Oplandsanalyse Lemvig Havn

Oplandsanalyse Lemvig Havn Lemvig Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet for De Vestlige Limfjordshavne af GEMBA Seafood Consulting A/S. September 2011

Indhold 1 Indledning... 3 2 Formål... 4 3 Fremgangsmåde... 5 4 Lemvig Havn historie og udvikling... 6 5 Oplandsanalysens resultater Lemvig Havn... 7 6 Lemvig Havns profil... 10 6.1 Værdikæder... 10 6.2 Styrkepositioner Lemvig Havn... 12 7 Lemvig Havns forretningsområder... 14 8 Godsdata - Lemvig Havn... 16 9 Fiskeridata Lemvig Havn... 17 Bilag 1: Oplandsanalysens hovedresultater... 18 2

1 Indledning De Vestlige Limfjordshavne (Skive Havn, Struer-Holstebro Havn, Lemvig Havn, Nykøbing Mors Havn og Thisted Havn) spiller en betydelig rolle for erhvervsaktiviteten og værdiskabelsen i den nordvestlige del af Jylland. Havnene ønsker at stå bedre rustet til at imødekomme udviklingen og i den forbindelse gennemføres en analyse af havnenes erhvervsøkonomiske betydning for det omgivende lokalsamfund. Bestyrelsen for De Vestlige Limfjordshavne har derfor anmodet GEMBA Seafood Consulting A/S om at udføre oplandsanalyser på de fem havne. GEMBA Seafood Consulting A/S har udført arbejdet i perioden fra april 2011 til ultimo september 2011. Analysen tager udgangspunkt i Danske Havnes model til undersøgelse af havnes effekt i lokalsamfund. Modellen anvendes specifikt på de fem havne og beregningerne er gennemført i samarbejde med Syd Dansk Universitetscenter ved Henning S. Jørgensen (SDU). Arbejdet er gennemført i tæt samarbejde og dialog med havnens personale og kommunen for hver af de fem havne, som har leveret virksomhedsoversigter, kundelister m.v. i forbindelse med dataindsamlingen. 3

2 Formål Formålet med analysen er at fastlægge betydningen af Lemvig Havn i forhold til lokalsamfund og region, med fokus på den økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt. Derudover giver analysen også et bud på havnenes styrkepositioner, forretningsmuligheder og dens erhvervsmæssige profil i lokalområdet. Resultatet af analysen kan også anvendes til en profilering af havnens betydning, den værdidannelse der sker samt de virksomheder, som har tilknytning til havnen og de andre erhvervsaktiviteter i og omkring havnen. Resultaterne vil endvidere have relevans i forhold til at sætte havnene på landkortet i kommunal og regional sammenhæng. Analysen vil derfor skabe opmærksomhed omkring havnens rolle for det lokale erhvervsliv, dels i forhold til transport, dels i forhold til lokal erhvervsudvikling i bredere betydning og vise effekten af koblingen mellem erhvervsliv og havn. Fremadrettet er der gode muligheder for at havnene kan spille en væsentlig rolle i den lokale og regionale erhvervspolitiske udvikling. Havnen kan derved komme til at spille en betydelig rolle, som en central lokal erhvervspolitisk aktør i de kommende år. Ikke kun som havn i snæver betydning (gods over kaj = værdiafgift), men derudover også som udbyder og driver af en vifte af aktiviteter. 4

3 Fremgangsmåde Den gennemførte oplandsanalyse er udført af GEMBA Seafood Consulting A/S og tager afsæt i en økonomisk model udviklet af Syddansk Universitet (SDU) og Danske havne. De økonomiske beregninger i analysen er udført i samarbejde mellem SDU og GEMBA Seafood Consulting. Modellen afvejer på et videnskabeligt og objektivt grundlag Lemvig Havns økonomiske betydning, lokalt og/eller regionalt. Der er dermed muligt at måle havnens beskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning, isoleret set, såvel, som den økonomiske effekt havnen har. Oplandsanalysen er derved et økonomisk øjebliksbillede af havnens situation, samt en vurdering af Lemvig Havns betydning for oplandet. Dertil kommer en vurdering af havnens profil og styrkepositioner. Oplandsanalysen for Lemvig Havn indeholder tre overordnede analysemodeller. Desk-research vedrørende Lemvig Havn, havnens historie og baggrund. Dataindsamling og beregninger, som danner grundlag for den økonomiske oplandsanalyse af Lemvig Havns betydning for oplandet. Interview med udvalgte virksomheder med henblik på indikation af Lemvig Havns styrkepositioner og profil ud fra forskellige interessenters virke på havnen. Desuden danner interview grundlag for udvælgelsen af 4 konkrete eksempler på virksomheder ved havnen, som medvirker til at give en profil af havnens erhvervsliv. Der er indhentet oplysninger fra 22 virksomheder med tilknytning til havnen og gennemført interview med repræsentanter fra 6 virksomheder, der har væsentlig betydning for Lemvig Havn. Det skal understreges at analysen ikke inddrager den økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt af turisme ved Lemvig Havn. 5

4 Lemvig Havn historie og udvikling Lemvig nævnes første gang i 1234. Årstallet angiver ikke byens grundlæggelse, men fortæller blot, at der findes en by, der hedder Lemvig. På det tidspunkt var Limfjorden lukket mod vest af en bred sandtange. Den første fremgangsperiode for Lemvig Havn kom da der i 1825 blev slået hul på Limfjordstangen. Købmændene købte skibe, der sejlede til England og til Hamburg og der skabtes egentlig by. I 1879 kom der jernbane fra Lemvig til Vemb og derfra videre mod Esbjerg. Det betød et nyt spring fremad for byens og egnens økonomi (Kilde: Lemvig Museum). I de første årtier af 1900-tallet kom der gang i et betydeligt havfiskeri fra Lemvig, og der blev bygget en stor fiskerihavn. Fiskeriet forsvandt næsten fra 1917 og indtil slutningen af 1940erne, hvor der igen blev liv i fiskerihavnen. Der kom også flere store virksomheder, blandt andet tærskeværksfabrikken Vestjyden. I dag er Lemvig en by med næsten 7.000 indbyggere. Byen lever af handel og service. Der få fiskekuttere tilbage i havnen, men til gengæld kommer der mange lystsejlere i sommermånederne. Lemvig Havn er stadigvæk et centralt område for erhvervsaktiviteten og værdiskabelsen i Lemvig by og regionen omkring Limfjorden. Lemvig Havn består i dag af Vesthavnen, Gl. Havn og Østhavnen. Vesthavnen kaldes også for Fiskerihavnen, hvor fiskeforarbejdnings- og servicevirksomhederne holder til. Gl. Havn er gammel en reparationshavn med tilknytning til fiskeriet. Her ligger også Mathildes Kaj, som danner rammen om mange turistaktiviteter. Østhavnen kaldes også for godshavnen og bruges primært til godstransport, samt oplagring og lign. Desuden er der også en lystbådehavn. 6

5 Oplandsanalysens resultater Lemvig Havn Oplandsanalysen af Lemvig Havn viser, at ca. 350 personer har deres beskæftigelse direkte eller indirekte ved virksomheder, der er beliggende ved Lemvig Havn. Dertil kommer den afledte beskæftigelse, som disse arbejdspladser skaber i lokalområdet. På baggrund af oplandsanalysen kan den samlede beskæftigelsesmæssige bruttoeffekt af Lemvig Havn opgøres til næsten 500 arbejdspladser. Tabel 1: Beskæftigelsen relateret til Lemvig Havn opgivet i antal personer i 2010 Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte beskæftigelse 237 237 Indirekte 112 112 Inducerede 142 142 Total beskæftigelse 349 142 492 Kilde: SDU Den direkte produktionsværdi af havnens aktivitet kan opgøres til ca. 650 mio. kr. og med de indirekte effekter nås et niveau over 800 mio. kr. De inducerede effekter af havne baserede aktiviteter kan derved beregnes til over 160 mio. kr. når der tages hensyn til multiplikatoreffekterne i lokalsamfundet. Tabel 2: Produktionsværdien i virksomhederne til Lemvig Havn i mio. kroner i 2010. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte 646,1 646,1 Indirekte 173,7 173,7 Inducerede 163,6 163,6 Total 819,7 163,6 983,3 Kilde: SDU Oplandsanalysen viser ligeledes, at den samlede omsætning eller produktionsværdi i virksomhederne kan opgøres til nærved 1 mia. kroner når den indirekte og afledte effekt medregnes (tabel 2). Lemvig Havn har dermed en betydelig lokaløkonomisk rolle, som samlingssted for virksomheder i Lemvig, der medvirker til at skabe produktionsværdi og danne grundlag for forbrug. 7

Oplandsanalysen viser også at virksomhederne på Lemvig Havn skaber en direkte og indirekte indkomst på 265 mio. kr. og at den inducerede værdi af havnens aktiviteter er næsten 85 mio. kr. Sammenlagt er det en indkomstskabelse på næsten 350 mio. kr. (tabel 3). Tabel 3: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) fra virksomhederne i mio. kroner i 2010. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte indkomst 195,6 195,6 Indirekte 69,4 69,4 Induceret 84,7 84,7 Total 265,0 84,7 349,7 Kilde: SDU Oplandsanalysen viser endvidere, at de afledte indkomstskatter fra Lemvig Havn kan opgøres til lidt over 100 mio. kr. i 2010 (tabel 4). Tabel 4: Afledte indkomstskatter fra Lemvig Havn i mio. kroner i 2010. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte 55,9 55,9 Indirekte 20,3 20,3 Inducerede 27,2 27,2 Total 76,2 27,2 103,4 Kilde: SDU Den samlede indkomstskabelse i Lemvig Kommune var i 2009 lidt over 2,9 mia. kr. Derved svarer indkomstskabelsen fra den direkte beskæftigelse på Lemvig Havn til ca. 7 % af det samlede beskatningsgrundlag i Lemvig Kommune i 2009. Lemvig Havns samlede produktionsværdi, betragtet som erhvervsklynge, kunne i 2010 opgøres til 983 mio. kr. Sammenholdes dette med antallet af ansatte personer relateret til havnen kan omsætningen pr. ansat opgøres til ca. 2 mio. kr. i gennemsnit, hvilket er højt i forhold til andre havne, hvor der er gennemført oplandsanalyser. En kort gennemgang af de væsentlige definitioner i analysen kan ses i bilag 1. 8

I analysen indgår virksomheder, som er direkte placeret på havnen og virksomheder som er afhængig af havnen via samarbejder, leverancer og lign. I figur 1 nedenfor er denne struktur vist. Det fremgår af den gennemførte analyse at de virksomheder, der er direkte beliggende på havnen beskæftiger ca. 180-190 personer og skaber en omsætning på cirka 300 mio. kr. i 2010. Figur 1: Oversigt over erhvervsstrukturen for Lemvig Havn i 2010. Mens de virksomheder som er afhængig af havnen og beliggende i oplandet (byen) beskæftiger omkring 60 personer og generer en omsætning på cirka 75 mio. kroner i 2010. Figur 1 giver dermed et godt billede af den kerne af virksomheder som findes på havnen samt den kerne af virksomheder, der er relateret og afhængig af havnen. 9

6 Lemvig Havns profil Nedenfor er der en gennemgang af Lemvig Havns værdikæder, samt en identifikation af havnens styrkepositioner. Værdikæder betragtes i denne forbindelse som økonomiske forbundne led, der er samlet om en bestemt økonomiske aktiviteter på havnen. 6.1 Værdikæder Lemvigs Havns aktiviteter er i dag samlingspunkt for to værdikæder, der udgør havnens centrale erhvervsøkonomiske struktur. Værdikæde 1: Seafood produkter - forarbejdning, forædling og afsætning Fiskeriet i Lemvig Havn har gennem tiden haft en central rolle for havnens økonomiske liv og betydning. Fiskerilandinger er i dag kun en brøkdel af tidlige tider, men værdikæden som er opbygget omkring seafood forarbejdning, forædling og afsætning af fisk og seafoodprodukter spiller stadigvæk en afgørende betydning for havnens liv og aktivitet. Figur 2: Værdikæden for fisk og andre seafood relateret produkter. 10

I værdikæden med seafood spiller havens forædlings og forarbejdningsvirksomheder en væsentlig rolle, som generer yderligere beskæftigelse hos de serviceorienterede virksomheder som også er på havnen. Virksomheder der befinder sig i denne værdikæde er eksempelvis JEKA Fish og Jens Møller Products. Værdikæde 2: Værftsaktiviteter Værftsaktiviteter udgør den anden centrale værdikæde på Lemvig Havn. Værdikæden er opbygget omkring havnens bedding og de tilhørende servicevirksomheder, som ligger på havnen og som hver især er højt specialiserede indenfor deres kundesegment. Figur 3: Værdikæden for erhvervsaktivitet forbundet med Lemvig Havn. Beddingen og de omkringliggende servicevirksomheder har et tæt samarbejde og denne værdikæde er med til at fastholde og tiltrække nye kunder til havnen. 11

6.2 Styrkepositioner Lemvig Havn Udover de karakteristika, der giver sig til udtryk i værdikæderne på Lemvig Havn, kan der identificeres en række styrkepositioner for havnen. Styrkepositionerne er afgørende for, at Lemvig Havn kan differentiere sig fra de andre havne og derved bibeholde sin styrkeposition på sigt. For at identificere disse er der gennemført en række interviews med repræsentanter fra virksomheder, der har væsentlig betydning for Lemvig Havn. Formålet er at give et signalement af havnens styrkepositioner. På baggrund af interview er fire kendetegn eller styrkepositioner ved Lemvig Havn identificeret. Bedding og serviceindustri: Lemvig Havn har i dag en bedding og en veletableret serviceindustri, som spiller en central rolle i havnens identitet, som tilsammen udgør en væsentlig styrkeposition for havnen. Placeringen af beddingen og serviceindustrien på Lemvig Havn giver havnen en særlig styrkeposition i forhold til andre havne, da aktiviteterne på beddingen giver liv og tiltrækker andre virksomheder som underleverandører. Beddingen spiller ligeledes, sammen med det tilbageværende fiskeri og den resterende del af havnens erhvervsliv, en central rolle for turisme, da beddingen gennem sine erhvervsaktiviteter er med til at give et autentisk input til Lemvig Havns turisme position. Geografisk placering i forhold turisme-opland : Lemvig Havn har en optimal placering i forhold sommerhusområder omkring Limfjorden og langs vestkysten. Dette er sammen med et stort antal lystsejlere med til at skabe omsætning blandt restaurationer og erhvervsdrivende beliggende på havnen. Turisme: Lemvig har som by et højt kendskabsniveau, da vestkystområdet er et sædeles attraktivt ferie og rekreationsområde for både danske og udenlandske turister. Dette giver Lemvig by en række fordele, da turisterne skaber omsætning og aktivitet på havnen, specielt i sommerhalvåret. I den sammenhæng spiller Lemvig Havn en central rolle, da havnen via sine erhvervsaktiviteter er med til at give turismen et autentisk input. Den tætte kontakt og nærhed mellem by og havn er et stærkt aktiv, som er med til at skabe et unikt liv på havnefronten. 12

Kapacitet og faciliteter til erhvervs- og boligformål: Lemvig Havn råder i dag over uudnyttede kaj og havnearealer, hvilket gør havnen attraktiv hos både eksisterende virksomheder og nystartede virksomheder. Arealet kunne alternativt også benyttes til boligformål på havnefronten. En eventuel inddragelse af arealerne til boligformål vil dog kræve at dette sker med blik for balancen mellem de eksisterende virksomheder og nye boliger på havnen. 13

7 Lemvig Havns forretningsområder Havnens forretningsområder kan samles om hovedaktiviteterne fødevareproduktion, fiskeeksport, biogasproduktion og service. Disse forretningsområder er med til at opbygge og skabe Lemvig Havn. Nedenfor gives der fire profiler på virksomheder på Lemvig Havn. Den største virksomhed på Lemvig Havn er Jeka Fish A/S, som er en moderne forarbejdningsvirksomhed, der har specialiseret sig i forarbejdning og produktionen af fiskeprodukter fra line-fanget, hav-frossen hvidfisk fra Stillehavet samt Nordatlanten med efterfølgende videresalg til Italien, Spanien og en lang række andre lande. Jeka Fish A/S blev stiftet i 1985 og er i dag verdens største producent at vådsaltet torskefilet. Virksomheden omsætter for mere end 215 mio. kroner og beskæftiger ca. 100 medarbejdere primært fra lokalområdet. Jeka Fish A/S er MSC og ISO 22000 certificeret. Jeka Fish A/S producerer ligeledes re-fresh loins, tails og fileter, samt letsaltet torskefileter. Et andet godt eksempel på en fødevareproducerende virksomhed på Lemvig Havn er Jens Møller Products, som i dag produceret Cavi-art som er kunstig kaviar produceret af tang. Jens Møller Products blev stiftede i 1994 efter at Jens Møller opfandt og fik patent på produktet Cavi-art. Caviart er et kaviar lignende produkt som er produceret af havtang. Virksomheden er placeret i den hyggelige gamle by Lemvig, hvorfra de eksporter Cavi-art til de fleste lande i EU samt resten af verden. Virksomheden omsætter for ca. 18 mio. kroner og beskæftiger 9 medarbejdere. Produktet Cavi-art har vundet adskillige priser på flere store internationale seafoodmesser. 14

Lemvig Havn er ligeledes et vigtigt forbindingsled for varer, der kommer af søvejen og de virksomheder, der ligger i oplandet. Virksomheden Lemvig Biogasanlæg er et godt eksempel på dette. Lemvig Biogasanlæg har siden opstarten i 1992 været Danmarks største biogasanlæg, der er 100 % privatejet. I dag udnytter anlægget gylle fra cirka 75 landbrug fra lokalområdet, samt affald og restprodukter fra industriel produktion. Restprodukterne kommer både med lastbil samt via søvejen. Lemvig Biogasanlæg omsætter for ca. 22 mio. kroner og beskæftiger 9 medarbejdere. Det producerede biogas giver over 21 millioner kwh-el/år, som sælges til det lokale elselskab Nordvestjysk El, NOE. El-produktionen svarer til 14.000 personers elforbrug. Overskudsvarmen fra gasmotorernes kølesystem er på over 18,3 millioner kwh-varme/år som pumpes ud til Lemvig fjernvarmeforbrugere og over 1.000 husstandes varmeforbrug. På servicesiden, og i forhold til blandt andet fiskeriet, findes der også virksomheder på Lemvig Havn, som udbyder service til det hjemmehørende fiskeri, men primært til det udefrakommende fiskeri. Lemvig Maskin & Køleteknik ApS er et eksempel på en servicevirksomhed, der udbyder højt specialiserede produkter til fisker og servicefag. Lemvig Maskin & Køleteknik ApS mange års erfaring inden for ny- og ombygning samt reparationer af fiskefartøjer, samt forskellige former for udstyr og tilbehør til den danske og den internationale flåde. Lemvig Maskin & Køleteknik udfører ny- og ombygning samt installation og reparation af motorer, konstruktion af marineudstyr, hydraulik-, stål- og aluminiumsarbejder, fabrikation af alle former for tromle- og spilløsninger, produktion af landgange og falderebstrapper, landgangsstiger, fortøjningstromler, lodslejdertromler. Virksomheden beskæftiger sig ligeledes med køle- og fryseteknikløsninger. Lemvig Maskin & Køleteknik omsætter for ca. 16 mio. kroner og beskæftiger 16 medarbejdere. 15

8 Godsdata - Lemvig Havn Tabel 5 viser at antallet af fragtskibeanløb til Lemvig Havn er faldet i perioden fra 2007 til 2010. De fragtskibe, der kommer til Lemvig Havn er i størrelsen 250 1.499 BT. Større fragtskibe kan ikke anløbe Lemvig Havn grundet den lave vanddybde. Den primære begrænsning er dybdegangen i indsejlingen ved Thyborøn og Løgstør. Tabel 5: Antal fragtskibsanløb til Lemvig Havn i perioden 2007-2010. Bruttotonnage 2007 2008 2009 2010 GNS 250-499 BT 18 34 29 18 25 500-1.499 BT 23 38 8 8 19 Total 41 72 37 26 44 Kilde: DST De primære godstyper, der bliver ind- og udlosset på Lemvig Havn kan ses i tabel 6. I 2010 var den totale mængde 15.000 ton fordelt på sten, sand og grus med 8.000 ton efterfulgt af flydende bulk med 7.000 ton. Der er sket en reduktion i mængden af sten, sand og grus fra 21.000 ton i 2007 til 8.000 ton i 2010. Tabel 6: Godsomsætning (ind og udlosset) i 1.000 ton på Lemvig Havn i perioden 2007-2010. Godstype (1.000 t.) 2007 2008 2009 2010 GNS Flydende bulk i øvrigt 7 15 11 7 10 Sten, sand og grus 21 31 10 8 17 GODS I ALT 28 45 21 15 27 Kilde: DST Ses der over perioden (2007-2010) ligger gennemsnittet på ca. 27.000 ton med sten, sand og grus som den mest betydningsfulde godskategori. 16

9 Fiskeridata Lemvig Havn Antallet af hjemmehørende fiskerfartøjer (bi- og erhverv) i Lemvig Havn kan ses i tabel 7. Der observeres en stigning i antallet af hjemmehørende fiskerfartøjer, fra 18 stk. i 2006 til 20 stk. i 2010. Tabel 7: Antal af hjemmehørende fiskefartøjer (bi og erhverv) i Lemvig i perioden 2006-2010. 2006 2007 2008 2009 2010 Lemvig 18 18 19 17 20 Kilde: Fiskeridirektoratet I 2010 blev 2 % af den totale mængden (ton) af fisk/skaldyr, der landes til havne i Limfjorden landet i Lemvig, men hvis man betragter værdien udgør landingerne i Lemvig hele 23 %, hvilket gør Lemvig Havn til næststørste fiskeri havn i Limfjorden kun overgået af Nykøbing Mors. Dette skyldes der primært landes østers i Lemvig Havn. Nedenstående tabel giver et samlet overblik over sammensætningen af landingerne til Lemvig Havn i perioden 2007 til 2010. Tabel 8: Fiskerilandinger til Lemvig Havn i ton i perioden 2007-2010. Lemvig 2007 2008 2009 2010 GNS Østers 122 167 147 147 145,8 Rødspætte 176 123 2 0,3 75,3 Torsk 20 16 0,2 0,1 9,1 Blåmusling 0,1 0,0 84 0,0 21,0 Rødtunge 20 3 0,0 0,0 5,6 Tunge 2 0,8 0,0 0,0 0,7 Total 357 320 237 148 265,5 Kilde: Fiskeridirektoratet. 17

Bilag 1: Oplandsanalysens hovedresultater Beregning for Lemvig Havn, 2010. Tabel 1: Beskæftigelsen relateret til Lemvig Havn opgivet i antal personer i 2010 Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte beskæftigelse 237 237 Indirekte 112 112 Inducerede 142 142 Total beskæftigelse 349 142 492 Kilde: SDU Tabel 2: Produktionsværdien i virksomhederne på Lemvig Havn i mio. kroner i 2010. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte 646,1 646,1 Indirekte 173,7 173,7 Inducerede 163,6 163,6 Total 819,7 163,6 983,3 Kilde: SDU Tabel 3: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) fra virksomhederne i mio. kroner i 2010. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte indkomst 195,6 195,6 Indirekte 69,4 69,4 Induceret 84,7 84,7 Total 265,0 84,7 349,7 Kilde: SDU Tabel 4: Afledte indkomstskatter fra Lemvig Havn i mio. kroner i 2010. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte 55,9 55,9 Indirekte 20,3 20,3 Inducerede 27,2 27,2 Total 76,2 27,2 103,4 Kilde: SDU 18

Nedenstående er en kort gennemgang af de væsentlige definitioner i oplandsanalysen: Direkte aktivitet: Den direkte aktivitet er den aktivitet, som foregår i virksomheder, som er afhængige af havnen, enten fordi de er lokaliserede på havnens areal eller har væsentlig trafik ind eller ud af havnen f.eks. i forbindelse med råvareanskaffelse eller afsætning. Disse virksomheder er omfattet af en liste, der danner udgangspunkt for analysen. Indirekte aktivitet: Når tal for de direkte havnerelaterede aktiviteter er tilgængelige beregnes der tal for det træk på øvrige produktionssektorer, som man kan forvente i regionen, dvs. den indirekte aktivitetsvirkning. Denne virkning omfatter dels den aktivitet, der skabes ved leverancer til de virksomheder, der indgår i de direkte havnerelaterede aktiviteter, dels ved yderligere aktiviteter i den lokale og regionale økonomi, hvor leverandører og underleverandører involveres. Der er taget hensyn til at ikke alt kan leveres fra regionen. Det afhænger f.eks. af regionens størrelse og erhvervsstruktur om den kan levere indenfor de erhverv, der typisk er leverandør til havnene. Dette er der taget hensyn til ved beregningen. Induceret aktivitet: Ud over de indirekte virkninger af havnens aktiviteter beregnes såkaldt inducerede virkninger. Disse virkninger er udskilt i en søjle for sig selv i tabellerne. Ved beregningen af disse virkninger forudsættes en del af den indkomst, som skabes ved den direkte og indirekte aktivitet anvendt til forbrug. Når denne forbrugsefterspørgsel retter sig mod regionalt produceret konsumentvarer skabes yderligere aktivitet som igen bevirker at der skabes indkomst, som så anvendes til forbrug etc.. Resultatet af denne proces kan beregnes og er her anført under inducerede virkninger for de fire målvariable. 19