Opløsning af boligens entydige aftegnelse

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Opløsning af boligens entydige aftegnelse"

Astrid Olesen
8 år siden
Visninger:

1 Opløsning af boligens entydige aftegnelse af Carl Th. Lyneborg 2009 program indeks: Problemfelt Kontekstlæsning Forhåndsbetingelser Opgavens udgangspunkt Referenceramme og inspiration Opgavens sigte Afleveringsmateriale Kildemateriale

Forhåndsbetingelser Opgavens udgangspunkt Referenceramme

2 tilegnelse af gaderummet og boligens perimeter, Tokyo Ad 1: problemfelt Opgaven opstiller følgende diskussion; Kan opløsningen af boligens entydige demarkering fordre en større udveksling mellem beboelse og de nærværende omgivelser? Mulighederne i den spredte bosætning og bebyggelse til at generere intime og integrerende rum for sociale praksiser som modstykke til forstadens typiske funktionsadskilte zonedeling - og dennes manglende evne til udveksling og sammenhørerighed.

Mulighederne i den spredte bosætning og bebyggelse til at generere intime og integrerende rum for sociale praksiser som

3 kolonihaver og parcelkvarterer boligblokkene industri- erhverv

4 Vigerslev kort Ad 2: Kontekstlæsning Vigerslev ligger i sin større sammenhæng i grænsen mellem by og forstad - et skel som jernbanens gennemskæring forstærker. Projektets udgangspunkt er et langt og smalt felt, som tangerer stationen og spænder i sin udstrækning mellem tilstanden af transit til rekreative områder, boligblokke og parcelhuskvarterer, som udgør forstadens spredte karakter. Forstadens klare funktionsadskilte afgrænsninger hindrer sammenhængende rumlige-, sociale- og arkitektoniske udvekslinger. Heri ligger problematikken i stedets nuværende karakter, der medfører en solitær og afsondret oplevelse af området. Kan stedet samles, som det her postuleres nødvendigt for et velfungerende og meningsfyldt lokalitet, gennem en ny struktur, der holder på udvekslingerne mellem byens store funktionelle systemer og de finmaskede sociale praksiser?

udgør forstadens spredte karakter. Forstadens klare funktionsadskilte afgrænsninger hindrer sammenhængende rumlige-, sociale- og arkitektoniske udvekslinger.

5 kig fra stationen panorama kig mod strækning Billedregistreringer af Vigerslev og strækningen fra stationen strækningen

6 Vigerslev masterplan Ad 3: Forhåndsbetingelser Opgaven trækker på forudgående arbejder omhandlende tre stationsudviklinger i forstaden; Ny-Ellebjerg, Herlev og Vigerslev. Det er hensigten at fortætte omkring jernbanenetværkets knudepunkter, for at omdanne stationsområdet til en lokal samlende urban zone, der kan håndtere hverdagens aktiviteter, fordre en bæredygtig kollektiv transport og intensivere det urbane rum herom. Vigerslev stationsudvikling findes relevant i foreliggende studie, idet den overordnede plan bygger på en spredt bebyggelse, der skal fortætte stedet. Derved bliver den nye struktur og strækningen bindeled mellem de omkringliggende områder og stationen. Visionen er et offentligt forløb af rekreativ karakter med beboelse og handel som stedets forankrende program. Belægningen definerer stier som tilgængelige passager gennem den porøse struktur.

kollektiv transport og intensivere det urbane rum herom.

7 Ad 4: Opgavens udgangspunkt Afsættet er en bebyggelse, som baseres på udlægningen af mange bygningsenheder, der peger på de indbyrdes mellemrum som ramme for de udvekslingspotentiale som efterspørges. Offentlige passager eller sti g år på tværs af bebyggelsen, i mellemrummet, hvorved boligens entydige demarkering afskaffes og udfordres. Bevægelsen mellem husene udfordrer overgange mellem offentligt og det private, ude og inde, beboelsens afgrænsning og ejerskab som sådan. Et forskelligartet program af bolig; familien og en bedsteforældre eller småerhverv og transitservice skal fastholde denne konfrontation, idet meningsfyldte sociale rum og lokalitet defineres ud fra de stedsbundne praksiser og udveklsinger, som giver stedet liv og karakter.

Bevægelsen mellem husene udfordrer overgange mellem offentligt og det private, ude og inde, beboelsens afgrænsning og ejerskab som sådan.

8 By typehus snit 1:200 parcelhus snit 1:200 diagrammatisk snit af karakterforksel mellem hus i Tokyo og dansk parcelhus Tokyo, Shibuya krydset Ad 5: Referenceramme og inspiration Hensigten er en bebyggelse, som undersøger bosætningens konventionelle forståelse af sociale rum og overgange, hvorfor erfaringer fra Tokyo by er en vigtig inspirationskilde. Den anderledes måde hvorpå gaderummet og boligkanten domesticeres og byens bratte skalaskift og hus-typologier fra tunge etagebyggerier til det tilgrænsende tætte væv af lave enkeltstående huse, som kalder på tanken om den urbane landsby. Her sammenvæves forskellige programmer og aktiviteter som rammen for et særligt nærmiljø og stemningsfulde karakter.

9 Moriyama House i sin kontekst Et analyseret værk af den japanske arkitekt Ruye Nishizawa s Moriyama House være et yderliggående eksempel på nedbrydning af husets entydige demarkering: boligens program spredes ud i et felt af abstrakte hvide volumener i forskellige rum-størrelser og højder. Dermed er mellemrummet blevet distributør mellem husets program, hvorfor boligens afgrænsning og overgange bliver flertydige, forstærket af facadernes karakteristiske transparens og fraværet af almindelige grænsedelinger, tilsammen afstedkommer boligens høje udveksling med omgivelserne. Værelserne tilegner sig uderummet for at anvende denne som sin udvidelsesmulighed, modsat udstilles beboerne og omgivelserne inddrages direkte i bosætningens hverdagsliv.

Dermed er mellemrummet blevet distributør mellem husets program, hvorfor boligens afgrænsning og overgange bliver flertydige, forstærket af facadernes karakteristiske transparens og

10 parcelhuset kolonihavehuset Parcelhuset er den præger forstadsbebyggelserne og er årsagsgivende til bygrænsernes ekspansive proces. Parcelhuskvarteret er karakteristisk i landudstykning som inddeles i ens kvadrater i en fast takt. Med sine tydelige demarkeringer af overgange til det private, er der ingen uveksling mellem gaden og bolig. Et typrisk forløbet kan være: hækkens territorielle afgrænsning med carporten og havelåen som adgang til en flisebelagt stig, der leder igennem forhaven og frem til hoveddøren og parcelhusentreen. Baghaven anvendes som privat uderum og afgrænses på alle sider af naboparcelhushaver. Kolonihavehuset udstykkes i tæt sammenhæng med byen det er byboerens rekreative alternativ til lejeligheden. Lignende parcelhuset har kolonihavehuset sit afgrænset haveareal, men en synlig mindre skala. Kolonihavehuset er ofte bygget op i etaper og efter behov, hvorfor den har en sammensat og midlertidig karakter. Områderne har oftest igen trafikal adgang, men ad små gangstier som muliggør udvekslingen mellem passerende og havehus ejer. Det er en sæsonspecifik beboelse, men karakterfuld stemning af hygge og personlig engagement. De to typologier er tilstedeværende i Vigerslev, og vil blive inddraget i spektret af typer for beboelse.

Med sine tydelige demarkeringer af overgange til det private, er der ingen uveksling mellem gaden og bolig.

11 eksempel på nedslag Ad 6: Opgavens sigte Det er intentionen at udfolde og præcisere den arkitektoniske- og rumlige karakter gennem nedslag af udvalgte enheder, som i særlig grad skal efterprøve problemfeltets sigte; at åbne op for boligens introverte karakter og udfordre hjemmets program for at øge udvekslingen med konteksten. Der vil afprøves en sammensat-, uafsluttet og åbent arkitektoniske karakter, uden klare hierakier, for at kunne justere overfor lokale omstændigheder, tidens forhandling, kommende gestuser og utilsigtede domesticeringer som opstår i et stedsforankret og levet lokalitet. Dertil studeres potentialet i den tætbygget og spredte bebyggelse som rammen for en sammenhængende, karakterfuld og fortættet byrum omkrænsende forstadsstationen, og de bymæssige funktioner som kan indlejres heri.

Der vil afprøves en sammensat-, uafsluttet og åbent arkitektoniske karakter, uden klare hierakier, for at kunne justere overfor lokale omstændigheder, tidens forhandling, kommende gestuser og

12 Ad 6: afleveringsmateriale Tegningsmateriale: - Plan, snit og opstalter: 1:50 - Detalje udsnit: 1:20 Modelmateriale: - Kontekstmodel: 1:200 - Model: 1:50 kildemateriale: Allen, Stan: Felt: fra genstand til Felt Juhl-Christiansen, Carsten: Overgang: rum i den spredte by Juhl-Christiansen, Carsten: Monument og Niche Kuma, Kengo: Anti-objekt: dissolution and disintegration of architecture Københavns Kommune: kortbog 1:4000

Felt Juhl-Christiansen, Carsten: Overgang: rum i den spredte by Juhl-Christiansen, Carsten: Monument og

Relaterede dokumenter

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret