16. november 2010 Center for Dagtilbud Evaluering af frokost testforløb Læs om: Forældrenes oplevelse af testforløbet Personalets erfaringer fra testforløbet Evalueringen findes også på www.greve.dk
Indhold Opsummering af erfaringerne fra testforløbet... 3 Om testforløbet og evalueringen... 5 Forældrenes oplevelse af testforløbet... 7 Personalets erfaringer fra testforløbet... 13 Kortlægning af tidsforbrug, levering, mængde og kvalitet... 19 2
Opsummering af erfaringerne fra testforløbet Erfaringer fra testforløbet, med den eksterne leverandør Fru Hansen Kælder, i de tre institutioner Abels Hus, Lundebo og Mosebo har overvejende været positive. Der har fra forældrenes, børnenes og personalets side været en positiv opfattelse af kvaliteten af maden. Børnene har generelt kunnet lide maden og har prøvet at spise ting, de aldrig har spist før, selvom der i starten var en lille tilvænningsperiode for nogle af dem. Hovedparten af forældrene tilkendegiver, at deres barn synes, det er rart og hyggeligt at spise et fælles måltid sammen med de andre børn. Under 1/3 af forældrene giver udtryk for, at deres barn har savnet at have madpakke med. Personalet i de tre institutioner har oplevet, at frokostordningen har givet nogle positive input til det pædagogiske arbejde i form af fællesskab, hyggeligt samvær og gode snakke med børnene om sund og forskellig mad. Personalet har også set en lang række muligheder for at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer i forbindelse med frokostordningen, hvor dele af de pædagogiske læreplanstemaer har kunnet inddrages. Det gælder både i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling, sproglig udvikling, sociale og kulturelle kompetencer og krop og bevægelse. Testforløbet i de tre institutioner har også peget på en række udfordringer særligt omkring tidsforbruget til opvask og oprydning. To af institutionerne nævner også tilberedningen af madpakker, når børnene skal på tur, som en udfordring. En af disse institutioner giver endvidere udtryk for, at deres formiddagsaktiviteter har været bundet af, at der skulle spises på et bestemt tidspunkt. Erfaringer fra forsøget i Årstiderne med at udvide egenproduktionen til vuggestuebørnene til at omfatte børnehavebørnene har været positive. Både børn, forældre og personale har haft en positiv opfattelse af kvaliteten af frokosten. Børnene har generelt godt kunne lide maden, selvom der i starten var en lille tilvænningsperiode for nogle af dem. Næsten alle forældre har givet udtryk for, at deres barn synes, det er rart og hyggeligt at spise sammen med de andre børn. Op mod ¾ af forældrene tilkendegiver desuden, at deres barn slet ikke har savnet at have madpakke med. Personalet i Årstiderne peger, som de tre andre institutioner, også på de mange positive input frokostordningen har bidraget med til det pædagogiske arbejde og de muligheder, der er for at inddrage de pædagogiske læreplanstemaer i forbindelse med frokosten. Årstiderne peger, ligesom de tre andre institutioner, på at tidsforbruget til opvask og oprydning er en udfordring, men herudover har institutionen ikke peget på nogen i deres evaluering. Den tidsregistrering alle fire institutioner har foretaget viser, at institutionerne allerede inden testforløbet har anvendt timer såvel til praktisk som pædagogisk arbejde i forbindelse med 3
børnenes frokost. Det gælder også i børnehaverne og i forhold til børnehavebørnene i de to integrerede institutioner, selvom de ikke har fået frokost som vuggestuebørnene. Registreringen viser også, at frokostordningen i testforløbet har medført et højere tidsforbrug i alle fire institutioner end før børnehavebørnene fik frokost. 4
Om testforløbet og evalueringen Testforløbet Byrådet i Greve Kommune besluttede på sit møde den 25. maj 2010 at følge Børne- og Ungeudvalgets anbefaling om at gennemføre et otte ugers testforløb i tre institutioner med en ekstern frokostleverandør for at få erfaring på området inden frokostordningen kan implementeres i alle daginstitutioner. Testforløbet skulle bl.a. medvirke til at kvalificere det endelige udbudsmateriale og forbedre forældrenes beslutningsgrundlag ved at give et indtryk af, hvordan frokosten fra en ekstern leverandør kunne se ud. Testforløbet blev gennemført i perioden fra den 24. august 2010 til 15. oktober 2010 med frokostfirmaet Fru Hansens Kælder. De tre institutioner, der har deltaget i testforløbet, er børnehaven Abels Hus, børnehaven Mosebo og den integrerede institution Lundebo. Abels Hus og Lundebo har afprøvet et frokostkoncept med smør-selv tre dage om ugen og varm mad to dage om ugen. Lundebo har afprøvet konceptet både i forhold til vuggestuebørn og børnehavebørn. Mosebo har afprøvet et frokostkoncept med smørselv med lune retter. Ifølge Fru Hansens Kælder opfylder deres frokostkoncepter de officielle danske anbefalinger om kost til børn og har en økologiprocent på minimum 50 %. Institutionerne har afgivet bestilling og fået leveret frokosten to gange ugentligt. Testforløbet blev indledt med en introduktion til konceptet og bestillingssystemet for det relevante personale i de tre institutioner. Derudover blev der afholdt en prøvesmagningsaften for forældrebestyrelserne for de tre involverede børnehuse og 10 forældre pr. test-institution og senere blev der afholdt en prøvesmagningsaften i Børnerådet med deltagelse af alle forældrebestyrelsesformænd og Børne- og Ungeudvalget. Den integrerede institution Årstiderne har i samme periode kørt et forsøg med at udvide egenproduktionen til vuggestuebørnene til også at omfatte børnehavebørnene. Årstiderne havde i forvejen et forsøg hermed to dage om ugen, men ønskede at prøve kræfter med det alle ugens hverdage. Formålet med forsøget var at få erfaringer med at udvide produktionskapaciteten i de integrerede institutioner til at omfatte børnehavebørnene, hvis der blev givet mulighed herfor. Evalueringen Evalueringen omfatter såvel de tre testinstitutioner, der har afprøvet konceptet fra den eksterne leverandør Fru Hansens Kælder, som forsøget i Årstiderne. Abels Hus, Lundebo og Mosebo, der har afprøvet konceptet fra Fru Hansens Kælder, bliver i evalueringen behandlet under ét, mens forsøget i Årstiderne behandles særskilt, da de har afprøvet et andet koncept. Det skal endvidere bemærkes, at testforløbet i de tre institutioner (Abels Hus, Lundebo og Mosebo) ikke direkte kan sammenlignes med forsøget i Årstiderne, da de tre første institutioner har skullet 5
afprøvet et frokostkoncept, som de ikke kender i forvejen. Derudover tilberedes der normalt ikke frokost i to af institutionerne og de to institutioner har desuden ikke i testperioden haft køkkenpersonale ansat, men har afprøvet frokostordningen med det eksisterende personale. Forud for frokost testforløbet har personalegruppen i alle fire institutioner drøftet nogle udsendte evalueringsspørgsmål. Evalueringsspørgsmålene er udarbejdet i et samarbejde mellem de deltagende institutioner og Center for Dagtilbud. Institutionerne har løbende ført logbog over testforløbet, hvor de kort har kunnet notere deres oplevelser, vurderinger og kommentarer. Ved hjælp af logbogen har institutionerne afslutningsvis skrevet deres overordnede evaluering af forløbet med udgangspunkt i evalueringsspørgsmålene. Institutionernes evaluering af forløbet er sammenfattet i nærværende evaluering med udgangspunkt i evalueringsspørgsmålene i afsnittet om Personalets erfaringer fra testforløbet, side 13. Forud for testforløbet har alle fire institutioner fået et registreringsskema/regneark udsendt, hvor de to uger inden testforløbet gik i gang skulle registrere, den eksisterende praksis og tidsforbruget omkring børnenes frokost. De efterfølgende otte uger skulle institutionerne registrere selve testforløbet, herunder bl.a. tidsforbrug, levering, børnenes og personalets vurdering af frokosten. Resultaterne af institutionernes registrering er efterfølgende samlet og fremgår under afsnittet Kortlægning af tidsforbrug, levering, mængde og kvalitet, side 19. Dernæst har forældre til de børn, der har medvirket i testforløbet fået udleveret et lille spørgeskema om deres og deres barns oplevelse af forløbet. Forældrene er bl.a. blevet spurgt om deres barn har omtalt frokosten i testforløbet positivt og om barnet var mindre sulten ved afhentning og om barnet har savnet at have madpakke med. Resultaterne af forældrespørgeskemaet vedr. frokosttestforløbet er sammenfattet under de enkelte spørgsmål under afsnittet Forældrenes oplevelse af testforløbet, side 7. 6
Forældrenes oplevelse af testforløbet Forældre til de børn, der har medvirket i testforløbet har fået udleveret et lille spørgeskema om deres og deres barns oplevelse af forløbet. Forældrene er bl.a. blevet spurgt om deres barn har omtalt frokosten i testforløbet positivt og om barnet er mindre sulten ved afhentning og om barnet har savnet at have madpakke med. Abels Hus, Lundebo og Mosebo 220 børn i Abels hus, Lundebo og Mosebo har i testperioden fået frokost fra Fru Hansens Kælder. Forældre til 107 af disse børn har ønsket at give deres mening til kende ved at besvare det uddelte spørgeskema. Det giver en svarprocent på 48,6 for de tre institutioner tilsammen. Men der er meget stor spredning i svarprocenten de tre institutioner imellem, idet den svinger fra 19 % til 70 %. Nedenfor i tabel 1 er resultaterne for de tre institutioner angivet under ét. Resultaterne af forældrespørgeskemaet viser overordnet, at hovedparten af forældrene og børnene har haft et positivt indtryk af frokost-testforløbet. 81 % af forældrene angiver, at de i høj grad og i nogen grad har talt med deres barn om frokosten dagligt og 71 % angiver, at børnene i høj grad og i nogen grad har omtalt frokosten positivt. 73 % af forældrene svarer også, at de i høj og i nogen grad har et indtryk af kvaliteten af frokosten er god. 87 % af forældrene svarer desuden at de i høj grad eller i nogen grad har fået at vide, hvad deres barn skulle have at spise den enkelte dag. Mange forældre har et indtryk af, at deres barn synes, det er rart og hyggeligt at spise et fællesmåltid med de andre børn. Hele 84 % af forældrene giver i høj grad eller nogen grad udtryk for dette. Ser man på spørgsmålene om forældrene oplever, at deres børn er mindre sultne og om de har mere energi, når det bliver hentet, viser svarene fra hovedparten af forældrene, at det ikke er deres oplevelse. Kun 15 % af forældrene svarer, at de i høj grad og i nogen grad oplever, at deres barn er mindre sulten, når de hentes og kun 9 % oplever, at deres barn i nogen grad har mere energi, når barnet hentes. 52 % af forældrene har desuden svaret, at deres barn har fået eftermiddagsmad med i institution eller er blevet tilbudt det i institutionen. På spørgsmålet om børnene har savnet at have madpakke med, svarer 58 % af forældrene, at børnene har savnet det i mindre grad eller slet ikke. Forældre, der har børn med allergi eller som har brug for særkost, blev i spørgeskemaet bedt om at svare på, i hvilket omfang frokosten i testforløbet kunne tilpasses deres barns behov. Ingen forældre svarede på dette spørgsmål. Forældrene har i spørgeskemaet også haft mulighed for at skrive kommentarer, hvilket flere har benyttet sig af. Kommentarerne til frokosttestforløbet har været positive, men også negative. De positive kommentarer har bl.a. været, at man har et positivt indtryk af frokosten og at børnene har fået mere varieret kost og er mindre kræsne. Forældrene skriver også, at det har været dejligt ikke 7
at smøre madpakker og at børnene har hygget sig ved at spise frokost med de andre børn. Nogle forældre ønsker desuden, at frokosten bliver suppleret med et eftermiddagsmåltid. De negative kommentarer handler bl.a. om, at man ikke er helt tilfreds med kvaliteten af maden, og at den ikke er varieret nok samt at børnene er sultne, når de hentes. Andre er bange for, at tiden til frokostordningen går fra børnene. Tabel 1 Forældrebesvarelser: Abels Hus Lundebo Mosebo Har du talt med dit barn om frokosten dagligt? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ej besvaret spørgsmålet I alt 49% 32% 11% 3% 1% 5% 101% Har dit barn omtalt frokosten positivt? 35% 36% 17% 7% 2% 4% 101% Har du et indtryk af, om kvaliteten af frokosten er 37% 36% 13% 4% 8% 2% 100% god? Har du indtryk af, om dit barn synes, det er rart og hyggeligt at spise et 64% 20% 8% 2% 4% 3% 101% fælles måltid med de andre børn? Er dit barn mindre sulten, når det 3% 12% 15% 53% 6% 11% 100% hentes/kommer hjem? Har dit barn mere energi og/eller er bedre tilpas, når det hentes/kommer 0% 9% 19% 51% 13% 7% 99% hjem? Har dit barn savnet at have en madpakke med 14% 16% 11% 47% 8% 4% 100% hjemmefra? Har du givet dit barn mad med til om eftermiddagen eller har dit barn fået 34% 18% 9% 21% 5% 13% 100% eftermiddagsmad i institutionen? Har du fået information om, hvad dit barn skulle have at spise den 72% 15% 3% 3% 2% 6% 101% enkelte dag? I hvilket omfang har frokosten i testforløbet kunnet tilpasses dit barns behov ifm allergi eller særkost? 0% 0% 0% 0% 0% 100% 100% Procenterne summer ikke i alle tilfælde til 100 på grund af afrundinger 8
Forældrebesvarelser: Abels hus, Lundebo, Mosebo 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har du talt med dit barn om frokosten dagligt? 49% 32% 11% 3% 1% 5% Har dit barn omtalt frokosten positivt? 35% 36% 17% 7% 2% 4% Har du et indtryk af, om kvaliteten af frokosten er god? 37% 36% 13% 4% 8% 2% Har du indtryk af, om dit barn synes, det er rart og hyggeligt at spise et fælles måltid med de andre børn? 64% 20% 8% 2% 4% 3% Er dit barn mindre sulten, når det hentes/kommer hjem? 3% 12% 15% 53% 6% 11% Har dit barn mere energi og/eller er bedre tilpas, når det hentes/kommer hjem? 0% 9% 19% 51% 13% 7% Har dit barn savnet at have en madpakke med hjemmefra? 14% 16% 11% 47% 8% 4% Har du givet dit barn mad med til om eftermiddagen eller har dit barn fået eftermiddagsmad i institutionen? 34% 18% 9% 21% 5% 13% Har du fået information om, hvad dit barn skulle have at spise den enkelte dag? 72% 15% 3% 3% 2% 6% I hvilket omfang har frokosten i testforløbet kunnet tilpasses dit barns behov ifm allergi eller særkost? 0% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ej besvaret spørgsmålet 9
Årstiderne 38 børnehavebørn i Årstiderne har været omfattet af forsøget med at udvide den eksisterende egenproduktion til vuggestuebørnene til også at omfatte børnehavebørnene. Forældrene til 31 af disse børn har ønsket at give deres mening til kende ved at besvare det uddelte spørgeskema. Det giver en svarprocent på 81,6 %. Resultaterne af forældrespørgeskemaet for Årstiderne viser overordnet, at forældrene og børnene har haft et positivt indtryk af frokost-testforløbet. 84 % af forældrene angiver, at de i høj grad og i nogen grad har talt med deres barn om frokosten dagligt og 97 % angiver, at børnene i høj grad og i nogen grad har omtalt frokosten positivt. 96 % af forældrene svarer også, at de i høj og i nogen grad har et indtryk af kvaliteten af frokosten er god. 71 % af forældrene svarer endvidere, at de i høj grad eller i nogen grad har fået at vide, hvad deres barn skulle have at spise den enkelte dag. Stort set alle forældre har et indtryk af deres barn synes, det er rart og hyggeligt at spise et fællesmåltid med de andre børn. Hele 97 % af forældrene giver i høj grad eller nogen grad udtryk for dette. Over halvdelen af alle forældrene oplever, at deres børn er mindre sultne og at de har mere energi, når det bliver hentet. 77 % af forældrene har desuden svaret, at deres barn har fået eftermiddagsmad med i institution eller er blevet tilbudt det i institutionen. På spørgsmålet om børnene har savnet at have madpakke med, svarer 74 % af forældrene, at børnene har savnet det i mindre grad. Forældre, der har børn med allergi eller som har brug for særkost, blev i spørgeskemaet bedt om at svare på, i hvilket omfang frokosten i testforløbet kunne tilpasses deres barns behov. Ingen forældre svarede på dette spørgsmål. Forældrene i Årstiderne har også i spørgeskemaet haft mulighed for at skrive kommentarer, hvilket flere har benyttet sig af. Forældrenes kommentarer til frokostordningen har været positive. 10
Tabel 2 Forældrebesvarelser: Årstiderne Har du talt med dit barn om frokosten dagligt? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ej besvaret spørgsmålet I alt 65% 19% 6% 3% 0% 6% 99% Har dit barn omtalt frokosten positivt? Har du et indtryk af, om kvaliteten af frokosten er god? Har du indtryk af, om dit barn synes, det er rart og hyggeligt at spise et fælles måltid med de andre børn? Er dit barn mindre sulten, når det hentes/kommer hjem? Har dit barn mere energi og/eller er bedre tilpas, når det hentes/kommer hjem? Har dit barn savnet at have en madpakke med hjemmefra? Har du givet dit barn mad med til om eftermiddagen eller har dit barn fået eftermiddagsmad i institutionen? Har du fået information om, hvad dit barn skulle have at spise den enkelte dag? I hvilket omfang har frokosten i testforløbet kunnet tilpasses dit barns behov ifm allergi eller særkost? 68% 29% 0% 3% 0% 0% 100% 90% 6% 0% 0% 3% 0% 99% 97% 0% 0% 0% 0% 3% 100% 10% 45% 19% 23% 0% 3% 100% 16% 35% 10% 19% 19% 0% 99% 3% 0% 19% 74% 0% 3% 99% 71% 6% 0% 6% 0% 16% 99% 55% 16% 13% 13% 0% 3% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 100% Procenterne summer ikke i alle tilfælde til 100 på grund af afrundinger 11
Forældrebesvarelser: Årstiderne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har du talt med dit barn om frokosten dagligt? 65% 19% 6% 3% 0% 6% Har dit barn omtalt frokosten positivt? 68% 29% 0% 3% 0% Har du et indtryk af, om kvaliteten af frokosten er god? 90% 6% 0% 3% 0% Har du indtryk af, om dit barn synes, det er rart og hyggeligt at spise et fælles måltid med de andre børn? 97% 0% 3% Er dit barn mindre sulten, når det hentes/kommer hjem? 10% 45% 19% 23% 0% 3% Har dit barn mere energi og/eller er bedre tilpas, når det hentes/kommer hjem? 16% 35% 10% 19% 19% 0% Har dit barn savnet at have en madpakke med hjemmefra? 3% 0% 19% 74% 0% 3% Har du givet dit barn mad med til om eftermiddagen eller har dit barn fået eftermiddagsmad i institutionen? 71% 6% 0% 6% 0% 16% Har du fået information om, hvad dit barn skulle have at spise den enkelte dag? 55% 16% 13% 13% 0% 3% I hvilket omfang har frokosten i testforløbet kunnet tilpasses dit barns behov ifm allergi eller særkost? 0% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ej besvaret spørgsmålet 12
Personalets erfaringer fra testforløbet Forud for frokost testforløbet har personalegruppen i den enkelte testinstitution/forsøgsinstitution drøftet nogle udsendte evalueringsspørgsmål. Evalueringsspørgsmålene er udarbejdet i et samarbejde mellem de deltagende institutioner og Center for Dagtilbud. Evalueringsspørgsmålene handler primært om mulighederne for at inddrage frokostmåltidet i det pædagogiske arbejde, men der er også spørgsmål, som er mere rettet mod selve frokostmåltidet. Institutionerne har løbende ført logbog over testforløbet, hvor de kort har kunnet notere deres oplevelser, vurderinger og kommentarer. Ved hjælp af logbogen har institutionerne afslutningsvis skrevet deres overordnede evaluering af forløbet med udgangspunkt i evalueringsspørgsmålene. Institutionernes evaluering af forløbet er sammenfattet nedenfor med udgangspunkt i evalueringsspørgsmålene. Hvordan har frokostordningen påvirket dagligdagen i institutionen? Hvad har det fx betydet i forhold til planlægning af andre aktiviteter? Abels Hus, Lundebo og Mosebo: Det er lidt forskelligt, hvordan de tre institutionerne har oplevet, at frokostordningen har påvirket dagligdagen. En af institutionerne siger i deres evaluering, at det ikke har påvirket deres sædvanlige aktiviteter udover, at de havde lidt svært ved at arrangere tur-madpakker, som tilfredsstillede alle, men at det blev løst hen ad vejen. De to andre institutioner har i højere grad haft en oplevelse af frokostordningen påvirkede dagligdagen i institutionen. En institution nævner bl.a., at frokostordningen ind imellem har blokeret for andre aktiviteter og at det kræver mere struktur i hverdagen. Ligeledes peges der på, at det kan være en stressfaktor at få smurt madpakker, inden børnene skal på tur. En anden institution nævner, at deres formiddagsaktiviteter har været bundet af, at der skulle spises på et bestemt tidspunkt, og at der var en medarbejder i køkkenet, som udelukkende tog sig af madlavning. Årstiderne: I Årstiderne har forsøget med frokost til børnehavebørnene ikke skabt problemer eller særlige udfordringer for dagens øvrige aktiviteter i institutionen. Tværtimod, har ordningen, ifølge institutionen, skabt mulighed for dialog med børnene om maden, dyrene, fiskene osv. 13
Hvilke input har den fælles frokostordning givet til pædagogikken? Abels Hus, Lundebo og Mosebo: Alle tre institutioner fortæller, at frokostordningen har givet mange gode snakke med børnene om sund og forskellig mad. Børnene har også fået udviklet deres nysgerrighed i forhold til at smage mad, de ikke har fået serveret før. I en af institutionerne vendte forældre tilbage og fortalte, at de hjemme blev bedt om at købe f.eks. sild eller sorte oliven, noget som de ikke plejede at købe. I samme institution præsenterede børnene menuen på skift, og fik derved også viden om madens navne- betegnelser. Fællesskab og hyggeligt samvær om frokosten nævnes desuden af institutionerne som positive pædagogiske input. Årstiderne Årstiderne peger også i deres evaluering på, at forsøget med børnehavebørnene har åbnet op for nye madvaner hos børnene. Der er blevet talt om forskellige typer af mad, og hvor kommer maden kommer fra, og hvordan det fx er kommet fra jord til bord. Institutionen lægger i sin pædagogik meget vægt på inklusion og har derfor fra anden uge i forsøget suppleret den varme mad med rugbrød, så de børn der ikke kunne lide/havde mod på den varme mad ikke følte sig uden for fællesskabet og kunne blive mætte alligevel. Børnene har generelt godt kunne lide maden, selvom der var en lille tilvænningsperiode i starten for nogle af dem. Hvordan har mulighederne været for at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer i forbindelse med frokostordningen? Fx hvordan dele af læreplanstemaerne om sproglig udvikling, sociale kompetencer, kulturelle kompetencer, motoriske færdigheder har indgået i læringsmiljøet omkring frokostmåltidet. Abels Hus, Lundebo og Mosebo: De tre institutioner peger på forskellige muligheder for at inddrage de pædagogiske læreplanstemaer i forbindelse med frokosten: - Alsidig personlig udvikling: Selvhjulpenhed. - Sociale kompetencer: Børnene lærte fx at bede om en skål med råkost og en anden rakte den over. De lærte bordskik og at vente på tur. De så, hvad de andre spiste og prøvede det samme. - Sproglig udvikling: Samtale om maden, nye ord, hyggesnak under frokosten. - Krop og bevægelse: Børnenes motorik blev stimuleret ved, at de smurte deres mad selv. De lærte at bruge kniv og gaffel og prøvede selv at øse op. - Kulturelle udtryksformer og værdier: Samtale om hvad man spiser i forskellige lande. Årstiderne: Årstiderne peger på følgende muligheder for at inddrage de pædagogiske læreplanstemaer i forbindelse med frokosten: 14
- Alsidig personlig udvikling: Samling, samvær, sige sin mening. - Sociale kompetencer: Opleve noget og gøre ting sammen f.eks. borddækning og oprydning. Og hjælpe kammeraterne med at øse op, når de ikke selv magtede det. - Sproglig udvikling: Sætte ord på begreber/tillægsord (varm, kold, flydende etc.) og maden. Samtalen der er i forbindelse med at indtage en frokost. - Krop og bevægelse: Stimulering af barnets bevidsthed om sund og nærende kost via de sunde ting, der anvendes i retten. - Naturen og naturfænomener: Hvad naturen kan bruges til fra jord til bord, grøntsager og krydderurter mm. - Kulturelle udtryksformer og værdier: Den danske madkultur og forskellige højtider. Hvordan har I oplevet introduktion og vejledningen til frokostordningen? Har bestillingssystemet fx været brugervenligt og nemt at gå til? Har vejledningerne til de enkelte måltider været oplysende og informerende? Abels Hus, Lundebo og Mosebo: Alle tre institutioner har oplevet, at bestillingssystemet har været brugervenligt, og at vejledningerne til de enkelte måltider har været oplysende og informerende. En af institutionerne nævner også, at det har været rart med billeder til børn og forældre, så alle ved, hvad der bliver serveret. Årstiderne: Årstiderne har ikke fået frokost fra en ekstern leverandør. Hvordan har I oplevet tidsforbruget i forhold til om det har været kold mad, varm mad eller madpakker? Abels Hus, Lundebo og Mosebo: De to institutioner, som har haft konceptet, smør-selv tre dage og varm mad to dage om ugen, skriver i deres evaluering, at tidsforbruget er større ved kold mad end ved varm mad. Til gengæld tilføjer én af institutionerne, at opvaskebyrden er stor ved varm mad. Samme institution har oplevet, at madpakker til ture var meget tidsrøvende. De to institutioner nævner desuden, at der er et stort tidsforbrug til forberedelse af mad, og at frokostordning tager mere tid i forhold til børnenes egne madpakker. Den institution som har afprøvet konceptet smør-selv med lunt og som også har haft frokost med på tur, har ikke haft den samme oplevelse omkring madpakkerne, idet de i deres evaluering har skrevet, at tidsforbruget har været det samme. Institutionen har desuden heller ikke nævnt problemstilling om stort tidsforbrug. 15
Årstiderne Årstiderne har oplevet, at der generelt har været mere opvask, når det har været smør-selv dag, hvilket har taget tid fra børnene. Før frokostforsøget brugte institutionen i forvejen tallerkner til børnenes egne madpakker og service til varm mad i vuggestuen. Hvordan har I oplevet mulighederne for at bestille madpakker, særkost eller tilpasse frokosten til børn med allergi og små vuggestuebørn mv.? Abels Hus, Lundebo og Mosebo: De tre institutioner har haft meget forskellige oplevelser af mulighederne for at bestille madpakker eller tilpasse frokosten til børn med behov herfor. En institution synes, at mulighederne har været fine. En anden institution havde et par gange forsøgt at bestille madpakker, men fik ikke de ønskede varer og manglede besked om, at de ikke kunne leveres. En tredje institution efterlyser alternativer til vuggestuebørnene, idet der skulle ændres for meget i menuerne for, at maden blev målrettet denne gruppe børn. Årstiderne Årstiderne fortæller, at de har haft et super godt samarbejde med køkkendamen, som har gjort det muligt hele tiden at tilpasse maden efter særlige ønsker fra børn og forældre. Det være sig både i forhold til særlige ønsker (såsom suppe uden gurkemeje, tykkere sovs, så børnene motorisk bedre kan styre det) og i forbindelse med allergi eller lignende. Hvordan har det fungeret, når I skulle på tur og have madpakker med? Abels Hus, Lundebo og Mosebo: Igen har der været meget forskellige oplevelser af, hvordan det har fungeret at have madpakker med på tur. Den institution, som ovenfor synes, at mulighederne var fine for at bestille madpakker og få særkost, skriver i deres evaluering, at der selvfølgelig var nogle begyndervanskeligheder, når de skulle på tur, men at det fungerede fint efter de første par gange. På nogle at deres ture havde de fx suppe med på termokander og boller med. Den institution, som havde forsøgt at bestille madpakker, men ikke fik de ønskede varer, fandt på alternativer, når de skulle på tur, men nævner ikke hvilke i deres evaluering. Den tredje institution næver i deres evaluering, at det var stressende og tidskrævende at få madpakker med på tur. Årstiderne Årstiderne nævner igen det gode samarbejde med køkkendamen, og at alt bare har fungeret efter planen og at kosten på madpakkedagene også var sund og veltilberedt. 16
Hvad har været den bedste oplevelse i forbindelse med testforløbet? Abels Hus, Lundebo og Mosebo: De tre institutioner har peget på, at følgende oplevelser har været de bedste i forbindelse med testforløbet: - At se forældrene stå med deres børn om morgenen og se på og tale om dagens menu. - At høre børnenes begejstrede kommentarer, når maden kom på bordet. - At opleve, at børnene har smagt og spist mad, de ikke har smagt før. Og guider hinanden til at smage. - At se børnenes glæde ved maden. - God mad og positiv respons fra børnene. - Det sociale aspekt. Personalet i en af institutionerne har desuden peget på, at den bedste oplevelse er, at testforløbet nu er slut, men angiver ikke baggrunden for udsagnet. Årstiderne Årstiderne har peget på, at følgende oplevelser har været de bedste i forbindelse med forsøget: - Børnene får et varmt og solidt måltid mad, som lægger en god bund for indlæring og udvikling. - Der er blevet åbnet op for nye madvaner hos børnene, ingen kræsne børn, alle er i samme båd. - Øget social kontakt og glæde blandt børnene om det fælles måltid. - Forældrene har taget super godt imod ordningen. Hvad har været den største udfordring i forbindelse med testforløbet? Abels Hus, Lundebo og Mosebo: Der er ingen tvivl om, at den største udfordring, som alle tre institutioner peger på, er opvasken og oprydningen. En af institutionerne nævner, at de nogle dage ikke var færdige med at vaske op, når de lukkede, og at de ser det som meget nødvendigt at have en rigtig industriopvaskemaskine. Andre udfordringer, som en af institutionerne nævner, er at få børnene til at acceptere maden og at få tiden og maden til at slå til. Årstiderne Årstiderne skriver i deres evaluering, at der egentlig ikke rigtig har været nogen udfordring, men nævner alligevel problemstillingen omkring tiden til oprydning/opvask, som går fra børnene til 17
praktisk arbejde. Dette foreslår institutionen kan løses ved at forlænge køkkendamens tid med ca. ½ time dagligt. Andre ting I har på hjertet? Abels Hus, Lundebo og Mosebo: Der er kun to af de tre institutioner, som har haft andre ting på hjertet: De to institutioner skriver begge, det er vigtigt, at der følger timer med til opgaven. En af institutionerne tilføjer samtidigt, at ellers kan vi kun sige, at det har været en positiv oplevelse. Den anden institution tilføjer, at den person, der laver mad ikke skal være en fra institutionen, som også skal passe børn og stiller spørgsmålet: Hvad skal vi gøre, når køkkendamen er fraværende? Denne institution nævner også, at en god og hurtig opvaskemaskine kunne gøre opvasken mere spiselig. Årstiderne Årstiderne har bl.a. følgende på hjertet: Vi støtter meget op om den model, der har været brugt i institutionen med egen køkkendame. Dette har skabt en glæde og et sammenhold blandt personalet samt hos børnene. Der har været et personligt forhold til køkkendamens mad det er ikke blot kommet som noget i en kasse, men tilberedt i huset, hvor duften lifligt har bredt sig Mad skaber glæde. 18
Kortlægning af tidsforbrug, levering, mængde og kvalitet Forud for testforløbet har alle fire institutioner fået et registreringsskema/regneark udsendt, hvor de to uger inden testforløbet gik i gang skulle registrere, den eksisterende praksis og tidsforbruget omkring børnenes frokost. De efterfølgende otte uger skulle institutionerne registrere selve testforløbet, herunder bl.a. tidsforbrug, levering, børnenes og personalets vurdering af frokosten. Resultaterne af institutionernes registrering er efterfølgende samlet og fremgår af dette afsnit. Tabel 3 viser, hvor meget tid de fire institutioner har brugt i forhold til børnenes frokost før frokosttestforløbet i gennemsnit pr. dag. I Lundebo har institutionen registeret den tid, der er blevet brugt i forbindelse med både vuggestuebørnenes og børnehavebørnenes frokost, men hvor det alene er vuggestuebørnene, der har fået serveret mad. Det samme er gældende i Årstiderne, men her har børnehavebørnene fået frokost serveret to gange om ugen inden forsøgsperioden. Det skal bemærkes, at en del af børnene i alle fire institutioner stadig havde sommerferie i perioden, hvorfor perioden ikke helt kan sammenlignes med en normal periode. Tabel 3. Tidsforbrug i forbindelse med frokostmåltidet i ugerne før testforløbet Mosebo har ikke foretaget egentlige registreringer i uge 32 og 33 på grund af etablering af nyt køkken, men institutionen skønner, at der er anvendt 1,33 timer i gennemsnit pr. dag til praktisk arbejde i forbindelse med frokostmåltidet og 0,25 timer pr. dag til pædagogisk arbejde med frokostmåltidet. Uge 32 Uge 33 + mandag i uge 34 Lundebo Faktisk antal børn i gennemsnit pr. dag. 41,2 51,7 Timer anvendt i gennemsnit pr. dag til praktisk arbejde ifm frokostmåltidet 3,68 t 0,42 t Timer anvendt i gennemsnit pr. dag til pædagogisk at arbejde med frokostmåltidet 3,85 t 0,42 t Abels Hus Faktisk antal børn i gennemsnit pr. dag. 63,2 69 Timer anvendt i gennemsnit pr. dag til praktisk arbejde ifm frokostmåltidet 2,10 t 3,13 t Timer anvendt i gennemsnit pr. dag til pædagogisk at arbejde med frokostmåltidet 0,31 t 0,94 t Årstiderne Faktisk antal børn i gennemsnit pr. dag. 35,6 52 Timer anvendt i gennemsnit pr. dag til praktisk arbejde ifm frokostmåltidet 5,58 t 6,29 t Timer anvendt i gennemsnit pr. dag til pædagogisk at arbejde med frokostmåltidet 0,20 t 0,39 t Tabel 4 viser, de fire institutioners tidsforbrug i de otte uger testforløbet har varet og det antal børn, der i gennemsnit var pr. dag i institutionen den pågældende uge. Mosebos tidsregistrering viser et konstant tidsforbrug hen over ugerne, hvorimod fx Lundebos registreringer viser, at der anvendes 19
mindre tid senere hen i testforløbet. Det kan hænge sammen med, at institutionen har opnået større erfaring med frokostordningen, jo længere hen i testforløbet, de er kommet. Men det kan også hænge sammen med, at Lundebo undervejs i forløbet gik over til buffet for børnehavebørnene i stedet for servering på stuerne, for at lette tidsforbruget til at anrette på fade og i skåle og den efterfølgende opvask heraf. Det er også meget forskelligt, hvor meget tid de fire institutioner har anvendt til at arbejde pædagogisk med frokostmåltidet. Abels Hus angiver fx, at de i testforløbets fem første uger ikke har anvendt tid hertil, hvorimod de øvrige institutioner i en eller anden udstrækning har anvendt tid hertil. Det kan måske hænge sammen med, at Abels Hus er en stor institution, hvor det i første omgang har handlet om at få erfaringer med den praktiske tilrettelæggelse af frokostordningen. Tabel 4. Tidsforbrug i forbindelse frokostordning i testperioden Institution/uge Uge 34 Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 (u/mandag) Mosebo Faktisk antal børn i 54,5 56 58,6 61,8 55,8 61,2 59,2 59,8 gennemsnit pr. dag. Timer anvendt i gennemsnit 4,48 t 4,52 t 4,52 t 4,52 t 4,52 t 4,52 t 4,62 t 4,62 t pr. dag til praktisk arbejde ifm frokostmåltidet Timer anvendt i gennemsnit 0,42 t 0,42 t 0,42 t 0,42 t 0,42 t 0,42 t 0,42 t 0,42 t pr. dag til pædagogisk at arbejde med frokostmåltidet Lundebo Faktisk antal børn i 53,5 58,6 64,6 65 62,6 62,8 65,6 67,6 gennemsnit pr. dag. Timer anvendt i gennemsnit 5,98 t 6,58 t 6,12 t 6,10 t 4,55 t 4,17 t 4,48 t 4,33 t pr. dag til praktisk arbejde ifm frokostmåltidet Timer anvendt i gennemsnit 0,50 t 0,58 t 0,50 t 0,50 t 0 t 0,77 t 0,96 t 0,67 t pr. dag til pædagogisk at arbejde med frokostmåltidet Abels Hus Faktisk antal børn i 71,3 73,8 71,8 73,4 74 72,8 71,8 70,8 gennemsnit pr. dag. Timer anvendt i gennemsnit 5,71 t 5,77 t 5,77 t 5,77 t 5,90 t 5,52 t 5,33 t 5,43 t pr. dag til praktisk arbejde ifm frokostmåltidet Timer anvendt i gennemsnit 0 t 0 t 0 t 0 t 0 t 0,17 t 0,33 t 0,33 pr. dag til pædagogisk at 20
arbejde med frokostmåltidet Årstiderne Faktisk antal børn i 57,3 52,6 53,2 55,2 56 53,6 57,4 50,6 gennemsnit pr. dag. Timer anvendt i gennemsnit 5,96 t 6,53 t 6,30 t 5,82 t 6,43 t 6,32 t 6,65 t 5,48 t pr. dag til praktisk arbejde ifm frokostmåltidet Timer anvendt i gennemsnit 0,53 t 0,67 t 0,85 t 1,38 t 1,42 t 1,22 t 0,78 t 0,63 t pr. dag til pædagogisk at arbejde med frokostmåltidet Tabel 5 viser bl.a., hvordan børnene og medarbejderne i de fire institutioner har vurderet frokosten og mængden af heraf. Børnene i de tre institutioner, som har fået frokost fra Fru Hansen Kælder har generelt godt kunne lide maden og medarbejderne har generelt også syntes, at maden var god i forhold til udseende, smag og konsistens. Baggrundsregistreringerne viser desuden i nogle tilfælde, at hvor personalet har vurderet maden som dårlig, kan børnene godt lide maden og omvendt der, hvor børnene ikke kan lide maden, vurderer medarbejderne, at maden er god. Det fremgår ikke af registreringerne, hvad baggrunden er herfor. I forhold til Årstiderne er der en relativt stor andel af dagene, hvor børnene har svaret både ja og nej til spørgsmålet om de kunne lide maden. Men grunden hertil kan være, at Årstiderne har registeret hvert barns svar. De øvrige tre institutioner har alene registeret, om børnene under ét kunne lide maden den pågældende dag. I Årstiderne har medarbejderne også vurderet maden positivt, men det er overraskende, at de vurderer den mindre positivt sammenlignet end de tre andre institutioner, i lyset af Årstidernes tilbagemelding på evalueringsspørgsmålene. De fire institutionernes vurdering af madens mængde har været lidt forskellig, men særligt Abels Hus har en højere andel af for lidt mad end de øvrige institutioner. Ser man på alle fire institutioners registreringer i forhold til madens mængde, er der ikke forskel på om der er tale om mad fra en ekstern leverandør eller egenproduktion, når man altså ser bort fra Abels Hus. De tre testinstitutioner som har fået leveret frokost fra Fru Hansens Kælder har alle vurderet, at leveringstidspunktet skete 100 % efter aftale. 21
Tabel 5 Mosebo Lundebo Abels Hus Årstiderne Børnenes vurdering Børnene kunne lide Børnene kunne lide Børnene kunne lide Børnene kunne lide af madens kvalitet i maden i 100 % af maden i 85 % af maden i 90 % af maden i 44 % af forhold til følgende dagene. dagene og i 13 % af dagene. I de dagene og i 56 % af udsagn: dagene svarede resterende 10 % af dagene svarede JA børnene kunne børnene både ja og dagene kunne børnene både ja og lide maden nej. I 3 % af dagene børnene ikke lide nej**. NEJ børnene kunne kunne børnene ikke maden. ikke lide maden lide maden*. Medarbejdernes Medarbejderne Medarbejderne Medarbejderne Medarbejderne vurdering af madens angiver, at maden var angiver, at maden var angiver, at maden var angiver, at maden var kvalitet i forhold til god i 100 % af god i 93 % af dagene god i 95 % af dagene god i 85 % af dagene følgende udsagn: dagene. og vurderer den som og vurderer den som og vurderer den som God (udseende, dårlig (udseende, dårlig (udseende, dårlig (udseende, smag, konsistens) smag og konsistens) i smag og konsistens) i smag og konsistens) i Dårlig (udseende, 8 % af dagene. 5 % af dagene. 13 % af dagene. I smag, konsistens) 3 % af dagene vurderes maden som både god og dårlig. Vurdering af madens Institutionen vurderer, Institutionen vurderer, Institutionen vurderer, Institutionen vurderer, mængde: at madens mængde at madens mængde at madens mængde at madens mængde Lidt (L), var passende i 77 % var passende i 77 % var passende i 59 % var passende i 77 % passende (P) af dagene og at der af dagene og at der af dagene og at der af dagene og at der overskud (O) var overskud i de var overskud i 8 % og var for lidt mad i 41 % var overskud i 13 % resterende 23 % af for lidt mad i 15 % af af dagene. og for lidt mad i 10 % dagene. dagene. af dagene. Levering: Institutionen vurderer, Institutionen vurderer, Institutionen vurderer, Institutionen har fået Leveringstidspunkt at leverings- at leveringstids- at leverings- leveret råvarer fra efter aftale tidspunktet skete punktet skete 100 % tidspunktet skete den leverandør, de 100 % efter aftale. efter aftale. 100 % efter aftale. normal bruger i forhold til vuggestuebørnene. * Procenterne summer ikke i alle tilfælde til 100 på grund af afrundinger. **En af grundene til den relativt store andel af dagene, hvor børnene har svaret både ja og nej, kan være, at Årstiderne har registeret hvert barns svar. De øvrige tre institutioner har alene registeret, om børnene under ét kunne lide maden den pågældende dag. 22
23
Evaluering af testforløb 24