Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Bilag 37 Offentligt Til Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen Udvalget for Landdistrikter og Øer Staten må stille krav til anvendelsen af tilskuddet til øerne Det er et vigtigt skridt mod ligestilling af øerne med det øvrige samfund, når regeringen sammen med partierne bag vækstpakken foreslår, at der gives et øremærket tilskud til nedsættelse af godstaksterne til øerne. Det er vi rigtigt glade for på Femø. Desværre udhules effekten af forslaget fuldstændigt, når den resterende del af statens tilskud til småøerne ikke er øremærkede og der er kommuner, der er villige til at gå endog meget langt, når det drejer sig om at overføre midler fra øerne til andre formål. Færgedriften i Lolland kommune koster i dag DKK 29,7m. Med det nye forslag vil staten dække 76% af de samlede udgifter, 20% vil komme fra brugerbetaling, mens kommunen blot vil dække 4% (DKK 1,2m). Lolland kommune har imidlertid igangsat endnu et nyt spareprojekt på færgeområdet, som denne gang skal forbedre kommunens økonomi med DKK 3-4m/år fra 2016. Kommunen vil dermed få et reelt overskud på den kollektive trafik til øerne. En besparelse i denne størrelsesorden vil imidlertid være ødelæggende for Askø og Femø Lolland kommune vil reducere adgangen til øerne med 70% Kommunen planlægger fra 2016 at reducere færgekapaciteten til Femø og Askø med 70% og samtidig forlænge sejltiden til Femø med 80% til halvanden time. Den reducerede færgekapacitet i kommunens forslag er utilstrækkelig og vil ikke kunne dække det transportbehov, der allerede i dag er til Askø og Femø. Gennemfører Lolland kommune planerne, vil det samtidig sætte en effektiv stopper for den positive udvikling, øerne i øjeblikket er inde i, hvor trafikken til de to øer er i kraftig stigning. Du kan læse mere om konsekvenserne af kommunens planer i vedhæftede bilag. Kommunens planer fremmer afviklingen af øerne De nye turistbilletter til færgerne har sammen med større lokale events og en målrettet markedsføring bidraget væsentligt til, at belægningen på færgerne i dag er den højeste i 5 år. Kommunens forslag vil sætte en effektiv stopper for denne udvikling, ligesom omkostningsniveauet for erhvervslivet, fastboende og fritidshusejere vil blive øget markant - og på områder blive mere end fordoblet Forslag side 1 af 3
Staten er stor-sponsor Staten betaler i dag over 67% af de 29,7 mio.kr færgedriften til øerne i Lolland kommune koster, mens Lolland kommune står for netto 1,2 mio.kr eller blot 4% af de samlede udgifter til færgerne. Statens andel af den samlede finansiering vil vokse til 76% med det foreslåede tilskud til godstransporten. Med de planlagte nedskæringer på færgedriften forventer kommunen at opnå en besparelse på 3-4 mio.kr. Dermed bidrager kommunen ikke længere til den offentlige trafik til øerne, men henter tværtimod en indtægt til kommunekassen. Vi har brug for et blåt Movia På landsplan er der i de senere år gennemført en række reformer under overskriften mere og bedre kvalitet for pengene. Et sted, hvor det vil være oplagt at lave reformer, er færgedriften til de små øer. På trods af en række tiltag og tilbud, er der intet nævneværdigt samarbejde ø-kommunerne imellem på færgeområdet. Kommunerne driver fortsat færgerne til småøerne, hver på deres måde. Set fra Askø og Femø sker der ingen udvikling i form af standardisering og koordineret effektivisering af færgedriften, som ville kunne give en bedre service for de samme penge. I Lolland kommune ligger fokus ensidigt på besparelser og serviceforringelser. Staten må stille krav Staten er helt uden sammenligning den største bidragsyder til færgedriften til de små øer og derfor har staten en pligt til og interesse i at sikre, at dette område håndteres professionelt og effektivt. Det gøres efter vores mening bedst ved at etablere en maritim pendant til Movia, - et lovreguleret trafikselskab, der her skal stå for såvel drift som anlæg i forbindelse med færgefarten til de små øer. Forslag side 2 af 3
Det skal være dette trafikselskab, der modtager tilskuddene fra staten og det bidrag, som kommunerne bør betale. Et tvær-kommunalt eller regionalt færgeselskab vil endvidere langt bedre kunne bære en ekstra færge, som kan danne grundlaget for, at der skabes en fleksibel portefølje af færger, der kan afbøde effekten af de mange udfald, vi i dag ser i færgedriften til øerne. På vegne af Færgegruppen på Femø Jørgen Larsen Formand for Femø Beboerforening Femø d. 23. november 2014 cc. Byrådet i Lolland kommune Direktør Bjarne Hansen, Lolland kommune Ø-kontaktudvalget, Lolland kommune Dorthe Winther, Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer Endvidere offentliggøres denne henvendelse incl. følgeskrivelser, bl.a. på Færgegruppens hjemmeside: femoe.nu Forslag side 3 af 3
Bilag: Konsekvensberegning af Lolland kommunes forslag til omlægning af færgeforbindelserne til Askø og Femø Mens landspolitikerne arbejder for at afskaffe den betalingsring omkring øerne, som færgernes billetpriser udgør, går politikerne i Lolland kommune den stik modsatte vej, når det gælder Askø og Femø. De arbejder på at bygge en regulær Berlinmur omkring øerne. Lolland kommune reducerer, mens behovet stiger Kommunen foreslår, at færgeforbindelserne til Askø og Femø erstattes af en ny rute Femø-Askø-Bandholm, med m/f Femøsund som fælles færge og med 5 daglige dobbeltture. Med forslaget reduceres antallet af køretøjer, som dagligt kan komme til/fra Askø og Femø med omkring 70%. Den tilbageværende kapacitet er ikke tilstrækkelig til at dække den trafik, der i dag er til øerne. Problemet ser kun ud til at blive større over tid. Passagertallet til de to øer er efter de 9 første måneder af 2014 17% højere end i samme periode 2013 og er nu det højeste i de sidste 5 år. Konsekvenserne af kommunens færgeplan træder tydeligt frem, hvis man ser på, hvordan det ville have set ud, såfremt Femø-Askø-Bandholm ruten var blevet indført fra 1. januar i år *). Femø færgen kan tage 17-18 biler, lidt afhængigt af størrelsen på disse **) og hvorvidt, der også skal andet med, som fx færgens egne transportvogne. Færgekontoret melder imidlertid alt optaget allerede ved 15 biler. Det betyder, at Færgekontoret i juni 2014 havde afvist i gennemsnit 52 biler hver dag, hvis de forsøgte at bestille plads (12 biler/dag i januar) ***) Grafen viser antallet af biler, der kom med færgen i juni, men som ville være blevet afvist efter kommunens forslag. Selv med den nuværende færgedrift afvises bilister jævnligt, fordi færgerne er fuldt belagt. Det tal kender vi ikke og det er derfor ikke med i grafen. Bilag side 1 af 2 cvi -23. Nov 2014
Overbooking og hamstring Det er langt fra sikkert, at afviste bilister blot kan tage en anden færge, fordi der er stor sandsynlighed for, den også vil være overbooket en hel del rejsende er afhængige af at komme med færgen på bestemte tidspunkter, fx o o Pendlere, der skal afsted fra øen om morgenen og hjem igen om aftenen. Håndværkere, for hvem det ikke giver mening, hvis de først kan komme til øen med de sene færger. Selv om der skulle være få ledige pladser tilbage, når færgekontoret melder udsolgt, er incitamentet til at forsøge sig som chancebilist reduceret væsentligt, fordi der nu er minimum 3:10 timer til næste afgang, og så risikerer man tilmed ikke at kunne komme med og derved måske at skulle vente til næste dag. I juni 2014 ville der have været 650 bilister, der ikke ville være kunnet kommet med den dag, de havde tænkt sig, selv om de havde holdt i kø hele dagen som chancebilister. Problemerne er ekstra store for ejere af fritidshuse, der i week-end er typisk tager til øerne om fredagen og hjem igen om søndagen. I juni ville der have været omkring 100 biler, der slet ikke havde kunnet komme over til øerne om fredagen, uanset hvilken afgang de end havde forsøgt sig med. På kort sigt vil den utilstrækkelige kapacitet betyde, at der hamstres pladser på færgen. For overhovedet at have en chance for at komme til og fra øen, vil man helgardere sig ved at lægge reservationer ind, som man måske i sidste ende ikke får brug for. Det gør det blot endnu vanskeligere at komme med færgen. Kommunens forslag fremmer afviklingen af øerne På lidt længere sigt lægger den stærkt reducerede færgekapacitet effektivt låg på udviklingen af øerne. Når man fastfryser mulighederne for at komme til øerne på et niveau, der ligger væsentligt under det nuværende behov, bliver det meningsløst at tale om visionsplaner og udvikling af øerne. Så taler man i stedet om afvikling. Kommunen har et alternativt forslag, hvor m/f Femøsund på nogle afgange byttes ud med én eller to hurtigtgående personfærger. - Det ville blot gøre problemerne endnu større! Beskæftigelsesterapi for øboerne? Det er nu 3. gang på godt ét år, øerne skal investere tid og kræfter på at diskutere "fremtidens" færgefart med Lolland kommune. Det skaber vrede og frustration på øerne og blandt de mange, der bruger øerne, når kommunen endnu engang kommer med forslag, der er så lidt gennemtænkt, som tilfældet er med Femø-Askø- Bandholm-ruten. Kommunen har et stort administrativt apparat til rådighed, som burde kunne kortlægge konsekvenserne af kommunens tanker og forslag - inden de fremsættes. --- Vil du gerne se de bagvedliggende kilder til dette indlæg, så finder du henvisningerne på færgegruppens hjemmeside: http://www.femoe.nu/kildehenvisninger-askoe-ruten-skaber-stormloeb-paa-faergekontoreet/ *) Konsekvensberegningen er foretaget for 1. halvår 2014, da vi ikke har nyere dataildata. Der er grund til at antage, at konsekvenserne er væsentligt større i juli og august. Passagertallet lå i juli 60% over juni-tallet (biler +39%). **) Et lastvognstræk reducerer kapaciteten med 6 biler, en forvogn med 3 biler (færgekontoret) ***) Lastbiler og busser er omregnet til det antal personvognspladers, de optager jf note **) ovenfor Bilag side 2 af 2 cvi -23. Nov 2014