Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 6. udgave Fokus på kompetenceudvikling. Gl. Åby Dagtilbud

Relaterede dokumenter
Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 7. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Dagtilbudsavisen 1. udgave Gl. Åby Dagtilbud

Referat fra bestyrelsesmøde d. 9/9 2015

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 3. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Fælles Pædagogisk Grundlag

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Dagplejen Sølyst. Dagplejen Sølyst - en del af Sølyst Dagtilbud. Tlf.: Studstrup Skæring Risskov Egå

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Velkommen. til D.I.I. Perlen

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Rapport for Herlev kommune

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

MARTE MEO I dagtilbuddet

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Velkommen i Dagplejen Åby

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Skab plads til det gode arbejdsliv!

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Vil du arbejde med børn? og have tid til nærvær

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i Syd 3, vi glæder os meget til at samarbejde med dig/jer

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Velkommen til Børnehuset Søsterhøj

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Myretuen. Maribovej 3B 4960 Holeby. Myretuen tlf Skovgruppen tlf / myretuen.lolland.inst.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Så er det igen blevet tid til et nyhedsbrev, fra os i vuggestuen, med lidt informationer fra hver enkel stue samt vigtige datoer i december.

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Møde i dagtilbudsbestyrelsen mandag den 8. februar 2016

Den pædagogiske læreplan

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Dit barn skal snart i dagtilbud

DEN BLÅ KUFFERT. Metoder til at skabe sammenhænge for børn og inddragelse af forældre

Introduktion til MIO Aarhus

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere..

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Styrkede pædagogiske læreplaner

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Transkript:

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge Dagtilbudsavisen 6. udgave Fokus på kompetenceudvikling Gl. Åby Dagtilbud Dagtilbudsavisen nr. 6 April 2014

Forord af dagtilbudsleder Tina Haugstrup Andersen Kære forældre og medarbejdere i Gl. Åby Dagtilbud Orientering om kompetenceudvikling i dagtilbuddet Vi har i dagtilbuddet gennemført et kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ledelse. Kernen omkring forløbet bygger, som tidligere beskrevet, på et ønske fra ledelsen om at sikre udvikling i medarbejdergruppen. Vi er ikke i tvivl om, at det der opleves som meningsgivende i medarbejdergruppen finder sine rødder i, hvad medarbejderne oplever som meningsgivende i arbejdet med jeres børn i dagligdagen. Derfor vil børnene selv sagt også få glæde af den kompetenceudvikling, som medarbejderne skal være en del af. Til forløbet har vi haft tilknyttet to konsulenter. Samtlige fastansatte pædagoger, dagplejere og medhjælpere med anciennitet over syv år har deltaget i forløbet. På hold bestående af ca. 12 deltagere blandet på tværs af alle afdelinger, har deltagerne mødtes to dage ad to omgange. Disse forløb har fundet sted i januar, februar og marts måned. Ved at blande medarbejderne på tværs af dagtilbuddet og øge deres kendskab til hinanden, ser vi nu mulighed for i højere grad at benytte kompetencer bredt i dagtilbuddet. Som ledelse har vi glædet os rigtig meget over forløbet, og vi håber at I og jeres børn kan mærke, at det har været med til at give et kompetenceløft. I denne udgave af avisen har syv medarbejdere og to pædagogiske ledere givet deres beskrivelse af, hvad de har fået ud af kompetenceforløbet. Hvis I ønsker at vide mere om indhold og form, er I meget velkomne til at spørge mere ind. Ledelsen er lige nu ved at planlægge det videre forløb i forhold til kompetenceudviklingen, og det bliver præsenteret for medarbejderne den 2. juni på Åby skole. En af de ting, der er kommet frem, er, at en stor gruppe medarbejdere i dagtilbuddet er optagede af indre og ydre forstyrrelser, som forhindrer dem i at være nærværende i forhold til kerneopgaven. Det er selvsagt noget ledelse og medarbejdere sammen med både forældreråd og bestyrelse vil arbejde videre med. Desuden er det planen at trække de seks læreplanstemaer ind i de forskellige grupper og dermed arbejde på tværs af dagtilbuddet. I hører nærmere herom. Batterisagen For en god ordens skyld skal jeg nævne, at børn ikke må medbringe legetøj indeholdende batterier. Som nogle af jer sikkert allerede har hørt, har der i Perlen været en batteriepisode. Et personale fra Perlen opdagede en morgen, at der manglede et batteri i en legetøjsbil, som et barn havde haft med i vuggestue. Da forældrene eller personalet ikke vidste om batteriet var faldet ud i institutionen eller et andet sted, kunne de ikke udelukke, at et barn kunne have puttet det i munden. Efter en grundig gennemsøgning i Perlen, og mange samtaler med forældrene til bilen, blev der taget kontakt til Børn og Unge-lægerne, som var i dialog med Rigshospitalets Giftlinjen. Efterfølgende blev der lavet aftaler med Skejby Sygehus om gennemlysning af de børn, som havde været i institutionen den pågældende dag. Derfor var mange af Perlens børn til gennemlysning på Skejby Sygehus. Hændelsen understreger, hvorfor vi har retningslinjer for, hvad børnene må tage med af 2 AARHUS KOMMUNE

legetøj. I vores fælles retningslinjer står der således, at børnene gerne må have legetøj med, men at det ikke må indeholde små løse dele og batterier. Derfor; tjek om dit barns legetøj indeholder batteriet, inden du putter det i tasken eller den lille tager det med i hånden. Mange hilsner fra Tina Haugstrup Dagtilbudsleder AARHUS KOMMUNE 3

Birgitte Petersen pædagog i Vuggestuen Nannasvej Så har vi alle været afsted på kompetenceudviklingskursus. Det har været super spændende og lærerigt, omend vi inden start følte det en smule skræmmende at skulle vise videoklip af vores pædagogiske praksis til kollegaer i dagtilbuddet, som vi ikke kendte. Det viste sig heldigvis, at der slet ikke var noget at frygte! Vi skulle hver især efter 1. runde arbejde med en individuel arbejdshypotese, så vi kunne få feedback på den i 2. runde. Det betyder dog nu ikke, at vi er færdige med at arbejde med vores arbejdshypotese, for det er netop essentielt, at vi fortsat har fokus på den i hverdagen - bevidst såvel som ubevidst. Arbejdet med hypotesen vil komme til udtryk i form af pædagoger, som arbejder med lige det, der giver værdi i deres pædagogiske arbejde, hvilket vil resultere i engagerede, motiverede og nærværende voksne, der ønsker at tilvejebringe de bedste muligheder for leg og læring i dagligdagen. Så det er både pædagoger, børn og forældre, der vinder på sådan et forløb. omkring de 6 læreplanstemaer i analyserne, og jeg synes, det er interessant at få øje på, at vi ofte arbejder med flere temaer ad gangen, omend vi bevidst kun synes at have et enkelt for øje. Igen: Fagligheden højnes! Det giver et fagligt boost at få tid og rum til at dykke ned i sin faglighed og den pædagogiske praksis, vi befinder os i, og at få lov at gøre det med kollegaer er et kæmpe plus. Der bliver et fællesskab omkring den læring, der foregår, frem for at en enkelt har været på kursus og så står for ansvaret for at skulle videndele efterfølgende. At vi så har været afsted som dagtilbud, rykker fagligheden op på et andet niveau igen, eftersom vi alle har været igennem en lærerig proces med masser af mulighed for udvikling. Jeg tænker også, at det var et godt skridt mod, at vi føler os som en fælles enhed -og ikke blot siger det. Men at føle sig som en del af et fællesskab kræver kendskab til hinanden, og igennem dette forløb har vi lært hinanden at kende både personligt og fagligt. Der er blevet skabt en tillid, og det er altså et rigtig godt udgangspunkt for at udvikle sig og lære i fællesskab. Så nu gælder det bare om at holde bolden i spil! Dette kursus har formidlet et meget konkret redskab for os pædagoger til at analysere vores praksis: Video. Det har været utrolig lærerigt, og jeg har absolut lyst til at arbejde videre med det. Det var spændende at se, hvor meget der sker på selv et lille klip - og især hvor meget man faktisk ikke anede foregik! Video som redskab giver mulighed for at få øje på, hvor der sker gode ting, og vi kan så analysere os frem til, hvad der gør, at det lykkes, så vi kan få mere af det. Omvendt kan vi også blive klogere på, hvor vi kan lave nogle tiltag, som vil give os bedre betingelser for at arbejde med læreplanstemaerne: 1) Barnets alsidige personlighedsudvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sprog, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. I anden runde, hvor vi gennemgik hinandens videoer, kom vi vidt 4 AARHUS KOMMUNE

Tina Straszek Sara Bøgild pædagog i D.I.I. Perlen I foråret 2014 har alle pædagoger og dagplejere fra dagtilbuddet deltaget i et kompetenceudviklingskursus på 2x2 dage. Kursets formål var ved hjælp af arbejdshypoteser og små videooptagelser at stille skarpt på vores egen pædagogiske praksis. Vi har hver især stillet os selv spørgsmål som: Er der noget, jeg kunne ønske mig anderledes i mit pædagogiske arbejde, og hvordan kan jeg ved hjælp af min egen arbejdshypotese ændre på min praksis og gøre den bedre? Hvad er det, jeg gerne vil gøre mere af, og er der noget andre gør, som jeg kunne bruge i min hverdag sammen med børnene? Første del af kurset gik med at opstille sin egen arbejdshypotese, som så efterfølgende skulle afprøves og filmes derhjemme inden anden del af kurset. Der blev rift om kameraet og en spændende summen efter første del af kurset. På anden del af kurset fik vi set hinandens optagelser, og vi gav og fik faglig sparring på videooptagelserne. Det pædagogiske arbejde blev på en god og naturlig måde inddraget i teori og analyse, og man fik ved hjælp af videoen og de spørgsmål og ideer ens kollegaer måtte have om ens optagelse, så at sige, set sig selv gennem andres øjne. En rigtig god og lærerig måde at anskue sit eget arbejde på. Udover det faglige var det dejligt at se ens kollegaer i dagtilbuddet og høre om, hvordan de arbejder, og måske er den forholdsvis korte fysiske afstand mellem institutionerne nu blevet endnu mindre? Jeg tror det. pædagog i D.I.I. Hobbitten Kompetencekurset har givet nye opmærksomheder i det daglige arbejde, tid til fordybelse i egen pædagogiske praksis og de udfordringer den afføder i dagligdagen. Det har betydet for mig som pædagog, at jeg har fået fokus, og er blevet mere tydelig på det jeg gerne vil arbejde mere med og blive bedre til. For mit vedkommende handlede det om at sortere og fordele arbejdsopgaverne, for på den måde at være mere tilstede og nærværende sammen med børnene. Det, at vi har været på kursus med vores kollegaer fra dagtilbuddet, har bevirket, at vi har fået større kendskab til hinanden som fagpersoner. Vi har fået et billede af de forskellige udfordringer, vi står i, og vi har i samarbejde kommet med bud på, hvordan disse udfordringer kunne løses på bedste vis. Det har givet os et helhedsbillede af de ressourcer og kompetencer, vi har i dagtilbuddet og skabt bedre mulighed for at arbejde på tværs af husene. Jeg har fremtidige planer om, at mødes med Mie fra Solsikken, som ofte er på Sølyst, og her vil vi mødes og lade børnene møde og lege med hinanden. AARHUS KOMMUNE 5

Inge Houman pædagog i SolsikkenÅby Kompetencekursus - hvad giver det til arbejdslivet? Jeg møder forventningsfuld op til min første kursusdag, jeg skal være sammen med kollegaer fra alle afdelinger og dagplejen i vores dagtilbud Gl. Åby. Jeg er spændt på indholdet, vi skal arbejde med arbejdshypoteser og videooptagelse af egen praksis. Efter første dag tager jeg hjem med en stor glæde over at have oplevet, hvordan alle på holdet arbejder meget seriøst, fagligt, tillidsfuldt og ærligt. Det, at vi er sammen på tværs af alle huse og afdelinger giver et kendskab til hinanden, som vi ikke tidligere har haft mulighed for. Der arbejdes meget ærligt på holdet, hvor ingen er bange for at fortælle, hvad der er svært i afdelingen, og hvor der skal forbedringer til. Hvilket skaber tillid og lyst til at arbejde videre i gruppen. Både under og efter har vi knyttet tættere relationer til hinanden. Det er lettere af få kontakt, når man møder en kollega fra dagplejen efter vores kursus. Og som en af mine kollegaer fortalte: da jeg var på besøg på Hobbittens legeplads kom der en af kollegaerne ud og gav mig en knuser.det er da fordi vi har været sammen på kurset, ellers var det aldrig sket. At arbejde med arbejdshypoteser er for mig at se en måde at udvikle sin praksis på. Hvor man tager udgangspunkt i noget, der ikke fungerer og arbejder sig så frem mod en arbejdshypotese, der kan lyde: Hvis jeg gør sker der.. Det har udviklet min praksis på, hvordan jeg får tilrettelagt mit faglige arbejde, så det kan lade sig gøre! I og med at jeg bliver bevidst om, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre, kan det faktisk lade sig gøre, fordi der tages udgangspunkt i egen praksis. Jeg vil påstå, at kurset har forbedret vores faglighed og vores kendskab og interesse for hinanden i hele dagtilbuddet. En af grundene til, at det er blevet en så stor succes, er, at alle i dagtilbuddet har været på samme kursus. Det er den fælles viden og forståelse, der gør, at det skaber udvikling. Alle ved, hvad det handler om og giver derfor plads og mulighed for, at det kan lade sig gøre. I forhold til det at arbejde med videooptagelser, oplevede jeg, at det for alle var mere eller mindre grænseoverskridende at skulle filme og se sig selv på video. Ikke mindst at det skulle vises for en gruppe kollegaer. Til gengæld har jeg hørt fra rigtig mange, at det var meget givende at se videoen og ikke mindst at få respons fra kollegaer. Flere vil arbejde videre med video i deres faglige arbejde. Kurset har også givet mig en reminder på, at det at have fokus på et barn eller en gruppe i en periode kan faktisk på kort tid give positiv udvikling. Vi er jo i dag nødt til at skabe tid til pædagogisk arbejde, idet vi ikke har den fornødne tid til rådighed. Altså må vi sammen med vores kollegaer skabe de stunder, der giver udvikling af børnene og giver de ansatte arbejdsglæde. Sidst, men ikke mindst, er det afgørende, at der i tilrettelæggelsen af kurset tages udgangspunkt i vores hverdag. Samt at vi nu har redskaber til at arbejde videre hjemme i hver vores afdeling. Samtidig med at vi nu tænker, glædes og bekymrer os om hinanden på en helt anden måde, end før vi havde været på kursus sammen. Vi har fået et fællesskab i dagtilbuddet og et ønske om at vi gerne sammen vil arbejde videre med kurset over de næste år. 6 AARHUS KOMMUNE

Anja Neble Cathrine Silkeborgvej dagplejer i Gl. Åby Dagpleje Sidst i januar og først i marts var jeg på kompetencekursus sammen med tre andre dagplejere og et bredt udsnit af resten af vores dagtilbud. Det var et kursus, jeg havde set frem til, da selve indholdet med at finde en arbejdshypotese lød spændende. Jeg havde heller aldrig tidligere været afsted med andre dagplejere og glædede mig også til at være sammen med de andre fra dagtilbuddet. Vi havde et godt blandet hold, og det var dejligt at lære så mange søde, kompetente mennesker bedre at kende. Vi udvekslede erfaringer og hyggede os i hinandens selskab. Jeg fandt mig en arbejdshypotese, der for mig var udfordrende og en rigtig god ting at skulle arbejde med - lige hvad jeg havde brug for. At se de mange forskellige videoer var oplysende, lærerigt og meget underholdende. Man ser utroligt mange ting, når mennesker bliver filmet og selve processen var en udfordring for de fleste. Jeg er sikker på, at kurset med videofilmene og de forskellige arbejdshypoteser har sat mange tanker i gang, og at det helt sikkert vil komme alle vores børn i dagtilbuddet til gode. Jeg synes, at kurset var godt, og jeg håber på igen at kunne komme på et fælles kursus med andre fra dagtilbuddet, da det er rart at lære hinanden bedre at kende. pædagog i Vuggestuen Silkeborgvej og inklusionvejleder i dagtilbuddet Kompetenceforløbet har længe været en del af mit arbejde, og det er så dejligt at opleve, at det endelig blev en del af alle pædagoger i dagtilbuddets liv. Min opfattelse er bestemt, at flertallet synes, at det har været en god oplevelse det har det i hver tilfælde været for mig. Det har været rigtigt skønt at mødes med kolleger på tværs af dagtilbuddet om noget fælles. Ikke bare noget fælles, men noget fælles med bid i. Der kom mange interessante emner på bordet og uanset, om det var ens egen arbejdshypotese eller ej, synes jeg, det har rykket noget. Mange ting - er de samme ting, som vi går og pusler med i hverdagen. Mens andre åbner øjnene for endnu ikke overvejede udfordringer. Altid skønt at møde mennesker og deres holdninger, deres bekymringer med mere og se at der bliver taget hånd om. Dejlig måde at inkludere kompetente kolleger på. Alle havde mulighed for at give sit besyv med. Tænker at vi når langt, når vi bruger hinanden, og det skal vi gøre noget mere af. Glæder mig til det videre forløb. AARHUS KOMMUNE 7

Rikke Hjort Karina Hyge Andersen pædagog i Vuggestuen Heimdalsvej Som nyansat i dagtilbuddet har det været en positiv oplevelse for mig at være med i dagtilbuddets kompetenceforløb. Det har været spændende at møde mine nye kommende kolleger og få et indblik i deres hverdag i deres institutioner. Jeg synes, at der igennem forløbet er opstået et større kendskab os kolleger imellem, og jeg er sikker på, at der er dannet grundlag for et større samarbejde institutionerne imellem. Både i forhold til besøg hos hinanden, aktiviteter på tværs af institutionerne, faglig sparring og vidensdeling. Fagligt har det for mig været dejligt at få mulighed for at dykke ned i et pædagogisk emne og i samarbejde med mine kolleger finde frem til netop det emne, jeg synes kunne være interessant at arbejde med. Det at blive filmet og senere skulle fremvise sin film for andre har været grænseoverskridende, men samtidig utrolig givende i forhold til min egen praksis. Jeg er blevet bekræftet i, at det at bruge video som redskab er utrolig godt i forhold til at iagttage den pædagogiske praksis. Og jeg er sikker på, det er noget, vi vil arbejde videre med i vores institution. Så både fagligt og personligt har jeg fået en masse ud af at deltage i kompetenceforløbet. pædagogisk leder i Vuggestuen Heimdaslvej Som pædagogisk leder var det virkelig en stor oplevelse at være sammen med medarbejderne på kompetencekursus. Det var fantastisk at se, hvor meget medarbejderne hver især gav og ville give til fællesskabet i vores dagtilbud. Jeg blev meget inspireret og egentlig også imponeret af den ærlighed og den åbenhed, medarbejderne viste over for hinanden; dette var både i forhold til busserne og i forhold til de film som medarbejderne havde filmet og viste til hinanden på den sidste del af kurset. Jeg glæder mig til, at jeg sammen med lederteamet og alle medarbejdere, med udgangspunkt i det gode børneliv, nu skal i gang med det videre arbejde, hvor vi skal arbejde med læreplaner og styrke det fællesskab, som nu er blevet opbygget på tværs af dagtilbuddet. 8 AARHUS KOMMUNE

Inge Fynboe pædagogisk leder i Vuggestuen Silkeborgvej Et lederperspektiv på kompetenceudviklingsforløbet i Gl. Åby dagtilbud. Vi hører, vi glemmer. Vi ser, vi husker. Vi gør, vi forstår. Fantastisk at se med hvilken ildhu pædagoger, dagplejere og enkelte medhjælpere er gået til opgaven. Der har været fokus på den enkelte medarbejder, og hvad den enkelte kan gøre for at optimere det gode børneliv. Det er altid et godt udgangspunkt at se på, hvad vi selv kan gøre anderledes! Medarbejderne har virkeligt vist, hvad et godt børneliv kan være. Det skal vi have mere af. Vi ved, hvad børnene har brug for, og det skal vi italesætte og give dem mere af. Vi skal kommunikere med hinanden til hinanden om vores kerneopgave; børnene. Vi skal afstemme forventninger til hinanden. Vi skal støtte hinanden og dele ud af vores viden og kompetencer. Som pædagogisk leder vil jeg gerne støtte op om og videreføre det forløb, som nu er sat i gang. Vi skal tydeliggøre, hvad det gode børneliv er. AARHUS KOMMUNE 9

Gl. Åbys Dagtilbudsavis 6. udgave, april 2014 Med bidrag fra: Tina Haugstrup Andersen Tina Strazsek Birgitte Petersen Inge Fynboe Karina Hyge Andersen Sara Bøgild Rikke Hjort Cathrine Jørgensen Anja Neble Inge Houman Har du lyst til at skrive en artikel eller har du bare en god idé eller et spændende projekt, du gerne vil have i avisen? Kontakt Janni på 21341059 eller jelan@aarhus.dk