EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Relaterede dokumenter
Design af et kohorte studie

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Fejlkilder i epidemiologiske undersøgelser

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologiske metoder

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Epidemiologiske metoder

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Logistisk regression

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Ideel undersøgelse af kausal effekt

Analyse af binære responsvariable

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Epidemiologiske metoder

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Epidemiologiske mål Studiedesign

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Introduktion til epidemiologi

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Kohorte. Algorithm for classification of study. Kohorte og interventionsstudier

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Epidemiologiske associationsmål

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Epidemiology of Headache

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Databaserne, indikatorer og forskning

Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde

Hvor mange har egentlig kræft?

Epidemiologiske associationsmål

Effektmålsmodifikation

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Population attributable fraction

Sociale relationers betydning for helbred

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Bliver man syg af trafikstøj?

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Cohort of HBV and HCV Patients

Epidemiologisk evidens og opsummering

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

BRUG AF ANDEN RECEPTPLIGTIG MEDICIN

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Børn af forældre med psykiske lidelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Confounding for viderekommende. Laust H Mortensen, Department of Social Medicine University of Copenhagen

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Effektmålsmodifikation

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

Transkript:

EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias Skitse til vurdering af bias Diskussion af artikel 1

CONFOUNDING BY INDICATION Baggrunden for behandling eller for at vælge en given behandling frem for andre er en væsentlig risikofaktor for udfaldet Confounding by disease Confounding by severity/prognosis (Fælles risikofaktorer) (Protopatisk bias/reverse causation) Confounding by indication Nogle eksempler Rød bil & trafikuheld, RR~1.2 Blodtransfusioner & 24 h mortalitet, RR~6 Blodtransfusioner & Hepatitisinfektion, RR~6 Aspirin & Mortalitet Calcium channel blockers & myokardieinfarkt (AMI) HRT & AMI FORTOLKNING? 2

Confounding by indication? Er sygdommen (indikationen) associeret med udfaldet? Nej Muliggør sammenligning med andre patientgrupper eller raske personer Ja eller uvist Er sygdomsgraden associeret med med udfaldet? Er det muligt at bestemme sygdomsgraden? CONFOUNDING BY SEVERITY Hypotetisk kohorte studie Død Total Ja Nej Alle A 202 898 1100 B 8 102 110 RR = 18%/7% = 2.5 Svær sygdom A 200 800 1000 B 4 6 10 RR = 20%/40% =0.5 Let til moderat sygdom A 2 98 100 B 4 96 100 RR = 2%/4% = 0.5 3

MIETTINENS EXCERCISE Antikoagulantia og DVT Eksponering: Brug af antikoagulantia Udfald: Dyb venetrombose (DVT) Sand rate ratio (RR): <1 Analyse korrigeret for alder- og kønsforskelle: RR = 27 Analyse korrigeret for alder, køn og kendte risikofaktorer for DVT: RR = 4 MIETTINENS EXCERCISE Konklusioner Confounding by indication kan være meget stærk Lader sig ofte ikke korrigere fuldstændigt i et ikke-randomiseret design Miettinen OS. The need for randomization in the study of intended effects. Stat Med 1983; 2: 267-71. 4

IMMORTAL PERSON-TIME Immortal time in epidemiology refers to a period of cohort follow-up time during which death cannot occur Rothman-KJ. Modern Epidemiology, 2nd Edition IMMORTAL TIME BIAS Immortal time bias can arise when the period between cohort entry and time of exposure definition, e.g., for a drug, is either misclassified or simply excluded and not accounted for in the analysis Suissa-S. Immortal time bias in observational studies of drug effects. Pharmacoepidemiology and Drug Safety 2007; 16: 241-9 5

J Allergy Clin Immunol 2002;109:636-42 The overall RR for an ED visit among those who received intranasal corticosteroids, adjusted for., was 0.7 (95% CI, 0.59-0.94) JAMA 2000; 283: 3205-10, current use of statins was associated with a significant reduced fracture risk (adjusted OR, 0.55; 95% CI, 0.44-0.69) compared with nonuse of lipid-lowering drugs 6

Illustration af bias Suissa-S. Pharmacoepidemiology and Drug Safety 2007; 16: 241-9 Illustration af bias (2) Basiskohorte Saskatchewan Health Insurance Database 1980-1997 Personer >55 år med kronisk obstruktiv lungesygdom (COPD) Undersøgelseskohorte COPD patienter hospitaliseret for kronisk vaskulær sygdom (CVD) Eksponering Beta2-agonister (IBA) Syrehæmmere (GID) ingen kendt relation til CVD Udfald Død (alle årsager) indenfor 1 år efter udskrivelse for CVD Suissa-S. Pharmacoepidemiology and Drug Safety 2007; 16: 241-9 7

Illustration af bias (3) Misklassifikation af immortal time Eksponeret risikotid beregnet fra dato for CVD udskrivelse Suissa-S. Pharmacoepidemiology and Drug Safety 2007; 16: 241-9 Illustration af bias (4) Eksklusion af immortal time Eksponeret risikotid beregnet fra dato for GID recept Suissa-S. Pharmacoepidemiology and Drug Safety 2007; 16: 241-9 8

Skitse til vurdering af bias Definition af eksponering og udfald i forhold til den teoretiske problemstilling Design og størrelse af undersøgelsen Tidsdimension kalendertid i forhold til hypotese Selektion af undersøgelsespopulation repræsentativitet i forhold til studiebase? Fastlæggelse af eksponering og udfald instrument metode uafhængig af undersøgelsesgruppe? viden om hypotese og den anden undersøgelsesdimension (udfald/eksponering) undersøgelsesdeltager/undersøger Dataoparbejdning og analyse metode uafhængig af undersøgelsesgruppe? resultater afhængig af sygdomsgrad? dosis/respons? Teori vs. empiri? Præcision? Selektionsbias? Informationsbias? Diskussion af artikel 9