Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
it warns that unless new policies are enacted to protect threatened lands, secure socially acceptable land use, and steer bioenergy development in a sustainable direction overall, the environmental and social damage could in some cases outweigh the benefits. 8. maj 2007
Marin biomasse Kan det være løsningen
Kriterier for udvælgelse af marine arter til energiformål Det skal være etisk forsvarligt Arten skal helst være et non-food produkt Arten skal have en høj vækstrate Arten skal have et højt indhold af energirige stoffer Arten skal være let at dyrke og behandle
Søsalat Naturlig forekommende Algen fordobler sin biomasse i løbet af 3-4 dage Væksten foregår over hele bladpladen Op til 60% af tørvægten er kulhydrater, heraf en stor del glucose
På baggrund af det høje indhold af kulhydrater er søsalat speciel velegnet som primær biomassekilde i forbindelse med produktionen af bioethanol Sammenlignet med produktionen på landjorden er det så muligt at producere en tilstrækkelig mængde biomasse ved dyrkning af søsalat
landbaseret biomasseproduktion korn og halm høstudbytte, tons ha -1 20 10 korn og halm
marine biomasseproduktion søsalat høstudbytte, tons ha -1 20 10 korn og halm
marine biomasseproduktion søsalat høstudbytte, tons ha -1 20 10 korn og halm søsalat
marine biomasseproduktion søsalat høstudbytte, tons ha -1 20 10 korn og halm søsalat
marine biomasseproduktion søsalat Hvad skal der til 500 høstudbytte, tons ha -1 50 forår sommer efterår gns.
FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV CO 2 BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR
FYSISKE BEGRÆNSNINGER FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV NÆRINGSSTOF BEHOV CO 2 BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR
FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT DEMONSTRATIONSANLÆG NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV
FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT DEMONSTRATIONSANLÆG ETHANOLPRODUKTION NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV
FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT ETHANOLPRODUKTION NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV
FYSISKE VÆKST AF SØSALAT BEGRÆNSNINGER SØSALAT VED DANSKE KYSTER ETHANOLPRODUKTION NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO 2 BEHOV
FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO2 BEHOV ETHANOLPRODUKTION HØST ETHANOLPRODUKTION
FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO2 BEHOV HØST BIOGAS ETHANOLPRODUKTION HØST AFFALD
FYSISKE BEGRÆNSNINGER VÆKST AF SØSALAT NÆRINGSSTOF BEHOV KVÆLSTOF OG FOSFOR CO2 BEHOV HØST BIOGAS ETHANOLPRODUKTION AFFALD
Potentiale Landbaseret anlæg 200-500 tons pr. hektar Naturlige forekomster i Danmark 80.000 100.000 tons
Udviklingsbehov Undersøgelse af søsalats vækst som funktion af lys, temperatur, næringsstoffer og CO 2 Optimering af algernes kulhydratindhold Optimering af fermentering af alger til ethanol Udnyttelse af CO 2 og varme fra kraftvarmeværker Udnyttelse af husdyrgødning som nærigsstofkilde Udnyttelse af restprodukter i f.eks. biogasanlæg Udnyttelse af restprodukter som jordforbedringsmiddel eller/og som kyllingefoder Optimering af høstmetode Optimering af dyrkningsanlæg
Reducer stanken kom en alge i tanken Konklusion Stort potentiale i marinealger (20-50 x landbaseret udbytte pr. ha) Et alternativ til traditionelle energiafgrøder Landbaseret dyrkningsanlæg kan være med til at reducere CO 2 tilførslen til atmosfæren fra kraftværker ( 1500-3000 tons CO 2 pr. 1000 tons produceret alger, tørvægt ) Landbaseret dyrkningsanlæg kan være med til at løse et afsætningsproblem for husdyrgødning ( 50 tons N pr. 1000 tons alger ~7 mil. liter gylle) Opsamling af naturlige algeforekomster kan være med til at fjerne næringsstoffer fra havmiljøet og være med til at fjerne lugtgener fra strandområder