5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten af årtiet, hvor stigningstakten typisk lå omkring 4 pct., jf. figur 5.4. Figur 5.4 Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere Pct. 5 4 3 2 1 0 Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Lønstigning i alt 5 4 3 2 1 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005-1 KILDE: DA (KonjunkturStatistik). Cirka tre fjerdedele af væksten i timefortjenesten for en gennemsnitlig arbejder udgøres af stigning i den individuelle aflønning, mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer i overenskomsterne som f.eks. ferie-/ fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag og genebetalinger tegner sig for resten. Nogle af fortjenestens omkostningselementer kan falde mellem to perioder, hvilket også fremgår af figur 5.4. De negative bidrag fra genebetalingerne skyldes hovedsageligt, at omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger kan bl.a. afspejle niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. 1
Tabel 5.20 Udviklingen i arbejdsomkostninger Årlig ændring, pct. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Danske arb.omk. 4,7 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2 2,9 Fortjeneste 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 2,8 Øvrige arb.omk. 0,3-0,2 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 Udenlandsk fortjeneste 2,5 2,6 3,6 3,0 2,9 3,0 2,6 2,3 ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvartalsvise årsstigningstakter. Ændringerne i øvrige arbejdsomkostninger er udspecificeret i tabel 5.23. Som indikator for udviklingen i udenlandsk fortjeneste anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. KILDE: DA (KonjunkturStatistik og International LønStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2005) samt egne beregninger. 2
Tabel 5.21 Lønudviklingen i fremstilling Årlig ændring, pct. 2005 2006 Vægt 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2005 Tyskland 1,5 0,9 1,1 0,8 0,5 21,0 UK 3,5 2,8 3,9 4,3 5,1 10,4 Sverige 3,1 2,2 3,2 3,3 2,5 9,0 USA 2,8 2,7 2,5 2,4 1,8 8,6 Frankrig 2,8 2,9 2,9 2,9 2,9 6,4 Holland 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 5,3 Italien 3,5 1,9 1,1 5,2 1,8 5,1 Belgien 2,3 2,6 2,5 2,3 2,2 4,1 Japan 0,6 0,7 0,5 1,8 0,4 3,9 Norge 4,2 3,8 2,7 3,1 3,6 3,7 Øvrige 4,6 2,4 3,2 3,0 2,9 6,6 Alle lande 2,7 2,0 2,3 2,5 2,2 86,6 Euro-området 2,5 1,7 1,8 2,1 1,6 50,3 Danmark 2,9 2,3 2,9 2,8 2,6 - ANM.: Vægt henviser til landenes vægtning i det effektive kronekursindeks. Øvrige lande omfatter Canada, Østrig, Spanien, Irland og Finland, som hver især indgår med en vægt på under tre pct. Tal for Frankrig, Østrig, Irland og Spanien er i 1. kvartal 2006 fremskrevet med årsstigningstakten for 4. kvartal 2005. Portugal, Grækenland og Kina indgår ikke i opgørelsen. De kvartalsvise tal revideres løbende i flere lande. KILDE: DA (International LønStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2005) og Danmarks Nationalbank. 3
Tabel 5.22 Arbejdsomkostninger i fremstilling 2004 Arbejdsomk., kr. pr. time Direkte, pct. Indirekte, pct. Norge 207,2 83 17 Danmark 201,8 89 11 Tyskland 194,7 77 23 Holland 183,9 79 22 Finland 183,3 78 23 Sverige 170,1 72 29 UK 147,9 81 19 Frankrig 142,5 69 31 USA 138,4 77 23 Japan 131,2 83 17 ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren inkl. gene-, ferie-, sygdoms- og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige med tabel 5.24. KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly Compensation Costs 1975-2004), Nationalbanken samt egne beregninger. 4
Tabel 5.23 Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring i samlede arbejdsomkostninger, pct.point. 1990 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder 0,1 1991 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1,0 det direkte AER-bidrag genindføres 1992 AER-bidraget stiger 0,3 1993 AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, 0,3 ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til syge og ledige dagpengemodtagere) 1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen 0,1 i 1993 1995 Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes 0,2 ned 1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen 0,1 forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter 1997 Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring 0,2 af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finan- siering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) 1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til 0,6 pct. (0,33 netto for tilbageføring 0,3 af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes, præmien til arbejdsskadeforsikringen falder 1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af -0,2 grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien øges 2000 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter 0,1 øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, VEU-reform, AER-bidraget øges 2001 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen 0,3 nedsættes 2002 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af 0,1 AER-bidraget 2003 Bortfald af ATP-kompensationen og arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag, 0,1 AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES bidrag 2004 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1 2005 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1 2006 Øget bidrag til AES og AER. Lavere finansieringsbidrag til LG 0,1 ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. KILDE: DA. 5
Tabel 5.24 Arbejdsomkostninger på DA-området Arbejder, gennemsnit 2006 Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Funktionær, gennemsnit Kr. pr. år Pct. af løn for arbejdet tid Fortjeneste 325.939 134,5 428.483 132,4 Løn for arbejdet tid 242.286 100,0 323.730 100,0 Ferie og SH-dage 43.037 17,8 60.829 18,8 Betalinger ved fravær 18.545 7,7 18.512 5,7 Arbejdsgivers pension 20.055 8,3 23.461 7,2 Arbejdsgivers ATP 2.016 0,8 1.951 0,6 Øvrige arbejdsomkostninger 4.020 1,7 1.718 0,5 Lovbestemte Arbejdsskadeforsikring 3.189 1,3 1.507 0,5 BST 422 0,2 - - 1. og 2. ledighedsdag 297 0,1 - - AER-bidrag 1.620 0,7 1.620 0,5 Finansieringsbidrag 795 0,3 795 0,2 Refusioner ved fravær -2.743-1,1-2.657-0,8 Aftalebestemte Uddannelsesfonde 440 0,2 453 0,1 Virksomhedens arbejdsomkostninger i alt 329.959 136,2 430.201 132,9 ANM.: Arbejdsomkostninger er opgjort netto for tilbageføring af grønne afgifter. Arbejdsskadeforsikring, bedriftssundhedstjeneste (BST) og udgifter til 1. og 2. ledighedsdag varierer betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaftalte pensionsbidrag og uddannelsesfonde varierer også fra overenskomst til overenskomst. KILDE: DA. 6
Tabel 5.25 Helårsfortjeneste på DA-området Kr. pr. år, 2005 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste Ledelsesarbejde på højt niveau 624.176 622.416 Højt kvalifikationsniveau 524.389 524.633 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 418.574 416.828 Kontorarbejde 295.333 281.565 Salgs- og servicearbejde 258.961 224.432 Arbejde i landbrug, gartneri m.v. 287.847 283.999 Håndværkspræget arbejde 332.393 329.093 Proces- og maskinoperatørarbejde 292.334 297.223 Andet arbejde 276.120 260.131 I alt 344.614 336.964 ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2005 (bortset fra ferie- og søgnehelligdage). Den faktiske fortjeneste tager højde for betalinger i forbindelse med deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timers beskæftigelse pr. uge. KILDE: DA (StrukturStatistik). Tabel 5.26 Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper Fuldtidsløn, kr. pr. år, 2005 Funktionærer Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Almindelige lønmodtagere 363.673 290.137 291.305 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar 540.901 404.619 323.379 Elever og unge 135.352 142.631 132.661 I alt 396.616 287.850 283.126 ANM.: Kun personer med mere end ti timers beskæftigelse pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende arbejder er en arbejder, for hvem der er aftalt, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse. KILDE: DA (StrukturStatistik). 7
Tabel 5.27 Løn, priser og skat Årlig ændring, pct. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Fortjeneste 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 2,8 - forbrugerpriser 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 1,8 Realløn 1,8 2,6 1,9 0,8 2,0 1,8 1,7 1,9 1,0 + skattesystemet 1-0,2 0,9 0,6 0,8 1,5 1,1 0,2 2,6 0,0 Realløn efter skat 1,6 3,5 2,5 1,6 3,5 2,9 1,9 4,5 1,0 - pension 2 0,6 0,5 0,4 0,7 1,6 0,7 1,2-0,4 0,4 Realløn efter skat, ekskl. pension 1,0 3,0 2,1 0,9 1,9 2,2 0,7 4,9 0,6 ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig ansat på DA-området. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. 2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. pension for en gennemsnitlig ansat på DA-området. KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik og StrukturStatistik) samt egne beregninger. 8
Tabel 5.28 Indkomstudvikling Indkomsttype 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Lønindkomst inkl. pension 1.000 kr. pr. år Højt kvalifikationsniveau 421 437 458 478 498 511 524 Håndværkspræget arbejde 268 280 293 305 313 322 332 Salgs- og servicearbejde 211 217 224 233 243 252 259 Typisk mindsteløn 163 168 173 178 184 190 195 Lønindkomst ekskl. pension Højt kvalifikationsniveau 386 399 414 427 440 453 457 Håndværkspræget arbejde 252 262 269 279 283 291 298 Salgs- og servicearbejde 199 204 207 214 222 231 235 Typisk mindsteløn 153 156 158 162 165 171 175 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 199 207 217 225 233 247 250 Håndværkspræget arbejde 146 152 159 166 169 180 185 Salgs- og servicearbejde 120 124 127 133 138 147 149 Typisk mindsteløn 96 99 101 104 107 112 115 Lønindkomst ekskl. pension Årlig ændring, pct. Højt kvalifikationsniveau 5,6 3,3 3,8 3,0 3,2 2,8 1,0 Håndværkspræget arbejde 3,3 3,7 2,8 3,5 1,5 2,9 2,5 Salgs- og servicearbejde 3,7 2,3 1,5 3,5 3,8 3,9 1,8 Typisk mindsteløn 2,4 2,3 1,3 2,1 2,3 3,4 2,3 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 5,0 4,0 4,9 4,0 3,3 6,1 1,4 Håndværkspræget arbejde 4,0 4,4 4,3 4,6 1,8 6,6 2,4 Salgs- og servicearbejde 4,4 3,3 3,2 4,6 3,8 5,9 1,8 Typisk mindsteløn 2,8 2,7 2,4 3,0 2,5 5,0 2,3 Real lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 2,6 1,1 2,6 1,6 1,2 4,9-0,4 Håndværkspræget arbejde 1,6 1,6 2,0 2,3-0,2 5,5 0,6 Salgs- og servicearbejde 1,9 0,5 0,9 2,3 1,7 4,7 0,0 Typisk mindsteløn 0,4-0,1 0,1 0,6 0,4 3,9 0,5 9 ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA s StrukturStatistik 2005, som tilbageskrives med stigningstakterne fra DA s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. KILDE: Danmarks Statistik og DA.
Tabel 5.29 Dækningsgrad ved ledighed Pct. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Bruttodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 36,7 36,7 36,1 36,0 36,0 36,4 36,8 Håndværkspræget arbejde 56,2 55,9 55,6 55,2 56,1 56,7 56,4 Salgs- og servicearbejde 71,3 72,0 72,4 71,9 71,4 71,4 71,6 Typisk mindsteløn 91,5 91,8 92,9 93,1 93,5 92,7 92,9 Nettodækningsgrad Højt kvalifikationsniveau 48,9 48,7 47,6 47,7 47,6 46,7 47,0 Håndværkspræget arbejde 66,7 66,1 65,0 64,7 65,5 63,9 63,6 Salgs- og servicearbejde 81,3 81,4 81,0 80,6 80,1 78,6 78,8 Typisk mindsteløn 92,8 92,9 93,0 93,2 93,5 92,2 92,1 ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget. Se anm. til tabel 5.28. KILDE: DA. 10