver en varm karakter og virker robuste og en god modstand til de interimistiske selvgroede til- og sammenbygninger, der ofte er udført i en bred vifte af industrielle materialer og trækonstruktioner. Ser man nærmere på bebyggelsesmønsteret, fremgår det at villabygningerne knytter sig til vejen med en broget skare af baghuse og værkstedsbygninger, som fylder bunden af de dybe matrikler ud. I mødet med naboskel vokser bygningsfeltet af tilstødende strukturer sammen, hvoraf der tillige dannes talrige sammensatte baggårdsrum og labyrintiske passager. Dog afgrænses disse rum ofte af fysiske barrierer, og matrikuleringens formelle udstykning opretholdes, så kontakten med naboer reduceres til lyde og lugte. Sammengroningen bevirker imidlertid at værksstedernes indre rum er ustabile og åbne overfor foranderlighed; dele af naboværkstedet inddrages, faciliteter omlægges og der skabes nye sammenhænge. Således forholder forskellige arkitektoniske rum sig til hinanden indbyrdes, og til omgivelserne. Projektet har til hensigt at omsætte lokalplanens intention, om at påvirke områdets udvikling og skabe sammenhæng på virksomhedernes præmisser. Bebyggelsens særlige sammensatte karakter skal præciseres og udfordres, som et udsagn for hvordan stedet som fundet, fortsat findes og opfindes. 15
Rumlige potentialer - Det uplanlagte konstitueres af selvregulerende processer, der med udgangspunkt i specifikke situationer, unddrager sig planlægningens overordnede strategier og orden. Evnen til at integrere forskelligartede elementer og betydninger ligeværdigt i helheden er kvaliteten. Ved at aflæse denne rumlige karakter ind i en teoretisk tanke om felt, genereres en operationel metodik og måde at forstå og håndtere konteksten hvorfra man positivt indskriver sig i stedets eksisterende sammensathed. Felt 2 : I et felt er det enkeltdelenes indbyrdes del-til-del relationer som former rummet. Delene er præcise lokale forbindelser som danner syntakser der er uafhængig af planlægningens overordnede ordenssystemer. Feltet har derfor intet tydeligt centrum, hierarki eller kompositionsstrategi, men kan med flydende justeringer tilpasse sig nye muligheder og ændringer. En karakteristik, som ligger i forlængelse af det selvgroede og sammensatte motiv. Fælles for disse rum er, at den arkitektoniske ramme selv forbliver neutral, afventende det uforudsete og derfor åben for tid. 17
Grænserum - Den sammensatte bebyggelse danner forskellige rumlige konfigurationer, der i et matrikelskel aftegner grænsemarkeringer. Matrikuleringens fysiske barrierer isolerer rum og begrænser udvekslinger. Hvis man opløser disse fysiske barrierer, ændres egenskaberne til forbindelser; overgangszoner, som subtilt markerer forskelle. Nye sammenhænge og åbne relationer på tværs af strukturen bliver mulig. Grænserum er såvel fysiske forbindelser som betydningsmæssige sammenhænge, atmosfærer, der formidles af rummets udformning; en nuanceret artikulation af overgange mellem lukket/åbent, inde/ude, privat/offentlig, mørkt/ lyst spatieringer, gradueringer og en fortætning af skalaer, der er relateret til stedets større sammenhæng. Grænserum er sammenhængskraft. Stedets latente potentiale: Bebyggelsesstrukturen kan få en klarere sammenhæng og forbindelse på tværs af matriklernes adskillelser i grænserummet. En ny ramme hvorfra åbne relationer og udvekslingsmuligheder opstår imellem bosætninger og fagområder. Disse grænserum bliver et sted for møder og bevægelser for den lokalt kendte et kollektivt rum. Grænserum kan løse den problemstilling som lokalplanen rejser; at skabe et mangfoldigt og attraktivt miljø for beboeren og virksomheden, som ønsker at indgå i fællesskaber eller samarbejder. 3 19
Tre taktiske indgreb - Den spredte bosætning skal udmønte sig i en række specifikke indgreb. At bosætte sig tager afsæt i det at bebo et sted, men tillægges her en udvidet betydning for den måde hvorpå vi tilegner os lokaliteter. Der er tale om såvel indre rum som ydre rum. Der tegnes tre forskellige programmer ind i den eksisterende bebyggelse; bolig, værkstedsfællesskab og en kantine (spisested) til områdets virksomheder. Disse kan ses som tre niveauer af bosætning og udbredelse Boligens indre rum er det private, intimitet i fortrolige rammer, som markerer forskellen til det ydre mødet med omgivelserne og verdenen. Arkitekturen formidler mellem beboeren og det indre og ydre rum den huser beboelsen, men iscenesætter dialogen med omgivelserne. Boligens indre organisation udfordres med henblik på at åbne dens relationer til de nære omgivelser. 21
Ved at flytte boligens midtpunkt fra et indvendigt center til et ydre, må husets rumlige konfiguration ændres, således at mellemrummet bliver distributør mellem funktionerne. Samtidig domesticeres boligens kant og udvekslinger med omgivelserne fremmes. Virksomhed er et selvstændigt foretagende indenfor et fagfelt. Værkstedet er rum indrettet til udførelse af håndarbejde. Begge er former for arbejdsrum, som kræver en neutral og robust arkitektonisk ramme med god belysning. Industriens strukturelle gentagelser og grove egenskaber har en god evne til at adoptere varieret brug og behov. Muligheden for at etablere et værksstedsfællesskab for flere nystartede små virksomheder, som deler faciliteter, er en oplagt mulighed for at sammenskrive nyt med gammelt. De kan med fordel drage nytte af udvekslinger og indgå i samarbejde, supplere hinanden beskæftigelser. 23
Kantinen tænkes som et sammenbindende element. Kantinen er det gestaltede mellemrum, som motiverer og udfolder stedets rumlige potentiale om opløste grænser og forbindelser. Kantinen skal drives af et cateringfirma, som administrerer, og laver frokostordninger for hele områdets mange virksomheder. Kantinen er et mødested, men også en mulig udvidelsesfacilitet til virksomhederne; kantinens rummelige lokaler kan anvendes til andre formål. Det tænkes som en samlende facilitet for det arbejdskollektiv, der opstår i sådanne miljøer. Det arkitektoniske program bliver en taktik til at arbejde i stedets sammensatte tilstand. De faktiske placeringer, for det, som føjes, er som udgangspunkt spredt, og vil efter nærmere analyse blive besluttet. Dog vil jeg som metode anvende handlingsbegreber som måder at tænke projektets indgreb; omforandring, indtrængen, stabling, indlejring og knopskydning. Disse modaliteter peger på mere specifikke situationer for at indsætte nyt. 25
Afleveringsform (vejledende) - Der er to niveauer i projektet; Studiet af grænserum er et analytisk afsøgende arbejde i tegning og model, der skildrer handlingsbegreberne i forhold til det eksisterende steds sammensatte tilstand. Diagrammatisk tegning/model i 1:1000 / (1:500) og mulige udsnit 1:50 Den specifikke indføjelse i stedet, der består af tre programmer, udgør et konkret bud på en spredt bosætning: Der afleveres i tegning og model i 1:200 og 1:50 (1:33) 27
Kildemateriale, noter: 1: Lokalplan nr. 417 s. 7 2: Arikitekturteoretisk begreb introduceret af Stan Allens artikel Felt - fra genstand til felt 3: Lokalplan nr. 417 s. 6 Politikkens Nudansk Ordbog, 2008 Illustrationer: (alle billeder fra stedet er egne fotos) 1 - Opbevaring af materialer i baggård 2 - Baggård med kran til af- og pålæsning 3 - Taglandskab, Skjulhøj-området 4 - Nedgang til kælder og baggårdsrum 5 - Facade til baghus med blandet program 6 - Kortmateriale, Skjulhøj-området, ingen målestok 7 - Selvbygget terasse til bolig i baggård 8 - Ekstern trappe op til tilbygning 9 - Tidligere trappe-indgang til virksomhed 10 - Port til baggård og virksomhed 11 -Smal passage ind til en baggård, pauserum 12 - Trappeafsats til villa indrettet som kontor 13 - Kvægflok forfulgt af helikopter, som danner konfigurationer indenfor et felt, (fra bog: Felt - fra felt til genstand) 14 - Artikulerede overgange i japansk tempelarkitektur 15 - Tilpasset rum for parkering og trappe, eget billede fra Tokyo 16 - Domesticering af boligkant, eget billede fra Tokyo 17 - Baggårdsrum med beboelse og virksomhed 18 - Forrige semesters projekt; opløsning af boligens entydige demarkation - en spredt bebyggelse i Vigerslev 19 - panorama collage af villaer og autoværksted 20 - Passage til baggård og club pink Litteraturliste: Allen, Stan: Felt fra genstand til felt Juel-Christiansen, Carsten: Overgange - rum i den spredte by Juel-Christiansen, Carsten: Monument og Niche Elisasson, Olafur: At se sig selv sanse samtaler med Olafur Eliasson Kuma, Kengo: Anti-object the dissolutions and disintegration of architecture Nylander, Ola: Bostaden som arkitektur Pallasmaa, Juhani: Encounters Identity, Intimacy, and Domicile Statens Byggeforskningsinstitut og Kunstakademiets arkitektskole: Byens rum - rum i tiden Københavns Kommune: Bydelsatlas Vanløse Københavns Kommune Lokalplan nr. 417 www.planogarkitektur.kk.dk/upload/pdf-lokalplaner/417.pdf 29
Studieforløb - 2003-2004 Studieafdeling 2 arkitektur, by og bygning /Anders Møller og Arne Arcel 2004-2005 Studieafdeling 2 arkitektur, by og bygning /Kristina Jordt Adsersen, Birthe Lauridsen og Marianne Ingvartsen 2005-2006 Studieafdeling 2 arkitektur, by og bygning /David Garcia og Marianne Ingvartsen BA-Arch 2007-2008 Udvekslingsophold Tokyo Institute of Technology, Architectural Drawing and Design /Prof. Yoshiharu Tsukamoto, MA-Eng. Arch. 2008-2009 Studieafdeling 5 rum, bosætning og bygningskultur /Høgni Hansen 2009-2010 Studieafdeling 5 rum, bosætning og bygningskultur /Høgni Hansen 2006-2007 Udvekslingsophold Tokyo Institute of Technology, Architectural Drawing and Design /Prof. Yoshiharu Tsukamoto, Studiearbejde for Atelier Bow-Wow, Tokyo 31