Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering

Relaterede dokumenter
Infodag Assietnt uddannelsen 2017/ MOE

SYGEPLEJE BRAINSTORM

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for sosu assistent uddannelsen Skoleperiode 1a og 1b De resterende

Idé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for sosu assistent uddannelsen Skoleperiode 1a, 1b og 2.

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2018 til praktikken

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2017 til praktikken

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Forebyggelse og rehabilitering

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2018 til praktikken, gældende for det tidligere SOSU C

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November Skoleperiode 2.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Praktik-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At skabe progression i elevens læring i praktik 1. Læringstema 2: Personlig pleje og praktisk hjælp

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Praktikvejledertræf 2018

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Nyt indhold i LUP for trin 1

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2017 til praktikken, gældende for det tidligere SOSU C

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Lokal uddannelsesplan

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedsassistentuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktikken

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Projektbeskrivelse light

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

SOSU-ASSISTENT PRAKTIK 2

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

Praktik 3 - Det sammenhængende sundhedsvæsen

Temaoversigt Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Prøvevejledning til afsluttende prøve

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

SOSU-ASSISTENT PRAKTIK 1, DEL 1

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen

Lokal undervisningsplan trin 1

Prøvevejledning til afsluttende prøve

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen

Senior- og værdighedspolitik

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen EUD

Klinisk sygepleje. Relationsskabelse, kommunikation og dokumentation. Koordinering og samarbejde. Kritiske og udviklende færdigheder

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Skole- og praktikopgaver. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Sygepleje. Rehabilitering og det hele menneske. Koordinering og samarbejde. Kritiske og udviklende færdigheder

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Læringsark O4. 3. Praktik: Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Læringsark O4. 1. Praktik: Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

KONKRETISERING AF PRAKTIKMÅLENE FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER, TRIN 2

Social og sundhedsuddannelsen. Skoleperiode 1 5 uger

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Transkript:

Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderes et kernen i målet. 1. Eleven kan anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering til at varetage social- og sundhedsassistentens opgaver i den tværprofessionelle og tværsektorielle indsats med udgangspunkt i borgerens/patientens ønsker og behov. Det meste af indholdet i dette fag findes i de nuværende bøger: Forebyggelse og rehabilitering samt Sundhedspædagogik og kommunikation. Sundhedsfremme Sundhedspædagogik og kommunikation, kapitel 2. At være sund Sundhedspædagogik og kommunikation, kapitel 3. Folkesundhed Forebyggelse Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 10, s. 167-171. Immobilitet Rehabilitering Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 12. Hverdagsrehabilitering, s. 215-224, 226-228 Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 13. Rehabilitering og kognitiv funktionsnedsættelse. Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 14. Afasi Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 15. Rehabilitering ved hjælp af ABC-koncepterne. Tværprofessionel og tværsektoriel indsats, borgerens/patientens ønske og behov Indgår på forskellige måder i Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 5, 11, 12, 15 (s. 290-291) og 16. 1

2. Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik og livstilsfaktorerne til i et involverende samarbejde med borgeren/patienten og pårørende at arbejde motiverende i forhold til borgerens/patientens formulering af forventninger og mål for hverdagslivet. Sundhedspædagogik Sundhedspædagogik og kommunikation, kapitel. 12. Planlægning, evaluering og dokumentation af sundhedspædagogiske aktiviteter. Sundhedspædagogik og kommunikation, kapitel 13. Veje til sundhed Borgerens forventninger og formuleringer af mål Sundhedspædagogik og kommunikation, kapitel 9. At motivere til forandring Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 12. Hverdagsrehabilitering, s. 215-224, 226-228 Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 16. Livshistorie. Livsstilsfaktorer Indgår i: Sundhedspædagogik og kommunikation, kapitel 3. Folkesundhed. Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 4. Gerontologi, s. 64-77 Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 10, s. 159-166. Immobilitet 3. Eleven kan anvende viden om rehabilitering i hverdagslivet til at indgå i et involverende samarbejde med borgeren/patienten og dennes netværk, herunder understøtte sammenhæng i borgerens/patientens hverdagsliv. (K-mål 2) 4. Eleven kan anvende viden om kliniske vurderinger og screeningsværktøjer til at foretage relevante faglige vurderinger i den tværfaglige forebyggende indsats i forhold til den enkelte borgers/patients sundhedstilstand. (K-mål 5) 5. Eleven kan anvende viden om profylaksebegrebets betydning for sundhedstilstand og livskvalitet til at samarbejde med borgerens/patienten om behovet for fysisk aktivitet og hensigtsmæssig ernæring. (K-mål 5), s. 173-195, 202-205 Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 12. Hverdagsrehabilitering,, s. 176-178 Målet dækkes ikke helt af nuværende bøger Profylakse Sundhedspædagogik og kommunikation, kapitel 9. At motivere til forandring s. 139-152 Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 4. Gerontologi s. 64-67, 71-74 2

Livskvalitet Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 8. Livskvalitet Fysisk aktivitet Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 4. Gerontologi. 64-67, 71-74 Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 10. Immobilitet Ernæring Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 6. Funktionsevne og ernæringstilstand. Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 15. Rehabilitering ved hjælp af ABC-koncepterne. 6. Eleven kan anvende viden om funktionsevne og funktionsevnescreening til at udvælge, tilrettelægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter borgerens/patientens mestring og livskvalitet. (K-mål 5, 7) Funktionsevne Aktiviteter Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 4. Gerontologi, s. 67 6. Eleven kan anvende viden om funktionsevne og funktionsevnescreening til at udvælge, tilrettelægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter borgerens/patientens mestring og livskvalitet. (K-mål 5, 7) Mestring Sundhedspædagogik og kommunikation, kapitel 10. Mestring Livskvalitet Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 4. Gerontologi, s. 67 Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 8. Livskvalitet 3

7. Eleven kan anvende viden om trænings- og handleplaner til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der understøtter den samlede rehabiliteringsproces af borgeren/patienten. (K-mål 7, 8) 8. Eleven kan anvende viden om analyse, planlægning, udførelse og evaluering af sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter for enkeltpersoner og grupper til at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren/patienten ud fra en rehabiliterende tilgang. (Kmål 7) Trænings- og handleplaner, indgår i: Tværfagligt arbejde, samlede rehabiliteringsproces, indgår i:, s. 176-178 Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 12. Hverdagsrehabilitering, s. 220-222 Aktiviteter Hverdagsliv, rehabiliterende tilgang Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 12. Hverdagsrehabilitering Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 13. Rehabilitering og kognitiv funktionsnedsættelse 9. Eleven kan anvende viden om kommunale tilbud, frivillige organisationer og netværksgrupper til at udvælge og gennemføre meningsfulde aktiviteter i samarbejde med borgeren/patienten. (K-mål 7) Tilbud, organisation og netværksgrupper Dækkes ikke Meningsfulde aktiviteter 4

10. Eleven kan anvende viden om funktionsevne, forflytning, lejring, mobilisering samt hjælpemidler og velfærdsteknologi til at tilrettelægge pleje- og omsorgsopgaver med fokus på borgerens/patientens mestringsevne. (K-mål 12, 14) Forflytning, lejring, mobilisering Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 19. Ergonomi og arbejdsmiljø Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 10. Immobilitet Hjælpemidler, velfærdsteknologi Forebyggelse og rehabilitering, kapitel 20. Hjælpemidler og velfærdsteknologi 5