BILAG 2 - Interviewguide



Relaterede dokumenter
GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

I lyset af regionsrådet nylige beslutning om fødeområdet har jeg et par spørgsmål om jordemødrenes arbejde på området:

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

DSOG Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Spørgsmål til diskussion

anbefalinger for svangreomsorgen

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

19 Fødsels og forældreforberedelse

Afrapportering projektgruppe vedr. Udsatte gravide

Signe Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse

Forældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger

Kendt jordemoder-ordning

Graviditet, fødsel og barsel

Tilbud til fødende. Region Hovedstaden. Tilbud til fødende i. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Fødeplan for Region Sjælland

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune

Svangre-kontroller ved jordemoder Opdateret 18.januar 2018

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Aftale for hjemmefødsel med Hjemmefødselsordningen Mariakilde

Forløbsplaner i praksis

Overordnet: Fokus på hjemmefødsler har fået en forholdsvis stor plads i planen. Fokus bør være på nøje og korrekt visitation frem for udbredelse.

Graviditet, fødsel og barsel

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide

Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark

Lægeforeningen. Notat

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

Familie- & Fødselsforberedelse i Sundhedsklinik Metropol Aktivitetsbeskrivelse

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Min egraviditet. Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift

EN GOD OG SIKKER START PÅ LIVET

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde

Workshop om Stressforebyggelse.

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0

Graviditet, fødsel og barsel

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Informationsmateriale før insemination

At arbejde i en hjemmefødselsordning

Igangsættelse af fødslen

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Jordemoderfaglige ydelser

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering

Hjemmefødsel ny evidens

Tillykke, du er gravid.

Sådan skræddersyer du din kommunikation med den gravide - temaeftermiddag i jordemoderforeningen, juni 2014

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Fædres deltagelse i sundhedsplejerskebesøg

Tillykke, du er gravid.

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

En nem og overskuelig screeningsmetode er at dele ansøgningerne op i tre kategorier:

Fødsler, jordemødre og travlhed på fødegangene

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Fælles graviditetsbesøg - et styrket samarbejde mellem Sundhedspleje og Jordemødre

Tillykke, du er gravid.

Transkript:

BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at afdække vores overordnede forskningsspørgsmål, som den endelige interviewguide er blevet skrevet ud fra (Kvale 1997, 94-102). Tanken bag de 3 temaer er en udvikling i interviewet fra et ønske om at afdække praksis og den institutionelle tilgang til fødsler, frem til jordemødrenes egne potentielle refleksioner omkring hjemmefødslers mulige sundhedsfremmende potentiale. Dermed søges at favne såvel de magtstrukturelle dimensioner som de individuelt faglige og personlige elementer i arbejdet med fødsler generelt og hjemmefødsler specifikt. De tre temaer vi ønsker afdækket er følgende: 1) Jordemoderens praksis i forhold til valg af fødested - Retningslinjer vs. praksis Vi ønsker at undersøge, om valg af fødested bliver bragt på banen af jordemoderen ved konsultationerne. Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer sker oplysning om, valg af samt visitation til fødested ved første lægekonsultation i graviditeten, men det ses som både lægens og jordemoderens opgave at oplyse om muligheden for at føde i hjemmet. Den gravide kan til enhver tid ændre sit valg af fødested (Sundhedsstyrelsen Svangreomsorg). Da der er forholdsvis flere og længere konsultationer hos jordemoderen end hos lægen under graviditeten og da den gravide selv kan være mere tilbøjelig til at gøre sig tanker om fødslen, eftersom graviditeten skrider frem, ser vi det sandsynligt, at emnet om fødested vil blive taget op igen under jordemoderkonsultationerne. Vi er derfor interesserede i at undersøge jordemoderens rolle i forhold til yderligere formidling og oplysning omkring valg af fødested. Vi vil se nærmere på, om der er en forventning om, fødested er valgt i samarbejde med praktiserende læge eller om emnet tages op efterfølgende i jordemoderkonsultationen. 2) Hjemmefødsel som emne under jordemoderkonsultationerne Her vil vi komme nærmere ind på om, muligheden for hjemmefødsel bliver taget op under konsultationerne og hvad ligger til grund for om emnet diskuteres. Vi ønsker en forståelse af, hvilken rolle hjemmefødsel som mulighed spiller i jordemoderens konsultation. Vi vil

søge at få en forståelse af, om jordemoderen oplever, at den gravide er oplyst om muligheden for hjemmefødsel hos praktiserende læge eller ad anden vej og om emnet bringes op, hvis dette ikke er tilfældet. Ved en normal, ukompliceret graviditet angiver Sundhedsstyrelsen hjemmet som muligt fødested på lige fod med hospitalsfødsel (Sundhedsstyrelsen 2009). Vi ønsker et indblik i, om denne italesættelse af hjemmefødsler afspejler sig i konsultationen. Desuden ønskes med baggrund i problematiseringen/undersøgelsen af hjemmefødsler som potentielt sundhedsfremmende at undersøge, hvorvidt denne opfattelse er gældende blandt jordemødre og på fødestedet. Dette søges afspejlet i den aktive italesættelse af hjemmefødsel som mulighed i løbet af konsultationen. 3) Jordemoderens egen holdning til hjemmefødsler Da vi ser jordemødrene som en af de tre hovedaktører i konstruktionen af det diskursive felt omkring hjemmefødsler, finder vi det relevant at få et indblik i jordemoderens egen holdning til hjemmefødsel som mulighed. Vi antager, at denne vil påvirke om og på hvilken måde hjemmefødsler italesættes i konsultationen. Med udgangspunkt i foregående tema er det ligeledes interessant at afdække, hvorvidt offentligt ansatte jordemødres eventuelle holdning til hjemmefødsler kan tænkes at være en anden end hospitalet.

INTERVIEW - Jordemødre De tre temaer, vi vil undersøge: 1) Officielle retningslinjer vs. praksis i forhold til valg af fødested. 2) Hvordan hjemmefødsel som mulighed/emne bliver behandlet under jordemoderkonsultationerne. 3) Jordemoderens egen holdning til hjemmefødsler samt de officielle retningslinjer på området. Vi vil gennemføre interviewet på følgende måde: De tre temaer vil blive formuleret som et oplæg til samtale over de områder vi gerne vil ind på. Vi har forberedt nogle mere direkte spørgsmål, vi kan gøre brug af, hvis deltagerene ikke kommer ind på emnerne af sig selv, eller der er noget specifikt, vi gerne vil vide, som ikke er blevet nævnt. Officielle retningslinjer vs. praksis i forhold til valg af fødested: Vi vil gerne have indsigt i forholdet mellem retningslinjerne og praksis i jeres hverdag. Vi ved at den fødende visiteres til fødested allerede ved første lægebesøg, men at man til hver en tid i løbet af graviditeten kan skifte mening. Desuden står det beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer som både læge og jordemoderens opgave at informere omkring valg af fødested. Vi vil gerne vide, om valg af fødested tages op i konsultationen, eller hvordan der i øvrigt forholdes til lægens oplysninger? Evt. opfølgende spørgsmål: Hvad indeholder 1. Jordemoderkonsultation normalt? Lægges der op til, ud fra retningslinjerne, at tale om valg af fødested? Spørger du ind til den gravides valg af fødested under konsultationerne? (Eller venter du til den gravide evt. selv bringer det op?)

Retningslinjerne er formuleret sådan at det er hhv. lægens og jordemoderens opgave at oplyse om valg af fødested. Hvordan oplever I dette ske i praksis? Oplyser du om de forskellige muligheder, der foreligger omkring, hvordan fødslen skal foregå? Hvordan hjemmefødsel som mulighed/emne bliver behandlet under jordemoderkonsultationerne: Vi ønsker at vide, hvorledes italesættelsen af hjemmefødsler foregår i praksis. I de officielle retningslinjer har det meget lidt plads i forhold til fx amning. Vi vil gerne vide, om det er jeres indtryk, om det forholder sig på samme måde i praksis? Evt. opfølgende spørgsmål: Hvorledes forholder Herlev Hospital sig til hjemmefødsler? Hvad synes du om hospitalets holdninger? / Hvad kan i sige om hospitalets generelle holdninger til hjemmefødsler? Bliver hjemmefødsel som mulighed omtalt under konsultationen? Hvad ligger til grund for emnet tages op eller ikke nævnes? Hvad er din erfaring om gravides oplysning omkring hjemmefødsler? Hvad er dine erfaring omkring, hvordan fagfolk og gravide ser hjemmet som muligt fødested ved normalt forløbende graviditeter? Hvordan modtages ønsker om hjemmefødsler i konsultationen og på fødegangen? Hvordan oplever du rammerne for hjemmefødsel i det offentlige tilbud? Jordemoderens egen holdning til hjemmefødsler samt de officielle retningslinjer på området: Vi antager, at man måske kan have personlige overbevisninger, der kan variere fra arbejdspladsens overbevisninger. Derfor kunne vi godt tænke os at vide mere om jeres konkrete erfaringer med og syn på hjemmefødsler, egne holdninger til at medvirke til

hjemmefødsler og overvejelser omkring eventuelle egne fødsler. Er der forhold omkring hjemmefødsler, hvor I kunne se/ønske ændringer? På samme måde kunne vi godt tænke os at høre jeres mening omkring fødselskulturen i Danmark generelt og hvilke eventuelle ændringer I kunne ønske/se behov for. Evt. opfølgende spørgsmål: Hvad er dine egne tanker omkring det at føde hjemme? Hvad er Jeres bud på, at hjemmefødsel som mulighed ikke fylder meget i Sundhedsstyrelsens retningslinjer samt vejledningerne og praksis ved læge- og jordemoderkonsultationer? Hvordan oplever I regionens holdning til hjemmefødsler? Hvilke holdninger oplever du, der er blandt kolleger til hjemmefødsler? Hvad er de dominerende holdninger? Hvordan ser I på hjemmefødsler i et sundhedsfremmende perspektiv? Hvilke generaliseringer ser i? Hvilke synes i er de dominerende? Hvordan forholder det sig med stigma i forhold til at føde hjemme? - også i relation til de øvrige regioner? Hvad ser I ligge til grund for en kvinde med normalt forløbende graviditet vælger/ ikke vælger hjemmefødsel? Hvad er jeres konkrete forslag til en optimal praksis omkring hjemmefødsler? Hvad er Jeres mening omkring fødselskulturen i Danmark generelt og hvilke eventuelle ændringer I kunne ønske/se behov for? Interviewspørgsmål - Læger Hjemmefødsler en diskursiv analyse af fænomenet

Navn: Titel: Arbejdsplads: De tre temaer, vi vil undersøge: 1) Officielle retningslinjer vs. praksis i forhold til valg af fødested. 2) Hvordan hjemmefødsel som mulighed/emne bliver behandlet ved lægebesøg 3) Lægens egen holdning til hjemmefødsler samt de officielle retningslinjer på området. De tre temaer bliver kort præsenteret over de områder vi gerne vil ind på. Vi har derefter nedskrevet konkrete spørgsmål, vi godt kunne tænke os at få besvaret. Officielle retningslinjer vs. praksis i forhold til valg af fødested: Vi vil gerne have indsigt i forholdet mellem retningslinjerne og praksis i jeres hverdag. Vi ved at den fødende visiteres til fødested allerede ved første lægebesøg, men at man til hver en tid i løbet af graviditeten kan skifte mening. Desuden står det beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer som både læge og jordemoderens opgave at informere omkring valg af fødested. Vi vil gerne vide, om og hvordan valg af fødested tages op ved lægebesøg. Spørger du ind til den gravides valg af fødested under konsultationerne? (Eller venter du til den gravide evt. selv bringer det op?) Retningslinjerne er formuleret sådan at det er hhv. lægens og jordemoderens opgave at oplyse om valg af fødested. Hvordan oplever I dette ske i praksis? Oplyser du om de forskellige muligheder, der foreligger omkring, hvordan fødslen skal foregå? Hvordan hjemmefødsel som mulighed/emne bliver behandlet ved lægebesøg: Vi ønsker at vide, hvorledes italesættelsen af hjemmefødsler foregår i praksis. I de officielle retningslinjer har det meget lidt plads i forhold til fx amning. Vi vil gerne vide, om det er dit indtryk, at det forholder sig på samme måde i praksis?

Hvorledes forholder du som privatpraktiserende læge dig professionelt til et ønske om hjemmefødsel? Bliver hjemmefødsel som mulighed omtalt under konsultationen? Hvad ligger til grund for emnet tages op eller ikke nævnes? Hvad er din erfaring om gravides oplysning omkring fødested? Lægens egen holdning til hjemmefødsler: Vi antager, at man som sundhedsprofessionel kan have personlige overbevisninger, der kan variere fra arbejdspladsens/professionens overbevisninger. Derfor kunne vi godt tænke os at vide mere om dine konkrete erfaringer med og syn på hjemmefødsler og overvejelser omkring eventuelle egne fødsler. Hvad er dine egne tanker omkring det at føde hjemme og om kvinder, der ønsker at føde hjemme? Går disse holdninger igen i dit faglige netværk? Anser du hjemmefødsler som en sundhedsfremmende måde at føde på? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad ser du ligge til grund for at en kvinde med normalt forløbende graviditet vælger/ ikke vælger hjemmefødsel? Hvilke samfundsmæssige faktorer kan der i dit perspektiv ligge til grund for, at kun 1-2% af danske kvinder føder hjemme?