VEJEN MOD EUROPA 2020

VEJEN MOD EUROPA 2020

VEJEN MOD EUROPA 2020 Udgivet af: Den Danske Europabevægelse 2012 Tidligere udgivelser: 2012 Det Danske retsforbehold 2012 Vejen mod Europa 2020 2012 EU: Klima, Miljø og Sundhed 2011 En fælles Europæisk energipolitik Europas digitale dagsorden 2010 Grænseoverskridende sundhedsydelser og patientmobilitet i EU 2009 EU og naboerne EU s udviklingspolitik i perspektiv Euroen og de finansielle markeder i lyset af finanskrisen Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst 2008 GMO og EU s fremtidige fødevareproduktion EU som sikkerhedspolitisk aktør 2007 Europæisk energipolitik den nødvendige debat 2003 Euroforbeholdet baggrund og argumenter for deltagelse i euroen Forsvarsforbeholdet baggrund og argumenter for deltagelse i EU s forsvarspolitik Forbeholdet overfor retlige og indre anliggender baggrund og argumenter for fuld deltagelse 2002 Grundloven og EU problemer forude? 2001 Guide om Nice-traktaten Demokratisk Union Visioner for Europa - forslag til en mere demokratisk og effektiv Europæisk Union 2000 Derfor euro Fire erhvervsledere siger ja Norge et hemmeligt EU-medlem Nærhedsprincippet - hvad skal EU bestemme? Gengivelse er kun tilladt med tydelig kildeangivelse Produktion/design: Lance Morrison.dk Redaktion: Mette Jensen, Praktikant, Den Danske Europabevægelse Charlotte Jørgensen kommunikationskonsulent Den Danske Europabevægelse Kontakt: Tlf: 33 141 141 E-mail: eubev@eubev.dk Hjemmeside: www.eubev.dk

VEJEN MOD EUROPA 2020 Udgivet af Den Danske Europabevægelses tænketank Ja til Europa

Ja til Europa samler forskere, politikere, erhvervsledere, kommentatorer og kulturpersoner med et grundlæggende positivt syn på EU-samarbejdet. Med løbende produktion af debatindlæg og bøger vil Ja til Europa arbejde for en mere konstruktiv og fremadrettet dansk Europa-debat. Synspunkter som udtrykkes i Ja til Europa s udgivelser, er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Ja til Europa eller Den Danske Europabevægelse. Formand: Erik Boel, Landsformand, Den Danske Europabevægelse Rådgivende komité: Lone Dybkjær, forh. medlem af Folketinget (R) Uffe Ellemann-Jensen, tidligere Udenrigsminister (V) Niels Due Jensen, Bestyrelsesformand, Grundfos Annegrethe Rasmussen, Journalist, tilknyttet Dagbladet Information Niels Thygesen, Professor, Københavns Universitet Asger Aamund, Bestyrelsesformand, Bavarian Nordic

Indholdsfortegnelse Intro Mette Lykke Nielsen, Sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse 6 ***TEKST MANGLER**** Erik Boel, Landsformand, Den Danske Europabevægelse 7

Intro Af: Charlotte Jørgensen kommunikationskonsulent Den Danske Europabevægelse Denne publikation er udgivet af Den Danske Europabevægelses tænketank Ja til Europa, som samler forskere, politikere, erhvervsledere, journalister og kulturpersoner med et grundlæggende positivt syn på EU-samarbejdet. Med løbende produktion af debatoplæg, publikationer og bøger arbejder Ja til Europa for en mere konstruktiv og fremadrettet europadebat. EU s 2020-strategi består af en række målsætninger, fastsat af EU s medlemslande, som skal være opfyldt inden år 2020. Nogle af målene i strategien er bl.a., at 75 procent af EU s borgere mellem 20 og 64 år skal være i beskæftigelse, og at 3 procent af EU s samlede bruttonationalprodukt (BNP) skal investeres i forskning og udvikling. Med EU s 2020-strategi vil man i EU s medlemslande forsøge at komme de forskellige udfordringer, som f.eks. den økonomiske krise og den globale opvarmning, til livs. Det forventes, at der vil blive taget et stort skridt hen imod konkrete løsninger på de nævnte problemer under det igangværende danske EU-formandskab. I denne publikation sætter vi fokus på de forskellige delmål i EU s 2020-strategi; bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, udviklingen af it og lignende. Vi har bedt en række eksperter og politikere om at hjælpe med at belyse, hvad, de mener, er vigtigt ved 2020-strategien. Ved at bede forskellige aktører om at bidrage til publikationen, tegner den et bredt billede af diskussionen om 2020-strategien. Synspunkter, der udtrykkes i Ja til Europa s udgivelser, er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Ja til Europa eller Den Danske Europabevægelse. God læselyst 6 VEJEN MOD EUROPA 2020

Vejen mod Europa2020 Af Erik Boel, Landsformand Europabevægelsen Europa står i disse år over for enorme udfordringer. Den økonomiske krise i EU har vist sig værre end forventet, og det er nu, vi må gribe til handling for, at Europa igen kommer på rette kurs. EU s 2020-strategi er en pejlelinje for, hvordan EU i fremtiden bliver endnu stærkere. Der skal i alle lande og på alle planer gøres en indsats for at ændre kursen, og der hersker ingen tvivl om, at det kræver hårdt arbejde, og man må være villig til at indgå kompromisser hen ad vejen. Et skridt i den rigtige retning er den grønne vækst. Et grønt Europa er også en af regeringens hjørnesten ved Danmarks EU-formandskab i 2012. Her er tanken, at virksomheder skal fokusere på energieffektive produktioner og forretningsmetoder, hvilket både er en langsigtet og konkurrencedygtig strategi. Der er mange grunde til at følge den grønne strategi: At modarbe klimaforandringerne; sikre at EU bliver mindre afhængig af energi udefra; skabe et renere og grønnere samfund; og danne grundlag for vedvarende vækst og arbejdspladser. Fokus på den grønne vækst er så vigtig, fordi det vurderes som et af de stærkeste midler til at bære Europa gennem krisen. Uddannelse er et andet indsatsområde, der skal fokuseres på for at styrke fremtidens Europa. Alle unge skal have en uddannelse, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. Inden for alle fagområder skal der være mulighed for praktikophold i et andet EU-land. Det gælder både for universitetsstuderende, såvel som sygeplejersker og tømrerlærlinge. Det vil styrke samarbejdet landende imellem, og de unge vil vende hjem med erfaringer, der kan skabe inspiration og innovation i hjemlandet. Norden er de seneste 10 år blevet en attraktiv region for it-udvikling. Gennem innovative løsninger og gode uddannelsesmuligheder er it-teknologien et område, der i fremtiden kommer til at beskæftige flere og flere. For at bibeholde denne tendens, og for at de nordiske lande ikke overhales indenom af USA eller landene i Østen, skal der handles nu. En af forudsætningerne for at beholde en konkurrencedygtig it-sektor er at skabe et fælles digitalt marked i EU. Det indebærer blandt andet, at der frit kan handles på tværs af grænser uden barrierer. Det vil skabe større valgfrihed af produkter og konkurrencedygtige priser for EU s borgere. Derudover vil det fremme handlen landene imellem, både for private og i erhvervslivet. Danmark og de fleste andre EU-lande lever af at handle med andre lande. En velfungerende samhandel og eksport er derfor altafgørende for vores samfunds vækst og 7

i skabelsen af arbejdspladser. Regeringen gør på nuværende tidspunkt meget for at lette processerne i handlen med andre EU-lande, men også i relationen til USA og Østen. Dette skal gøres ved at styrke forskning og innovation gennem en ressourceeffektiv grøn økonomi. Midlet dertil går gennem EU s handelspolitik, som er et centralt redskab for at nå målene. Midt i snakken om besparelser og krise, er det vigtigt at sikre den europæiske velfærdsmodel, så der skabes tryghed og social inkludering. Vældfærdsmodellen skal sikre økonomisk sikkerhed, social tryghed, samt adgang til uddannelse og sundhed. Frem mod 2020 skal velfærdsmodellen udvikles, så den matcher de udfordringer, den møder i dagens Europa. Derudover skal den være med til at skabe ny økonomisk vækst og udvikling. Ovenstående er alle områder, der diskuteres i publikationen Vejen mod Europa2020. Europabevægelsen har samlet en flok kompetente mennesker, både fra erhvervslivet og politikere, der hver især giver deres bud på, hvordan vi på fælles vis kommer styrket ud af krisen og får skabt et konkurrencedygtigt EU frem mod 2020. De økonomiske udfordringer, som Europa står overfor i disse år, skal behandles på flere områder. Uddannelse, teknologi, innovation og ikke mindst grøn vækst er områder, hvor der skal sættes stærkt ind for at skabe et velfungerende Europa, hvor alle medlemslande giver, men også får en del af kagen. God læselyst 8 VEJEN MOD EUROPA 2020

Danmark viser vej til velfærd i Europa2020 Af Jens Joel, medlem af Folketinget, Europaordfører (S) Vi skal skabe en positiv agenda for Europa frem mod år 2020 og ikke give køb på den europæiske velfærdsmodel. I Danmark ved vi, at vi ved fælles fodslag kan investere og organisere os ud af hårde tider. Nu gælder det om at få hele Europa med. Allerede da EU s 2020 strategi blev fremlagt for to år siden, stod krisehåndtering højere på dagsordnen end strategiens fokus på vækst og velfærd. I dag har krisen stadig ikke sluppet sit tag i Europa. Men mens vi kæmper for at få styr på statsgæld og strukturelle problemer, skal vi fortsat holde fast i den sociale model i Europa, som giver os tryghed, livskvalitet og sikrer social inklusion. Samtidig skal vi også videreudvikle den europæiske velfærdsmodel, så den kan holde til de nye udfordringer, vi stilles overfor. Danmark kan være med til at vise, hvordan denne udvikling gribes an, for eksempel både når det gælder organiseringen af arbejdsmarkedet eller investeringer i grøn energi og teknologi. De første skridt på vejen mod 2020 er prægede af, at vi skal have de EU-lande, der kæmper med store strukturelle problemer på ret kurs. Hullet i kassen skal lukkes, og der er taget mange fornuftige tiltag i den henseende. Men det er aldrig et mål i sig selv at skære ned. Vi strammer op men kun fordi der på længere sigt skal være rum til at lave de investeringer, der skal give jobs, velfærd og tryghed til borgerne i Danmark og i hele EU. I EU lever vi i den allerbedste del af hele verden. I alt fald hvis man skal tage udgangspunkt i FN s såkaldte lykkeindeks, hvor EU samlet ligger i den rigtig gode ende. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvad der skaber det gode liv. Men skal man tro forskerne bag lykkeindekset, er det meget simpelt: Det handler både om økonomisk velstand men også om velfærd. Det handler om at have en velfærdsmodel, som sikrer den enkelte en høj grad af social tryghed og økonomisk sikkerhed samt adgang til uddannelse og sundhed. Og det har vi over en bred kam i EU. Øvelsen frem mod 2020 bliver at fastholde de positive elementer i modellen samtidig med, at vi får skabt ny økonomisk vækst og udvikling. Proppen i badekarret før barnet ryger ud Når vi tager kortet frem for at lægge den langsigtede kurs mod 2020, er det derfor

nødvendigt at turde se ud over den korte banes sparestrategier. For der er ting, vi simpelthen ikke har råd til at spare væk. Vi har for eksempel ikke råd til at spare ordentlige arbejdsforhold og arbejdspladser til Europas ungdom væk. Vi har ikke råd til at spare den europæiske grønne profil og førertrøje væk. Frem for alt har vi ikke råd til spare vores politiske initiativ væk og overlade kontrollen til markederne. Vi bestemmer ikke altid selv, hvad der rammer os. Men vi bestemmer selv, hvordan vi vil reagere på det. Verden forandrer sig i dag i svimlende fart. Når forandringer udfordrer de bærende strukturer i et samfund, som det er tilfældet med den økonomiske krise, kan man føle sig fristet til at smide alt over bord inklusiv redningsvest og redningsbåde af frygt for at blive holdt nede. Det er i sagens natur ikke den klogeste strategi. For selv om krisetider også kræver nytænkning, kan tidligere succeser stadig benyttes som byggesten til fremtidens løsninger. Rundt omkring i Europa er der stigende opmærksomhed på, at vi skal have fokus på vækst og job, når vi planlægger vores fælles fremtid. Ellers mister vi de fordele, vi har ved at have et samfund, der har råd til et højt niveau af velfærd. Her kan vi med fordel drage nytte af gode erfaringer, ikke mindst dem, vi har gjort os i Danmark. Den danske model Vi har i Danmark før været gennem svære krisetider og er kommet styrkede ud på den anden side, som det var tilfældet op gennem 90 erne. Vi har lært at vækst og arbejdspladser ikke kommer af sig selv. Vi har til eksempel skabt et arbejdsmarked, hvor vi får så mange som muligt med ved hjælp af et stærkt socialt sikkerhedsnet, fokus på efteruddannelse og et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Den danske fleksible arbejdsmarkedsmodel har overlevet selv ti år med borgerligt styre, og der er al mulig grund til at holde fast i og videreføre dens styrker, også når vi ser frem mod 2020. Da EU-Kommissionen i foråret fremlagde sin store beskæftigelsesplan, blev den danske arbejdsmarkedsmodel derfor fremhævet som et eksempel til efterfølgelse for andre EU-lande. I beskæftigelsesplanen søsat i forlængelse af netop 2020-strategien - opfordrer Kommissionen EU-landene til at benytte sig af forhandlinger blandt arbejdsmarkedets parter i langt højere grad og sikre en ordentlig løn til alle arbejdstagere. Det står direkte i planen, at en stærk arbejdsmarkedsdialog er et fællestræk i de lande, hvor arbejdsmarkederne har vist sig at være mere modstandsdygtige over for krisen. At komme nærmere EU s 2020-mål om inklusiv og intelligent vækst kræver med andre ord samarbejde på tværs af virksomheder, faglige organisationer og det politiske system, når det gælder arbejdsmarkedet. Der er 25 millioner arbejdsløse i EU i dag. Det kan virke som et tal, der er for stort til at fatte. Men de menneskelige konsekvenser er ikke desto mindre reelle. Derfor skal dele af beskæftigelsespolitikken inddrages på et fælles europæisk niveau, selv om det traditionelt har været et nationalt anliggende. Set i det lys er det rigtig positivt, at EU- Kommissionen trækker på nogle af de danske erfaringer, ikke mindst når det gælder at skabe et højt socialt beskyttelsesniveau og ordentlige lønninger. Men regulering af VEJEN MOD EUROPA 2020

arbejdsmarkedet er blot en lille brik i puslespillet for en sammenhængende 2020-strategi. Rundt omkring i Europa efterlyses også en plan for, hvordan vi kan få væksten i gang igen. Det er vi nødt til at have med, og her kan grønne investeringer vise sig at få en nøglerolle. Ikke sort men grøn magi Krisen udstiller, at EU står overfor en dobbelt udfordring, som vi er nødt til at gøre noget ved: Klima- og energiproblemerne vokser fra dag til dag samtidig med, at det er gået den stik modsatte vej med væksten - nedad. Klima- og energiproblematikken og den manglende vækst er i udgangspunktet selvforstærkende tendenser. Men de kan også være hinandens løsninger, hvis vi tør satse stærkt på at fremme grøn vækst. EU har et årligt handelsbalanceunderskud på 450 mia. euro på grund af olie- og gasimport. Der ligger arbejdspladser i millionstørrelsen gemt i at få vendt det underskud til positive tal gennem investeringer i vedvarende energi. Klimadagsordnen figurerer allerede prominent i EU s 2020 plan ved de såkaldte 20/20/20 mål. De betyder, at vedvarende energi i 2020 skal dække 20 procent af EU s energiforbrug, at medlemslandene samlet skal reducere CO2-udledningerne med 20-30 procent i forhold til 1990 samt øge energieffektiviteten med 20 procent inden 2020. I Kommissionens beskæftigelsesplan er grøn vækst netop identificeret som et af tre kerneområder med største potentiale for at skabe fremtidens arbejdspladser. Men enhver plan skal omsættes til konkret handling og substantielle forslag. For mens krisen har påvirket middelklassen og de velhavende i EU, falder en stor del af byrden ved EU s økonomiske og miljømæssige trængsler på dem med lavere indkomst dels gennem forhøjede fødevare- og energipriser, dels gennem bortfald af arbejdspladser i industri og produktion. Der er brug for at få vendt den udvikling. Grøn vækst bruges ofte som en trylleformular: Gentager vi bare remsen nok gange, så vil markederne af sig selv på magisk vis fremtrylle en lysegrøn verden. Det er rigtigt, at fremtidens markeder vil efterspørge ting, vi kalder grønne produkter, der er produceret bæredygtigt og grøn energi skabt gennem vindmøller, biogas, smarte måder at indrette varmesystemer og infrastruktur på og så videre. Men der er altså ikke tale om sort magi. Grøn vækst kommer kun, hvor der er politisk vilje og initiativ. Igen har Danmark vist, at det kan lade sig gøre at skabe magien gennem samarbejde med virksomheder og på tværs af sektorer. Energiaftalen som forbillede Den nye energiaftale, som regeringen indgik i marts måned i år, er et godt eksempel på, hvordan vi konkret skaber grøn vækst. Allerede da Svend Auken var miljøminister, blev vindenergien sat ind i en fremsynet politisk ramme. Nu bygger vi videre ved at øge udbygningen og investeringerne i dansk vindkraft markant frem mod 2020. I 2020 kommer 35 procent af Danmarks energi fra vedvarende kilder og halvdelen af elforbruget hentes fra vindmøller. Og selv om erhvervslivet kommer til at bære noget af byrden, kommer deres investeringer mangefold tilbage i form af nye arbejdspladser og eksport af dansk teknologi til udlandet.

Som det danske tilfælde viser, kræver grøn vækst grønne investeringer. Det gælder også på europæisk niveau. Det er for eksempel blevet foreslået, at den Europæiske Investeringsbank skal fungere som en grøn investeringsbank, hvor man ved at øge bankens lånekapacitet vil give offentlig støtte til grønne investeringer uden brug af subsidier. Et andet og vigtigt skridt på vejen er at få EU s energieffektivitetsdirektiv i hus. Et direktiv der skal sikre, at vi får skåret 20 procent af energiforbruget i 2020, og som Danmark netop nu kæmper for at få igennem under formandskabet. Her kommer vi heller ikke uden om et bredt samarbejde på tværs af sektorer og brancher for at nå vores mål. Blandt andet er den danske model for energispareforpligtelser et centralt element i direktivet, hvor energiselskaberne spiller en nøglerolle i at sikre, at energibesparelserne bliver gennemført. Vedtages direktivet, vil det være en prop i hullet på den strøm af penge, der i dag går fra EU til den føromtalte import af olie og gas. Det er råstoffer, som desværre i vidt omgang stammer fra autoritære og udemokratiske regimer, som det bestemt ville være rart at være helt uafhængige af. Grønne investeringer vil ikke alene stimulere efterspørgslen, så vi kan blive fri af recessionen og af afhængigheden af fossile brændsler fra autoritære regimer, men også bidrage til en klimavenlig omstilling, som vi har behov for uanset hvad. Fremad i fællesskab Globaliseringen og den økonomiske krise har stillet EU overfor intensiverede og fælles udfordringer. Frem mod 2020 bliver vi ikke mindre afhængige af hinanden i Europa. Selv om vi skal være glade for, at vi har et godt fundament at bygge videre på i Danmark, tjener det os ikke til megen nytte, hvis ikke resten af Europa er med. Med 25 millioner arbejdsløse i EU er der lang vej igen. Derfor er 2020 strategien vigtig. En ting er sikkert: Der findes ingen lette løsninger, der kan bringe Danmark og EU styrket frem til 2020. Men det er også stensikkert, at vi ikke kan klare os med et ensidigt fokus på besparelser. Livremmen kan ikke blive ved med at blive spændt ind uden, at vi samtidig udvikler og investerer i initiativer, der får arbejdsløsheden til at falde. For så taber vi den styrke, vi har opbygget ved et trygt og sammenhængende samfund i EU. Når den danske arbejdsmarkedsmodel og danske grønne investeringer fremhæves som forbilleder er det fordi vi har vist, at det faktisk kan lade sig gøre både at føre en fornuftig økonomisk politik og lave offentlige investeringer, der skaber job og velfærd. Begge dele skal vi have med på den fælles vej til 2020. VEJEN MOD EUROPA 2020

Hvordan realiseres det fulde vækstpotentiale i it-erhvervet? Af Anders Thomsen, direktør for politik og strategi, Microsoft Danmark Trods høje skatter, lange ferier og kort arbejdstid har Danmark, sammen med resten af de nordiske lande, det sidste årti udviklet sig til én af de mest interessante regioner for it-virksomheders arbejde med udviklingen af moderne it-services og produkter. Med en fornuftig økonomi, et højt uddannelsesniveau samt en verdensklasse infrastruktur på bredbånd og mobil er Norden blevet et fødested for flere verdensklasse it-virksomheder. It-erhvervets vækst overgår langt den gennemsnitlige vækst og bidrager samtidig til innovation og jobskabelse. I dag er 1 ud af 20 stillinger i regionen fx relateret til it-sektoren, som i perioden 2009-2013 forventes at skabe mere end 50.000 nye job i Danmark, Sverige, Norge og Finland. De nordiske landes positive udvikling i it-erhvervet er således også årsag til, at Microsoft de sidste 10 år har investeret kraftigt i regionen. Microsoft beskæftiger i dag 2.700 medarbejdere alene i Norden, og er ligeledes direkte ansvarlig for yderligere 110.000 jobs gennem virksomhedens partnerdrevne økosystem. Vi er imidlertid nødt til at handle nu, hvis vi som nation, region og et samlet Europa vil videreudvikle og fortsat sikre et bæredygtigt og vækstfremmende fundament for it-erhvervet. Demografiske, kulturelle og strukturelle udfordringer samt manglende politisk opbakning hindrer i dag en fuld udnyttelse af it-erhvervets vækstpotentiale. For eksempel ses en tendens, hvor mange nordiske it-virksomheder fokuserer på det nordiske marked for længe, og således bliver overhalet af andre europæiske eller amerikanske virksomheder. Spørgsmålet er, hvordan realiserer vi det fulde vækstpotentiale i it-erhvervet i Norden? Hvilke styrker har vi at bygge videre på? Uddannes der nok kvalificeret arbejdskraft? Hvordan skaber vi de bedste vækstbetingelser for iværksættere? Hvordan får vi flere til at turde tage springet og blive iværksættere? Og hvordan sikrer vi, at flere små og mellemstore virksomheder vokser til store og/ eller internationale virksomheder? Der er brug for nye politikker og handlingsrettede initiativer, før vi for alvor kan udløse vækstpotentialet i Norden. Norden har en unik mulighed for at udvikle sig til et regulært IT Powerhouse, men det stiller krav, ikke blot til Danmark og de nordiske lande

som helhed, men i ligeså høj grad til EU og det nødvendiggør: At it placeres højere på agendaen i vigtige politiske diskussioner En dybere forståelse for teknologiske trends, herunder hvorledes de påvirker industriens dynamik samt den politiske agenda Et fælles digitalt marked i Europa Et fælles digitalt marked i Europa en løftestang til vækst? Europa-Kommissionen har fremlagt en handlingsplan på EU-niveau, en Digital Agenda, der udstikker rammerne for opbygningen af et fælles digitalt marked i Europa, hvor EU s borgere og virksomheder kan handle på tværs af grænser uden barrierer. Den digitale agenda skal få Europa tilbage på vækstsporet, så vi kan komme ud af krisen og bevare vores velfærd. Den digitale revolution som i sin tid lancerede online-tjenester er i høj grad medvirkende til at gøre et fælles digitalt marked til virkelighed. Et velfungerende fælles digitalt marked i Europa vil bl.a. medføre større valgfrihed mellem produkter og services samt konkurrencedygtige priser til gavn for EU s borgere. Vigtigst i denne sammenhæng er imidlertid, at et europæisk fælles digitalt marked kan løfte vækstpotentialet ikke blot i it-erhvervet men generelt, så vi kan konkurrere med USA, Kina og Indien. Desværre er der stadig for mange barrierer som blokerer for en optimal udnyttelse af et fælles digitalt marked. Vi skal nedbryde de barrierer, som både forbrugere samt virksomheder står overfor når de køber, sælger og producerer varer på tværs af grænser i den fysiske og digitale verden bl.a. ved at spørge, hvordan eksisterende regler om databeskyttelse i forhold til digitalt indhold kan gøres mere anvendelige på tværs af landegrænser. Men også, hvordan EU kan blive bedre til at samarbejde om at adressere spørgsmål om online jurisdiktion og en konsistent international praksis. Microsoft hilser derfor EU-kommissionens initiativ om modernisering og harmonisering af det nuværende databeskyttelsesdirektiv velkommen, da det er nødvendigt med en konsistent, regulativ ramme på tværs af EU, hvis vi vil sikre fortsat vækst og innovation. Det er ligeledes essentielt, at vi på europæisk niveau har et regulatorisk miljø, som fremmer åbenhed og en ansvarlig praksis. Borgere og virksomheder skal kunne føle sig sikre på nettet, og vide at deres personlige oplysninger er beskyttet og behandles med respekt - samtidig med at innovationen og udviklingen trives. Microsofts teknologier er udviklet med tanke på optimal databeskyttelse for vores kunder. Vi arbejder ud fra tankesættet Trustworthy Computing, som er en langvarig indsats for altid at kunne tilbyde privacy samt sikker og pålidelig software. Trustworthy Computing Et eksempel på Trustworthy Computing er Microsofts arbejde for at promovere Digital Citizenship dvs. hvordan man anvender teknologi på en ansvarlig og passende måde ved at stille hjælpemidler og rådgivning til rådighed, der fremmer en sikker samt tillidsfuld computeroplevelse for mennesker i alle aldre og med forskellige færdigheder. VEJEN MOD EUROPA 2020

Microsofts tilgang til online sikkerhed fostrer Digital Citizenship ved at advokere for digitale kompetencer, etik og etikette, som skal forberede mennesker på at håndtere en computer, herunder spørgsmål om privacy og sikkerhed i en online verden. I Danmark er vi langt fremme i brugen af teknologi, men der er stadig udsatte målgrupper, som vi skal hjælpe. Fx kan børn og unge være sårbare online, fordi de ikke har samme viden og erfaring som voksne. Microsoft er stærkt engageret i at hjælpe børn og unge til at begå sig sikkert i deres digitale hverdag. Vi arbejder tæt sammen med Red Barnet, blandt andet om hjemmesiden sikkerchat.dk, en oplysningsside som har til formål at klæde børn og unge på til at færdes trygt med net og mobil. En del af det ældre segment får også brug for hjælp, når digitaliseringen af det offentlige er fuldt udrullet. Det skal være nemt for ældre mennesker at benytte de digitale muligheder. Derfor samarbejder Microsoft med Ældremobili-seringen om at hjælpe de ældre til at læse og skrive mails, bruge en kontorpakke og netbank samt surfe på internettet. Microsoft og Ældremobiliseringen har ligeledes samarbejdet om at udvikle et digitalt undervisningsprogram Digitale Færdigheder. Formålet med kurset Digitale Færdigheder er at lære og teste grundlæggende computerbegreber og færdigheder, så enkeltpersoner kan anvende computerteknologi i hverdagen og derved udvikle nye sociale og økonomiske muligheder for sig selv, deres familier og deres lokalsamfund. Et andet eksempel på Trustworthy Computing er Microsofts kamp mod børneporno. Vi kan ikke tillade, at der handles og distribueres børnepornografiske billeder på nettet, når vi har en teknologi, der kan hjælpe med at stoppe det. Derfor stiller Microsoft i samarbejde med NetClean vores photodna-teknologi til rådighed for offentlige myndigheder verden over gratis. PhotoDNA gør det muligt hurtigere at identificere og stoppe spredning af billeder og film på nettet, der viser seksuelle overgreb på børn. Myndighederne kan også bruge teknologien til at finde frem til gerningsmændene og hjælpe ofrene. I Danmark bruger det danske rigspoliti PhotoDNA-teknologien i deres efterforskning af sager om børneporno. En fælles kamp for sikker færden på nettet et fælles digitalt marked It-sektoren spiller en kritisk rolle i beskyttelsen af menneskers privatliv en rolle som inkluderer at integrere beskyttelse af følsomt data og personlige oplysninger i produkter og services tidligt i udviklingsprocessen samt at være åbne om, hvordan dataene indsamles og anvendes. I Microsoft er en af vores grundlæggende værdier åbenhed, fordi åbenhed gør det muligt for vores kunder at foretage valg om, hvordan deres data bliver brugt. Vi har bl.a. investeret betydelige summer i at kunne tilbyde en klar og letforståelig rådgivning om, hvordan vi indsamler, opbevarer og håndterer samt sikrer information. Microsofts Office 365 Trust Center er et konkret eksempel på, hvordan vi omsætter vores principper om privacy til praksis, fx gennem gennemskuelig og åbenhed i forhold til, hvordan vi leverer privacy og sikkerhed, men også hvilke internationale standarder vi overholder, og hvorledes data anvendes i vores services. Office 365 er de velkendte samarbejds- og produktivitetsværktøjer fra Microsoft Office, som leveres via skyen.

Det er imidlertid ikke muligt for it-sektoren alene at løfte opgaven om at sikre en sikker færden på nettet. Det er derfor tid til at vise, at vi på europæisk, nationalt og lokalt plan, offentligt som privat, kan stå sammen om at tilbyde borgere og virksomheder optimal beskyttelse af private og følsomme oplysninger. De dramatiske teknologiske ændringer som har fundet sted det sidste årti, har testet Europas nuværende databeskyttelsesdirektiv. Mens den eksplosive udbredelse af internettet har bragt os enorme sociale og økonomiske fordele, har online teknologier ligeledes fundamentalt forandret hvordan, hvor og af hvem data indsamles, sendes og anvendes. Microsoft anbefaler således et databeskyttelsesdirektiv som bygger på sund fornuft, og en simpel tilgang der kan tages i anvendelse på tværs af håndhævelsesmyndigheder, og som nedbryder de barrierer som forbrugere og virksomheder oplever, når de handler hen over grænser. Står vi sammen, har vi måske en reel chance for at se et fælles digitalt marked i Europa i 2020. VEJEN MOD EUROPA 2020

Fri og fair handel skaber vækst og jobs i Danmark Af Pia Olsen Dyhr. Handels- og Investeringsminister, SF Dansk eksport står for 50 % af vores BNP og 700.000 arbejdspladser er relateret til eksport. Vi lever af at handle med vores omverden. Det skaber arbejdspladser og finansierer vores velfærd. Derfor har vi også udnyttet EU-formandskabet til at sætte fokus på fri og fair handel, grøn handelsliberalisering og på, at EU s handelspolitik skal være til gavn for de fattigste lande. Danmark har fået en ny regering. Vi har aflyst grænsebommene og er igen ved at åbne vores land op over for omverdenen. Det gælder i vores møde med andre lande. Og det gælder i høj grad også for vores handel med omverdenen og vores muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Inden for handelspolitikken vil Danmark fortsat støtte kampen imod protektionisme og fastholde vores position som en lille, åben økonomi. Både i Europa og i Danmark har vi svært ved at få gang i væksten. Vi kæmper både med høj arbejdsløshed og samtidig med at få balance på de offentlige budgetter. EU s 2020-plan har netop til formål at adressere disse udfordringer og få EU fri af krisen. Planen indeholder mål om styrket forskning og innovation samt fremme af en mere ressourceeffektiv og grøn økonomi med høj beskæftigelse og sikring af social og geografisk samhørighed. EU s handelspolitik er et centralt redskab til at nå målene. Derfor har vi også fra dansk side prioriteret tre indsatsområder på det handelspolitiske område under EU-formandskabet: For det første skal handelspolitikken bidrage til at fremme vækst og beskæftigelse i Europa gennem adgang til de store globale markeder. Vi kæmper for at fremme EU s frihandelsforhandlinger både bilateralt og multilateralt. De multilaterale handelsforhandlinger bevæger sig desværre meget langsomt, fordi USA og de store udviklingsøkonomier, især Kina, ikke kan blive enige. Det er ærgerligt også fordi det især er de fattigste udviklingslande, der taber, eftersom de ikke kan koble sig på de mange bilaterale handelsforhandlinger, der nu i stedet tager fart. I det bilaterale spor arbejder jeg hårdt på at bevæge EU og Japan hen imod indledning af frihandelsforhandlinger. Vi når nok ikke helt i mål, men det ser ud til, at der kan opnås enighed om omfanget af forhandlingerne. Samtidig er vi med til at bevæge forhandlingerne videre med Indien og Canada. Vi når muligvis at afslutte med Singapore, vi har indledt forhandlinger med en række mindre lande, og jeg forventer, at vi også kan påbegynde frihandelsforhandlinger med Vietnam.

Vi bruger også formandskabet til at fremme dialogen mellem EU og USA om tættere økonomisk samarbejde. Et samarbejde der tog fart efter EU-USA topmødet i november 2011. Vi er måske på vej imod verdens største bilaterale frihandelsaftale. Lissabon-traktaten betød to markante ændringer på det handelspolitiske område: For det første er Europa Parlamentet kommet med gennem den almindelige lovgivningsprocedure, og Parlamentet skal også godkende internationale handelsaftaler. For det andet er direkte udenlandske investeringer nu også blevet EU-fælles kompetence. Hvad betyder det? Det betyder, at det nu er EU, der forhandler fælles investeringsaftaler til gavn for europæiske investorer i udlandet og udenlandske investeringer i Europa. Den nye fælles kompetence på investeringer skal på sigt medføre flere investeringer til Danmark og til EU og dermed mere vækst og arbejdspladser i Danmark. På EUKina topmødet i februar 2012 blev der opnået enighed om at gå videre i retning af, hvad der kan ende som den første selvstændige EU-fælles investeringsaftale. Samtidig forventer jeg, at vi under dansk formandskab får vedtaget en forordning, der skaber klarhed omkring overgangen fra de enkelte EU-landes egne investeringsaftaler og til de nye EU-fælles aftaler. EU er godt i gang med at cementere sin plads som intet mindre end centrum for verdens største handelsnetværk. EU konkurrerer bl.a. med USA om, hvem der når længst i handelsliberalisering med de asiatiske lande. Selvtilliden i EU-kredsen er stor. Der er en fornemmelse af at være på rette vej, selvom væksten i Europa endnu ikke er kommet op i gear. Tag ikke fejl af, hvor stor en indflydelse EU har inden for handelspolitikken. EU har siden 1958 og med stor succes gjort sig gældende i internationale handelsforhandlinger. Selvom EU har en udfordring med at optræde samlet, så er det lykkedes på handelsområdet at tale med en vægt, der afspejler, at vi i dag er verdens største økonomi. Hvis vi bruger den vægt rigtigt, kan det få stor og positiv betydning for vækst og jobs i Europa. Samtidig skal den bruges med stor varsomhed og til gavn for de politiske mål, vi ønsker at fremme. Det bringer mig videre til det andet indsatsområde for EUformandskabet - grøn handelsliberalisering. Vi har sat emnet på dagsordenen igen for første gang siden klimatopmødet i København. Handelspolitikken kan være et potent redskab til at fremme udbredelsen af grøn teknologi. Men ligesom i de globale klimaog handelsforhandlinger er det afgørende og uafklarede spørgsmål, om de store lande vil være med. Desværre kan man sige arbejder imod os i takt med, at de menneskeskabte klimaforandringer vil tage til. Jeg fornemmer heldigvis et vist momentum nu, som vi vil udnytte maksimalt. Det tredje indsatsområde for EU-formandskabet er ønsket om i højere grad at bruge handelspolitikken til at hjælpe de fattigste lande. Den røde tråd i vores bestræbelser er, at EU s brug af handelspolitikken skal opdateres, så vi i højere grad tager hensyn til de fattigste udviklingslande. Vi arbejder bl.a. på at afslutte forhandlingerne om en ny VEJEN MOD EUROPA 2020

forordning om generelle toldpræferencer til EU s marked for de fattigste lande. Jeg så gerne, at vi gav endnu større toldpræferencer til de fattigste lande. Men når Danmark har formandshatten på, må vi gå målrettet efter det mulige kompromis. Lad mig til sidst beskrive de forandringer, der er sket i de globale handelsmønstre og give et bud på, hvad det kan betyde for Danmark. Vi ser en stadig større udbredelse af globale værdikæder. I forbindelse med et møde blandt G20 handelsministrene i april 2012 blev der fremlagt oplysninger om, at 56 % af den globale vareimport og 73 % af importen af tjenesteydelser er halvfabrikata som f.eks. komponenter eller dele snarere end færdige varer. Landenes økonomier er vokset meget tættere sammen, og specialiseringen er taget yderligere til. Tjenesteydelser spiller en stadig vigtigere rolle for værdien af den enkelte vare, herunder i udvikling, design og markedsføring. Selvom meget af den europæiske industri er flyttet til andre dele af verden, står vi stadig for en stor del af værditilvæksten i de globale værdikæder. Derfor er det blevet endnu vigtigere at få fjernet de ikketoldmæssige handelsbarrierer. Det er efter min mening også meget vigtigt, at vi samtidig med, at vi tænker på mere eksport og mere vækst, fokuserer målrettet på, hvordan vi får flere arbejdspladser herhjemme. Vi skal kunne reagere hurtigt og fleksibelt på forandringer i de globale markeder. Dermed kommer handelspolitikken også til at spille sammen med andre politikområder. Det er også vigtigt, at vi har kvalificeret arbejdskraft, at arbejdsmarkedet forbliver tilstrækkelig fleksibelt til at kunne tilpasse sig nye udfordringer, og at vi er konkurrencedygtige ude på de enkelte virksomheder. Og så er det vigtigt, at vi har de fysiske rammer på plads, herunder den rigtige infrastruktur. Men det sociale sikkerhedsnet skal fungere, så vi får samlet dem op, der mister deres arbejde som følge af konkurrence fra udlandet og giver dem nye kompetencer og dermed nye jobs. Vi skal blive ved med at tage udgangspunkt i den verden og de handelsmønstre, som de danske virksomheder opererer i. Udenrigsministeriet skal fortsat bistå danske virksomheder ude på de globale markeder, hvor møder handelshindringer eller i øvrigt har brug for hjælp til at åbne døre til nye markeder. Jeg lægger også vægt på, at vi aktivt rådgiver danske virksomheder om social ansvarlighed på de nye markeder. Danmark har spidskompetencer inden for bl.a. vedvarende energi, energieffektivitet, velfærdsteknologi, design, pharma, fødevarer og tjenesteydelser, herunder søfarten. Her har danske virksomheder avancerede løsninger på nogle af de største globale udfordringer, vi står over for og så er det samtidig god business, der sikrer de indtægter, som skal betale for vores velfærdssamfund. Vi har grund til at bevare optimismen. Vi står godt rustet til at komme stærkt igen på den anden side af krisen, når væksten igen tager til.

Det teknologiske damplokomotiv Af Anette Broløs, direktør, Copenhagen Finance IT Region og Jørgen A. Horwitz, direktør, Finansrådet. Innovativ anvendelse af it er ikke kun en god mulighed for effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer, men kan også være med til at skabe fornyet vækst i Europa. Det gælder ikke mindst inden for den finansielle sektor, hvor internettet, mobilbank og kommende teknologier kommer til at danne grundlaget for den moderne, digitale bank. Teknologi kan ikke kun gøre løsningen af samfundsopgaver mere effektiv, men også være med til at skabe markant og langvarig vækst. Som eksempel på teknologiens samfundspåvirkning var indførslen af jernbaner fra 1830erne og i de følgende årtier med til at flytte passagerer og varer langt hurtigere, billigere og mere effektivt. Men samtidig førte det til en fundamental forandring af den industrialiserede verden, som på en helt ny måde forbandt markeder, mennesker og kapital, og førte til markant og langvarig vækst. I dag har internettet som vi kender det eksisteret i ca. 20 år, og det er i stigende grad rygraden i en global verden. Det er en teknologi, der er under kontinuerlig udvikling, ikke kun i forhold til software og hardware, men også i den måde vi forholder os til den. For få år siden var det endnu svært at få forbrugere til at stole nok på teknologien til at gennemføre økonomiske transaktioner på internettet. Og mens netbanker i dag er fuldt accepterede, så er anvendelsen af papir, breve og frimærker ganske vist reduceret, men langt fra udryddet, selv om teknologien til at afskaffe dem for længst er blevet udviklet. Danmark i de forreste rækker Danmark har altid været langt fremme i anvendelsen af it. Allerede da folketingsvalget i 1960 blev afviklet med hjælp fra den første rent danskudviklede computer, Dask, og i løbet af 1960erne tog specielt den finansielle sektor i stort omfang den fagre nye computerverden til sig. Men i finansverdenen kan it aldrig ses isoleret. Digital flytning af penge og hvad der repræsenterer penge kræver infrastruktur, som da dankortet blev indført i 1983 eller da Danmark, som et af de første lande i verden, få år senere gjorde aktiebreve og obligationer digitale. Det er også infrastruktur, der gør, at man ved at sætte et plastickort i en maskine kan få kontanter, når man er på ferie i Thailand, eller sørge for, at regninger bliver betalt til tiden, uden man skal foretage sig noget. VEJEN MOD EUROPA 2020

Teknologien har derfor enorm betydning for samfundet i almindelighed, og for den finansielle sektor i særdeleshed. Både til at udføre traditionelle bankopgaver mere effektivt og fleksibelt, og i forbindelse med udviklingen af helt nye bankydelser. I århundreder, inden nogen overhovedet overvejede at indføre et indre marked i Europa, var effektiv flytning af penge og værdipapirer på tværs af landegrænser en kerneopgave for bankerne, på lige linje med modtagelsen af indlån og ydelsen af lån. Allerede i middelalderen kunne en rejsende fra København få udbetalt penge i Milano, eller betale for varer i Madrid uden at bevæge sig uden for byportene. Derfor er netop grænser noget, som den finansielle sektor er med til at nedbryde, og det er absolut ingen tilfældighed, at den fælleseuropæiske valuta Euroen er blevet set som fuldbyrdelsen af et indre marked i Europa, netop fordi den er med til at skabe et endnu mere sammenknyttet finansielt system. Det er ikke kun en fordel for bankerne, men i høj grad også for alle europæiske borgere og virksomheder. Behov for bredt samarbejde Men selv om få har mere erfaring med anvendelsen af it eller skabelsen af virtuelle grænseoverskridende markeder end den finansielle sektor, så betyder det ikke, at sektorens udfordringer er mindre. Nærmere tværtimod. Alene i Danmark arbejder tusindvis af højt kvalificerede it-folk med at videre- og nyudvikle digital infrastruktur. Det gælder f.eks. den digitale tinglysning, hvor Danmark endnu engang gik forrest i den digitale udvikling. For den finansielle sektor handler det dog ikke kun om at bruge teknologien til at gøre eksisterende forretningsmodeller mere effektive. Lige som bankerne er med til at sikre vækst ved at finansiere erhvervslivet, så kan udviklingen af ny it også være med til i sig selv at drive innovation, skabe vækst og opdyrke nye eksportmuligheder. Det er dog absolut ikke en udvikling, som den finansielle sektor kan drive på egen hånd. Det kræver nytænkning og samarbejde mellem erhvervslivet, offentlige myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, både lokalt og globalt. Uden forskning i anvendelsen af it og udviklingen af nye teknologier kan bankerne ikke fungere, og uden samarbejde med erhvervslivet risikerer forsknings- og uddannelsesinstitutionerne at spilde offentlige penge, lige som politikerne konstant er nødt til at tilpasse lovgivning og rammebetingelser til de nye muligheder og udfordringer, som teknologien giver. Der er for os ingen tvivl om, at der er et væsentligt økonomisk potentiale i at udvikle finansiel it, og at det både teknologisk og i bredere forstand kan skabe vækst og væsentligt eksportpotentiale for Danmark. Netop derfor er det også af afgørende betydning, at den offentlige sektor og politikerne er aktive medspillere, og i tæt samarbejde med banker og andre private virksomheder både vil nytænke, hvordan offentlige serviceydelser kan indpasses i en digital fremtid, og hvordan det offentlige system kan være med til at understøtte og fremme den store innovation, der allerede er i gang.

Heldigvis er ønsket om samarbejde langt fra noget, som den finansielle sektor står alene med. Europa 2020-strategien er i høj grad med til at skabe et forstærket europæisk fokus på den digitale dagsorden og på forskning, udvikling og innovation som vigtige parametre for at skabe og fastholde økonomisk vækst og samfundsmæssig fremgang. Det digitale indre marked vil utvivlsomt fremover kun få endnu større betydning. Bankernes opgave er i den forbindelse ikke kun at udvikle de teknologier og tjenester, som kunderne ønsker, men også at være på forkant, og sikre den bedst mulige digitale infrastruktur og udvikle de bankydelser, som vil blive efterspurgt i fremtiden. Da dankortet blev indført, var interessen stor, men efterspørgslen kraftigt neddæmpet, fordi hæve- og kreditkort i den brede offentlighed var et stort set ukendt begreb og holdningen var, at checkhæftet jo fungerede udmærket. Det tænker få over, mens de i dag lystigt svinger plastickortet uanset hvor de er i verden, eller når de køber bøger hos Amazon i USA eller designertasker på nettet i Italien. Teknologi forandrer forretningsmodeller For den finansielle sektor er it ikke kun et værktøj, men et helt centralt element i forretningsmodellen. Introduktionen af net- og mobilbanker har flyttet kunderne fra den fysiske til den virtuelle kanal, og det skaber naturligvis et behov for, at bankerne bliver nødt til at nytænke kundebetjeningen. Indtil videre er behovet for at besøge de fysiske bankfilialer måske nok reduceret men ikke fjernet. Bankerne står derfor ikke kun med udfordringen om at udtænke fremtidens kundebetjening, men også hvordan man sikrer en ordentlig og omkostningseffektiv overgangsperiode, uanset hvor lang den måtte være og i hvilket omfang kundernes kontakt til banken vil ende med at være fuldt digitaliseret. Den rette teknologi til rette tid Udviklingen af it handler heller ikke kun om at skabe de teknologisk bedste løsninger. Eksempelvis er der et naturligt stærkt behov for høj sikkerhed i forbindelse med digitale banktransaktioner. Teknisk set har det i årevis ikke været noget problem at udvikle og implementere adgangssystemer med en høj grad af sikkerhed, men teknologien var for mange svær at håndtere i dagligdagen. Det var med til at føre til udviklingen af nemid, som ikke kun er en fælles sikkerhedsløsning for alle pengeinstitutter, men også er nøglen til sikker kommunikation med det offentlige og en række andre ikke-finansielle virksomheder. Det er et eksempel på en løsning, der i høj grad fungerer, fordi den er universel, og fordi vi i Danmark har været gode til i fællesskab at udvikle og drive en fælles digital infrastruktur. Det er naturligvis ikke kun den finansielle sektors fortjeneste. For eksempel er et nøgleelement i den danske digitale infrastruktur det offentlige CPR-nummer system. Det er også et eksempel på en teknologi, der i dag bliver taget for givet, men hvis man i morgen flytter til eksempelvis USA, Frankrig eller Storbritannien, vil man opleve, at noget så simpelt som dokumentation for bopælen fortsat kræver, at man kan fremvise en regning fra elektricitets- eller vandværket. VEJEN MOD EUROPA 2020

Det er også it-løsninger, der gør, at prisen på at handle værdipapirer er faldet markant over en længere årrække, fordi ikke kun handlen men også afviklingen af værdipapirhandler er blevet stadigt mere automatiseret. Og for stadigt flere finansvirksomheder er det i dag i høj grad også it, der er med til at danne grundlag for at træffe investeringsbeslutninger. Faktisk er behovet for stadigt mere komplekse it-løsninger i dag så omfattende, at en række virksomheder i den finansielle sektor har indgået et formelt forskningssamarbejde med blandt andre Niels Bohr Instituttet og andre forskningstunge universitetsinstitutter for at udvikle fremtidens finans-it. Finansielle kvantespring Forskningscenteret, Hiperfit, er blandt andet faciliteret af Copenhagen Finance IT Region (CFIR), der har til formål at fremme integrationen og innovationen inden for finans-it. CFIR har skabt et netværk, der repræsenterer 900 finans- og it-virksomheder, 50.000 forskere og studerende og i alt mere end 400.000 medarbejdere, og har som formål ikke kun at fremme finansverdenens behov for gode og fremtidssikrede it-løsninger, men i høj grad også være med til at fremme væksten i Danmark gennem udvikling og anvendelse af it. Det er naturligvis et arbejde, der ikke kun kan udføres lokalt eller nationalt, men som i høj grad også bygger på udviklingen af tværnationale og internationale relationer, både generelt og i forhold til specifikke projekter. Det er vores erfaring, at Danmark i høj grad har meget at byde på i forhold til it-sektoren generelt og den intelligente anvendelse af it, men naturligvis også at samarbejde med de rigtige partnere er afgørende, uanset om de skal findes i Aalborg, Alhambra eller Atlanta. Derfor er vi også varme tilhængere af, at vi i endnu højere grad også på europæisk plan bliver i stand til at udnytte kombinationen af fælles rammer og forskelligheder til at styrke idéskabelse, samarbejde og kreativitet, så vi i fællesskab kan realisere vækstfremmende it-løsninger. Selv om der muligvis er langt fra et damplokomotiv til en Ipad, så er vi ikke i tvivl om, at det sidste eksempel på et teknologisk kvantespring er lige så vigtigt som det første. Vi mener også, at vi i Danmark og i finanssektoren har så meget at byde på, at vi også fremadrettet kan være med i de forreste rækker. Men samtidig tvivler vi ikke på, at det vil kræve en fokusering, og evnen til at samarbejde, i Danmark, i Europa og globalt.

Medicinen er der allerede - Vejen til Europa 2020 går gennem den vedtagne strategi Af Marie-Louise Knuppert, international sekretær, LO Danmark Det er mere end 2 år siden de europæiske stats- og regeringsledere vedtog de afgørende og ambitiøse Europa 2020-målsætninger om, at vi skal opnå en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct., at 3 pct. af EU s BNP skal gå til forskning og udvikling, at CO2-udledningen bliver reduceret med 20 pct., at flere kommer gennem uddannelsessystemet, og at der i 2020 er 20 mio. færre fattige i EU. Siden da er vi desværre kommet længere og længere væk fra målene. Selvom vi fra LO s side faktisk syntes, at målsætningerne på en række områder var lidt for uambitiøse, så har vi siden Det Europæiske Råds møde i marts 2010 måttet arbejde hårdt for, at de europæiske politikere bare ville leve op til deres egne målsætninger. Det er nemlig ikke lykkedes for de europæiske politikere at få de seneste års ensidige fokus på offentlig besparelser til at gå hånd i hånd med målrettet investering i at efterleve den strategi, som politikerne selv har vedtaget. Momentum er der dog nu. Der er fortsat 8 år tilbage af Europa 2020-strategien, og med tilstrækkeligt politisk mod og målrettede økonomiske prioriteringer, kan vi få strategien tilbage på sporet. Og Kommissionen har sådan set allerede for 2 år siden peget på opskriften: Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst: Med intelligent vækst skal vi bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden og sikre alle unge den rette uddannelse. Med bæredygtig vækst skal vi udvikle nye arbejdspladser, der kan sikre vores konkurrenceposition inden for klimavenlige teknologier, offentlige service af høj kvalitet og IT- og kommunikationsteknologi. Med inklusiv vækst skal det europæiske samarbejde udvikles i en social retning, så det medvirker til bedre løn- og arbejdsvilkår og ikke den nuværende erodering af sociale rettigheder. Intelligent vækst bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden Der er ikke nogen grund til at pakke problemerne ind. Der er næsten 25 millioner borgere, der forgæves leder efter et job. Det svarer til en arbejdsløshed på mere end 10 procent. Ser vi på tallene for de unge, så er problemet dobbelt så stort. Ungdomsarbejdsløsheden er nemlig nået op på over 22 procent i hele EU. I dag står lidt over halvdelen af de unge spaniere og grækere uden et arbejde. I Danmark er vi heller ikke 14 VEJEN MOD EUROPA 2020