Den kommunale redegørelse 2011 Del 2 side 1

Relaterede dokumenter
Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i Opbygning

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2013 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2013 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2013 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Høje-Taastrup kommune

Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2009 fra Tønder Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Rudersdal kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Bornholms Regionskommune

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Rødovre Kommune

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Rudersdal kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Albertslund kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) ANGIV KONTAKTPERSON(ER) I KOMMUNEN OG KONTAKTOPLYSNINGER (I BOKSEN NEDENFOR)


Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Herlev kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Hvidovre kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra Tårnby kommune. Fremgangsmåde ved opgørelse af efterspørgsel:

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Høje Taastrup kommune

BILAG Udviklingsstrategi 2013

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse ! "# $ "#%!&!' $ Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra:

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Hvidovre Kommune

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) Læsø Kommune

KORT INTRODUKTION TIL FAGOMRÅDET VOKSENSERVICE TIL BYRÅDSMEDLEMMER I FREDERICIA KOMMUNE

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Brøndby kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Egedal kommune

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederiksberg kommune

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 18. december Besvarelser bedes fremsendt:

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Introduktion til kvalitetsstandarder

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Afsluttede fokusområder

Funktion Aktivitet Udgifter (kr.) Indtægter (kr.) Forebyggende indsats for ældre og handicappede I alt

BESVARELSEN ER FORETAGET AF:

Rammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden

Lyngby-Taarbæk kommune

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Glostrup kommune

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

anette holm tlf

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Hillerød kommune

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.

0% 1% 100% 1 af 68. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service): Ét svar i hver linje

Regnskab Regnskab 2016

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Halsnæs kommune

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud.

Kommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Tilbuddets navn: I Helårspladser Ramme- Målgruppe: Hovedvægt på

Indledning Kapitel 2: Opsummering af rammeaftalen... 9

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Til Byrådet Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

ang. Århus Kommunes redegørelse 2010 for det sociale område og specialundervisningsområdet, til rammeplanforhandling for 2010

107 - midlertidige botilbud

Ændringer i principper, serviceniveauer og kvalitetsstandarder 2018

Velkommen til temamøde

Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Bornholm kommune

Artikler

STRATEGI Det specialiserede socialområde - den borgerrettede indsats. Vi løfter i flok i Horsens Kommune

Transkript:

Del 2 side 1 Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011 I denne del skal der svares på: Overordnede spørgsmål vedr. kommunens rolle som efterspørger af tilbud set i forhold til foregående år (2009/2010) Andre oplysninger og spørgsmål om almenboliger Spørgsmålene udspringer af Bekendtgørelse nr. 36. af 23. januar 2006 (bekendtgørelse om rammeaftaler mv.) og Bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 (bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet). Opbygning A) Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper og giver et hurtigt samlet overblik. B) Fri-tekstdel - behandler de enkelte målgrupper hver for sig med udgangspunkt i afkrydsningsskemaet. Målgruppe for målgruppe får kommunen mulighed for at beskrive området generelt, strategier, indsats, retninger i kommunen og forebyggende tiltag. Vejledning Den administrative styregruppe har aftalt, at der i de kommunale redegørelser lægges vægt på beskrivelser af tendenser og udviklinger som grundlag for drøftelse af kapacitet og udvikling af tilbud. Afkrydsningsskema: Ved vurdering af behov for dag- og døgntilbud menes det samlede behov, både indenfor og udenfor egen kommune Herefter bedes det vurderet, hvor stor en del af dette behov, der forventes dækket udenfor kommunens egne tilbud (herunder tilbud, som kommunen har generel driftsaftale med). Der skal ikke skelnes mellem, om tilbud udenfor egen kommune drives af region eller anden kommune Der skal ikke skelnes mellem om tilbud udenfor egen kommune drives af egen region eller anden region Supplerende besvarelse Under særlige forhold bedes det samlet angivet, om der forventes ændringer i behov der dækkes i andre regioner, og i givet fald, hvor ændringerne forventes (målgruppe og region). Der skal fokuseres på udviklingstendenser for målgruppen i forhold til nuværende forhold. Specifikke tendenser indenfor de underordnede målgrupper (f.eks. i forhold til stigende forekomst af bestemte diagnoser) angives under uddybende bemærkninger. På de områder, hvor borgeren selv henvender sig uden forudgående visitation (forsorgshjem, krisecentre, specialundervisning), spørges der til kommunens oplevelse og vurdering af kapacitetsbehov. Der skal kun beskrives indholdsmæssige krav i det omfang de adskiller sig fra nuværende indhold i tilbuddene. Udfyldte dokumenter sendes til komred@rm.dk senest 1. maj. Husk at angive kommunenavn i dokumentets filnavn. Angiv kommunenavn:

Del 2 side 2 Afkrydsningsskema: Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - hver målgruppe for sig i relation til henholdsvis: - - - Forventet behov for pladser udenfor 1. Voksne med sindslidelser X X X X 2. Voksne med psykisk handicap: Autisme X X X X ADHD X X X X Udviklingshæmmede X X X X Udviklingshæmmede m/ dom X X X X Andre X X X X 3. Voksne med fysisk handicap: Senhjerneskade X X X X Andre X X X X 4. Personer med stofmisbrug X X X X 5. Hjemløse og personer med særlige sociale problemer X X X X 6. Voldsramte kvinder X X X X 7. Personer med behov for tilbud på: taleområdet X X X X høreområdet X X X X synsområdet X X X X hjælpemiddelområdet X X X X 8. Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne X X X X 9. Børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne: X X X X Autisme X X X X ADHD X X X X Udviklingshæmmede X X X X Udviklingshæmmede m/ dom X X X X Andre X X X X 10. Børn og unge med behov for ophold på sikrede institutioner X X X X 11. Lands- og landsdelsdækkende tilbud- og undervisningstilbud X X X X 12. Almenboliger (lovbestemt spørgsmål) X

Del 2 side 3 Fri-tekst: Med udgangspunkt i afkrydsningsskemaet gennemgås de enkelte målgrupper hver for sig. Kommunen bedes uddybe strategier, indsats, status mv., som påtænkes i relation til den pågældende målgruppe i 2011. Der tages udgangspunkt i den konkrete afkrydsning fra afkrydsningsskemaet. 1. Voksne med sindslidelser Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - i relation til henholdsvis: - - - Forventet behov for pladser udenfor Voksne med sindslidelser X X X X Evt. særlige forhold, som gør sig gældende omkring kommunens afkrydsning: (skriv i det hvide felt) 1.1 I dette felt bedes kommunen mere konkret beskrive kommunens afkrydsning for målgruppen: Kommunen beskrivelse bedes som minimum indeholde følgende temaer: (skriv i de hvide felter) Beskriv status for området, og den retning, som kommunen ser målgruppen bevæge sig i: driver tilbud om bostøtte i egen bolig, ophold i bofællesskaber, ophold i midlertidige og længevarende boformer samt enkeltmandsløsninger. Der arbejdes i alle sammenhænge med udvikling af målrettede psykosociale rehabiliteringstilbud til borgere i eget hjem samt botilbudenes beboerne. Der er en fortsat efterspørgsel efter socialpædagogisk støtte i form af bostøtte samt ophold i socialpsykiatriske bofællesskaber. Der er særligt 2 udfordringer i forhold til udviklingen i den socialpædagogiske støtte. For det første er der et stort pres på bostøttekapaciteten i kraft af, at flere brugere bevilges bostøtte af væsentligt omfang, mens færre efterspørger en relativt mindre indsats. For det andet er der efterspørgsel efter pladser i bofællesskaber. Beboerne i bofællesskaber bor i egen lejlighed og forbliver derfor i egen bolig også efter ophør af bostøtte/reduktion til et beskedent niveau. Denne problematik udfordrer muligheden for at tilbyde brugerne flow fra mere indgribende til mindre indgribende tilbud, og dermed understøtte brugerens psykosociale rehabiliteringsproces.

Del 2 side 4 Den større volumen, der er en konsekvens af overdragelsen af tidligere amtslige og regionale boformer, skaber nye muligheder for tilrettelæggelsen af botilbudene. Der er efterspørgsel efter specialiserede tilbud til grupper, der ikke hidtil er blevet tilgodeset med en målrettet indsats, og der er muligheder for at afprøve nye måder at tilrettelægge den socialpsykiatriske indsats på. Samtidig ændrer efterspørgslen karakter både indirekte i kraft af øgede forventninger til boformens opgaver og kompetencer og i kraft af forandringer i beboergruppen. Beboerne har indtil for nyligt været mennesker med primært skizofrene lidelser. De beboere, der i dag efterspørger botilbud, har mere komplekse problemstillinger og udfordrer i forlængelse heraf tilrettelæggelsen af den socialpsykiatriske indsats. Antallet af beboere Der er en fortsat efterspørgsel efter botilbud. Der har været fuld belægning på s egne botilbud i 2009 og tillige en stigning i forbruget af eksterne pladser ved andre kommuner, regioner samt private opholdssteder. Driftsområdet for Socialpsykiatri driver 8 aktivitetscentre og 4 kontaktsteder (heraf 3 i kombination med aktivitetscentre) efter Servicelovens 103 og 104. Tilbuddene gives med henblik på at kunne skabe en stabil, varieret og sammenhængende tilværelse for brugerne. Aktivitetstilbuddene skal i videst muligt omfang integreres i civilsamfundet. Aktivitetstilbuddene fungerer som egentlige trænings- og udviklingsforløb med aktiviteter som væsentligste pædagogiske værktøj. Træningsforløbet er indeholdt i brugerens handleplan, og der arbejdes med en tidsafgrænsning. Tidsafgrænsningen spænder fra korte til meget langvarige forløb, afhængig af den pågældendes behov og ønsker. Fælles for tilbuddene er, at de forventer progression af den enkelte bruger i henhold til dennes handleplan. Det er afdelingslederne, der visiterer til tilbuddet. Der skal være en vifte af tilbud, der varierer med hensyn til målgruppe og profil. Der skal være tilbud, der imødekommer efterspørgslen efter tryghed, en struktureret hverdag med veltilrettelagte aktivitetsmuligheder samt et fast gruppetilhørsforhold. Der skal samtidig være tilbud, der særligt imødekommer behovene hos de yngre aldersgrupper og deres forventning om rummelighed, fleksibilitet og valgfrihed. Der skal være mulighed for at foretage afklaringsforløb og guide brugerne videre i livet og i det socialpsykiatriske system, hvis der er et sådant behov. Der er i sammenhæng med implementering af Masterplan for styrket recovery-orientering et øget fokus på at brugerne får adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at bevare et job og forblive i et uddannelsesforløb. Der arbejdes i den sammenhæng hen mod at dagtilbuddene organiseres, så de har fokus på rehabiliteringstiltag rettet mod arbejdsmarkedet dvs. gør noget aktivt rettet mod arbejdsmarkedet i modsætning til alene at tænke i egne ydelser. Samtidig er der et mål om, at der oprettes partnerskaber med mindst 5 private virksomheder, der vil indgå i den målrettede arbejdsrelaterede rehabilitering. Der sker en løbende justering af dagtilbuddenes profil og aktiviteter, så brugernes behov kan tilgodeses. Som et særligt tiltag har etableret 4 kontaktsteder. Kontaktstederne er åbne ikke visiterede tilbud, der til sammen dækker åbningstid i intervallet 8-22 på hverdage og 11 20 i weekends. Kontaktstederne tilbyder således også mulighed for at få kontakt udenfor andre tilbuds åbningstider.

Del 2 side 5 Kontaktstederne skal være ramme om at skabe kontakter mellem brugere og professionelle samt indbyrdes mellem brugerne af stederne. Antallet af brugere dene råder over 237 fuldtidspladser. Der er et større antal brugere tilknyttet dagtilbudene, da flere brugere benytter deltidspladser. er betalingskommune for stort set alle dagtilbudenes brugere. De 4 kontaktsteder er i kontakt med godt 500 brugere og kontaktstederne har godt 110 brugere i gennemsnit pr. dag. Kompenserende Specialundervisning for voksne Formålet med CSV s undervisning er at styrke den enkeltes kompetencer til at mestre hverdagen. Undervisningen understøtter og opøver færdigheder, der er brug for personligt, i samvær med andre og/eller i job eller uddannelse. Den kompenserende specialundervisning kan indgå som en del af den 3 årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov under 25 år. Skolen tilbyder en vifte af fag, der alle kan bruges til at træne og opøve færdigheder, der er svækket som følge af sindslidelsen eller de psykiske vanskeligheder. Undervisningen udvikles løbende i samspil med udviklingen i den øvrige socialpsykiatri, og en række af tilbuddene er specielt udviklet på CSV. Det gælder bl.a. for nedenstående tilbud: Ung bliv Parat og Start! Et forløb for unge mellem 17 og 26 med henblik på at afklare fremtiden i forhold til eventuel uddannelse. Kursisterne får indblik i deres egne læringskompetencer og strategier, sociale kompetencer, stresshåndtering m.m. Væk fra KAOS et forløb for voksne med ADHD. På kurset arbejdes der med at forbedre hukommelse og koncentration, at støtte i at skabe struktur i hverdagen, at undervise i faglige og praktiske færdigheder IT-Kurser, der skal gøre kursisterne bedre til at bruge PCén som et personligt, kreativt og / eller fagligt værktøj Den Personlige Arbejdsbog (DPA). En metode til afdækning og håndtering af personlige problemstillinger i forbindelse med sindslidelse/psykiske vanskeligheder og dermed et redskab i den enkeltes recoveryproces. DPA har vist sig at give udbytte både i forhold til diagnosticerede sindslidelser og i forhold til mere almene psykiske problemer som stress og udbrændthed m.m. Instruktørkurser i DPA for psykiatribrugere og medarbejdere sammen. Et koncentreret ugekursus, hvor psykiatribrugere og medarbejdere (f.eks. fra samme aktivitets- eller botilbud) sammen undervises i brugen af DPA, så de klædes på til selv at undervise andre i deres bagland. Recoveryguider. Nogle af de kursister, der har fulgt undervisningen i DPA, gennemfører efterfølgende en undervisning, der gør dem parat til at blive medundervisere, såkaldte recoveryguider. Med deres brugerbaggrund er de både undervisere og rollemodeller for kursisterne. Afklaringsforløb for sygedagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere. Tidligere har overvejende mennesker med førtidspension søgt skolen, men stadig flere kommer på baggrund af stressrelateret sygdom og ønsker f.eks. at bruge tilbuddet som del af en revalidering og/eller arbejdsprøvning. Som en konsekvens heraf har skolen udviklet forløb med henblik på samarbejde med sagsbehandlere i Socialforvaltningen og i Beskæftigelsesforvaltningen

Del 2 side 6 Kurser for brugere, der ønsker at indgå som medundervisere på CARe basisuddannelsen. Udvikling af CARe basisuddannelse for brugere. Antallet af kursister Antallet af kursister ved kompenserende specialundervisning for voksne ved indgangen til skoleåret 2009/2010 var 129. Der er derudover etableret 4 STU forløb for unge med sindslidelse. Beskriv kommunens strategi og indsats, samt forebyggende tiltag for målgruppen: Der arbejdes fortsat med implementering af Masterplan for styrket recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering, hvor recovery er valgt som det styrende princip. En recovery-orienteret tilgang understøtter og genopbygger de værdier og faktorer, der er essentielle for hver enkelt persons udviklingsproces i bestræbelserne på at komme sig. Det overordnede mål er at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Masterplan for en styrket recovery-orientering har udvalgt 8 fokuspunkter, der alle indgår som væsentlige elementer i rehabiliteringsindsatsen. De 8 fokuspunkter er at brugernes indflydelse styrkes på alle niveauer. at brugerne støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier. at brugerne og de nære pårørende støttes til at bevare kontakt. at brugerne og de nære pårørende støttes til at genopbygge brudte kontakter. at brugerne får adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at bevare et job. at brugerne får adgang til civilsamfundets tilbud og støtte til at blive ligeværdige medborgere. at brugerne oplever sammenhæng og kontinuitet i alle indsatser. at brugerne mødes af kompetente medarbejdere, der arbejder med udgangspunkt i vidensbaserede metoder og processer. Plan for fortsat implementering af styrket recovery-orientering indebærer, at der er taget initiativ til en overordnet konkretisering af vision og megamål. Denne proces har resulteret i udformning af en vision og 8 megamål for perioden 2009 2011. De enkelte tilbud har til opgave at udarbejde en lokal udviklingsplan i et samarbejde mellem medarbejdere og brugere. De lokale udviklingsplaner skal forholde sig eksplicit til visionen, mega-målene samt de 4 grundlæggende værdier. Udviklingsplanerne skal bruges som ramme på de enkelte tilbud i forhold til at beskrive perspektiverne for, hvordan der lokalt arbejdes med omsætning af vision, mega-mål og de 4 grundlæggende værdier. Indsatsen for mennesker med sindslidelse i omfatter: Rådgivning og vejledning Brugerstyrede grupper i lokalpsykiatrien omfattende aktivitetstilbud, beskyttet beskæftigelse samt kontaktsteder CSV Århus Skolen i Nørre Allé tilbyder kompenserende specialundervisning for voksne samt STU (3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) Botilbud omfattende bostøtte, bofællesskaber, boformer samt enkeltmandsprojekter Akutte og opsøgende tilbud omfattende Forsorgstilbuddet Midtbyen, SKP, udvidet SKP samt

Del 2 side 7 forsorgs- og akutpladser 1.2 Hvis på lang sigt (2012 og 2013) er anderledes end det skitserede, angiv venligst: (skriv i det hvide felt)

Del 2 side 8 2. Voksne med psykisk handicap Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - hver målgruppe for sig i relation til henholdsvis: - (det samlede behov) - (det samlede behov) - Forventet behov for pladser udenfor Voksne med psykisk handicap: Autisme X X X X ADHD X X X X Udviklingshæmmede X X X X Udviklingshæmmede m/ dom X X X X Andre X X X X Evt. særlige forhold, som gør sig gældende omkring kommunens afkrydsning: (skriv i det hvide felt) Der er en vis usikkerhed om, hvor stort behovet er for flere døgntilbud til personer med autisme, ADHD og udviklingshæmmede. Dels er der allerede ved at blive etableret flere pladser (især bostøtte) i. Dels er der ikke fuldstændig klarhed over, om det er de rigtige døgntilbud der findes til gruppen, og om flere døgntilbud er den rigtige retning i forhold til at afhjælpe behovet? I relation til ADHD deltager i Servicestyrelsens ADHD-satsning. Ideen er her dels at afprøve et screeningsværktøj og i en senere at udvikle relevante tilbud til målgruppen. Derudover deltager Århus Kommune i et samarbejde med Region Midtjylland, som forventes at kunne give et bidrag til den mest hensigtsmæssige retning i forhold til udvikling af tilbud og indsatstyper. 2.1 I dette felt bedes kommunen mere konkret beskrive kommunens afkrydsning for målgruppen: Kommunen beskrivelse bedes som minimum indeholde følgende temaer: (skriv i de hvide felter, og lav gerne underafsnit for personer med autisme, ADHD, udviklingshæmmede og andre) Beskriv status for området, og den retning, som kommunen ser målgruppen bevæge sig i:. Der er ca. 1450 voksne handicappede, der modtager et botilbud i. Dette tal indeholder også fysisk handicappede og senhjerneskadede, men langt de fleste er psykisk handicappede. Der er 500 personer, som modtager et regionalt tilbud eller et tilbud ved andre kommuner, heraf ca. 100 personer ved Sølund og Sødisbakke. Ca. 475 personer bor i eget hjem, og modtager bostøtte i varierende omfang. Ca. 350 personer bor i bofællesskaber eller midlertidige botilbud, og ca. 125 personer bor i længerevarende boformer.

Del 2 side 9 For næsten alle de personer, som modtager et af s egne botilbud, er også betalingskommune. Der er kun ca. 170 personer, som er visiteret af en anden kommune, som derfor har betalingsforpligtelsen. Antallet af botilbud til voksne handicappede er i forbindelse med budgettet for 2010 blevet udvidet med 184 pladser, hvilket forventes at være dækkende for behovet på kort sigt. Ventelisten forventes dermed at kunne afvikles.. Der er ca. 1200 voksne handicappede (omregnet til gennemsnitlig fuldtidsbeskæftigelse), der modtager et dagtilbud i. Det drejer sig om aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse og specialundervisning. Omkring 1/3 af dagtilbudene (svarende til 400 fuldtidstilbud) er et regionalt tilbud eller ved andre kommuner, heraf ca. 80 ved Sølund og Sødisbakke. For de fleste handicappede, som modtager dagtilbud i, er også betalingskommune. Der er dog ca. 170 personer, der er visiteret af en anden kommune, som derfor har betalingsforpligtelsen. Voksne med autisme Der arbejdes på i et samspil mellem socialforvaltningens to driftsområder for hhv. voksne handicappede og børneområdet at samle den ekspertise, der er i Socialforvaltningen i en fælles overbygning/indgang til kommunens autisme tilbud. På voksenområdet arbejdes der parallelt med etablering af et autismecenter for voksne og udvikling af særligt målrettede undervisningstilbud til målgruppen. Der har desuden kunnet konstateres et pres på botilbud for voksne med svære tilfælde af asperger autisme. I den forbindelse har kommunen etableret et opgangsbofællesskab på Skovvangsvej med 7 pladser. Den resterende venteliste forventes at kunne afvikles som følge af den besluttede budgetudvidelse 2010. Voksne med ADHD Voksne med ADHD er indbyrdes meget forskellige: Nogle modtager rehabiliteringsindsatsen i egen bolig. Andre må betegnes som havende betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevner og har behov for mere omfattende tilbud. Selvom der allerede er sket en betydelig udvidelse af bostøttetilbuddet til denne målgruppe er der fortsat venteliste. Denne forventes imidlertid at kunne afvikles som følge af budgetudvidelsen til området i 2010. Voksne med udviklingshæmning I forlængelse af dels de initiativer som fremgår af handicappolitikken (se ovenfor), dels i lyset af strukturreformen vil Socialforvaltningen udarbejde en samlet plan for organisering og indhold på dagtilbudsområdet i lyset af bl.a. de nye behov, som den nye 3-årige ungdomsuddannelse kaster af sig samt ønsket om et øget samspil med det ordinære arbejdsmarked. Herudover vil der blive sat ind med rehabiliteringsstøtte og forebyggende undervisning til dårligt begavede unge og forældre med henblik på, dels at undgå uønskede graviditeter, dels at støtte forældre med

Del 2 side 10 udviklingshæmning, der enten har børn boende hos sig, eller som har børn, der er anbragt udenfor hjemmet. I den forbindelse skal der også være opmærksomhed på misbrugsproblematikker. Der er en mindre gruppe af voksne med udviklingshæmning, som samtidig har andre diagnoser. Der kan være tale om psykiatriske eller mangeartede supplerende diagnoser. Til denne gruppe kræves højt specialiserede tilbud og i visse tilfælde er det nødvendigt med døgndækning. Der vil fortsat i årene fremover være behov for at udvikle flere og bedre tilbud til denne gruppe. Beskriv kommunens strategi og indsats, samt forebyggende tiltag for målgruppen: Inddragelse af pårørende og det sociale netværk er betydningsfuldt for opnåelse af inklusion for mennesker med handicap. En måde at understøtte dette på er gennem udarbejdelse af en generelt understøttende pårørendepolitik, som bl.a. beskriver holdninger og forventninger til samarbejdet mellem pårørende og de offentlige opgaveløsere. Udgangspunktet for det offentliges samspil med den voksne handicappede medborger er respekten for den enkeltes integritet. Det er samtidigt vigtigt at udvise særlige hensyn, hvis den handicappede har børn. Der vil således altid være ekstra meget fokus på børn af forældre, der er sent udviklede eller er psykiske udviklingshæmmede i lettere grad. For psykisk handicappede er overgangen fra ung til voksen kompliceret. Der skal derfor lægges større vægt på udvikling af gode overgange. Før afslutningen af folkeskolen, når den unge er 15½ år, skal der være en tværfaglig vurdering og gives information om de fremtidige muligheder til den unge og dennes forældre. Der skal igen ved 17 ½ års alderen ske en konkret planlægning for tiden efter det 18. år. Med ikrafttræden af den nye lov om særlig tilrettelagt undervisning er der indarbejdet procedurer, hvor UUvejlederne på netop de to anførte tidspunkter går i dialog med de unge og deres pårørende om undervisningsforløb efter folkeskolen. Der visiteres til beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud i de tilfælde, hvor beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er muligt som følge af handicap. I disse tilbud stiles mod fortsat udvikling og senere inklusion på arbejdsmarkedet eller i frivillig, ulønnet beskæftigelse. Der er fuld pladsgaranti i beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Med arbejdskonsulenter i Socialforvaltningen etableres der et forstærket samarbejde med byens virksomheder om beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap. Herved øges muligheden for, at der kan ske en udslusning fra beskyttet værksted til det almindelige arbejdsmarked. Det almene boligbyggeri skal være tilgængeligt for mennesker med handicap, og også rumme særligt indrettede boliger. Det er således hensigten at etablere særligt indrettede boliger i forbindelse med og integreret i det almindelige boligmiljø. De aktuelle tilbud er:

Del 2 side 11 Rådgivning og vejledning Ledsageordningen Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Botilbud i boformer, bofællesskab eller bostøtte i eget hjem Kompenserende specialundervisning for voksne efter Lov om Specialundervisning 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Den største del af indsatsen foregår i s eget regi. Derudover benyttes et stort antal dag- og døgntilbud på Sølund, som drives af Skanderborg Kommune. benytter desuden mange tilbud ved Region Nordjylland, Region Midtjylland og ved andre kommuner. Tilbud udenfor s eget regi udgør i alt 30-40 % af de samlede dag- og døgntilbud til de handicappede. Botilbud til voksne med asperger autisme - Socialforvaltningen har i 2008 etableret etopgangsbofællesskab på Skovvangsvej. For voksne med behov for et tættere støttesystem er der tidligere typisk blevet visiteret til det regionale tilbud i Hinnerup. Socialforvaltningen forventer i løbet af 2009/2010 at kunne udvide pladstallet i bofællesskabsregi for denne målgruppe. Botilbud til voksne med et omfattende ADHD handicap. Århus kommune har typisk benyttet det regionale tilbud Elbæk Højskole. Socialforvaltningen har i sin udviklingsplan strategier for etablering af et særligt botilbud på op til 8 pladser. Der arbejdes endvidere med udvikling af bostøttestrategier, der langt hen ad vejen vil kunne substituere den mere traditionelle institutionelle løsning. Herudover vil der blive arbejdet på udvikling af strategier i forhold til psykoedukation/kursus for personer med lettere ADHD. Det indgår således i udviklingsplanen, at der skal udvikles bostøttealternerende tilbud, hvor den handicappede undervises/trænes i at selv at kunne opsøge sin støtte. Udviklingshæmmede med mangeartede supplerende diagnoser. Her forventer fremadrettet i en årrække fremover at skulle anvende specialtilbud i andre kommuner som f.eks. Sølund i Skanderborg kommune Udviklingshæmmede med psykiatriske diagnoser. Der kan her konstateres et pres fra ventelisten, hvorfor det indgår i forvaltningens udviklingsplan for området, at kommunen på sigt vil udvide kapaciteten for selv at kunne dække pladsbehovet i bofællesskabsregi. Der ses her en tendens til at de udviklingshæmmede borgere samt deres pårørende ønsker langt mere differentierede og individuelle tilbud end tidligere. Der søges i højere grad om individuel støtte i egen bolig, som alternativ til bofællesskaber. Dette på trods af, at borgerens udviklingsniveau er lavt og hjælpe- og støttebehovet dermed er højere. Dette stiller store krav til kommunen i forhold til at udvikle alternative modeller for støtte til svagt fungerende borgere med udviklingshæmning. 2.2 Hvis på lang sigt (2012 og 2013) er anderledes end det skitserede, angiv venligst: (skriv i det hvide felt)

Del 2 side 12 På langt sigt forventes en fortsat stigning i behovet for døgn- og dagtilbud til voksne handicappede. Det stigende behov skyldes først og fremmest en generel tendens til at handicappede lever længere. Derudover er der en vækst i antallet af personer med autisme og ADHD.

Del 2 side 13 3. Voksne med fysisk handicap Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - hver målgruppe for sig i relation til henholdsvis: - (det samlede behov) - (det samlede behov) - Forventet behov for pladser udenfor Voksne med fysisk handicap: Senhjerneskadede X X X X Andre X X X X Evt. særlige forhold, som gør sig gældende omkring kommunens afkrydsning: (skriv i det hvide felt) Senhjerneskadede: Borgere fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter bliver i stigende omfang udskrevet til videre rehabilitering i eget hjem. planlægger endvidere selv at oprette et antal døgnrehabiliteringspladser. Andre: Der forventes en stigende efterspørgsel efter pladser til senhjerneskadede med problemskabende adfærd. 3.1 I dette felt bedes kommunen mere konkret beskrive kommunens afkrydsning for målgruppen: Kommunen beskrivelse bedes som minimum indeholde følgende temaer: (skriv i de hvide felter, og lav gerne underafsnit for personer med senhjerneskadede og andre) Beskriv status for området, og den retning, som kommunen ser målgruppen bevæge sig i: Døgn- og dagtilbud. Bostøtten startede i i 1997 med at yde hjemmevejledning til ca. 10 borgere. Ultimo 2009 modtager 150 borgere et bostøttetilbud. Der har således været en gennemsnitlig tilgang på 15-20 personer om året. For at dække den fremtidige efterspørgsel ift. borgere med senhjerneskade og fysisk handicap bør der endvidere planlægges med en årlig udbygning på 8-10 boformspladser og 8 bofællesskabspladser. Status. Kommunen har udviklet en særligt tilrettelagt beskæftigelse til voksne med erhvervet hjerneskade på et af de kommunale aktivitetstilbud. Der er i 2009 etableret et Neurosamråd i samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen. Herigennem sikres koordination af de kommunale

Del 2 side 14 genoptræningsforløb og de neuropædagogiske bostøtteforløb, der iværksættes i socialforvaltningens regi. I 2009 er der endvidere etableret brush-up kursus på Neurohuset og dagtilbuddet Abildhus er omlagt til rehabiliteringscenter. Fremtidige tiltag. DVH har fremadrettet planlagt følgende udviklingsprojekter: Klub til unge med senhjerneskade. Etablering af opgangsfællesskab for unge med senhjerneskade. Døgnrehabiliteringstilbud for personer med senhjerneskade. Herunder et antal rekreationspladser til voksne hjemmeboende med senhjerneskade. Bostøtte/hjemmevejledning til borgere med multipel sclerose. Undervisning for pårørende. Tilbygning på Stefanshjemmet. Desuden vil kommunen i 2009 udarbejde en mere specificeret plan for hjerneskadeindsatsen i socialforvaltningsregi. De forskellige servicetilbud vil her blive sammenstillet og perspektiveret i forhold til behov og løsningsmuligheder. Planen er færdig i 1. kvartal 2010. Beskriv kommunens strategi og indsats, samt forebyggende tiltag for målgruppen: Sammenhæng i indsatsen Der er til enhver tid af afgørende vigtighed at de offentlige opgaveløsere aktivt bidrager til at sikre sammenhæng i indsatsen. Dels er lovgivningen omfattende og specialiseret, dels er kommunens organisation opdelt og specialiseret, og ofte er hospitaler, praktiserende læger og andre også involverede i den enkeltes sag. Især de svagest fungerende borgere har brug for at den ofte bredspektrede offentlige serviceindsats løbende koordineres - helst med en person, der i forvejen er tæt på brugeren. Når der fremover tilbydes borgere ydelser fra flere offentlige instanser, skal der samtidig tages stilling til, om der skal tilbydes en personlig koordinator. Sammen med borgeren har den personlige koordinator kompetence til at få indkaldt til et møde mellem de relevante parter, når der er behov for det. De aktuelle tilbud er: Rådgivning og vejledning Bevilling af nødvendige handicapbetingede merudgifter Handicaphjælperordningen Ledsageordningen Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Botilbud i boformer, bofællesskab eller bostøtte i eget hjem Kompenserende specialundervisning for voksne efter Lov om Specialundervisning

Del 2 side 15 3.2 Hvis på lang sigt (2012 og 2013) er anderledes end det skitserede, angiv venligst: (skriv i det hvide felt) Der forventes en øget vækst i antallet af personer med erhvervet hjerneskade, hvilket bl.a. hænger sammen med forbedrede chancer for at overleve en blodprop eller blødning i hjernen.

Del 2 side 16 4. Personer med stofmisbrug Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - i relation til henholdsvis: - (det samlede behov) - (det samlede behov) - Forventet behov for pladser udenfor Personer med stofmisbrug X X X X Evt. særlige forhold, som gør sig gældende omkring kommunens afkrydsning: (skriv i det hvide felt) 4.1 I dette felt bedes kommunen mere konkret beskrive kommunens afkrydsning for målgruppen: Kommunen beskrivelse bedes som minimum indeholde følgende temaer: (skriv i de hvide felter) Beskriv status for området, og den retning, som kommunen ser målgruppen bevæge sig i: Der er ca. 650 personer i behandlingstilbud for stofmisbrug efter serviceloven. Ca. 500 modtager desuden tilbud om misbrugsbehandling efter sundhedsloven (metadon-behandling). er betalingskommune for næsten alle dem, der er i behandling for stofmisbrug i. Der er kun ca. 15 personer, der er visiteret af en anden kommune, som derfor har betalingsforpligtelsen. Misbrug er ofte et symptom på bagvedliggende problematikker. I nogle tilfælde bruges alkohol og stoffer som selvmedicinering for fysiske eller psykiske lidelser, for traumatiske oplevelser eller for social isolation eller elendighed i det hele taget. Der har gennem de sidste 2 år været en stigning i antallet af personer med behov for misbrugsbehandling. Det bemærkes, at medio 2010 overtog Hvilsted Hus Halvvejshus fra Region Midtjylland med 6 normerede pladser. Beskriv kommunens strategi og indsats, samt forebyggende tiltag for målgruppen: Perspektivet for stofmisbrugsindsatsen har forandret sig de senere år. Hvor der før alene var fokus på at gøre folk stoffrie, er der nu for nogles vedkommende mere fokus på forskellige former for skadesreducerende støtte og behandling herunder en skærpet opmærksomhed på de helbredsskadelige virkninger såvel af stofmisbruget i sig selv som af følgevirkningerne af et hårdt og usundt liv som misbruger. Folk dør som regel ikke af selve misbruget, men af de fatale følgevirkninger af usund kost, betændelser og konstant stress af kroppens funktioner. Center for Misbrugsbehandling kører pt. et projekt med en sundhedsklinik og permanent et opsøgende gadeteam, der kontakter stofmisbrugere. I 2009 afsluttedes et projekt vedr. dobbelt-diagnosticerede stofmisbrugere (typisk stofmisbrug i kombination med ADHD).

Del 2 side 17 Projektet er implementeret i behandlingen, hvilket betyder øget psykiaterindsats over for gruppen. Århus Byråd har i foråret 2010 vedtaget at igangsætte et tilbud, heroin injektion, til de mest belastede misbrugere. 4.2 Hvis på lang sigt (2012 og 2013) er anderledes end det skitserede, angiv venligst: (skriv i det hvide felt)

Del 2 side 18 5. Hjemløse og personer med særlige sociale problemer Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - i relation til henholdsvis: - (det samlede behov) - (det samlede behov) - Forventet behov for pladser udenfor Hjemløse og personer med særlige sociale problemer X X X X Evt. særlige forhold, som gør sig gældende omkring kommunens afkrydsning: (skriv i det hvide felt) 5.1 I dette felt bedes kommunen mere konkret beskrive kommunens afkrydsning for målgruppen: Kommunen beskrivelse bedes som minimum indeholde følgende temaer: (skriv i de hvide felter) Beskriv status for området, og den retning, som kommunen ser målgruppen bevæge sig i:. Der er i gennemsnit ca. 300 hjemløse og andre personer med særlige sociale problemer, som får et botilbud i. Heraf udgør forsorgstilbudene ca. halvdelen, mens den anden halvdel består af bostøtte, særlige bofællesskaber, halvvejshuse eller andre botilbud af kortere eller længere varighed. Der er ca. 75 personer, hvor en anden kommune end har betalingsforpligtelsen. Tilsvarende betaler for botilbud og forsorgstilbud i andre kommuner for ca. 40 personer i gennemsnit. Det kan konstateres, at der er en stigning i antallet af borgere, som ansøger om omsorgspladser, hvor formålet er at borgeren stabiliseres både fysisk og psykisk.. Der er ca. 125 personer med særlige sociale problemer (omregnet til gennemsnitlig fuldtidsbeskæftigelse), der modtager et dagtilbud i. Det drejer sig om forsorgstilbud og beskyttet beskæftigelse. For enkelte personer i disse dagtilbud er det en anden kommune end, der har betalingsforpligtelsen. Tilsvarende betaler for nogle få personer i dagtilbud i andre kommuner. Hjemløseplan. Regeringens Hjemløsestrategi indeholder 4 overordnede målsætninger: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden. 2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter Serviceloven eller almenboligloven.

Del 2 side 19 3. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. 4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en konkret løsning på boligsituationen. Der arbejdes aktuelt med at implementere s Hjemløseplan, som relaterer sig til alle 4 overordnede målsætninger. modtager over 4 år fra 2009-2012 i alt kr. 85 mio. Pengene vil blive anvendt til udvikling og udbygning af indsatsen på nedenstående områder: En styrket opsøgende og koordinerende indsats. Specialindsats for personer med særligt plejebehov. Styrket myndighed og styrket udredning. En særlig beskæftigelsesindsats. Lokale udsatte- teams. Ungeindsats. Specialindsats for udsatte kvinder. Ombygning af Kirkens Korshærs Værested. Beskriv kommunens strategi og indsats, samt forebyggende tiltag for målgruppen: Perspektivet med indsatsen over for socialt udsatte undgå social eksklusion og fremme social inklusion. Brugerundersøgelser viser, at mange af disse mennesker drømmer om et normalt liv med familie, bolig, egen økonomi osv. I første omgang drejer det sig om at sikre boligforhold, som passer til målgruppens behov. Desuden drejer det sig om en form for tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsesområdet. Et tredje vigtigt fokus er at forbedre sundhedstilstanden, og et fjerde er at (gen)etablere netværk til familie, venner og i lokalsamfundet i det hele taget. Et blik på den internationale udvikling viser, at den recovery-orientering i indsatserne, som præger psykiatriområdet, også ofte dækker området for særligt socialt udsatte. Recovery er en proces, hvor personen forsøger at overvinde eller lærer at leve med sit sociale handicap. Recovery-processen er forskellig fra person til person og kan derfor være sammensat af en række elementer og have forskellige forløb. Recovery tilgangen er medtænkt i Hjemløseplanen. Regeringens hjemløsestrategi indebærer endvidere afprøvning og udvikling af en række metoder, som internationale studier viser virker overfor hjemløse/socialt udsatte. Enkelte af indsatserne i Hjemløseplanen er udvalgt til at afprøve, implementere og udvikle metoderne frem til 2012. Forebyggende indsats Strukturreformen har givet mulighed for, at en fremrykket indsats kan styrkes. Rehabiliteringsindsatser i form af opsøgende og koordinerende indsatser, støtte i hjemmet samt samværs- og aktivitetstilbud skal opprioriteres, så det undgås, at målgruppen får behov for f.eks. ophold på forsorgshjem dette gælder især også gruppen af unge.

Del 2 side 20 5.2 Hvis på lang sigt (2012 og 2013) er anderledes end det skitserede, angiv venligst: (skriv i det hvide felt) Vedr. hjemløseplanen vil der være løbende evaluering på metoder samt ved den næste tælling af hjemløse som foretages af SFI i 2011. Rambøll Management udarbejder ultimo 2012 en samlet evaluering af hjemløseplanen ved dennes udløb. Det er sigtet at arbejde videre med de elementer af hjemløseindsatsen som vurderes at være succesrige fra 2013 af.

Del 2 side 21 6. Voldsramte kvinder Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - i relation til henholdsvis: - (det samlede behov) - (det samlede behov) - Forventet behov for pladser udenfor Voldsramte kvinder X X X X Evt. særlige forhold, som gør sig gældende omkring kommunens afkrydsning: (skriv i det hvide felt) 6.1 I dette felt bedes kommunen mere konkret beskrive kommunens afkrydsning for målgruppen: Kommunen beskrivelse bedes som minimum indeholde følgende temaer: (skriv i de hvide felter) Beskriv status for området, og den retning, som kommunen ser målgruppen bevæge sig i: Der er i gennemsnit ca. 35 kvinder (og eventuelt deres børn), som har brug for et ophold på et kvindekrisecenter eller familiepension. Der er i gennemsnit ca. 5 kvinder, der søger ophold på et krisecenter i en anden kommune, og ca. 5 af kvinderne på s krisecentre er fra andre kommuner. Århus Byråd har ved budgetforliget for 2010 besluttet, at der skal gennemføres en analyse af udfordringen ift. kvindekrisecenteret: Århus Krisecenter giver tilbud om omsorg og beskyttelse til voldsramte kvinder og deres børn. Århus Krisecenter oplever i stigende grad at måtte afvise kvinder, der ellers vurderes at være inden for institutionens målgruppe, som følge af pladsmangel. Forligspartierne er enige om, at der bør gennemføres en nærmere analyse af udfordringen i forhold til Kvindekrisecentret. Analysen vil omfatte omfanget af den løbende belægning og afvisninger af kvinder på krisecentret, give et overblik over, hvad der sker med de kvinder der forlader krisecentret og vurdere Krisecenterets nuværende tilbud i lyset af de udfordringer, der knytter sig til at give et godt tilbud til særlige grupper som f.eks. unge kvinder og kvinder truet af æresrelaterede overgreb. I analysen skal kapaciteten og indsatsen på Århus Krisecenter ses i sammenhæng med indsatsen og belægningen på øvrige krisecentre. Beskriv kommunens strategi og indsats, samt forebyggende tiltag for målgruppen: har driftsoverenskomst med to tilbud indenfor målgruppen: Århus Krisecenter og Bostedet Ellengården.

Del 2 side 22 6.2 Hvis på lang sigt (2012 og 2013) er anderledes end det skitserede, angiv venligst: (skriv i det hvide felt)

Del 2 side 23 7. Personer med behov for tilbud på tale, høre, syns- og hjælpemiddelområdet Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - hver målgruppe for sig i relation til henholdsvis: - (det samlede behov) - (det samlede behov) - Forventet behov for pladser udenfor Personer med behov for tilbud på: Taleområdet X X X X Høreområdet X X X X Synsområdet X X X X Hjælpemiddelområdet X X X X Evt. særlige forhold, som gør sig gældende omkring kommunens afkrydsning: (skriv i det hvide felt) 7.1 I dette felt bedes kommunen mere konkret beskrive kommunens afkrydsning for målgruppen: Kommunen beskrivelse bedes som minimum indeholde følgende temaer: (skriv i de hvide felter, og lav gerne underafsnit for personer på taleområdet, høreområdet, synsområdet og hjælpemiddelområdet) Beskriv status for området, og den retning, som kommunen ser målgruppen bevæge sig i: Området dækker et stort antal borgere med meget varierende handicaps. Der forventes ingen større forskydninger i målgruppens behov for ydelser, men den teknologiske udvikling giver løbende forbedrede muligheder for at hjælpe den enkelte. Beskriv kommunens strategi og indsats, samt forebyggende tiltag for målgruppen: Taleområdet: har abonnement med Region Midtjylland om Tale- og Høreinstituttets levering af ydelser til børn og voksne med talehandicap. Voksne med talehandicap kan henvende sig direkte til Tale- og Høreinstituttet uden forudgående visitation fra. Det antal ydelser, som det nuværende abonnement indeholder, har været dækkende i forhold til behovet. Der forventes et uændret behov i de kommende år. Høreområdet: Center for Høretab (Region Syddanmark) leverer ydelser på høreområdet til børn i. Ydelserne leveres i børenes pædagogiske nærmiljø. For voksne med hørehandicap har abonnement ved Region Midtjylland om Tale- og Høreinstituttets levering af ydelser. Voksne med hørehandicap kan henvende sig direkte til Tale- og

Del 2 side 24 Høreinstituttet uden forudgående visitation fra. Det antal ydelser, som det nuværende abonnement indeholder, har været dækkende i forhold til behovet. Der forventes et uændret behov i de kommende år. Sundhed & Omsorg har ansat to hørekonsulenter, der hjælper høreapparatsbrugere med rådgivning og vejledning samt undervisning i brugen af høreapparater. Samtidig hjælper de med vedligeholdelsen af høreapparatet. Hørekonsulenterne har åben træffetid 5 gange om ugen med mulighed for både telefonisk og personlig henvendelse. Hvis borgerne ikke har mulighed for at komme ud af egen bolig, vil hørekonsulenten komme på hjemmebesøg. Løbende vurderes det, hvorledes tilbuddet gøres bedre for den enkelte borger. Derudover er Ydelser til voksne med høreapparater dækket af Sundhed & Omsorg s abonnement ved Høreinstituttet, Ydelserne der købes, er de mere specialiserede, såsom ørepropaftryk, justeringer af høreapparater samt telefonkonsultationer til borgere, pårørende samt visitatorer. Sundhed & Omsorg afholder løbende møder med Tale- og Høreinstituttet i forhold til de konkrete tilbud og eventuelle nye behov der måtte være. Sundhed & Omsorg forventer, at der også i 2011 vil være behov for at købe Tale- og Høreinstituttets mest specialiserede ydelser indenfor høreapparatsområdet. Synsområdet Sundhed & Omsorg køber specialrådgivningsydelser hos den i 2009 hjemtagne Center for Syn og Hjælpemidler (CSH). Sundhed og Omsorg vil også i 2011 købe specialrådgivningsydelser indenfor synsområdet. På baggrund af CSH s ekspertise indenfor synsområdet behandles Sundhed & Omsorgs sager vedrørende optiske synshjælpemidler i dag af centret. Ligeledes varetages rådgivning samt vejledning til svagsynede borgere også herfra. er forpligtet til at udbyde Center for Syn og Hjælpemidler ydelser til de øvrige kommuner. Alle kommuner fra det tidligere Århus Amt samt Horsens Kommune har indgået kontrakt med CSH. CSH er i dag leverandør til den nationale videns- og specialrådgivningsinstitution VISO. På baggrund af kontrakten med VISO leverer centret viden og kompetence i sager blandt andet indenfor siddestillingsanalyser, kommunikationshjælpemidler, udredninger i forhold til voksne og børn med svagt syn, døvblinde samt specialundervisning. Hjælpemidler Hjælpemiddelcentralen er fra 2009 sammenlagt med Center for Syn og Kommunikation i dag kaldet Center for Syn og Hjælpemidler (CSH). Afdelingen kaldes afdeling for mobilitet og kommunikation og har beliggenhed på Marselisborg Centret. Afdelingen for mobilitet og kommunikation varetager specialrådgivningsopgaver indenfor siddestillingsanalyser, særlig informationsteknologisk kommunikationsudstyr samt boligsager. For at styrke det faglige sparringsmiljø er Sundhed & Omsorgs Visitationskontor Special indenfor bolig og

Del 2 side 25 børnesager flyttet ud på Marselisborg Centret. Det forventes, at synsafdelingen flytter til Marselisborg Centret foråret 2011. Dette for at samle Centret og realisere visionen om en indgang, styrkelse af det sammenhængende forløb og helhedsløsninger udbygning af det faglige samarbejde Sundhed og Omsorg køber specialrådgivningsydelser indenfor ovennævnte områder hos Hjælpemiddelafdelingen (CSH) og vil også gøre dette i 2011. 7.2 Hvis på lang sigt (2012 og 2013) er anderledes end det skitserede, angiv venligst: (skriv i det hvide felt)

Del 2 side 26 8. Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - i relation til henholdsvis: - (det samlede behov) - (det samlede behov) - Forventet behov for pladser udenfor Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne X X X X Evt. særlige forhold, som gør sig gældende omkring kommunens afkrydsning: (skriv i det hvide felt) 8.1 I dette felt bedes kommunen mere konkret beskrive kommunens afkrydsning for målgruppen: Kommunen beskrivelse bedes som minimum indeholde følgende temaer: (skriv i de hvide felter) Beskriv status for området, og den retning, som kommunen ser målgruppen bevæge sig i: Århus Byrådt besluttede 3. oktober 2007 som en del af budgetforliget for 2008, at der ikke skal være venteliste til døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med handicap i. Til afvikling af ventelisten er der i 2008-2009 etableret flere døgn- og aflastningspladser på henholdsvis Heimdal til børn og unge med autisme/adhd-specifikke problemstillinger og på Stensagergården til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er desuden fundet plejefamilier til et antal børn. Med hensyn til dagtilbud forventer Børn og Unge generelt en uændret situation på området. Beskriv kommunens strategi og indsats, samt forebyggende tiltag for målgruppen: Kommunen driver Stensagergården, der tilbyder aflastning, og har driftsoverenskomst med Birkebakken, der tilbyder døgnophold. Med hensyn til dagtilbud forventer Børn og Unge generelt en uændret situation på området. 8.2 Hvis på lang sigt (2012 og 2013) er anderledes end det skitserede, angiv venligst: (skriv i det hvide felt)

Del 2 side 27

Del 2 side 28 9. Børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne Forventet behov for pladser udenfor Målgrupper Marker med X - hver målgruppe for sig i relation til henholdsvis: - (det samlede behov) - (det samlede behov) - Forventet behov for pladser udenfor Børn og unge med psykisk handicap: Autisme X X X X ADHD X X X X Udviklingshæmmede X X X X Udviklingshæmmede m/ dom X X X X Andre X X X X Evt. særlige forhold, som gør sig gældende omkring kommunens afkrydsning: (skriv i det hvide felt) 9.1 I dette felt bedes kommunen mere konkret beskrive kommunens afkrydsning for målgruppen: Kommunen beskrivelse bedes som minimum indeholde følgende temaer: (skriv i de hvide felter, og lav gerne underafsnit for personer med autisme, ADHD, udviklingshæmmede og andre) Beskriv status for området, og den retning, som kommunen ser målgruppen bevæge sig i:. Århus Byråd besluttede 3. oktober 2007 som en del af budgetforliget for 2008, at der ikke skal være venteliste til døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med handicap i. Til afvikling af ventelisten er der i 2008-2009 etableret flere døgn- og aflastningspladser på henholdsvis Heimdal til børn og unge med autisme/adhd-specifikke problemstillinger og på Stensagergården til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er desuden fundet plejefamilier til et antal børn. På trods af denne pladsudvidelse til ca. 80 børn er der i januar 2010 venteliste til aflastning. Der er ikke venteliste til døgnophold for børn og unge fra kommunier i regionen. Det er i februar 2010 besluttet af Rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse, at iværksætte en række tiltag, der sikrer, at ventelisten for børn og unge med handicap til ophold på aflastningsinstitutionen Heimdal kan afvikles. Dette sker indenfor det samlede normerede pladstal.. Autisme Der har gennem de seneste 10 år været en stigning i antallet af børn med autisme. Der må på den baggrund forventes mulighed for en fortsat stigning i antallet af børn og unge med autisme.

Del 2 side 29 ADHD Der må forventes en stigning i antallet af ADHD-diagnoser de kommende år. Det er usikkert, i hvilken grad dette vil manifestere sig i øget støttebehov. Beskriv kommunens strategi og indsats, samt forebyggende tiltag for målgruppen:. driver Heimdal og har driftsoverenskomst med Birkebakken, hvor der tilbydes døgnophold samt Heimdal og Stensagergården, der tilbyder aflastning.. Strategi: I er strategien for indsatsen i forhold til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne at have en bred tilbudsvifte, der rækker lige fra de mindst indgribende foranstaltninger i form af støtte i almene tilbud, til de mest specialiserede tilbud, herunder specialbørnehaver og specialskoler. I Børn og Unge,, yder Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik direkte faglig støtte og rådgivning til de grupper af børn og unge, der har de sværeste udviklingsmæssige problemer og handicap. Videncentret arbejder endvidere med at sikre kvaliteten og udviklingen i de specialpædagogiske tilbud. Forebyggende tiltag: Det forebyggende aspekt er gennemgående i den specialpædagogiske indsats. Et konkret eksempel på den forebyggende indsats er s oprettelse af det tværfaglige basisteam, hvor børn og unge-læger, psykologer, lærere og pædagoger samarbejder. Der ydes hermed en særlig indsats målrettet børn i førskolealderen med en psykisk sygdom. Basisteam har endvidere et tæt samarbejde med Region Midtjyllands tilbud, hhv. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, speciallæger og alment praktiserende læger. 9.2 Hvis på lang sigt (2012 og 2013) er anderledes end det skitserede, angiv venligst: (skriv i det hvide felt)