Præsentationen. Udvikling af et dansk vurderingsinstrument. Ph.d.-afhandling. Ph.d.-projektet. Ph.d.-afhandling. Koncept modellen

Transkript

1 Præsentationen Udvikling af et dansk vurderingsinstrument Ph.d.-stipendiat Malene Slott Sprogforskning i børnehøjde SDU, Præsentation af ph.d.-projektet/ph.d.-afhandlingen Rammer Indhold Vurdering; hvad og hvorfor? Procedurer Vurderingsmaterialer Forskningsbaserede instrumenter Sproglige dimensioner Udvikling af nye instrumenter Ph.d.-projektet Rammer: ISK, Videnskabsministeriet & MikroVærkstedet A/S Center for Børnesprog, MikroVærkstedet A/S, CVU Storkøbenhavn og Nationalt Videncenter for Læsning Indhold: Udvikling af et it-baseret vurderingsmateriale til danske børn i alderen 3-4 år Ph.d. projektet indgår i et større koncept omkring udvikling af it-baserede screenings-, vurderings-, interventions- og stimuleringsmaterialer Ph.d.-afhandling Indhold: Praksisfeltet og eksisterende instrumenter Procedurer (nationalt, regionalt) Vurderingsinstrumenter Mapping the Landscape Sproglig karakteristik af målgruppen Nye metoder It-instrument Implementering ift. screeningsprojektet Brugerflade Ph.d.-afhandling Koncept modellen Tak til. Projektgruppen på Center for Børnesprog Dorthe Bleses Werner Vach Rune N. Jørgensen Kasper Østerholdt Jensen Projektgruppen på Mikroværkstedet A/S Torben Worm René Byrskov Projektgruppen fra Nationalt Videncenter for Læsning Hans Månsson Dorthe Bleses Karina Forrestal

2 Vurdering I litteraturen beskrives screenings- og vurderingsprocedurer ofte som én proces Nelson et al. fokuserer i deres review på the effectiveness of screening and interventions for speech and language delay in preschool children [2006:300] Law et al. fokuserer only on the screening procedures [2000: 191] ne baseres dermed på screeningsinstrumenter, der måske/måske ikke fører til intervention Processen består af tre trin! Definition til hvert trin: Screening (ASHA*): the purpose of screening is to detect, among apparently healthy persons, those individuals who demonstrate a greater probability for having a disease or condition, so they may be referred for further evaluation [1997: 2] * The American Speech-Language-Hearing Association Processen består af tre trin! Vurdering (projektgruppen CfB): An assessment tool should be used to confirm a positive result of the screening and in the case of confirmation to come to a final, differentiated diagnose, which can serve as the base for the choice of a specific, individualized intervention Processen består af tre trin! Intervention (Law et al.): [Intervention is] an explicit application of therapeutic/educational techniques intended to modify an individual s performance in a designated area associated with communication (i.e. expressive language, attention, etc.) [1998: ii] Sprogvurdering Status quo Øget opmærksomhed (ca. 3 mdr) 0%-5% (forsinkelse) Særlig indsats Logopædisk intervention VURDERING Uddannelsesmæssige udgifter er højest OECD. Education at a Glance, 2005 SCREENING 6%-15% (potentiel forsinkelse) Fokuseret indsats læsefærdighederne er ikke! Danmark nr. 16 ud af 30 OECD-lande Over 15% (alderssvarende) Generel indsats OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

3 En ny strategi Politisk fokus på førskolebørn Sprogudvikling en givtig indikator på et barns generelle udvikling og kognitive evne - relateret til skolemæssig succes Sammenhæng mellem tidlig og senere sprogtilegnelse Sammenhæng mellem tilegnelse mellem talesprog og læsning Mange initiativer de seneste fem år Pædagogiske læreplaner i dagtilbud (sprog er ét af seks fokusområder) Sprogscreening af treårige børn Nationalt Videncenter for Læsning ( Oprettet 1/ Undervisningsministeret + fem CVU er Udvikling af sprogvurderingsværktøjer Lektor Hans Månsson, Lektor Dorthe Bleses, Audiologopæd Karina Forrestal, Ph.d.-stipendiat Malene Slott Afdækning af logopædisk praksis Fokusgrupper Spørgeskemaundersøgelse Fokusgrupper 15 (audio)logopæder fra Øst- og Vestdanmark Et fokusgruppeinterview er afviklet med flg. emner: tests og testprocedurer ønsker og krav til gode tests aspekter ved påfaldende og upåfaldende sprogudvikling ikke-sproglige aspekter hos tre- og fireårige dansktalende børn Flere interviews følger testmetoder og testprocedurer afprøvning af et it-baseret vurderingsinstrument Spørgeskemaundersøgelse (Forrestal et al., under udarbejdelse) Formål: at beskrive den logopædiske praksis omkring børn på tre fire år med eventuel påfaldende tale- og/eller sprogudvikling Elektronisk spørgeskema inddelt i otte områder: Screening Indstilling til logopæd Ventetid Typiske testprocedurer Videre afdækning Undervisning Vejledning Evaluering Spørgeskemaundersøgelse, fortsat: Alle PPR kontorer og taleinstitutter i DK Link fra ALF, CfB, Vidensnet og ref. i bladet TALE-HØRE-NYT Udsendelse af breve Dataindsamling i juni måned 2007 Artikel til TALE-HØRE-NYT Baggrund: 160 besvarelser Mindst én besvarelse fra 69% af kommunerne Mindst én besvarelse fra 60% af regionerne

4 Screening 85% sprogscreener ikke tre fireårige børn Der eksisterer typisk ikke en fælles testprocedure (84%) Den enkelte logopæd udvikler egen procedure (86%) Typiske testprocedurer Kun 4% tester barnet if. indstillingen 35% har sproglige forhold, de altid tester og 12% har områder, de næsten altid tester ordforråd, sprogforståelse og udtale syntaks og hukommelsesspændvidde Videre afdækning Ikke-sproglige faktorer vægtes højt, eg. koncentration, social adfærd, motivation og kontakt viden anvendes til vejledning af omgivelser og planlægning af intervention Samtale og observation er en vigtig aktivitet anvendes uden fast procedure Typisk skelnes ml. sproglig forsinkelse og sproglig vanskelighed Undervisning 25% giver ikke undervisning til denne gruppe af børn 50% giver ikke undervisning til børn på tre fire år, der har en sproglig forsinkelse 50% giver undervisning til børn på tre fire år, der har en sproglig vanskelighed undervisning kan foregå både som gruppe- og eneundervisning Evaluering 75% evaluerer altid interventionens effekt Typisk bruges samme test til udredning og til evaluering Henvisende praksis ( børn pr. år) (Egelund, Hansen, Reusch & Sloth, 2006) Tale/sprog-problemer angives som væsentligste henvisningsgrund for 62% af børnene Piger henvises relativt lidt hyppigere end drenge (63.7% vs. 61.9%) Tre-fireårige med tale/sprog problemer henvises hyppigst (3 år=75.7%, 4 år= 75.2%) Talepædagogisk bistand ydes oftere hos fireårige (56.1%) end hos treårige (49.9%) Rådgivning og vejledning til familien er mest typisk intervention For 3% af børnene har PPR ikke fundet grund til at intervenere Talepædagogisk bistand anvendes relativt mere over for piger end drenge (44.9% af pigerne, 43.8% af drengene) Variation: 0.03% % på tværs af kommuner Testmaterialer Opsamling: Procedurer Ingen standardiseret logopædisk procedure (Møller 2005, Forrestal et al., under udarbejdelse) Intet register/ingen systematiske analyser af børn med sproglig forsinkelse Testmaterialer (Mette Kjellerup Møller, 2005) Logopæder anvender ml tests (ud af 40 nævnte) i deres daglige arbejde Mange tests er oversættelser, ikke adaptationer Der anvendes tests udviklet til andre målgrupper Behov for nye tests inden for alle sproglige dimensioner Ingen systematiske studier af effekten af sproglig intervention

5 Hmm!! Klassificering af testmaterialer Klassificering af test materialer 31 (tilgængelige) testmaterialer 21 perception, 24 produktion Alder: primært 3-7 år Syv sproglige dimensioner Fonologi Ordforråd Inddelt i ordklasser Morfologi Syntaks Generelle kognitive områder Kommunikative og pragmatiske kompetencer Klassificering af testmaterialer Klassificering af test materialer Testene måler primært ordforråd Substantiver, verber, adjektiver Sekundært syntaks og morfologi Tre tests spørger til kommunikative og pragmatiske kompetencer Tre tests spørger til barnets hukommelse American Speech-Language-Hearing Association Technical report (1988): Instrument Evaluation: Considerations for Developing and Selecting Standardized Assessment and Intervention Materials Published in response to members concerns about the proliferation of published items and materials being marketed with insufficient information concerning their effectiveness and psychometric characteristics [1988: 1] Guidelines: Dokumentation Tre niveauer af evaluering af instrumenter Konstruktion: 12 kriterier Evaluering: ét kriterium Implementering: seks kriterier Evalueringen: 27 materialer baseret på 12 kriterier Tre niveauer: ingenting, lidt, meget.eller beskrivelse ud for nogle kriterier Objektivitet Konstruktion (ni kriterier) Formål/målgruppe Empiriske undersøgelser Klinisk erfaring Teoretisk grundlag Sensitivitet Udvælgelse af items Stikprøve størrelse Stikprøve beskrivelse Scoring

6 Evaluering (ét kriterium) Metodiske aspekter reliabilitet validitet Implementering (to kriterier) Professionel status Forbehold 27 testmaterialer er gennemgået på baggrund af de 12 kriterier Hyppigst opfyldte kriterier Konstruktion: Formål/målgruppe (10 clearly specified, 12 specified) Scoring (18 clearly specified, tre specified) Sensitivitet (seks clear information, syv some information) Implementering: Professional status (ni clearly specified, seks specified) Testmaterialer, fortsat: Ikke opfyldte kriterier (væsentligste!) Evaluering: Metodiske aspekter (nævnes i fire manualer) Konstruktion: Empiriske undersøgelser (fem vurderingsmaterialer, hvoraf tre er reviderede vurderingsmaterialer!) Teoretisk grundlag (syv vurderingsmaterialer) Diagnostiske metoder, men Interne korrelationer lave Reynell vs. Sproglig Test 1 vs. Viborg (ordforråd): Maul vs. Reynell/Sproglig Test 1/Viborg: Reynell -receptivt sprog (ordforråd) Sproglig Test 1 -ordforråd (superordinater) Maul -udtale/ diskrimination Viborg -ordforråd (substantiver) Testmaterialer Vurderingsinstrumentet Opsamling: Testinstrumenter Mange tests tapper hovedsaligt ind i ordforråd (sub.) Størstedelen af de tilgængelige diagnostiske metoder/vurderingsværktøjer er (sandsynligvis!) af lav/lavere kvalitet (Slott, under udarbejdelse) Ingen dokumentation Ikke evidensbaseret Ingen validitetstest Første version: Tre-fireårige danske børn eksisterende grundvidenskabelig forskning Ordforråd Forældrebaseret checkliste Anden version: Tre-fireårige danske børn ny grundvidenskabelig forskning Konstruktioner/kompleksitet Eksperimentelle metoder

7 CDI- forældrerapportmetoden Forskningsbaseret instrumenter Evidens Dokumenteret viden om danske børns sprogtilegnelse Validitet CDI-forældrerapporter Analyser mhp. udvælgelse af items til grundforskning til anvendt forskning? CDI- forældrerapportmetoden The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. 1993) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling (to forskellige rapporter) Mange validitetsstudier (Fenson et al 2000; Jan-Samilo & Goodman 2000; Ring & Fenson 2000; Feldman 2000; De Houwer et al 2005) Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn normering, diagnosticering 44 adaptioner til forskellige sprog kontrollerede tværsproglige sammenligninger 27 mdr. se gris OM CDI-SKEMAERNE: Ordforråd, tidlig grammatik, gestik, sociale rutiner semantiske kategorier 410 ord (8-20 måneder) 725 ord (16-36 måneder) X De danske CDI-studier Dansk adaption (sproglige/kulturelle modifikationer) Tre store undersøgelser Tværsnitslig undersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på >6000 børn Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (accepted) Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (2007) Longitudinal undersøgelse (fra 8-30 måneder) baseret på ca. 160 børn Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (accepted) Tværsnitslig undersøgelse (fra 8-60 måneder) baseret på hørehæmmede børn Lindegaard, Bleses, Vach, Slott & Andersen (under udarbejdelse) Den danske CDI s validitet Mellem 90% - 100% af hyppige ord produceret spontant af 4 børn op til tre års alderen (alder og frekvens) er inkluderet i CDI-ordlisterne Ordlister repræsentative antal ord OT Child 1a Child 1b Child 2a Child 2b Korrelation mellem leksikalsk tilegnelse i CDI og spontant talesprog (Odense Tvillingekorpus) Produktionsscore, fordelt på percentiler antal ord 800 p5 p p25 p p75 p p nye ord 300 per måned 60 ord ord 344 ord alder (mdr.) antal ord CDI

8 Sproglige analyser Hvilke ord er gode ift. at vurdere 3-årige børns sprog? Gennemgang af testmaterialer Farver? Screeningsmaterialet Sammensatte ord? Analyser, på tværs af kategorier, i cdi forældrerapporten Sproglige analyser Formål: at finde cdi items, der måske anvendes af 3-4-årige danske børn med upåfaldende sprogudvikling Tesen: Hvis et items tilegnes hurtigt af årige børn, dvs. at det pågældende item er i udvikling og at det produceres af 85% af de 3 år gamle børn, så er det måske en indikation på et item, der er typisk for børn ml. 3-4 år Procedure Beregning af odds ratios for alle cdi items i den danske cdi-forældrerapport Ord og sætninger Beregninger for hver kategori i forældrerapporten Beregninger for hvert køn Resultatdelen er fjernet pga. metodeudvikling og publicering! Hvilke items er i udvikling? ti items fra hver kategori (hvor det er muligt!) Hvilke items er mest typiske? ti items med højeste OR ti items med højeste OR fordelt på køn Sproglige analyser Hvilke items er i udvikling? Verber Forbinderord Spørgeord Pronominer Hjælpeudsagnsord (Deskriptive ord) (Ord om tid) (Navneord: zoologisk have, ven, politi) Ny grundforskning Udvikling af en forældrerapport CDI III rettet mod danske børn i alderen 3-4 år Samarbejde med amerikanske forskere: Philip Dale, Larry & Judy Fenson, Virginia Marchmann.. Revision af eksisterende CDI III It-baseret version Det danske udgangspunkt: Ordliste i CDI databasen (36 måneder) De tre længste sætninger i CDI databasen Frans Gregersen s sociolingvistiske database Evt. Tvillingekorpus databasen

9 Ny grundforskning Og så. Indhold*: Produktivt ordforråd (checkliste) Produktiv grammatik (scenarier og liste med konstruktioner med stigende kompleksitet) Receptivt ordforråd + grammatik (forældreadministreret computertest) Narrativ udvikling (forældreadministreret computertest kombineret med checkliste) Pragmatisk kompetence (checkliste) Generel kognitiv udvikling (checkliste/lukkede spm.?/forældreadministreret computertest?) Pilottestning Fungerer instrumentet? Udvælgelse af items? Normeringsstudie Udvikling af eksperimentelle metoder. * Dickinson & Tabors (2005) TAK!