Språkløftet, Oslo, 27.-29. september 2007 Danske børns sprogtilegnelse Dorthe Bleses (Kan downloades fra www.sdu.dk/cfb)
Danske børns sprogtilegnelse! Hvor ens er børnene? Hvilken indflydelse har det danske sprog? Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? Det Modersmaalet Vort Sprog, som hedder bliver os beslægtet talt det, medfødt i fordi det Land, med vor og arvet Moder det hvori Norske af vi har vore ere lært og Fædre, fødte Svenske, os det, og og derfor opdragne, og fordi disse maa alene Sprogs vi som elske det fælles er vi det, Moder derfor Stamsprog elske fra til al først vi Kundskab er det, af det have saa Islandske, drage tilegnet vi eller, Omsorg os, for kalde som at det lære vi vort i Oldtiden det Modersmaal at kjende kaldtes, den danske Tunge Markus Hanssøn, den 25de April 1857, Bornholms høiere Folkeskole
Danske børns sprogtilegnelse! Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle?
De danske CDI-undersøgelser (første dokumentation) Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (2006) Tværsnitslig normeringsundersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på 6.112 børn Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (2007) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear a ) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear b ) Longitudinal undersøgelse (fra 8-30 måneder) baseret på ca. 160 børn Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (november, 2007) Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (februar, 2008)
TAK til. Folkene bag CDI-undersøgelserne Werner Vach; Sonja Wehberg; Malene Slott Nielsen; Thomas O. Madsen; Hans Basbøll; Pia Thomsen; Christina Andersen; Laila K. Hansen, Katja Rehfeldt; Naja Riegel; Rune N. Jørgensen samt mange studentermedhjælpere Flere tusind forældre og børn der har deltaget i CDIundersøgelserne Statens Humanistiske Forskningsråd Carlsbergfondet Oticon Fonden
CDI-forældrerapportmetoden The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al 2007) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2000; Jan-Samilo & Good-man 2000; Ring & Fenson 2000; Feldman 2000; De Houwer et al 2005) Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn +45 adaptioner til forskellige sprog
se gris OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog X Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation
Den danske CDI s validitet Mellem 90% - 100% af hyppige ord produceret spontant af 4 børn op til tre års alderen (alder og frekvens) er inkluderet i CDI-ordlisterne Ordlister repræsentative antal ord OTK 250 200 150 100 Child 1a Child 1b Child 2a Child 2b Korrelation mellem leksikalsk tilegnelse i CDI og spontant talesprog (Odense Tvillingekorpus) 50 0 0 100 200 300 400 500 600 700 800 antal ord CDI
Det tværsnitslige danske CDI-studie: Demografiske karakteristika ved populationen Populationen Danske tværsnitslige CDIstudie (alder: 8-36 måneder) N=6112 Børnefamilie population i Danmark General population i Danmark KØN N % % % Piger 3107 51 49 49 Drenge 3005 49 51 51 Tendens til overrepræsentation af børn hvis forældre har en mellem eller høj uddannelse (50% vs. 20% i befolkningen) Fleste børn har søskende (65% vs. 65% i befolkningen)
Det længdesnitslige danske CDI-studie: Demografiske karakteristika ved populationen Populationen Danske længdesnitslige CDI-studie (alder: 8-30 måneder) N=182 Børnefamilie population i Danmark General population i Danmark KØN N % % % Piger 94 52 49 49 Drenge 88 48 51 51 Tendens til overrepræsentation af børn hvis forældre har en mellem eller høj uddannelse (45% vs. 20% i befolkningen) Fleste børn har søskende (65% vs. 65% i befolkningen)
Nogle milepæle (baseret på median) Praktisk orienterede vendinger - (stille Rækker borte mm armene tit mm hej klappe hej kage sult, op behov for for søvn at blive og taget tør op ble) - Socialt Beder mor hej om (og at få motorisk) noget ja hej ved orienterede at åbne og lukke aktiviteter hånd - (klap Rækker far vov armen kage, ud kast bold, og nej nej giver sid et ned, stykke kom legetøj til mor) - Adfærdsregulerende Peger barnets tak på stykke eget navn interessant far bade legetøj vendinger -Vinker (det mm hej hej (farvel) må aarnn du mm ikke, (lækkert) muh gi den til mor) Datidsform anvendes Flertalsform anvendes Genetivform anvendes Kombinere ord Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået Første ord produceret 8 9 16 20 24 25 28 36 mdr.
Danske børns sprogtilegnelse! Hvor ens er børnene?
Individuelle forskelle inden for samme alder (forståelse) Distribution af score fordelt på alder (median) antal ord 700 600 500 400 300 forståelse produktion 200 100 0 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 alder (mdr.)
Individuelle forskelle inden for samme alder (forståelse) Distribution af score fordelt på alder (percentiler) antal ord 400 350 300 250 200 150 100 50 0 p5 p10 p25 p50 p75 p90 p95 Serie8 60 ord 30 nye ord per måned 253 ord 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 alder (mdr.)
Individuelle forskelle inden for samme alder (produktion) Distribution af score fordelt på alder (percentiler) antal ord 700 600 500 400 300 200 100 0 8 10 forståelse produktion 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 alder (mdr.)
Individuelle forskelle inden for samme alder (produktion) antal ord Distribution af score fordelt på alder (percentiler) 800 700 600 500 400 300 200 100 0 p5 p10 p25 p50 p75 p90 p95 50-60 nye ord per måneder 60 ord 550 ord 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) 344 ord
Forståelses- og produktionsscore, fordelt på køn (median) antal ord 700 600 500 400 300 200 100 Distribution af score fordelt på køn (median) 0 8 10 forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng 12 14 16 18 20 22 24 alder (mdr.) 26 28 30 32 34 36
Forståelses- og produktionsscore, fordelt på køn (median) Distribution af score fordelt på køn (median) antal ord 700 600 500 400 300 200 forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng 100 0 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 alder (mdr.)
Eksempler på kønsspecifikke ord Baby tegne dukke kjole lys hammer bil støvsuger Amalie Sigfred *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (submitted)
Opsamling (1) Hvor ens er børnene? Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? - Under 1 år forståelse af vendinger og første ord - Mellem 1 år og 2 ord første ord og første kombinationer - Mellem 2 og 3 år første endelser og komplekse ytringer - Generelle udviklingstendenser og (stor) individuel variation
Vækst i ordforrådet i individuelle børn Vach, Wehberg & Bleses, 2007, in prep. (inspireret af Dale & Goodman, 2005) Analysere data ud fra en model, som antager, at ordforrådet i starten vokser proportionelt med ordforrådets størrelse, hvorefter der nås et konstant vækstniveau
Dale & Goodman (2005) Børn bruger, hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA Tilegnelse af ordforråd OSCAR NIELS Nye ord pr. måned Ordforrådets størrelse
Vækst i ordforrådet i individuelle børn Vach, Wehberg & Bleses, 2007, in prep. (inspireret af Dale & Goodman, 2005) Analysere data ud fra en model, som antager, at ordforrådet i starten vokser proportionelt med ordforrådets størrelse, hvorefter der nås et konstant vækstniveau Analyse af 183 børn fra det longitudinale CDI-datasæt Er det muligt at identificere stadier i væksten af det tidlige ordforråd, som er fælles på tværs af børn? Kan den tidlige ordforrådsudvikling forudsige tilegnelsen af andre sproglige komponenter?
Ordforrådsudvikling hos individuelle børn (8-30 mdr.) Forståelse af ord fra 8-15 mdr. for hvert barn
Ordforrådsudvikling hos individuelle børn (8-30 mdr.) Forståelse af ord fra 8-15 mdr. for hvert barn
Individuelle vækstkurver (barn 1-48) Vach, Wehberg & Bleses (2007)
Vækst i ordforrådet i individuelle børn Receptive og produktive ordforråd fordobles i den initiale fase, indtil en konstant vækst på mellem 50/70 ord nås Stor variation i den initiale vækstperiode (nogle) langsommere startere kan kompensere ved en hurtigere vækst Den initiale vækst i det receptive ordforråd prædicerer tidspunktet for produktive ordforråd og kombination af ord begynder
Danske børns sprogtilegnelse! Hvilken indflydelse har det danske sprog? Hvilken indflydelse har danske børns hverdag?
Det danske sprog Fakta som dansk Nordgermansk sprog af den østlige gruppe Tales af 6 mio. Tæt forbundet med norsk Wikipedia..summetonen i en telefon! havregrød i kog! en halssygdom! Dansk lyder som
Hvor smukke er sprogene? - som vurderet af folk i de andre nordiske lande* 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Dansk Norsk Svensk Engelsk *Baseret på Delsing & Åkesson (2005): Internordisk kommunikationsundersøgelse
Hvor nemme er sprogene at forstå? - som vurderet af folk i de andre nordiske lande * 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Dansk Norsk Svensk Engelsk *Baseret på Delsing & Åkesson (2005): Internordisk kommunikationsundersøgelse
Forståelse af dansk, svensk og norsk (nyhedsoplæsning)* 10 9 8 Dansk Svensk Norsk 7 6 5 4 3 2 1 0 Danmark Norge Sverige Finland (S) Finland (F) *Baseret på Delsing & Åkesson (2005): Internordisk kommunikationsundersøgelse
Indvandreres forståelse af nabosprog* Nordvesteuropa Øvrige Europa Mellemøsten Øvrige 7 6 5 4 3 2 1 0 Danmark Sverige Norge *Baseret på Delsing & Åkesson (2005): Internordisk kommunikationsundersøgelse
Tværsproglige forskelle Ordforråd (forståelse) på tværs af alder og sprog antal ord 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk (Mexikansk) Gallisisk Kroatisk Baskisk Britisk Engelsk Italiensk 8 9 10 11 12 13 14 15 alder (mdr) Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear)
Tværsproglige forskelle Ordforråd (produktion) på tværs af alder og sprog ord 45 40 35 30 25 20 Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Mexikansk Gallisisk Kroatisk Baskisk 15 10 5 0 8 9 10 11 12 13 14 15 alder (mdr) Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear)
Tværsproglige forskelle Ordforråd (produktion) på tværs af alder og sprog 600 Dansk antal ord 500 400 300 Svensk Amerikansk Engelsk Britisk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Europæisk Hebræisk Kroatisk Italiensk 200 100 0 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Alder Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear)
Opsamling (2) Hvilken indflydelse har det danske sprog? Resultater sammenlignelige med andre undersøgelser - Tilsvarende udviklingsprofiler - Stor individuel variation - Asymmetri mellem forståelse og produktion - Acceleration i udvikling (både forståelse/produktion)
Opsamling (3) Hvilken indflydelse har det danske sprog? - Forskel i faktisk score/alder - Danske børn lavest i forståelse fra 1 år, - Blandt de laveste i produktion af ord indtil 15 måneder - HVORFOR?
Hvorfor er dansk svært at forstå? 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Dansk Svensk Norsk Denmark Norway Sweden Finland (S) Finland (F) (*baseret på Delsing & Åkesson 2005) Gooskens (accepteret) Prædicerende faktorer for forståelsen på tværs af sprog: -kontakt.94 - positiv attitude.45 (+ smukt).02* + fonetisk lighed.00** Det faktum, at dansk er fonetisk forskelligt fra de øvrige sprog, er relateret til den lavere score
Cracking the speech code Patricia Kuhl (2004)
Cracking the speech code Patricia Kuhl (2004) Børn knækker koden ad to veje Lydlige analyser ( statistical learning ) Den sociale kontekst Universel til sprogspecifik perception Neural commitment Neurale netværk sættes, så de reflekterer lydmønstrene i inputtet til børnene
Universel tidslinje for sprogtilegnelse Patricia Kuhl (2004)
Sprog er forskellige! Babyer bruger forskellige fonetiske og prosodiske nøgler i inputtet til at segmentere og repræsentere ord (Jusczyk 1997; Mattys et al. 2001; Nazzi et al. 1998; Saffran et al. 1996; Sanders et al 2003., Vihman et al. 2004.and many more) Sprog tilbyder børn forskellige nøgler Forskelle i kvalitet og kvantitet Vigtigt da babyers tidlige diskriminative evner (7 mdr.) forudsiger deres senere leksikalske tilegnelse (Kuhl et al 2005)
Dansk er en lydlig udfordring! En overflod af vokaler, svage stavelser, trykløse stavelser uden en vokallyd og en temmelig udtryksløs prosodi gør dansk til en hårdere nød at knække perceptuelt end de fleste andre sprog, som man med rimelighed kan sammenligne det med (Grønnum 2003: 129) (cf. Basbøll 1972, 1980 & 2005; Brink & Lund 1975, Brink et al. 1991, Grønnum 1982, Grønnum & Basbøll 2000, Rischel 1970, 2003)
Sammenligning mellem dansk og svensk Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Gata Koka [gα:ta] [ku:ka] Gade Koge [gæ:ð:] [khåw:] - Antal stavelser? - Stavelsesgrænser?
Sammenligning mellem dansk og svensk Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Gata Koka [gα:ta] [ku:ka] Gade Koge [gæ:ð:] [khåw:] - ordgrænser?
Hører danske børn reducerede former?* 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Voksen- Voksen Voksen-barn Reducerede Schwa-former Ureducerede Schwa-former Pilotundersøgelse baseret på spontane talesprogsdata (OTK)
Betydning af lyd for enkeltord på tværs af sprog Første ord (dansk/amerikansk) Første ord (dansk/italiensk) Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll, (feb. 2008)
Vi mangler undersøgelser Whisper-projektet (BabyLab) Patricia Kuhl (2004) Resultater fra CDI-undersøgelser
Opsamling (3) Hvilken indflydelse har det danske sprog? - Sprog er forskellige og byder forskellige udfordringer - Den danske lydstruktur byder en svær segmenteringsopgave (færre cues) - Danske børn (og andre ) ikke dårligere, men opgaven her er vanskeligere
Socialisering i Danmark Høj grad af institutionalisering (dagtilbud) 8-11 måneder: 65% i dagtilbud 12-26 måneder: 85% i dagtilbud +36 måneder: 95% i dagtilbud
Betydning af institutionalisering Ordforråd (forståelse) p50 Betydning af pasningstype? Ingen markant indflydelse på ordforrådet hvor barnet passes Hjemme, dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med
Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af pasningstype afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Differentieret påvirkning
Betydning af institutionalisering Ordforråd (forståelse) p50 Betydning af antal timer i dagtilbud? Færre timer i dagtilbud har en positiv indvirkning på ordforrådsudviklingen Dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med
Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af antal timer i dagtilbud afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Differentieret påvirkning
Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af antal timer i dagpleje afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Næsten omvendt mønster for p5 (flest timer bedst)
Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af antal timer i institution afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Mere sammenlignelige resultater
Opsamling (4) Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? - Daglige liv (input) betyder noget - Faktorer har forskellig indflydelse afhængig af barnets sproglige niveau - Meget vi ikke ved i en dansk kontekst
Slut TAK for jeres tid!