Introduktion til Taekwondo:

Introduktion til Taekwondo: Taekwondo er den moderne version af et fra gammel tid overført selvforsvarssystem. Populært kan man sige, at taekwondo er betegnelsen på den koreanske krigskunst, som er blevet udøvet og udviklet gennem mindst et par årtusinder af den østlige civilisation. I dag er taekwondo ikke blot den mest effektive form for våbenløs selvforsvar, men det er også en spændende sport og en afgørende metode til at opretholde fysisk form og psykisk balance. Udøvelsen af taekwondo kræver en fantastisk dygtighed og selvkontrol. Hele kroppen inddrages i udførelsen af de mange forskellige teknikker, som taekwondo er opbygget af. Herved opnås en alsidig træning af kroppens muskulatur og bevægelighed samt balance- og koordinationsevne, endvidere gør mangfoldigheden af teknikker i form af blokeringer, spark og slag taekwondo til en af de mest spændende og kropsligt udviklende sportsgrene. Udfordringen ligger bl.a. i at kunne mestre en teknik så godt, at kropskontakt ikke finder sted, hvilket inderbærer fuldstændig kontrol over slag og spark, så man er i stand til at standse få cm. fra modstanderens krop. Disciplin og respekt er nødvendige dele af træningen, for at udøverne kan udvikle fornøden selvdisciplin. Det er vigtigt at lære at respektere andre mennesker, i og med at man, i forsvars øjemed, lærer at bruge dele af kroppen som effektive våben, sådan at man kan udvise nødvendig selvdisciplin i eventuelle krisesituationer jf. Nødværgeparagraf. Selvdisciplin er bl.a. også en grundlæggende forudsætning, for at kunne gennemføre træning på en tilstrækkelig effektiv og koncentreret måde. Træningsmetoderne bygger på, at træneren / instruktøren viser og forklarer, hvorefter eleverne så træner den viste teknik så optimalt som muligt. Træningen er meget struktureret tilrettelagt. Det samme gælder indholdet, der gradvist gøres sværere, mere omfattende og krævende efterhånden, som udøverne dygtiggøres. Taekwondo må ikke forveksles eller sammenlignes med karate, der egentlig betyder tom hånd og viser hen til den udprægede brug af håndhandlinger, hvorimod taekwondo, som kan oversættes ved fod- næve- system, overvejende er bygget op omkring brugen af benene, der styrkemæssigt kan udføre teknikker med op til 3 gange den kraft, armene kan yde. Dette afspejler sig også i det store antal af varierende sparketeknikker, der kan udføres fra forskellige positioner: liggende, siddende, stående, hoppende og flyvende. Taekwondo er ikke blot en sport, det er også en livsholdning! Filosofiske grundtanker bag taekwondo: Taekwondo s oprindelse hænger nøje sammen med den historiske og kulturelle baggrund, der var tilstede for flere tusind år siden i Korea. Sporten har så, under skiftende politiske og kulturelle forhold, udviklet sig til en integreret del af den koreanske kultur. Det er derfor svært, endsige umuligt at overføre, samt at opnå en fuldstændig forståelse af filosofien (grundtankerne) bag taekwondo, hvis man kommer fra et land med en helt anden og fremmed kulturbaggrund. Den rent sportslige side af taekwondo kan umiddelbart overføres, mens det med den filosofiske / kulturelle side forholder sig noget anderledes. Der er ikke muligt, at overtage en kulturel / filosofisk fremmed baggrund; men man kan bygge videre på de tilstedeværende, almengyldige betragtninger over menneskelige forhold. Taekwondo- træning er derfor ikke kun fysisk sport. Det er lige så vigtigt, at ens personlighed udvikles i takt med den fysiske udvikling, så man bliver i stand til, at forstå grundtankerne bag træningen. Først skal man lære, hvordan man bør opføre sig over for andre (respekt). Dernæst må man lære sig selv at kende, forstå sig selv, forstå andre, være hjælpsom og være sikker på sig selv (selvtillid). Lige så vigtigt er det at være fuldstændig ærlig, hvis man ønsker at opnå andres fulde tillid. Et andet vigtigt aspekt er, at lære at sætte sig et mål og formå at sætte den fornødne vilje og handling bag (selvdisciplin); men samtidig skal en god taekwondo- udøver også være selvkritisk og vise beskedenhed, i stedet for at fremhæve sig selv. Det, at man helst skal leve op til alle disse krav, kan måske synes uoverskuelige; men med tålmodighed og en personlig indsats, der også indbefatter viljen til at lære og forstå, vil man efterhånden kunne nå langt i bestræbelserne på at blive et bedre menneske. Udfra dette kan man nemt indse, at fx bælteræs ikke harmonerer med alle disse aspekter; men er at betragte, som en stor misforståelse- kunnen og forståelse skal altid følges ad. Husk: alle taekwondo- udøvere er ambassadører for deres sport. De er sportens ansigt ud ad til, så deres optræden har stor betydning for omverdenens opfattelse af sporten.

Taekwondo skal altid kunne være sine udøvere bekendt og omvendt! Taekwondo i Danmark: Taekwondo systemet kom til Danmark, nærmer bestemt Åbenrå, i 1968, efter at være kommet til Europa i 1965. Systemet blev bragt hertil af to hollanske instruktører Th.P. Salm 3.dan og Bernd Denni 2.dan. de kom til Danmark for at finde egnede instruktør- og lederemner til at indføre og udbrede systemet i Danmark. Det krævede en meget stor indsats af de danske udøvere, der var blevet inspireret til at påbegynde træning af taekwondo, idet de to hollændere kun besøgte landet med mellemrum. De egnede skilte sig hurtig fra, og en af dem var Gunnar Sørensen. Han nåede ved jernhånd træning og enorm selvdisciplin at overbevise de to hollanske instruktøre om, at han var egnet til at udbrede systemet i danmark. 1 1971, da han var inderhaver af 4.kup, bosatte han sig i Sønderborg og startede sin egen skole med ca. 100 elever. Herfra bredte systemet sig for alvor, og nye klubber blev startede forskellige steder i Danmark, fortrinsvis i Jylland. Efterhånden indså man nødvendigheden af at have et fælles forum, der kunne styrke klubberne og udbredelsen af taekwondo, så dansk taekwondo sportsforbund blev en realitet. I de første år kaldte man klubberne for sportsskoler efter udenlandsk forbillede, men det ændredes senere efter krev fra D.I.F. (Dansk Idræt Forbund), fordi der ikke måtte herske tvivl om, at de blev drevet på amatørbasis. Et ønske, om at stå stærkere, fik klubberne til at melde sig ind i D.J.U. (Dansk Judo Forbund), der var den enste nært beslægtede kampsport med status af spicialforbund under D.I.F.; men dette medlemskab varede på grund af interesse konflikter kun 1-2 år. I 1975 blev de 17 taekwondo klubber med omkring 1000 medlemmer enige om, at det nu var nødvendigt med deres eget, selvstændige forbund. Dette nye forbund, dansk taekwondo forbund, stiftedes med Gunnar Sørensen, som formand. Hidtil havde klubberne, igennem dansk taekwondo sportsforbund, været medlem af I.T.F. (International Taekwondo Federation), men nu søgte man optagelse i W.T.F. (World Taekwondo Federation), hvilket betød, at et nyt system skulle trænes bl.a. et helt anderledes sæt figurøvelser. De nyr figurøvelser blev benævnt POOMSE, mens de tidligere trænede hed PALGWE, - nogle havde endog, i de første år, træne andre figurøvelser kaldet HYUNGS. Et samarbejde var i e år blevet indledt med Shin Boo young 6.dan fra Tyskland, for at få nye impulser og få ændret stilen, der bar præg af karate. 1 1976 blev ønsket, om at få en koreansk træner til Danmark, opfyldt med ansættelsen af Choi Kyoung An 6.dan som landstræner. Forbundet afbrød samarbejdet med Shin Boo Young 6.dan, hvilket fik nogle klubber til at forlade D.T.F. (Dansk Taekwondo Forbund). Disse klubber organiserede sig under D.J.U. og fortsatte med at benytte Shin Boo Young som træner. Det var også omkring 1976, at det gamle E.T.U. (Europæisk Taekwondo Union) blev nedlagt og en ny union oprettet i forståelse med W.T.F. Danmark var en af de 12 lande, der nu udgjorde det nye E.T.U. Udviklingen var gunstig for forbundet med nye klubber og flere medlemmer indtil slutningen af 1979, hvor uoverensstemmelser mellem landstræner Choi Kyoung An 6.dan og D.T.F.s hovedebestyrelse endte i en sprængning af forbundet. Omkring 1/3 af klubberne forlod D.T.F. og dannede deres eget forbund D.T.U. (Dansk Taekwondo Union) sammen med Choi Kyoung An, hvilket fik D.T.F. til at søge efter en ny koreansk landstræner. Året 1980 blev en milepæl i D.T.F.s historie. Endelig lykkedes det, at blive optaget som Spicialforbund under D.I.F., men betingelsen derfor var, at alle taekwondo klubber blev samlet i et forbund, så klubberne under D.T.U og D.J.U. blev atter optaget i D.T.F. det var også året, hvor den nye landstræner Ko Tae Jeong 6.dan kom til Danmark, og med ham blev en enorm udvikling af den tekniske standart sat i gang. Indtil 1982 var Gunnar Sørensen formand for D.T.F., hvorefter Jan Jensen, Silkeborg, overtog denne post. Jan Jensen udførte et stort stykke arbejde med at styrke forbundet på det organisatoriske plan, bl.a. blev forbundets ledelse effektiviseret og moderniseret. Hans tid på formandsposten var præget af det forretningsmæssige, hvilket også kunne ses i afviklingen af det vel gennemførte W.M. i taekwondo i 1983 (København). Den kendsgerning, at det var lykkedes at få skabt et godt fungerende forbund i en problemfyldt periode, er et godt bevis på hans gode lederskab. Taekwondo i Danmark er kommet op på internationalt niveau, takket være D.T.F.s meget dygtige og afholdte landstræner ko Tae Jeong 7.dan. han har skabt et dygtigt landshold, der kan fremvise mange flotte internationale resultater. Hans store indsats i klubberne har højnet den tekninske standart væsentligt, samt tilført dem en mængde nye impulser inden for taekwondo.

I 1989 overtog Thommas Holt, Nordborg, så formandsposten efter Jan Jensen, der ikke mere kunne afse tid til at bestride hvervet. Thommas Holt er en af de gamle inden for taekwondo, og han har tidligere været hovedebestyrelsesmedlem gennem en årrække i D.T.F. en stor opgave og udfordring ventede ham i et hastigt voksende forbund med over 100 klubber i Danmark, et medlemstal på over 7000 udøvere og et E.M., der skal afvikles i Danmark i 1990 (Århus). Han-kuk Ribe Taekwondo klub: Pionerånden hos udøverne i Dansk Taekwondo Forbund har altid været meget stærk, så den førte også taekwondo til Ribe. I august måned i 1976 lavede medlemmer fra taekwondo klubben i Varde og Oksbøl en opvisning i Ribehallen under ledelse af Frank Christiansen 1.kup, for at skabe interesse for en ny og ukendt sportsgren, der dengang blev kaldt koreansk karate. De, der havde lyst, kunne så deltage i træningen, der skulle foregå hver mandag aften fremover med Frank Christiansen som instruktør. I løbet af et par gange var omkring 20-25 interesserede- både store og små- i gang med at træne. Der kom hurtig nye medlemmer i klubben, da indmeldelsen skulle ske allerede efter 1. træningsgang (pris pr.måned: senior 50kr., junior 30kr.). En proforma bestyrelse blev hurtig stablet på benene med Frank Christiansen både som formand og kasserer, for at klubben kunne anerkendes af D.T.F.- endvidere havde den på et tidligere tidspunkt fået det koreanske klubnave HAN-KUK, der betyder Korea/ Koreaner. Allerede den 15.november blev klubbens første graduering afholdt med D.T.F.s danærende formand Gunnar Sørensen 2.dan som censor. De fleste af medlemmerne kom op til graduering og alle bestod, men standarden har sikkert ikke været imponerende med kun 8-10 gane træning inden graduering. Det skulle gå stærkt i den nye klub, så på en weekendtræning i oksbøl d. 16-17/1-1977 kom nogle af klubbens medlemmer op til den næste graduering (gul blæte),- men kun en bestod (Kent Sørensen). I løbet af vinteren måtte vi skifte træningssted, da Ribehallen var for dyr at leje, i stedet for fik vi en gymnastiksal på Valdemarskolen, hvor der blev mulighed for to træninger pr. uge. I begyndelsen af foråret trak Frank Christiansen sig tilbage p.g.a. tidsmangel og sygdom. Nu måtte vi så selv køre klubben videre. Den kun 13 årige Kent Sørensen 9.kup måtte, som den dygtigste og mest talentfulde i klubben, overtage trænerhvervet; mens formandsposten uofficielt blev varetaget af klubbens nuværende formand. Klubben måtte igennem en svær periode - på et tidspunkt var der kun 6-8 medlemmer tilbage- inden det atter gik fremad, og den kom op på en 20-25 medlemmer igen. Megen viden om taekwondo havde vi ikke, så et meget tungt ansvar hvilede på Kent Sørensen, der bestred trænerposten. Vi tog derfor ud til mange weekendtræninger, især Oksbøl, hvor der i perioder næsten var træning en gang om måned. En gang imellem kørte vi på hverdagsaftener til enten Varde eller Esbjerg og deltog i træningerne, for at blive dygtigere og måske komme hjem med nye impulser til træningen. Det var en tid, hvor der var et utroligt behov for mere viden og kunnen, så vi var nødt til at være meget udadvendte, hvis den unge klub skulle udvikle sig. Allerede sidst i 1977 startede et af klubbens medlemmer, Torben Madsen, det, der blev til den nu nedlagte Baek-Ho Hviding taekwondo klub. Et trænerskift blev en realitet i 1980, da Kent Sørensen 1.dan trak sig tilbage, efter at han tidligere samme år var blevet klubbens første indehaver af det sorte bælte (1.dan). Træningen blev herefter overtaget af formanden, der således kom til at bestride begge poster i årene fremover. Det kig støt fremad for klubben, så der konstant var medlemmer til to trænende hold,- et år var vi endog oppe på 3 hold, hvilket svarede til 50-60 medlemmer. Kampmæssigt gik det også godt i de år. Klubben havde mange dygtige og meget aktive kæmpere, der ofte opnåede topplaceringer ved stævnerne - to af dem kom senere, i en kort periode, på henholdsvis junior- og seniorlandsholdet. I de senere år er der i klubben blevet lagt mere vægt på grundtekniktræning end kamptræning, fordi kravene til den tekniske kunnen er blevet skærpet betydeligt til gradueringerne. Desuden har det været svært for os og andre, mindre klubber at følge med den udvikling, der sket inden for frikamp. Klubbens medlemstal har i de seneste år ligget meget stabilt omkring 60-65 medlemmer, så det har været muligt at opbygge en aktiv og velfungerende klub omkring en kerne af gamle medlemmer. Det kan også ses af, at der siden 1980 er blevet udklækket 10 nye sortbælter - halvdelen heraf endog indenfor de sidste to år-, desuden fik klubben i 1988 den første indehaver af 3.dan. I dag har klubben omkring 90 aktive medlemmer fordelt på 3 hold - et resultat, der er opnået bl.a. ud fra den megen presseomtale af taekwondo i forbindelse med O.L. 1988 i Seoul, hvor sporten var med som demostrationssport; men også fordi klubben og taekwondo lokalt er meget kendt og accepteret. Træningen

varetages af 4 faste trænere. Bredden i klubben skulle være i orden, idet flere nye sortbælter er på vej, så fremtiden synes sikret, selv om klubben deler skæbne med andre klubber i mindre byer, idet disse ofte må aflevere deres højtgraduerede til klubber i størrere byer, når de rejser p.g.a. uddannelse eller arbejde. Elevregler: 1) Aldrig træt af at lære. En god elev kan lære hvor som helst, når som helst. Dette er hemmeligheden bag al kundskab. 2) En god elev skal være villig til at ofre sig,- for sin kunst og instruktør. Mange elever føler, at deres træner er en nyttegendstand købt med månedlige afgifter, og er uvillige til at deltage i demonstrationer, undervisning og arbejde omkring dojangen. En instruktør kan tillade sig at skille sig af med en sådan elev. 3) Altid vise et godt eksempel for lavere graduerede. Det er kun naturligt, at de vil prøve på at efterligne de højere graduerede. 4) Altid være loyal, og aldrig kritisere instruktøren, taekwondo eller undervisnings-metoderne. 5) Hvis en instruktør underviser i en teknik,- praktiser den og prøv på at benytte den. 6) Husk, at elevens opførsel udenfor dojangen kastes tilbage på kunsten og instruktøren. 7) Hvis en elev tager en teknik i brug fra en anden dojang, og instruktøren er imod den, skal eleven kassere den straks, eller træne i den dojang, hvor teknikken blev lært. 8) Altid vise respekt for instruktøren. Selv om eleven har lov til at være uenig, skal eleven i sidste instans følge instruktøren, hvad enten han har ret eller uret. 9) En elev skal altid være ivrig efter at lære og stille spørgsmål. 10) Aldrig ødelægge en tillid. 11) Altid hilse på instruktøren, når man bliver kaldt frem, eller når man henvender sig, og når man går ind og ud af dojangen (fra Gunnar Sørensens bog: taekwondo)

Nødværgeparagraf: 13 stk.1: Handlinger foretaget i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retgodes betydning er forsvarligt. 13 stk.2: Overskrider nogen grænsen for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. At give en fuldstændig fortolkning af dette knudrede retssprog, vil nok blive for omfattende, så derfor er her opstillet nogle tommelfingerregler, udledt af ovenstående nødværgeparagraf: 1) Gør dit yderste for at undgå voldelige konfrontationer. 2) Anvend mindst mulig magt hvis situationen alligevel opstår. 3) Forsøg så vidt det er muligt, at sikre dig vidner på, at du blev angrebet. 4) Stop magtanvendelsen når angriberen ophører med sit angreb. 5) Anvend kun våben, redskaber og genstande i nødværge under ekstremt farlige situationer. Hilseritual: Hvordan: den korrekte hilsen udføres på følgende måde: på komandoen charyot stiller man sig i retstilling - samlede fødder og armene ned langs siden - hvorefter man på kommandoen khungne bukker - overkropper bøjes 15 grader fremover samtidig med at hovedet bøjes 45 grader. Hvorfor: det er tegn på gensidig tillid og respekt, når man hilser på hinanden. Hvornår: 1) når man går ind og ud af dojangen. 2) ved start og afslutning af enhver træning. 3) hvis instruktøren kalder en elev op, som skal hjælpe med at demonstrere en teknik. 4) ved alle henvendelser til instruktøren under træningen. Specielt: hvis der er flag (dansk og/eller koreansk) i dojangen, hilses der på dette ved, på kommando at vende front mod flaget, og stående i retstilling føres højre hånd - underarm holdes vandret - op foran hjertet på kommandoen kukki- je dehajo khungne, hvor den holdes, indtil den føres tilbage til retstilling på kommandoen parro. Procedure ved træning: efter opstilling på rækker styres hilseritualet af fløjmanden - den højest graduerede til venstre for instruktøren: fløjmand charyot gyosa nim ke khungne alle taekwon. Ved afslutning af træningen kommanderer instruktøren diro-dorra, og alle drejer 180 grader højre om for at rette på dobogen. Efter dette drejer man atter højre om, så man står med front mod instruktøren, og der hilses af: fløjmand charyot gyosa nim ke khungne alle taekwon fløjmanden vender derpå front mod holdet (drejer 135 grader venstre om ), og de hilser på hinanden. Træningen er hermed afsluttet, og rækkerne må forlades. Oversigt over bæltefarver / graduering: Bæltefarver / Poomse / Tidsinterval (D.T.F) Kupgrad Taegeuk Gul streg 10 kup Gul 9 kup Taegeuk il jang min. 3 mdr. Orange 8 kup Taegeuk yi jang min. 3 mdr. Grøn 7 kup Taegeuk sam min. 3 mdr. jang

Blå 6 kup Taegeuk sah jang min. 3 mdr. Blå m. 1 streg (rød) 5 kup Taegeuk oh jang min. 3 mdr. Rød 4 kup Taegeuk yook min. 3 mdr. jang Rød m. 1 streg 3 kup Taegeuk chil min. 3 mdr. (sort) jang Rød m. 2 streger 2 kup Taegeuk pal jang min. 3 mdr. Rød m. 3 streger 1 kup min. 3 mdr. Sort 1 dan Koryo min. 6 mdr. Sort 2 dan Keumgang min. 2 år NB: se i øvrigt D.T.F.s pensum. Graduering i Han-Kuk Ribe taekwondo klub: Følgende kræves opfyldt før graduering: 1) Medlemskab af D.T.F., samt overholdelse af D.T.F.s tidsintervaller. 2) Til de enkelte kupgrader kræves følgende antal træninger: 0.- 10. Kup min 15-20 stk. 10.- 9. Kup / 9.- 8. Kup min 20-25 stk. 8.- 7. Kup / 7.- 6. Kup / 6.- 5. Kup min 25-30 stk. 5.- 4. Kup / 4.- 3. Kup / 3.- 2. Kup / 2.- min 30-35 stk. 1. Kup 1. kup - 1 dan min 45-50 stk. 3) Pensummet til den ønskede bæltegrad skal kunne udføres ordentligt. 4) Kun med trænerens godkendelse kan man komme til graduering. 5) I særlige tilfælde kan træneren dog dispensere fra pkt. 2 D.T.F. reglementer: Dobogreglement Dobogen skal være hvid, evt. med sort revers for danbærere. Klubmærke skal bæres på venstre side af brystet. Knomærke kan bæres på højre overarm. På ryggens øverste halvdel kan der kun stå Taekwondo med sorte bogstaver på dansk og / eller koreansk. Bæltereglement Der skal være 2 cm mellem hver streg, og den første skal være 5 cm fra enden af bæltet. Kommandoer i taekwondo: Navn: Udtales: Forklaring: Balchagi chumbi / Baltjagi tjumbi Gå tilbage i kampstand joonbi Charyot Tajòt Stå ret / retstilling i Moa-seogi Chumbi / joombi Tjumbi Stå parat i naranhi-seogi Chwa-hyang-chwa Tja-vang-tjà Drej venstre om Chwa-hyang-woo Tja-vang vó Vend front mod hinanden Diro-dorra Diro-dora Vend / skift retning / drej rundt

180 grader Geuman Gomaan Tilbage til udgangsstilling Gyesok Kæsò Fortsæt Joo Sju Slappe helt af Jool chung choot Tjul-kom tjó Stå rør / slappe af Kalyo Kæljo Gå fra hinanden i kamp (break) Khungne Kjúngne Hils / buk i moa-seogi Kukki-je dehajo Kuggijæ dehajo Hils på flaget khungne kjungne Parro Páro Stop (fx hånd ned igen) Shijak Sidják Start / begynd Woo-hyang-woo Vo ang vo Drej højre om Tiltale af trænere: Navn: Udtales: Forklaring: Grad: Anyang nim ke Anjang nim ke Hr. instruktør 8.-10. dan Sabum nim ke Sabom nim ke Hr. instruktør 4.-7. dan Gyosa nim ke Kjosa nim ke Hr. instruktør 1.-3. dan Jogyo nim ke Tokjo nim ke Hr. instruktør under 1. dan Det koreanske talsystem: Mængdet Ordenstal al Hanna 1 Il 1. Dool 2 Yi 2. Set 3 Sam 3. Net 4 Sah 4. Tasut 5 Oh 5. Yasut 6 Yook 6. Ilgope 7 Chil 7. Yadul 8 Pal 8. Ahope 9 Koo 9. Yaul 10 Ship 10. Koreanske navne på kropsdele: Liste over de vigtigste dele - startende foroven på kroppen og nedefter: Nave: Udtales: Forklaring: Teok Tåk Hage Mok Måk Hals Pal Pal Arm Palkop Palkåp Albue Palmok Palmåk Håndled/ underarm Son Sån Hånd Batangson Batángsån Håndrod/ håndflade Sonnal Sånnal Håndkant/ knivhånd Sonnal-deung Sånnal døng Omvent håndkant/ do. knivhånd

Sonkeut Sånkút Fingre/ fingerspidser Mom Måm Krop Dari Dari Ben Mooreup Mórup Knæ Bal Bal Fod Baldeung Baldung Vrist/ overside af fod Balnal Balnal Knivfod/ fodkant Balnal-deung Balnal-døng Omvendt knivfod Balkeut Balkút Tå/ tæer Balbadak Balbadá Fodfladen/ fodens underside Apchook Áptjuk Fodbalde/ forfod - lige bag tæerne Dwikoomdhi Dvikomtji Hælens bagside Dwichook Dvitjuk Hælens underside Kroppens opdeling i sektioner: I taekwondo har man desuden en opdeling af kroppen i 3 sektioner, som har betydning for placeringen af spark, slag og blokeringer. Navn: Udtales: Forklaring: Eolgool Ølgul Høj sektion, fra kravebenene og opad Momtong Måmtång Midter sektion, fra bæltestedet og op til kravebenene Arae Arra Lav sektion, fra bæltestedet og nedad Grundlæggende poom-teknikker: Opdeling af grundteknikkerne (poom) i kategorier: a) seogi / stande b) makki / blokeringer c) chagi / spark d) jireugi / slag chigi / slag chireugi / stik Gennemgang af de enkelte kategorier, hvor indholdet stilles op i logisk rækkefølge - ikke alfabetisk: Seogi / Stande A) Seogi / stande: Udtales: Udførelse: 1) Moa-seogi Moa-sugi Hilsestand, helt samlede fødder. 2) Naranhi-seogi Naráni-sugi Klarstand, parallelle fødder med en afstand på en fod.

3) Joochoomseogi Tjútumsugi Hestestand, parallelle fødder med en afstand på 2 fod + evt. lidt mere - bøj ned i knæene. 4) Ap-seogi Áb-sugi Kort stand, fra moa-seogi tages et normalt skridt lige frem, så drejes bagest fod 30 grader ud til siden - hælen er drejningspunkt - overkrop skal følge underkroppens drejning. Vægtfordeling: 50/50 (højbælter 70/30). 5) Apkoobi Áb-gubi Lang stand, fra ap-seogi tages yderligere et ½ normalt skridt frem med forreste ben, hvorefter dette ben bøjes, så underbenet står lodret,- bageste ben skal være helt strakt med en fod vinkel på 30 grader - overkrop drejes ca 60 grader og holdes lodret dvs. stå naturligt. Max afstand mellem hælene er bredden af en næve. 6) Dwit-koobi Dvit-gubi Vinkelstand, fra moa-seogi tages et normalt skridt, hvorefter bag. fod drejes 90 grader udad - hæl er drej.pkt. - og krop drejes 60 grader. Bøj i knæene - skal flugte med fødderne. Vægtfordeling: 70% på bageste ben, 30% på forreste ben. a) Oreun-dwitkoobi Stand, hvor højre ben er bagest. b) Oen-dwit-koobi Stand, hvor venstre ben er bagest. 7) Pyeonhi-seogi Pjóni-sugi Klarstand, fra naranhi-seogi drejes hver fod 22 ½ grad udad med hælen som drejningspunkt. 8) Oreun-seogi Orrun-sugi Højrestand, fra naranhi-seogi drejes højre fod 80-90 grader udad til siden, kroppen skal følge drejet - hælen er drejningspunkt. 9) Oen-seogi Øn-sugi Venstrestand, som 8) men nu er det venstre fod, der skal drejes udad. 10) Ap-koa-seogi Áb-koasugi Krydsstand, det ene ben krydser ind foran det andet (standbenet), så det øverste af lægmusklen berører skinneben / knæ på standbenet og det støttes kun på det forreste af foden - letbøjede knæ. 11) Dwit-koa-seogi Dvit-koa- Bagkrydsstand, det ene ben krydser

sugi op bag i stnadbenet (forr.ben), så skindebenet berører standbenets lægmuskel, og det forr. Af forden ( apchook) placeres lige ved siden af foden på standbenet. der bøjes godt ned i knæene - vægten skal være på standbenet. 12) Beom-seogi Bom-sugi Tigerstand, fra ap-seogi løftes hælen på forreste fod ca. 7-10 cm op fra gulvet - underbenet holdes helt lodret - der støttes på apchook, hvorefter man bøjer godt ned i knæene, idet al vægten lægges på bag. fod - forr. fod skal kun hjælpe til med balancen. Overkroppen bøjes lidt fremover og knæene presses lidt sammen. 13) Hagdari-seogi Hágdarisugi Tranestand, fra moa-seogi trækkes det ene ben op, således at låret ligger vandret og indersiden af den strakte fod hviler ind mod det andet knæ, som der bøjes ned i. 14) Apchook-moaseogi Ábtjukmoa-sugi 15) Dwitchookmoa-seogi Dvittjukmoa-sugi Fra moa-seogi drejes hver fod, med storetåen som drejningspunkt, 22 ½ grad udad. Fra moa-seogi drejes hver fod, med hælen som drejningspunkt, 22 ½ grad udad. 16) Charyot-seogi Tajót-sugi Hilsestand, denne stand er identisk med dwitchook-moa-seogi og er tidligere blevet brugt som hilsestand (forældet). 17) Mo-seogi Mó-seogi Fra naranhi-seogi flyttes den ene fod længen af 1 fod fremad. 18) Ap-joochoomseogi Ab-tjutmsugi Forstillengen er den samme som i apseogi, hvorefter der bøjes ned i begge knæ til hestestand. 19) Gyottari-seogi Kjodarisugi Fra moa-seogi flyttes den ene fod 7-10 cm fremad, så fødderne er let forskudt for hinanden, og knæene skal være let bøjede. 20) Nachyo-seogi Nátjo-sugi Fodstilling som joochoom-seogi, man afstanden mellem fødderne skal være 3 fod eller mere. 21) Angyon-seogi Ándjunsugi Fra naranhi-seogi drejes hver fod 22 ½ grad indad med hælen som

drejningspunkt. 22) Ogeum-seogi Ógum-sugi Udføres på samme måde som hagdari-seogi, dog skal vristen på den strakte fod støtte i standbenets knæhase. Makki / Blokeringer: Vigtigt: Enhver blokering skal udføres med afspændte muskler og stigende hastighed, indtil den når den ønskede placering, hvor der, for at frembringe kraft, i et kort øjeblik spændes maksimalt i arm- og skuldermusklerne. Under udførelsen af enarms-blokeringer skal der trækkes kontra med den anden arm, dvs. denne skal føres med samme hastighed som blokeringsarmen tilbage til hoften. Sammen med kontra skal der samme tid fortages drej i krop og af blokeringsarm, for at opnå den maksimale kraft bag blokeringen. Dette er også gældende for udførelse af alle øvrige blokeringer. De angivne vinkler er kun ca. størrelser dvs. rettesnore. B) Blokering: Udtales: Udføres: 1) Arae-makki Arra-maggi Lav-blokering, blokeringsarmen, hvor undersiden af håndled vender ind mod halsen, trækkes fra modsatte skulder - helt inde ved halsen - ned mod benet, hvor den standser med et hurtigt drej i underarmen i en vinkel på 45 grader mellem krop og arm - må ikke være 100% strakt. Blokering med underarmens yderside. 2) Eolgool-makki Ølgulmaggi Høj-blokering, blokeringsarmen starter fra modsatte hofteside med ydersiden vendende ind mod kroppen og sluttet med et drej i underarmen i en næves afstand foran hoved / panden. Vinklen mellem under- og overarm skal være 135 grader, og der blokeres med ydersiden. 3) Momtongmakki Måmtångmaggi Indadgående midtersektions blokering, blokeringsarmen starter med næven i skulderhøjde - ud for dennes side - og føres den korteste vej ind foran kroppens midterlinie, hvor den standses med et drej i underarmen og med næven i mundhøjde. Vinklen mellem krop og overarm skal være 45 grader - vinklen mellem over- og underarm skal være 90 grader. Der blokeres med underarmens yderside, som holdes lodret.

a) Momtong-anmakki a) Eogool-bakkatmakki 4) Momtongbakkat-makki Måmtångbakkatmaggi 5) An-palmokmomtongbakkat-makki Anpalmåkmåmtångbakkatmaggi Samme blokering som 3), men nu er benet fra siden modsat blokeringsarmen forrest. Udadgående midtersektions blokering, blokeringsarmen starter fra modsatte skulder - i højde med denne og udenom den anden arm - og føres ind mod kroppens midterlinie, hvor den standses med et drej i underarm og næven i mundhøjde. Viklerne er som i 3), - underarmens vinkel i forhold til det vandrette plan er 60 grader. Blokering med underarmens yderside. Samme blokering, som 4), men her skal næven være i højde med hårgrænsen. Udadgående indersideblokering i midtersektion, blokeringsarmen starter fra modsatte hofteside - nævnes inderside vender ind mod hoften - og føres ind mod kroppens midterlinie, hvor den standses med et drej i underarmen og næven i mundhøjde. Vinkler som i 3). Der blokeres med underarmens inderside, og under udførelsen skal blokeringsarmen være yderst. 6) Yeop-makki Jóp-maggi Sideblokering, fællesbetegnelse for alle enarms-blokeringer, der udføres ud for en af kroppens sider. En blokering, der udføres på denne måde navngives ved at tilføje yeop lige foran makki. 7) Hansonnalmomtongbakkat-makki Hansånnalmåmtångbakkatmaggi Udadgående enkeltknivhåndsblokering, udføres på samme måde som 4), men nu med knivhånd dvs. fingrene på blokeringsarmen skal være strakte. I slutstilling skal fingrene være i mundhøjde. Blokeringen kan udføres i andre sektioner. 8) Hansonnalmomtongmakki Hansånnalmåmtångmaggi Indadgående enkeltknivhåndsblokering, udføres på samme måde som 3), men med knivhånd som i 7) - og med fingrene i mundhøjde.

9) An-palmokgeodeureomomtongmakki Anpalmåkkåtdromåmtångmaggi 10) Geodeureomakki Kåtdromaggi 11) Sonnalmomtongmakki Sånnalmomtångmaggi a) Sonnal-araemakki Sånnalarra-maggi 12) Hechyo-araemakki Hætsjoarra-maggi Inderside støtteblokering, to-armsblokering, der starter fra den ene hofte med begge næver - overside vendt opad - placeret helt tæt på hinanden. Den forreste arm udføre samme bevægelse som beskrevet i 5), samtidig med at den anden arm føres i samme retning under en drejning af underarmen, så undersiden kommer til at vende opad. Underarmens placeres vandret ud for solar plexus, således at bageste arms næve og forrest arms albue ligger på linie - hvis fingrene strakkes skal man kunne nå albuen. Begge arme skal standse samtidig. Forreste arms næve skal ligge i mundhøjde og der blokeres som i 5). Støtteblokering, to-arms-blokering - den ene starter ved halsen og udføre samme bevægelse som 4), mens den anden starter ved hoften og føres under drej af underarm hen til forreste arms albue og placeres som i 9). Armene skal standse samtidig og forreste næve skal være i mundhøjde. Bagerste arm/ næve fungerer som støtte for forreste arm. Dobbelt-knivhåndsblokering, blokeringen udføres på samme måde som 10), dog skal fingrene på begge hænder være strakte (knivhånd). Forreste hånds fingerspidser skal være i øjenhøjde, og håndfladen på den anden hånd skal ligge ud for solar plexus i en vinkel på 60 grader i forhold til vandret plan. Drej samtidig i underarmene. Samme blokering som 11), men her skal forreste arm placeres som araemakki, dvs. ud for knæet. Adskilt lav blokering, dobbeltblokering, hvor begge arme samtidig udfører arae-makki til hver sin side - skal stoppe lige ud for kroppens sider i en vinkel på 45 grader i forhold til kroppen. Husk drej i underarmene - se under 1). Udadgående indersideblokering, 13) Bakkat-palmok- momtong- Bakkat- palmåk- adskilt dobbelt-

hechyo-makki 17) Jepipoomhansonnalmomtongbakkat-makki måmtånghætsjomaggi 15) Batangsonmomtongmakki Batnagsånmåmtångmaggi a) Batnagsoneolgool-makki Batangsånølgulmaggi 16) Batangsonnolleo-makki batangsånnúljomaggi Jepi/tævipo m- hansånnalmåmtångbakkatmaggi blokering, hvor begge arme samtidig udfører momtong-bakkat-makki og standser foran kroppen i en afstand - målt udvendig - på en skulderbredde mellem næverne, der placeres i mundhøjde. Husk det samtidig drej i underarmene under udførelsen. 14) An-palnokmomtonthechyo-makki Anpalmåkmåmtånghætsjomaggi Udadgående adskilt indersideblokering, dobbeltblokering, hvor begge arme samtidig udføre an-palmok-momtong-bakkatmakki, der dog her skal starte i skulderhøjde med nævernes overside vendende ind mod kroppen - skal stoppe foran kroppen med en afstand, målt udvendig, på en skulderbredde mellem næverne, der placeres i mundhøjde. Drejning i underarmene jfr. 13). Håndrodsblokering i midtersektion, den lukkede hånd starter fra hoftesiden og føres ind mod kroppens midterlinie, hvor den, samtidig med et drej i kroppen, åbnes med et svirp i håndledet, så håndroden presses frem. Håndroden skal ligge ud for solar plexus, og vinklen mellem underarm og overarm er på 100-110 grader. Samme blokering som 15), men her skal hånden starte fra skulderen i let åbent og afslappet form. Nedadgående håndrodsblokering, blokeringen starter på samme måde som i 15), men hånden føres så videre i en nedadgående cirkelbevægelse og standses i bæltehøjde, hvor hånden åbnes helt med et svirp i håndledet og med håndroden pegende nedad. Udadgående enkelt knivhåndsblokering med kropsdrej, blokeringen udføres på samme måde som 7), dvs. hansonnal-momtongbakkat-makki, men i denne blokering skal benet modsat blokeringsarmen være forrest, desuden skal der drejes i overkroppen, således at blokeringsarmen kommer længere fremad. 18) Eotgeoreo-arae- Åtgoro- Lav krydsblokering, toarms-

makki arra-maggi blokering, hvor armene krydses ved håndledene og med den arm nederst fra siden, hvor benet er forrest. Blokeringen starter fra bagerste skulder, idet denne og de bøjede (og krydsede) arme trækkes bagud, hvorpå den med et drej i overkroppen føres ned foran skridtet - vinklen mellem krop og arme skal være omkring 30 grader. a) Sonnaleotgeoreo-araemakki Sånnalåtgoroarra-maggi 19) Eotgeoreoeolgool-makki Åtgoroølgulmaggi Samme blokering som 18), men udføres med knivhånd i stedet for den knyttede næve. Høj krydsblokering, blokeringen udføres som 18), men skal nu slutte i høj sektion, derfor føres den fra skulderen op foran hovedet - ind mod kroppens midterlinie - således at det er muligt at kigge under blokeringen. Vinklen mellem overarm og underarm er på 135 grader. a) Sonnaleotgeoreoeolgool-makki Sånnalåtgoroølgulmaggi 20) Gawi-makki Gavi / kajo-maggi Samme blokering som 19), men udføres med knivhånd i stedet for den knyttede næve. Sakseblokering, dobbeltblokering, der udføres ved på samme tid og med hver sin arm at lave henholdsvis araemakki og an-palmok-momtongbakkat-makki, som skal føres udvendig. Begge blokeringer skal udføres foran kroppen dvs. ikke fra deres normale startsteder. Blokeringen laves med kropsdrej og afstanden mellem armen er skulderbredden - målt udvendig. 21) Batangsongeodeureomomtongmakki Batangsånkåtdromåmtångmaggi Håndrodsblokering med støtte, blokeringen udføres ved, at den ene arm føres fra hoften om foran solar plexus - skal ligge vandret med oversiden opad - i godt én næves afstand fra kroppen, til støtte for blokeringsarmen. Samtidig udføres - startende fra skulderen - håndrodsblokeringen, idet albuen anbringes på ståttearmen og med håndroden i brysthøjde. Vinklen mellem over- og underarm er på 100-110 grader - vinklen mellem overarm og kroppen er på 45 grader.

22) Oesantul-makki Øsantulmaggi 23) Santul-makki Santulmaggi Dobbeltblokering, hvor der med armene under kropsdrejning samtidig laves henholdsvis arae-makki og eolgool-an-palmok-bakkat-makki til hvor sin side af kroppen. Armene skal flugte med overkroppen. I den øverste blokering skal overarmen holdes lidt skråt opad og underarmen være lodret. Dobbeltblokering, hvor der med armene under kropsdrejning samtidig udføres henholdsvis eolgool-anmakki og eolgool-an-palmok-bakkatmakki til hver sin side af kroppen. Armene skal flugte med overkroppen. I begge blokeringer skal overarmen ligge vandret og underarmen være lodret. 24) Keumgangmakki Kúmgangmaggi 25) Keumgangmomtongmakki Kúmgangmåmtångmaggi Dobbletblokering, hvor der med armene under kropsdrejning samtidig udføres arae-makki ud til den ene side og eolgool-makki op foran hovedet - den normale placering for denne blokering. Dobbletblokering, hvor der med armene under lille kropsdrejning samtidig udføres momtong-anpalmok-bakkat-makki og eolgoolmakki til samme side, - hermed skal forståes at de to blokeringer følger samme bevægelsesretning, idet eolgool-makki anbringes i den normale position foran hovedet. Begge blokeringer starter nede fra samme hofteside med næverne anbragt tæt ved hinanden - den første med nævens overside opad, den anden med undersiden opad. Chagi / Spark: Vigtigt: Standbenet skal drejes under udførelsen af spark, hvorved hoften åbnes og kommer med i sparket. Udnyt desuden, at hoften er indrettet således, at der 45 grader skråt ud til siden og 45 grader skråt bagud er nemmre at få benet højt op. Kroppen holdes så afslappet som muligt under udførelsen - kun i kontakt - øjeblikket dvs. det tidspunkt hvor sparket skal ramme, spændes kroppens muskler for at opnå maksimal kraft bag sparket. C: Spark: Udtale: Udføres: 1) Apchaollyogi Ab-tjaålligi Opadgående spark, træningsspark, hvor det strakte ben afslappet føres lige op og ned igen.

2) Dollyochaollyo gi Dållyo-tjaålligi Opadgående cirkelspark, træningsspark, hvor det strakte ben afslappet føres i en cirkelbevægelse skråt op og over mod den anden side og tilbage igen. 3) Youpchaollyogi Jåp-tjaålligi opadgående sidespark, træningsspark, hvor det strakte ben afslappet føres 45 grader skråt bagud og opad - foden skal ligge vandret - og ned igen. 4) Naryo-chagi Nærio-tjagi Nedadgående spark, sparket udføres som apchaollyogi - afslappet op, men så med kraft på ned. Kontaktpunkter: dwikoomchi (hæl) eller balbadak (fodfladen). 5) An-naryo-chagi An-næriotjagi Indadgående spark, sparket udføres med strakt ben, som skal komme ude fra siden og afslappet føres skråt ind mod kroppens midterlinie, hvorefter det med kraft på føres lige ned. Kontaktpunkter som i 4). 6) Bakkat-naryochagi bakkatnærio-tjagi Udadgående spark, sparket udføres med strakt ben, som afslappet føres skråt ind og op foran den modsatte side af kroppen, indtil midterlinien nås, hvorefter benet med kraft på føres lige ned. Kontaktpunkter som i 4) 7) Ap-chagi Ab-tjagi Frontspark, sparketbenets knæ løftes op over bæltehøjde med underbenet bøjet ind til lårets bagside. Herefter kastes underbenet hurtigt frem - vristen er strakt og med tæerne bøjet tilbage -, så benet strækkes (max.99%), hvorefter underbenet hurtigt trækkes tilbage og knæet op som før. Foden anbringes så på gulvet. Sparket skal udføres i én samlet bevægelse. 8) Dollyo-chagi Dållyotjagi Cirkelspark, sparkebenet løftes og underbenet bøjes ind til lårets bagsige, samtidig med at knæet i en cirkelbevægelse - ben/knæ holdes i en vinkel på 60 grader - føres ind mod kroppens midte. Med et drej i hoften strækkes benet hurtigt og den vandretliggende fod rammer med apchook. Træk kontra med den modsatte side. Herefter trækkes underbenet hurtigt tilbage til

udgangsstillingen og placeres foran kroppen i en vinkel på 60 grader, inden foden sættes ned på gulvet. Spaket skal udføres i én samlet bevægelse. 9) Baldeung-chagi Báldungtjagi Vristspark, hedder egentlig baldeungdollyo-chagi, dvs. det er et cirkelspark og skal udføres som 8), men sparket rammer med baldeung (vrist) på den strakte fod. Hoften drejes desuden lidt mere. 10) Yeop-chagi Jåp-tjagi Sidespark, sparkebenet løftes og underbenet bøjes ind til lårtes bagside, samtidig med at knæet i en cirkelbevægelse - ben/knæ holdes i en vinkel på 60 grader - føres over mod den anden kropsside, så denne vender fremad med hæl og krop på linie. Knæet skal - pegende skråt opefter - være trukket ind mod brystet med hælen tæt ind til enden. Herefter strækkes benet hurtigt (max.99%) med et drej i hoften. Foden holdes vandret og rammer med dwichook (hæl) eller balnla (knivfod). Benet trækkes atter tilbage til udgangsstilling, inder foden sættes ned. 11) Dwit-chagi Dvit-tjagi bagud-spark, sparkebenet løftes og underbenet bøjes, så hælen ligger tæt ved enden. Kroppen drejes bagom, foden føres tæt forbi standbenet og der strækkes hurtigt ud i benet (max.99%), samtidig med at hoften drejes lidt opad og strækkes. Bøj lidt ned i standbenet, og bøj overkroppen fremover. Hold foden vandret evt. lidt nedad og ram med dwitchook (hæl) eller balnal(knivfod). Benet trækkes tilbage som i yeop-chagi, inden foden sættes ned. 12) Bandal-chagi Bándaltjagi 13) Twieo-chagi Tvio/týmeo -tjagi Halvmåne-spark, sparket er en blanding af ap-chagi og dollyo-chagi - benet skal føres skråt op mod kroppens midte i en vinkel på 45 grader. Foden holdes i samme vinkel, når den rammer med apchook (fodbalde). Springspark, fællesbetegnelse for alle hop-, spring- og flyvende spark. 14) Biteureo-chagi Pitro-tjagi Vridspark, sparkebenet løftes og placeres som til ap-chagi - knæet løftet

15) Mom-dollyochagi måmdållyo-tjagi op og med underbenet ind mod låret - hvorefter der, med et drej i underbenet og et vrid i kroppen, sparkes skråt udad i en cirkulær bevægelse. Fodens inderside skal vende opad. Ram med apchook (fodbalde) eller baldeung (vridt). Underbenet og knæet trækkes tilbage til udgangsstilline, inden foden sættes ned igen. Baglæns cirkelspark, bageste ben løftes strakt op - i en vinkel på 45 grader i forhold til hoftesiden og med vandret fod -, samtidig med at der udføres en hel cirkelbevægelse bagom med det strakte ben - overkrop og ben skal følges ad -, så benet ender det sted, hvor det startede. Sparket skal ramme, når ca. halvdelen af cirkelbevægelsen er gennemført, med dwikoomchi (hæl) eller balbadak (fodfladen). 16) Naka-chagi nága-tjagi snapspark, sparket kan udføres på 3 forskellige måder: a): indadgående (an), b): udadgående (bakkat) og c): bagom (dwit) - i grove træk svarende til udførelsen af spark i henholdsvis 5), 6) og 15). I stedet for strakt ben udføres sparket med bøjet ben, hvor der så i kontakt-øjeblikket laves et snap, dvs. at det bøjede ben hurtigt strækkes ud og lige så hurtigt bøjes igen. a): sparkebenet føres udefra og ind foran kroppens midte, hvor der laves et indadgående snap - foden og knæet holdes lodret. B): sparkebenet føres over til modsatte kropsside, hvorefter der laves et udadgående snap - foden og knæet skal ligge vandret. c): det bøjede sparkeben skal udføre en hal cirkelbevægelse bagom. Snappet laves efter, at ca. halvdelen af den cirkulære bevægelse er gennemført - foden og knæet skal ligge vandret. I a), b) og c) rammer foden med balbadak (fodflade). 17) Hooryo-chagi Fúrio-tjagi Sparket er en blanding af mom-dollyochagi og naka-chagi. Det bøjede sparkeben starter med at lave dwitnaka-chagi, men i det øjeblik, hvor snappet udføres, strækkes benet helt og

18) Mom-dorrachagi Måm-dåratjagi 19) Mom-dollyonaka-chagi Måmdållyonaga-tjagi fortsætter i bevægelsen som momdollyo-chagi. Foden skal ramme med balbadak (fodflade). Fællesbetegnelse for de spark, hvor der laves en drejning bagom på 180 grader i luften, før sparket udføres, - dog drejes der 180 grader forlæns ved alle spark, der normalt udføres bagom/bagud. Baglæns cirkelspark med snap, sparket er en blanding af mom-dollyo-chagi og naka-chagi. Sparkebenet starter med at lave mom-dollyo-chagi indtil kontaktøjeblikket, dva. Når ca. halvdelen af cirkelbevægelsen er gennemført, hvor det så bøjes hurtigt, som for at lave et snap. Bevægelsen fuldføres med bøjet ben. Ram med dwitkoomchi (hæl) eller balbadak (fodflade). 20) Pyojeok-chagi Pitdjoktjagi Pletspark, sparket udføres som et indadgående snapspark (an-nakachagi), der skal ramme håndfladen på den til side udstrakte arm med balbadak (fodflade). 21) Mit-chagi mit-tjagi underspark, et spark, hvor man går ind under modstanderens spark, for at lave en baldeung-chagi. 22) Mider-chagi mider-tjegi Skubspark, sparket kan udføres på 2 forskellige måder: 1) ap-mider-chagi: udføres som apchagi, men lav et skub med foden i stedet for sparket. 2) yeop-mider-chagi: kroppen drejes 60 grader og knæet/benet trækkes op i en position mellem ap-chagi og yeopchagi. Foden/benet holdes i denne vinkel på ca. 45 grader, når benet strækkes ud for at lave skubbet. 1) og 2) kan også bruges til at stoppe modstanderen (stopspark). Ram med balbadak (fodflade). 23) Nopi-chagi Nópi-tjagi Højt spark, fællesbetegnelse for alle meget høje spark. 24) Bodor-chagi Bódår-tjagi Stampespark, sparket udføres som apchagi, men dels rammes der med dwitchook (hæl), dels skal sparket føres mere igennem, dvs. mere krop bag sparket. benet skal heller ikke

25) Doobaldangsan g-ap-chagi Dobaldang sang-abtjagi 26) Modeumbalchagi modumbaltjagi trækkes så hurtigt tilbage. Dobbelt frontspark, sparket udføres ved at hoppe op i luften, hvor der først laves ap-chagi med det ene ben, så med det andet. Fællesbetegnelse for spark, der laves med samlede fødder. 27) Golleo-chagi Gåljo-tjagi Fintespark, spark, hvor der stampes i gulvet med forreste fod for at narre modstanderen, før det udføres. Jireugi / Slag: D: Slag: Udtale: Udføres: 1) Jireugi Tællegi Slag, fællesbetegnelse for alle slag, der starter med næven (joomeok) fra hoften. Næven skal være placeret inde ved hoftesiden i albuehøjde. Herfra skal næven udføre en proptrækkeragtig bevægelse under udstrækning af armen til slag. Bevægelsen afsluttes med, at der i et kort øjeblik spændes kraftigt i arm, skulder og krop, - evt. et lille drej i overkroppen, så skulderen kommer med i slagretningen. Armen trækkes tilbage til hoften på samme måde. Målområderne, for slag i de 3 sektioner, er oftest beliggende langs kroppens midterlinie- eksempelvis kan nævnes: a) hagen / munden (eolgool). b) solar plexus (momtong). c) underlivet / skridtet (arae). Slaget skal udføres med kontra dvs. at den anden arm skal trækkes tilbage til hoften med samme hastighed og kraft som slagarmen, for at få kraft bag slaget. Udfør slaget med afslappet arm og krop under stadig stigende hastighed, - armen skal kastes frem - strækkes max. 99%. Brems slaget med den modsatte hofteside, lige før det rammer målet - giver mere kraft. Koordiner alt dette til et hurtigt og kraftfuldt slag, - lad åndedrættet følge slaget. Chigi / Slag: E: Slag: Udtale Udføres:

1) Chigi Tjigi Slag, fællesbetegnelse for alle andre former for slag, - udført på forskellige måder og evt. med andre dele af kroppen fx albuen, knæet, håndkanten, håndrod, næven, osv. Chireugi / Stik: F: Stik Udtale Udføres: 1) Chireugi Tjiregi Stik, fællesbetegnelse for alle former for stik udført med én eller flere strakte fingre (hele den strakte hånd). Hånden kan, under udførelsen af et stik, placeres i forskellige positioner - vandret eller lodret. Udfør stikket, hvor det er muligt på samme måde som slaget i D), dvs. udnyt de forskellige kraft- og hastighedsfremmende principper (måder), som er beskrevet under dette punkt. Målområderne for stik er de bløde punkter fx øjne, struben, luftrøret, solar plexus, underlivet osv. Poomse: En POOMSE er en imaginær kamp, hvor man formodes at blive angrebet fra alle retninger. Formålet med POOMSE er at opøve Taekwon-do udøverens fleksibilitet, balance, muskel- og åndedrætskontrol, hurtighed, præcision, koordination og udholdenhed d.v.s. alle de forudsætninger, der er nødvendige for at kunne udføre en god og kraftfuld teknik. Grunden, til at POOMSE blev opfundet, var netop, at man ville udvikle disse egenskaber. POOMSE er meget gammel m.h.t. oprindelse. Hvornår de er opfundet vides ikke, men de kan spores helt tilbage til år 851 e. Kr. i Sillas gamle hovedstad Kyongju. Dengang eksisterede nutidens frikamp ikke. Det var for farligt at kæmpe indbyrdes, da man hverken havde regler eller beskyttelsesudstyr. Derfor var det nødvendigt at finde en måde, hvorpå man kunne udvikle sine teknikker - og denne blev så til POOMSE. Nutildags, hvor vi har frikamp, er der mange, der helt undlader at træne POOMSE. Dette er helt forkert, fordi ved frikamp er det ikke teknikkernes udførelse, man koncentrerer sig om, men brugen af disse. Man er nødt til at træne POOMSE, for at udvikle gode og korrekte teknikker. Det er nemlig der, man kan koncentrere sig om teknikkernes udførelse. Hermed er ikke sagt, at man skal undlade frikamp.ved frikamp udvikles nemlig også ovennævnte forudsætninger, bare på en anden måde; men hvis man ikke har lært at udføre en teknik korrekt, er den oftest ubrugelig i kamp. Derfor er det nødvendigt at træne POOMSE. Når man udfører en POOMSE skal følgende overholdes: 1) En POOMSE skal altid ende på det sted, hvor den startede. Herved viser udøveren præcision. 2) I kontakt-øjebliket skal de anvendte muskler være spændte. 3) Den skal altid udføres rytmisk. 4) Udøveren skal kende formålet med alle bevægelserne. 5) Alle handlinger skal udføres så realistisk som muligt. 6) Man skal altid orientere sig, inden man laver en teknik d.v.s. dreje hovedet i den retning, handlingen skal udføres inden selve udførelsen (kaldes schisanisan). Da POOMSE er en imaginær kamp, er det vigtigt at man kæmper en POOMSe, d.v.s. at man skal koncentrere sig om hver enklet teknik og forsøger, at udføre denne så kraftfuldt som mulig. Man må forestille sig, at man virkelig bliver angrebet. Hver eneste POOMSE skal beherskes fuldt ud, inden man lærer en ny. Det nytter ikke noget, at man kender 10 forskellige POOMSEER, hvis ingen af dem udføres perfekt. Hvis man udfører en

POOMSE sløset og forkert, så opfylder det ikke formålet med POOMSE: At forbedre udførelsen af teknikkerne. Man må derfor aldrig ophøre med at træne POOMSE, især den første man lærer d.v.s. POOMSE TAEGEUK IL JANG, fordi jo flere gange man udfører den, des bedre bliver ens teknikker. Derfor er det vigtigt, at man ikke går til graduering, før man behersker den POOMSE, der kræves til det pågældende bælte. Hvis man ikke kan den, så kan man heller ikke de teknikker, der kræves. Indenfor MOO DUK KWAN-systemetr findes der nu 3 forskellige slags POOMSEER, der føres frem til 1.dan. Dette er POOMSE PALGWE, POOMSE KICHO og POOMSE TAEGEUK, af hvilke der findes henholdsvis 8, 3 og 8. I Danmark er det de 8 POOMSE TAEGEUK, der trænes idag. Palgwe POOMSEERNE er lidt ældre end TAEGEUK POOMSEERNE,- henholdsvis fra 60 erne og begyndelsen af 70 erne. Alle MOO DUK KWAN POOMSEERNE er forholdsvis nye, hvilket viser, at den form for Taekwon-do, vi træner, er i konstant udvikling. Før i tiden blev der trænet andre typer af POOMSE, der var mere teoretisk og filosofisk anlagt end de ovenfor nævnte. Der er dog også en baggrund af filosofi og teori bag de POOMSE TAEGEUK, vi træner til dagligt. TAEGUEK repræsenterer den mest dybsindige, orientalske filosofi, hvoraf det orientalske syn på verden og liv er udledt. TAE betyder storhed og GEUK betyder evighed. TAEGEUK betyder altså den storeevighed, således har TAEGEUK ingen begyndelse og heller ingen afslutning, ikke desto mindre kommer alting fra TAEGEUK. For at forstå denne filosofi, må man have kendskab til det koreanske flags betydning. Cirklen i midten er opdelt af et vandret S i en rød og en blå halvdel. Disse to halvdele symboliserer TIN og YANG-teorien om en evig dualisme, der eksisterer overalt i universet (fx himmel-jord, lys-mørke, varme-kulde o.s.v.) De fire TRIGRAMMER i hjørnerne kaldes GWE er. Placeringen af disse GWE er repræsenterer de fire verdenshjørner. GWE en i det nederste, venstre hjørne symboliserer daggryet og det tidlige solskin, når solen står op i øst. GWE en i øverste, venstre hjørne symboliserer det strålende solskin, når solen er i syd. GWE en i det øverste højre hjørne symboliserer skumringen, når solen går ned i vest. GWE en i nederste højre hjørne symboliserer det totale mørke, der er, når solen står i nord. Tilsammen udtrykker disse symboler universets mysterier og evighed. Det er disse GWE er, som TAEGEUK erne er opbygget efter. Hver GWE består af tre bjælker. Da hver bjælke enten kan være brudt eller ubrudt, vil der kunne dannes otte forskellige TRIGRAMMER. Derfor er der nøjagtig 8 TAEGEUK er. Tilsammen kaldes disse otrte TRIGRAMMER for PALGWE,- PAL betyder som bekendt ottende. PALGWE udtrykker symbolsk alle menneskets og universets fænomer, mens hver GWE har sin egen symbolske betydning. TAEGEUK er som sagt opbygget efter PALGWE, så alle TAEGEUK erne følger samme mønster, nemlig en GWE. Man starter ved A med hovedet mod B, så ska man altid først gå til venstre og dernæst til højre, hvis man skal starte mad at gå ud til siderne. Hver TAEGEUK er repræsenteret af en GWE. Hvis man står på en ubrudt bjælke, så skal man gå to skridt til siden, både venstre og højre; men Stpår man på en brudt bjælke, skal man kun gå et skridt til siderne. Den ovenfor illusterede GWE repræsenterer således TAEGEUK IL JANG. Her går man nemlig altid to skridt frem i apseogi (kort stand), de tre gange man går ud til siderne. Denne GWE, der repræsenterer TAEGEUK IL JANG, symboliserer himlen og lys. Himlen giver os regn, og solen giver os lys og får alt liv til at vokse. Derfor er denne GWE begyndelsen af alting på jorden og kilden til skabelse; ligesom TAEGEUK IL JANG er begyndelsen på POOMSE, som skal udvikle de teknikker, er er grundlaget for al Taekwon-do. TAEGEUK YI JANG: TAEGEUK YI JANG er repræsenteret ved følgende GWE, der symboliserer glæde. Dette er en tilstand, hvori ens sind bliver fast, og ydre former fremtræder yndefulde, så retskaffenhed og smil får overhånd. Derfor bør dennne POOMSE udføres venligt men kraftfuldt. TAEGEUK SAM JANG: TAEGUEK SAM JANG repræsenteres af denne GWE, der symboliserer ild og solen. Det, der adskiller mennesket fra dyrene, er, at mennesket forstår at bruge ilden. Brændende ild giver mennesket lys, varme, begjstring og håb. TAEGEUK SAM JANGs handlinger skal derfor udføres med afveksling og lidenskab.