Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1
Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS 2
Deltagere Fra Frichs A/S: Jørgen Krabbe Fra PurFil APS: Anders Tange Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Lundqvist. Fra Energistyrelsen: Specialkonsulent Bodil Harder 3
Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i 2017. 4
Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december 2013. Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september 2013. 5
Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6
Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7
Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8
Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Frichs A/S og PurFil ApS Frichs A/S og PurFil ApS præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9
Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvorfor er jeres teknologi særligt relevant i forhold til månegrisen? Svar: Frichs arbejder med at omdanne affald til energi ved hjælp af en sublimator from BioFuel to Power. PurFil har 20 års erfaring med primær separering af husdyrsgødning (BioWaste to BioFuel) De to virksomheder sammenkobler teknik og landbrugsfaglig viden. Driftsøkonomisk fordelagtig: Separations- og termisk forgasningsteknologi giver mere energi- og foderudbytte. Miljømæssigt fordelagtig: Mindre emission og udvaskning af næringsstoffer, idet teknologien medfører et højere energiudbytte (40-70%) fra gyllefibrene ift. traditionel biogas. 10
Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/ konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) Dyrevelfærd og -sundhed Miljø og klima Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Svar: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi: PURSUC vil være rentabelt ved etablering på bedrift med > 500 DE. Afskrivningstiden er 8 10 år men return on investment er 2 3 år. Slagtesvineproduktionen kan gøres miljøbelastnings- og ikke jordafhængig. Evt. fjernelse af gyllefibrene fra bedriften Svineproduktionen kan øges 30 % med samme jord. Evt. brug af biogas-fællesanlæg: Transport-redukt. 90-% af rågylle på landevej. 11
Svar fortsat: Dyrevelfærd: Generelle spørgsmål I Spor 2 Mere rodemateriale, (ex. halm 30 => 400 gram/stiplads pr. dag): Seneste forskning giver mere rodemateriale større tilvækst/dag pr. FE. Halmens brændværdi udnyttes kun ved termisk og ikke biologisk forgasning (det nuværende demonstrationsanlæg i Havndal kører på halm). Det skyldes Biomassebekendtgørelsen, der kun tillader vegetabilsk biomasse til termisk forgasning. PURSUC kan, hvis nyt krav om fx 387 gram pr. stiplads/dag i fremtidens husdyrproduktion realiseres, producere dobbelt så meget energi med samme mængde gylle. Miljø og klima: PURSUC alene giver stærk emissions-reduktion af bl.a. NH3, N2O, CH4 + diverse lugte. 12
Svar fortsat: Generelle spørgsmål I Spor 2 Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Produceret varme på gårdanlæg bruges til fibertørring, til rumopvarmning i stald og til bolig. På centrale anlæg (ex. flere fiberleverandører ) er det muligt med fjernvarme til landsbyer. Der vil kun være el og BioChar til salg fra anlægget. (Biochar er pt. ved at blive godkendt som gødningsprodukt i EU.) Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Det første anlæg som anvender halm som råvare er under indkøring på en gård i Havndal. Gården producerer ca. 35.000 slagtesvin om året: Eksisterende dansk lovgivning tillader ikke gyllefibre som råvare. Derfor er det endnu ikke muligt at demonstrere at gyllefibre ikke er affald. EU-Kommissionen har dog i foråret 2013 udtalt til den danske Miljøstyrelse (MST), at den danske lovgivning skal ændres, dersom PURSUC-konceptet kan overholde specifikke kvalitetskrav relateret til den termisk producerede gas fra husdyrgødning: MST har derfor valgt at støtte PURSUC-konceptet ved analyse af disse krav under PURSUC drift i 2014. 13
Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? Hvilke forsøgs-/driftsresultater kan PURSUC-konceptet refereres til. Hvilke faktorer (energi-, miljø- og dyrevelfærdsforhold) er undersøgt. I hvilket regi (projekter) er disse undersøgelser udarbejdet. Blandt andet har Dansk Gasteknisk Center (DGC) i 2013 analyseret de producerede gasser og udtalt, at termisk sublimeringsgas produceret på rå slagtesvinegylle, jf. deres kendskab til gastransformation (opgradering) til naturgas, har de bedste egenskaber af alle, (inkl. den kendte biogas), til en katalytisk transformation til methan. Svar. Se foregående. Til dato har en række forgasningsforsøg på et sublimerings-testanlæg hos Frichs eftervist, at bl.a. opkoncentreret husdyrgødning (ex. rå, frisk slagtesvinegylle og afgasset fiberfraktion fra biogasfællesanlæg), overholder de af EU udstukne gaskvalitetskrav. Endvidere er ex. koncentrationen af PAH i det producerede restprodukt (Biochar), under de aktuelle grænseværdier. I 2014 vil ovenstående laboratorieforsøg på husdyrgødning (separeret slagtesvin- og soholdsgylle) blive op-skaleret til fuldskalaforsøg, på det i Havndal værende forgasningsanlæg Finansielt støttet af EUDP. 14
Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. 500 DE slagtesvin og større, eller/og med tilsætning af andre biomasser. Flere mindre besætninger med separation på bedriftsniveau og samlet forgasningsanlæg. Evt. udnyttelse af varmeproduktion i stalden, til boligen eller i landsby-miljøer 15
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke dilemmaer giver teknologien/ konceptet ophav til. (F.eks. kan glat gulv medføre lav emission, men dårlig dyreværd m.v.) Svar: Energiforliget fra 2012 forhindrer optimal anvendelse af teknologien. Kun støtte til el produceret af forgasningsgas, hvis man anvender biomasse jfr. Biomassebekendtgørelsen. Gyllefibre er ikke omfattet af biomassebekendtgørelsen. I dag er biochar et affaldsprodukt jf. affaldsdirektivet når det forlader gården. Denne restriktion gælder ikke for biogasanlæg, der får støtte uanset råvare. 16
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftsikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Svar: Indtil fornylig blev anlægget opfattet som et affaldsforbrændingsanlæg, hvilket nu er ændret jfr. (EU-Kommissionen 2010: Affaldsforbrændings-direktivet 2010). Såfremt anlægget producerer gas, der er ligeså ren som naturgas, er der ikke længere tale om affaldsforbrænding. Miljøstyrelsen har bevilget penge til at dette kan blive testet og det skal ske i foråret 2014. 17
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvad er ulemperne ved teknologien/ konceptet? Hvad ville jeres kritikere sige om teknologien/ konceptet, og hvad har de allerede sagt? Svar: Der mangler udarbejdelse af White Papers udarbejdet af GTS institutter samt driftserfaring for anlægget. 18
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Nævn i prioriteret rækkefølge de tre vigtigste grunde til at eventuelle partnere skulle ønske at indgå samarbejde omkring jeres teknologi/ koncept for at udvikle fremtidens månegrisestald. Svar: Den ikke organisk bundne Kvælstof og Kali udbringes på marken med mindre lugtgener til følge. Fibrene (inkl. N-org.) omdannes til el og BioChar. Begge lødige salgsprodukter, der stærkt reducerer risiko for efterårs-/vinterudvaskning af specielt kvælstof og fosfor. Det skyldes, at biochar er aktivt kul, der binder og frigiver næringsstoffer. Endvidere er Biochar medvirkende til CO2-lagring i humuslaget. Investeringen er væsentlig mindre end i Biogasanlæg: Ca. 60 % eller mindre. Der er god driftsøkonomi i anlægget, da der samtidig produceret mere bioenergi end på biogasanlæg og skulle anlægget få samme vilkår som disse, vil det bibringe husdyrproduktionen en merindtægt, der kan fremme kapitaltilførsel til det aktuelle politiske ønske om udvidelser af slagtesvineproduktionen. Anlægget fylder ikke som et biogasanlæg. Du ser kun skorstenen. Rå gylle skal ikke lagres, men separeres hurtigst muligt. Hermed undgås lugtgener pga. manglende mikrobiel omsætning. Samtidig indeholder den producerede Biochar også 100% plantetilgængeligt Fosfor, opkoncentreret 50 100 gange ift. rå gylle. Ex.: Allokeringsproblemer løses mere effektivt og samtidigt kan den optimale NPK-gødning - der fremmer Natur- og Landbrugskommissionen ønske om belastningsreguleret husdyrproduktion - efterleves driftsøkonomisk forsvarligt. 19
Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Beskriv venligst kort jeres teknologi. Svar: Frichs A/S og PurFil ApS er gået sammen om udvikling af et anlæg til forgasning af biomasse, herunder husdyrgødning. Med dette anlæg, PURSUC, frasepareres først hovedparten af gyllens organiske stof med mekanisk separation uden additiver. Efter tørring omsættes gylletørstoffet til brændbar gas, som udnyttes til produktion af elektricitet og varme. Dette foregår i en iltfri sublimatoren, der er en reaktor, der er opvarmet til 750 C., og alt hvad der kan gå på gas, bliver gjort til dette på få sekunder. (Mod 30 60 dage ved traditionel biogas). Under forgasningen dannes biochar, der er et svært nedbrydeligt aktivt kul-produkt, hvori hovedparten af gyllens fosfor findes. Biochar øger jordens evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer. PURSUC er modulopbygget, hvilket letter tilpasningen til den enkelte bedrift. Således kan systemet i en forenklet udgave anvendes til forgasning af fjerkræmøg, dybstrøelse og halm -eventuelt i kombination. 20
Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Hvad er fordelene for svineproducenten og samfundet ved den pågældende teknologi? Svar: Reduktion af drivhusgasser pga. lavere emission af ammoniak, metan og lattergas fra lagring og udbringning af PURSUCs væskefraktion i forhold til rågylle. BioChar er uden PAH forbindelser. Vigtigt for miljøet. Fosforen i char en er stadig fuldt plantetilgængelig. Der er således ikke nogen affaldsfraktion fra anlægget. Røggassen skal overholde bestemmelserne i gasmotorbekendtgørelsen, hvilket den gør. Der iværksættes et større måleprogram støttet at Miljøstyrelsen for at dokumentere dette. 21
Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Hvad sker der med næringsstofferne i processen, herunder kvælstof og fosfor, m.fl.? Svar: BioChar (restprodukt) der bl.a. indeholder: Aktivt kul (CO2-lager) og 100% opl. TP (konc. er 50 gange rå) Forbedrer evt. allokeringsproblemer. Forbedrer humus i dyrkningslaget = Højere udbytte og reduceret udvaskning. N-org. forgasses = reduceret udvaskning. Så der er ingen N-org i biochar Reducere tab af specielt NH3, da minimal fiber i væske under udbringningen. 22
Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Hvilke begrænsende faktorer er der for udviklingen af teknologien? Svar: Der er ikke samme vilkår for termisk forgasning som for biogas, der støttes økonomisk. Frichs og PurFil arbejder hårdt politisk for at få opmærksomhed på at teknologien kan udnytte gyllen i stedet for biogasanlæg, der ikke hænger sammen økonomisk og hvor der er en lavere udnyttelse. Der bør være de samme forretningsmæssige vilkår for teknologien, når det er den samme råvare man bruger og det samme produkt man producerer. Sådan er det ikke i dag. 23
Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Hvilken effekt har teknologien på lugt? Svar: BioChar (restprodukt) der kun fremkommer ved termisk forgasning er et produkt, der kan anvendes som luftfilter fx ved punktudsugning i svinestalden, da det binder lugten Testresultater fra Force viser over 98% reduktion af lugt fra ventilationsluft ved anvendelse af biochar. 24
Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Er der nogen afledte negative effekter af teknologien, herunder i forhold til udledning af uønskede stoffer til atmosfærisk luft? Negative effekter i forhold til dyrevelfærd m.v.? Svar: Reducerer udnyttelsen af en mindre del af kvælstofindholdet i gyllen, men kun den organisk bundne som modsat giver højere brændværdi i gassen. Dette modvirker behov for efterafgrøder (evt. jordpakning) samt risiko for eftergødskningsvirkning med deraf reduceret risiko for udvaskning. 25
Yderligere input eller spørgsmål: maanegris@naturerhverv.dk Find information og følg med i nyheder: www.naturerhverv.dk/maanegris 26