Udnyttelse af biogas og varmetransmissionsledning til Østbirk

Relaterede dokumenter
Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bygholm Bakker

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg og akkumuleringstank hos Frederiks Varmeværk

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Saltum Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Projektforslag for udvidelse til m 2 solvarmeanlæg hos Skørping Varmeværk

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

1 Indledning. 2 HMN GasNets høringssvar. Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen. 17. september 2018

Fjerritslev Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Projektforslag for. Grundvandsvarmepumpe ved Dronninglund Fjernvarme a.m.b.a. 5. december 2016

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a.

Bemærkninger til høringssvar fra HMN GasNet af 7. maj 2019

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé

for etablering af transmissionsledning Aalborg Forsyning, Varme og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk,

Sammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Projektforslag for etablering af nyt solvarmeanlæg ved Stoholm Fjernvarme a.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Projekt: Næstved Varmeværk Dato: 17. april Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Gjøl Private Kraftvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Skovsgaard Varmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Flisfyret varmeværk i Grenaa

NOTAT. 1 Svar på forespørgsel om yderligere oplysninger vedrørende etablering af varmepumpeanlæg.

FlexCities 2 - Fase 1 Omkostningsanalyse

Resultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig

Ringe Fjernvarmeselskab a.m.b.a.

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling


Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Resultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Resultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.

Strategiplan for /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Projektforslag Metso m.fl.

Skjern Papirfabrik A/S

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

energypro December 2009 Udskrevet/Side :23:52 / 1 Energiomsætning, Årlig

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S

Notat vedrørende strategiplan

af Svendborg Kraftvarmeværk A/S. VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT KUM JARU/THE KUM

2 Supplerende forudsætninger

Gram Fjernvarme. Projektforslag m² solvarmeanlæg September Udarbejdet af:

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Outrup Varmeværk. Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg. August 2018

Projektforslag. Gaskedel som reservelastanlæg. gasmotor ved Fensmark Fjernvarme a.m.b.a. November 2018

Bilag A: Projektforslag

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

Vinderup Varmeværk A.m.b.a.

Lem Fjernvarme A.m.b.A

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Projekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 # Næstved Varmeværk

Projektforslag for etablering af eldrevet varmepumpe ved Støvring Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Samfundsøkonomiske beregninger

Projektforslag Biogasmotor 2 Lemvig Varmeværk a.m.b.a.

De nye priser for et 10 kw- anlæg fremskrives fra 2015 til 2017 niveau jf. Energistyrelsens fremskrivninger.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

1 Udførte beregninger

Etablering af et nyt solvarmeanlæg

1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a.

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

JUNI 2012 EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF ET NYT 12 MW TRÆFLISANLÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

Hundested Varmeværk. Projektforslag for etablering af en mindre træflisfyret kedel i forbindelse med eksisterende varmekilder

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?

Transkript:

Notat Projekt: Dato: 5. marts 2015 Brædstrup Fjernvarme Udnyttelse af biogas og varmetransmissionsledning til Østbirk Linn Laurberg Jensen PlanEnergi, Værksgruppen E: llj@planenergi.dk T: +45 9682 0450 Niels From E: nf@planenergi.dk T: +45 9682 0404 Kvalitetssikret af: Per Alex Sørensen E: pas@planenergi.dk T: +45 9682 0402 Projektnr. 865 Notat vedr.: Beregninger af selskabs- og samfundsøkonomi i forbindelse med udnyttelse af biogas på eksisterende motoranlæg i Brædstrup, samt etablering af en varmetransmissionsledning mellem Brædstrup og Østbirk. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0408 Fax +45 8613 6306 SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: +45 9682 0400 www.planenergi.dk planenergi@planenergi.dk CVR: 7403 8212 Side 1 af 48

Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Indledning... 5 2.1 Beregninger... 5 3 Beregningsmetode... 7 4 Beregningsforudsætninger... 8 4.1 Varmegrundlag, Brædstrup... 8 4.2 Varmegrundlag, Østbirk... 8 4.3 Prisniveau... 9 4.4 Afgifter... 9 4.5 Flispris... 9 4.6 Naturgaspris... 9 4.7 Biogaspris og -mængde... 10 4.8 El-priser... 10 4.9 Afregning af el fra biogas... 10 4.10 Ombygning af motor til biogas... 11 4.11 Investeringsbehov i biogasløsning... 11 4.12 Investeringsbehov i varmetransmissionsledning... 13 5 Beregningsresultater: Energiomsætning... 14 6 Beregningsresultater: Selskabsøkonomi... 17 Bilag A: energypro-udskrifter for scenarie 0 Referencen... 20 Bilag B: energypro-udskrifter for scenarie 1 Biogas... 25 Bilag C: energypro-udskrifter for scenarie 2 VTL... 30 Bilag D: Budgetpriser fra Rolls-Royce... 35 Bilag E: Kortskitser... 38 Bilag F: Samfundsøkonomi med biogas... 39 Bilag G: Samfundsøkonomi med biogas og VTL... 44 Side 2 af 48

1 Sammenfatning og konklusion For Brædstrup Fjernvarme er der udarbejdet selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger for udnyttelse af biogas fra biogasanlægget ved Horsens Nord. I de selskabsøkonomiske beregninger er der benyttet estimerede priser oplyst af Rolls-Royce i forbindelse med ombygning af den ene motor til biogasdrift, samt estimerede priser fra Brædstrup Fjernvarme på transmissionsledning til Østbirk og biogasledning. Der er regnet med en biogaspris på 5,25 kr/nm 3 biogas (100% metan). Der er regnet med en fast naturgaspris på 2,05 kr/nm 3 fra 2015 2018, og herefter er Energistyrelsens fremskrivning fra december 2014 på ca. 2,86 kr/nm 3 anvendt (figur 3). Afregning af el fra biogas fremgår af figur 5. Fra 2015 2018 er afregningen er mellem 110 og 120 øre/kwh, og fra 2019 2025 er afregningen mellem 80 og 90 øre/kwh. Den største del af prisfaldet skyldes stigningen i naturgasprisen. Der er regnet på følgende 4 scenarier: Scenarie 0 Referencen Scenarie 1 Biogas Scenarie 2 VTL Scenarie 2a VTL Brædstrup Fjernvarme og Østbirk Varmeværk med de nuværende produktionsenheder. Som scenarie 0 suppleret med en 20 km lang biogastransmissionsledning fra Horsens Nord til Brædstrup, ombygning af én naturgasmotor til biogas samt etablering af en kompressor til komprimering af biogassen. Som scenarie 1 suppleret med en 10 km lang varmetransmissionsledning (VTL) mellem varmeværkerne i Brædstrup og Østbirk. Som scenarie 2, dog har biogassen ikke tvunget 1. prioritet, og biogassen kan derfor fortrænges af bl.a. varme fra flis. I scenarie 1 er der en budgetteret investering på ca. 12,5 mio. kr (tabel 3). I scenarie 2 og 2a er der budgetteret en yderligere investering på ca. 30,5 mio. kr (tabel 4), således den samlede investering er ca. 43 mio. kr. Biogasforbruget i de enkelte scenarier er således (figur 11): Biogasforbrug / [mio. Nm 3 /år] Scenarie 0 0,0 Scenarie 1 4,8 Scenarie 2 5,6 Scenarie 2a 2016 2018: 2,9 2019 2025: 0,0 Det fremgår således at scenarie 2a reelt ikke er et biogas-scenarie. Side 3 af 48

Akkumuleret nettobesparelse / [kr] Den akkumulerede nettobesparelse ser således ud (figur 15): 20.000.000 10.000.000 0-10.000.000-20.000.000-30.000.000 1 - Biogas 2 - VTL Nul (0) 2a - VTL -40.000.000 2015 2017 2019 2021 2023 2025 År Det fremgår således at scenarierne 1 og 2 har nogenlunde den samme selskabsøkonomi, som består af en maksimal akkumuleret besparelse på ca. 1 mio. kr, som efter 2018 vender til et underskud. Underskuddet vokser til ca. 30 mio. kr i 2025. Det kan derfor konkluderes, at scenarierne 1 og 2 er selskabsøkonomisk uinteressante med de anvendte biogas- og naturgaspriser. Det fremgår endvidere at scenarie 2a har en nettobesparelse på ca. 1,5 mio. kr/år, hvilket giver en akkumuleret besparelse på ca. 16 mio. kr i 2025. Nettobesparelsen i scenarie 2a stammer primært fra afgiftsfritaget varme fra flis, som fortrænger varme fra afgiftsbelagt naturgas. Det bemærkes, at scenarie 2a reelt ikke er et biogas-scenarie, idet biogasforbruget er stort set nul. Figur 16 viser udviklingen i varmeproduktionsprisen på biogas til 5,25 kr/nm 3 samt balancerende biogaspriser ved konstante varmeproduktionspriser. Det fremgår bl.a. at biogasprisen efter 2018 skal ned under ca. 4,50 kr/nm 3 for at være selskabsøkonomisk interessant (og ned på omkring 3,50 kr/nm 3 for at være på niveau med varme fra flis). I de samfundsøkonomiske beregninger (bilagene F og G) er det antaget at biogassen skal opgraderes til naturgaskvalitet i reference-situationen, hvilket har en omkostning på 1 kr/nm 3 bionaturgas. Scenarie 1 har et samfundsøkonomisk overskud på 42,9 mio. kr (bilag F), og scenarie 2 har et samfundsøkonomisk overskud på 24,7 mio. kr (bilag G). Det har fra tidligere beregninger været svært at få et samfundsøkonomisk overskud i etableringen af en transmissionsledning mellem Brædstrup og Østbirk grundet den store investering. Etableringen af en transmissionsledning sammen med udnyttelse af biogas kan gøre dette muligt. Side 4 af 48

2 Indledning Brædstrup Fjernvarme ønsker samfunds- og selskabsøkonomien belyst i forbindelse med udnyttelse af biogas på værkets motoranlæg. I rapporten Flexcities fremgår, at der er et biogasanlæg under opførelse ved Horsens Nord og yderligere biogasanlæg er på idéstadiet i nærheden af Brædstrup og Hedensted ved DAKA. Anlæggenes kapacitet kan blive følgende: Tabel 1: Mulige biogaskapaciteter. For værdierne i tabel 1 gælder, at biogas består af ca. 65% CH 4 (metan) og ca. 35% CO 2. Bionaturgas består af 100% CH 4. Anlægget ved Horsens Nord er etableret under navnet Horsens Bioenergi ApS. I samarbejde med DONG Energy opgraderer Horsens Bioenergi biogassen til naturgas gennem et opgraderingsanlæg. Som grundlag for disse beregninger etableres en gasledning fra Horsens Nord til Brædstrup Fjernvarme på 20 km, jf. bilag E. 2.1 Beregninger Der er i nærværende notat regnet på følgende 4 forskellige scenarier: Scenarie 0 Referencen Scenarie 1 Biogas Scenarie 2 VTL Scenarie 2a VTL Brædstrup Fjernvarme og Østbirk Varmeværk med de nuværende produktionsenheder. Som scenarie 0 suppleret med en 20 km lang biogastransmissionsledning fra Horsens Nord til Brædstrup, ombygning af én naturgasmotor til biogas samt etablering af en kompressor til komprimering af biogassen. Som scenarie 1 suppleret med en 10 km lang varmetransmissionsledning (VTL) mellem varmeværkerne i Brædstrup og Østbirk. Som scenarie 2, dog har biogassen ikke tvunget 1. prioritet, og biogassen kan derfor fortrænges af bl.a. varme fra flis. Der har tidligere fra Brædstrup Fjernvarme og Østbirk Varmeværk været ytret ønske om en varmetransmissionsledning mellem de to værker, for i første omgang at kunne udnytte kapaciteten på Østbirks biomasse kedel og solvarmen fra Brædstrup. Side 5 af 48

Konvertering af begge motorer kan eventuelt optimere prisen. Der er i beregningerne kun konverteret en enkelt motor til biogasdrift. Der benyttes gældende afgifter for 2015. Alle beløb opgives excl. moms med mindre andet er nævnt. Simuleringerne, der danner grundlag for de selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger, er foretaget i simuleringsprogrammet energypro, der optimerer driften af værket på timebasis. Udskrifter fra energypro er vedlagt i bilagene A, B og C. De selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger er udarbejdet i regneark på baggrund af resultaterne fra energyproberegningerne. Side 6 af 48

3 Beregningsmetode De 4 scenarier er modelleret i simuleringsprogrammet energypro. Der er regnet på en periode på 11 år fra 2015 til 2025 (begge år incl.). Det er antaget at år 2015 er ens i de 4 scenarier, samt at anvendelsen af henholdsvis biogas (i scenarierne 1, 2 og 2a) og varmetransmissionsledningen (i scenarierne 2 og 2a) påbegyndes den 1/1-2016. Energiomsætningen i de enkelte år, samt de årlige driftsomkostninger er beregnet i energy- PRO, jf. bilagene A, B og C. Solvarme og anvendelse af biogas anvendes med 1. prioritet, og de øvrige produktionsenheder prioriteres efter at opnå den laveste varmepris. Det bemærkes, at dette bl.a. betyder at flisvarme ikke kan fortrænge biogasvarme. Undtaget fra dette er scenarie 2a, hvor biogassen ikke har tvunget 1. prioritet. De selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger er beregnet i regneark. Det bemærkes, at de samfundsøkonomiske beregninger, som findes i bilagene F og G, er ikke opdaterede i dette notat. Det vurderes dog at de samfundsøkonomiske konklusioner er uændrede. Side 7 af 48

471 Varme ab værk / [MWh/måned] 831 716 584 799 1.330 1.310 1.614 1.682 2.086 2.179 2.305 Varme ab værk / [MWh/måned] 2.866 2.405 1.795 1.378 1.450 1.930 3.670 4.175 5.530 5.126 6.421 5.923 4 Beregningsforudsætninger I dette kapitel beskrives de vigtigste forudsætninger for beregningerne. 4.1 Varmegrundlag, Brædstrup Brædstrup har oplyst et varmegrundlag på 42.669 MWh i 2012. Det graddøgnskorrigerede varmegrundlag er beregnet til 42.800 MWh/år med et graddøgnsafhængigt forbrug (GAF) på 61,0%, jf. figur 1. 7.000 6.000 5.000 4.000 GAF 3.000 GUF 2.000 Oplyst 1.000 0 J F M A M J J A S O N D 2012 Figur 1: Varmegrundlag for Brædstrup. GUF = GraddøgnsUafhængigt Forbrug. 4.2 Varmegrundlag, Østbirk Østbirk har oplyst et varmegrundlag på 15.907 MWh i 2012. Det graddøgnskorrigerede varmegrundlag er beregnet til 16.000 MWh/år med et graddøgnsafhængigt forbrug (GAF) på 61,0%, jf. figur 2. 2.500 2.000 1.500 GAF 1.000 GUF Oplyst 500 0 J F M A M J J A S O N D 2012 Figur 2: Varmegrundlag for Østbirk. GUF = GraddøgnsUafhængigt Forbrug. Side 8 af 48

"Rå" naturgaspris / [kr/nm3] 2,05 2,05 2,05 2,05 2,83 2,86 2,86 2,87 2,88 2,88 2,88 4.3 Prisniveau Beregningerne er baseret på faste 2015-kr excl. moms. 4.4 Afgifter Beregningerne er baseret på de gældende afgifter for 2015. 4.5 Flispris Der er anvendt en flispris på 182 kr/mwh. 4.6 Naturgaspris De anvendte naturgaspriser fremgår af figur 3. 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 ENS 1,00 Låst 0,50 0,00 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 År Figur 3: Rå naturgaspriser. ENS = Energistyrelsens fremskrivning fra december 2014. Fra 2015 til 2018 er naturgasprisen låst på det aktuelle niveau (oplyst af Brædstrup Fjernvarme). Fra 2019 og frem anvendes Energistyrelsens fremskrivning. Den rå naturgaspris tillægges 0,4443 kr/nm 3, som dækker omkostningerne i tabel 2. Forudsætninger år 2015 Distribution 0,3712 kr/nm 3 Tillæg til GPN 0,007 kr/nm 3 Transmision m.m. 0,032 kr/nm 3 Nødforsyning 0,0081 kr/nm 3 Variabel tillæg til lev 0,026 kr/nm 3 Tillæg i alt 0,4443 kr/nm 3 Tabel 2: Tillæg til den rå naturgaspris, oplyst af Brædstrup Fjernvarme. Side 9 af 48

Årgennemsnit / [kr/mwh-el] 229 270 276 327 339 334 337 361 386 410 435 459 4.7 Biogaspris og -mængde Der er anvendt en biogaspris på 5,25 kr/nm 3 (100% metan). Hertil kommer en driftsomkostning på 0,0847 kr/nm 3 (100% metan) til tryksætning af biogassen til 4,2 4,3 bar. Fra tidligere rapporter fra PlanEnergi er der fundet et el-forbrug for komprimering på 14 kwh el pr. MWh gas. Driftsomkostningen er beregnet som 0,605 kr/kwh el * 14 kwh el /MWh biogas * 0,001 MWh biogas /kwh biogas * 10 kwh biogas /Nm 3 = 0,0847 kr/nm 3 (100% metan), idet el-forbruget til tryksætning er afregnet med 60,5 øre/kwh 1. Biogasforbruget begrænses udelukkende af biogasmotorens brændselseffekt på 7.800 kw, svarende til 780 Nm3/h. 4.8 El-priser De anvendte el-priser for afregning af el fra naturgasmotorerne samt el til elkedlen fremgår af figur 4, idet der er anvendt den samme timevariation som i Vestdanmark 2014. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 ENS Historisk Figur 4: El-priser. ENS = Energistyrelsens fremskrivning fra december 2014. År 4.9 Afregning af el fra biogas El fra biogas afregnes til spotprisen suppleret et tilskud bestående af følgende 3 dele: Et grundtilskud, som sammen med el-spotprisen udgør 81,0 øre/kwh i 2015. Grundtilskuddet reguleres med 60% af inflationen. Et naturgasprisafhængigt tilskud på 26,0 øre/kwh i 2012, som nedtrappes med 1 øre/kwh for hvert 1 kr/gj naturgasprisen stiger i forhold til en basispris på 53,2 kr/gj i 2011. Et tidsbegrænset tilskud på 10,0 øre/kwh i 2012, som nedstrappes fra 2016 til 0,0 øre/kwh i 2020. 1 https://www.elpristavlen.dk/elpristavlen/soegeresultat.aspx?kwh=100000&postnr=8740&netcompany =AURA+GE&customer-group=corporate&ratetype=VariableRate Side 10 af 48

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Biogas-tarif / [øre/kwh-el] Pristillægget for naturgas reguleres efter en basispris på 53,2 kr/gj for naturgas. Stiger naturgasprisen til f.eks. 54,2 kr/gj falder pristillægget fra 26 til 25 øre/kwh. Tilsvarende stiger pristillægget, hvis naturgasprisen falder. Figur 5 viser hvorledes biogasafregningen udvikler sig fra 2015 til 2025 baseret på naturgaspriserne i figur 3. 140 120 100 80 60 40 20 27 27 27 26 10 7 8 6 6 6 6 6 4 5 5 2 0 0 0 0 0 0 81 81 80 79 79 78 78 77 76 76 75 NG-tilskud Tidsbegrænset Grundtilskud 0 År Figur 5: Afregning af el fra biogas. NG = Naturgasprisafhængigt. 4.10 Ombygning af motor til biogas Det fremgår af forudsætning nr. 1 i Rolls-Royces budgetpriser, jf. bilag D, at 1. Motorens mekaniske output må reduceres, så makstrykkene i gennemsnit ikke overstiger 125 bar. Forventet reduktion: 6% 12% i elektrisk generator output. (3637 kwe reduceres til 3420-3200 kwe). I beregningerne er det derfor antaget at biogasmotoren kører 90% dellast (7.800 kw indfyret ). Desuden forventes el-virkningsgraden at blive reduceret en smule. I beregningerne er det antaget at el-virkningsgraden reduceres fra 42,0% til 41,0% (3.198 kw el ). Når lavtemperatur-røggasveksleren fjernes, reduceres varmevirkningsgraden. I beregningerne er det antaget at varmevirkningsgraden reduceres fra 47,3% til 40,0% (3.120 kw varme ). 4.11 Investeringsbehov i biogasløsning Ved biogasdrift skal følgende ting ændres: Højtemperatur-røggasveksleren bør ikke køle røggassen længere ned end 150 C pga. svovlsyredugpunktet (der skal eventuelt laves en shunt over højtemperaturrøggasveksleren for at hæve røggastemperaturen). Side 11 af 48

Lavtemperatur-røggasveksleren skal tages ud af drift pga. korrosionsrisikoen, som følge af dugpunktet. 2 Der skal etableres en ny gasrampe for biogas samt gasmixer for naturgas og biogas, og motoren skal indreguleres på ny. Derudover skal der etableres en gaskompressor, der kan give et biogastryk på 4,2 4,3 bar. Bergen Engines Denmark A/S og Rolls-Royce har leveret budgetpriser for 3 mulige konverteringer: Konvertering til biogas: Konvertering til biogas eller naturgas, hvor ingen blanding er mulig: Konvertering til blandgasdrift mellem naturgas og biogas: 614.377 kr 832.453 kr 912.645 kr* *) For konvertering til blandgas er der en optionspris på flow-metre, der ligger mellem 31.050 kr og 93.600 kr. I de selskabs- og samfundsøkonomiske konsekvens beregningerne er der afsat 1 mio. kr til konvertering. Derudover er lagt investeringspriser i biogasledningen. I appendiks 8 i rapporten Biogasnettet i Ringkøbing-Skjern Kommune - Produktion og afsætning af Dansk Gasteknisk Center a/s, november 2010, er der angivet en gennemsnitlig pris på biogastransmissionsledninger på 875.000 kr/km på baggrund af en business case, der er opstillet for Ringkøbing-Skjern Kommune. Fra Brædstrup Fjernvarme er der oplyst en overslagspris på gasledningen på ca. 500 kr/m. Priserne oplyst af Brædstrup Fjernvarme er anvendt. Der er således en samlet investering på 12,5 mio. kr som det fremgår af anlægsbudgettet af tabel 3. Budgetpriserne fra Rolls-Royce er vedlagt i bilag D. Investeringer - Udnyttelse af biogas v. Brædstrup Fjernvarme Biogasledning Biogasledning 20 km á 500 kr./m kr. 10.000.000 Ombygning gasmotor Budget fra Rolls-Royce (afrundet) kr. 1.000.000 Kompressor kr. 1.500.000 Samlet investering kr. 12.500.000 Tabel 3: Anlægsbudget for udnyttelse af biogas ved Brædstrup Fjernvarme. 2 Det vil sandsynligvis være rentabelt at investere i en ny, rustfast lavtemperatur-røggasveksler, idet biogasmotoren får mange årlige driftstimer. Dette er dog ikke undersøgt nærmere i dette notat. Side 12 af 48

4.12 Investeringsbehov i varmetransmissionsledning Til investeringen på 12,5 mio. kr for anlægsbudgettet for Brædstrup Fjernvarme tillægges investeringen på varmetransmissionsledningen mellem Brædstrup Fjernvarme og Østbirk Varmeværk. I energypro er den maksimalt transmitterede effekt mellem Brædstrup Fjernvarme og Østbirk Varmeværk beregnet til ca. 4,0 MW i scenarie 2 og ca. 4,6 MW i scenarie 2a, svarende til en DN 125. I rapporten Østjysk Fjernvarme Fremtidens Forsyning fra juni 2012 er der angivet en transmissionseffekt mellem Brædstrup Fjernvarme og Østbirk Varmeværk på 12 MW. Dette svarer til en DN 250 transmissionsledning. Det er valgt at benytte transmissionsledningen med en kapacitet på 12 MW i beregningerne. På den måde er ledningen forberedt for den strategiske planlægning af varmeforsyningen i Horsens og Hedensted kommuner samt etablering af ny flis kapacitet og en eventuel udvidelse af transmissionsledningen til Nim. Varmetabet i en DN 250 er i grundberegningen sat efter serie 2 rør med et varmetab på 29,2 W/m, svarende til et varmetab på 292 kw for transmissionen på 10 km, jf. bilag E. For beregninger af etablering af transmissionsledning mellem Brædstrup og Østbirk er der benyttet anlægsbudgettet for transmissionsledningen som vist i tabel 4. Investeringer - Transmissionsledning ml. Brædstrup Fjv. og Østbirk VV Transmissionsledning kr. 20.000.000 Gravearbejde kr. 5.000.000 Varmeveksler, pumper, mv. kr. 2.000.000 Diverse kr. 2.160.000 Projektering kr. 1.350.000 Total kr. 30.510.000 Tabel 4: Anlægsbudget for transmission mellem Brædstrup og Østbirk. For scenarierne 2 og 2a er der således en samlet investering på 43 mio. kr. Side 13 af 48

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varmeproduktion / [MWh/år] 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varmeproduktion / [MWh/år] 5 Beregningsresultater: Energiomsætning I dette kapitel fremlægges de energimæssige resultater fra beregningerne i energypro, der efterfølgende danner grundlag for de selskabsøkonomiske beregninger. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 0 - Reference År ØVV Oliekedel ØVV Fliskedel BFV Elkedel BFV Kedel 3 BFV Kedel 1 BFV Motor 2 Naturgas BFV Motor 1 Naturgas BFV Motor 1 Biogas BFV Solvarme Figur 6: Varmeproduktionsfordeling i scenarie 0 Referencen. Figur 6 viser varmeproduktionsfordelingen i scenarie 0 Referencen. Det fremgår at solvarmen producerer ca. 9.000 MWh/år i alle årene. I Brædstrup produceres den resterende varme på naturgas og el-kedlen. El-kedlen producerer mellem 700 og 2.200 MWh/år. De 2 naturgasmotorer producerer mere og mere år for år pga. de stigende el-priser, dog mindre fra 2018 til 2019 hvor naturgasprisen stiger. I Østbirk produceres al varmen på fliskedlen. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1 - Reference + Biogas ØVV Oliekedel År ØVV Fliskedel BFV Elkedel BFV Kedel 3 BFV Kedel 1 BFV Motor 2 Naturgas BFV Motor 1 Naturgas BFV Motor 1 Biogas BFV Solvarme Figur 7: Varmeproduktionsfordeling i scenarie 1 med biogas. Figur 7 viser varmeproduktionsfordelingen i scenarie 1 med biogas. Som forventet er varmeproduktionsfordelingen i 2015 er identisk med scenarie 0. Fra 2016 og frem producerer bio- Side 14 af 48

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varmeproduktion / [MWh/år] 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varmeproduktion / [MWh/år] gasmotoren ca. 19.100 MWh/år, som primært fortrænger naturgaskedeldrift. Varmeproduktionen i Østbirk er identisk med scenarie 0. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2 - Reference + Biogas + VTL ØVV Oliekedel År ØVV Fliskedel BFV Elkedel BFV Kedel 3 BFV Kedel 1 BFV Motor 2 Naturgas BFV Motor 1 Naturgas BFV Motor 1 Biogas BFV Solvarme Figur 8: Varmeproduktionsfordeling i scenarie 2 med biogas og VTL. Figur 8 viser varmeproduktionsfordelingen i scenarie 2 med biogas og varmetransmissionsledning. Som forventet er varmeproduktionsfordelingen i 2015 er identisk med scenarie 0. Fra 2016 øges varmeproduktionen med varmetabet i varmetransmissionsledningen (ca. 2.600 MWh/år). I scenarie 2 øges biogasmotorens varmeproduktion med ca. 18% (til ca. 22.500 MWh/år) og fliskedlens varmeproduktion øges med ca. 55% (fra ca. 16.000 til ca. 24.700 MWh/år). Den resterende varmemængde på ca. 5.000 MWh/år (svarende til ca. 8% af den samlede varmemængde) produceres på naturgasmotoren, naturgaskedlen og el-kedlen. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2a - Reference + Biogas + VTL ØVV Oliekedel År ØVV Fliskedel BFV Elkedel BFV Kedel 3 BFV Kedel 1 BFV Motor 2 Naturgas BFV Motor 1 Naturgas BFV Motor 1 Biogas BFV Solvarme Figur 9: Varmeproduktionsfordeling i scenarie 2a med biogas og VTL. Side 15 af 48

Biogasforbrug / [Nm3/år] Varmeproduktion / [MWh/år] Figur 9 viser varmeproduktionsfordelingen i scenarie 2a med biogas og varmetransmissionsledning hvor varme fra flis- og naturgaskedler må fortrænge varme fra biogassen. Sammenlignet med scenarie 2 i figur 8 fremgår det tydeligt, at flisen fortrænger biogassen. I årene 2016 2018 reduceres biogasforbruget med ca. 50%, og fra 2019 og frem er biogasforbruget nul. Flisforbruget øges til gengæld med ca. 40%, og fra 2019 og frem øges varmeproduktionen på naturgaskedlerne også. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 0 - Ref. 1 - Biogas 2 - VTL 2a - VTL Scenarie År 2016 ØVV Oliekedel ØVV Fliskedel BFV Elkedel BFV Kedel 3 BFV Kedel 1 BFV Motor 2 Naturgas BFV Motor 1 Naturgas BFV Motor 1 Biogas BFV Solvarme Figur 10: Varmeproduktionsfordeling i de 4 scenarier i år 2016. Figur 10 viser varmeproduktionsfordelingerne i alle scenarierne i år 2016. 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 1 - Biogas 2 - VTL 0 - Reference 2a - VTL 0 2015 2017 2019 2021 2023 2025 Figur 11: Biogasforbrug i de 4 scenarier. År Figur 11 viser udviklingen i biogasforbruget i alle scenarierne. Det fremgår at biogasforbruget er relativt konstant i scenarierne 0, 1 og 2 (henholdvist 0, ca. 4,8 mio. og ca. 5,6 mio. Nm 3 /år). I scenarie 2a er biogasforbruget ca. 2,9 mio. Nm 3 /år i årene 2016 2018, og herefter 0. Side 16 af 48

Driftsbesparelse / [kr/år] Driftsomkostninger / [kr/år] 6 Beregningsresultater: Selskabsøkonomi 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 1 - Biogas 2 - VTL 0 - Reference 2a - VTL 0 2015 2017 2019 2021 2023 2025 År Figur 12: Årlige driftsomkostninger i de 4 scenarier. Figur 12 viser de årlige driftsomkostninger (incl. indtægter fra salg af el og tilskud til biogas) for de 4 scenarier. Det fremgår at driftsomkostningerne stiger voldsomt fra 2018 til 2019, hvilket primært skyldes den øgede naturgaspris samt det deraf reducerede naturgasprisafhængige tilskud til el fra biogas, men også bortfaldet af det produktionsuafhængige tilskud. 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0-1.000.000-2.000.000-3.000.000-4.000.000-5.000.000 2015 2017 2019 2021 2023 2025 År 1 - Biogas 2 - VTL Nul (0) 2a - VTL Figur 13: Årlig driftsbesparelse i scenarierne 1, 2 og 2a. Figur 13 viser de årlige driftsbesparelser i scenarierne 1, 2 og 2a i forhold til referencen. Det fremgår at der for scenarierne 1 og 2 er en driftsbesparelse i årene 2016 2018, men at besparelsen herefter er negativ. Scenarie 2a har en driftsbesparelse i alle årene. I scenarie 1 investeres ca. 12,5 mio. kr i biogasprojektet. Med en realrente på 1% p.a. og en afskrivningsperiode på 10 år giver et annuitetslån kapitalomkostninger på ca. 1,32 mio. kr/år. Side 17 af 48

Akkumuleret nettobesparelse / [kr] Nettobesparelse / [kr/år] I scenarierne 2 og 2a investeres yderligere ca. 30,5 mio. kr i varmetransmissionsledningen. Med en realrente på 1% p.a. og en afskrivningsperiode på 30 år giver et annuitetslån kapitalomkostninger på ca. 1,18 mio. kr/år. 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0-1.000.000-2.000.000-3.000.000-4.000.000-5.000.000-6.000.000 2015 2017 2019 2021 2023 2025 År 1 - Biogas 2 - VTL Nul (0) 2a - VTL Figur 14: Årlig nettobesparelse i scenarierne 1, 2 og 2a. Figur 14 viser den årlige nettobesparelse i scenarierne 1, 2 og 2a i forhold til referencen. Nettobesparelsen svarer til driftsbesparelsen minus kapitalomkostningerne. Figur 14 er svarer dermed til figur 13 minus ca. 2,50 mio. kr/år. Det fremgår at nettobesparelsen for scenarierne 1 og 2 kun er positiv i årene 2016 og 2017. Scenarie 2a har en nettobesparelse i alle årene. 20.000.000 10.000.000 0-10.000.000-20.000.000-30.000.000 1 - Biogas 2 - VTL Nul (0) 2a - VTL -40.000.000 2015 2017 2019 2021 2023 2025 Figur 15: Akkumuleret nettobesparelse i scenarierne 1, 2 og 2a. År Figur 15 viser den akkumulerede nettobesparelse i scenarierne 1, 2 og 2a i forhold til referencen. Det fremgår at den akkumulerede nettobesparelse for scenarierne 1 og 2 er positiv indtil år 2018, hvorefter den bliver negativ for begge scenarier. I år 2025 har begge scenarier et ak- Side 18 af 48

Biogaspris / [kr/nm3] Varmepris / [kr/mwh] kumuleret underskud på ca. 30 mio. kr. Den akkumulerede nettobesparelse for scenarie 2a er positiv i alle årene, og i 2025 er det akkumulerede overskud ca. 16 mio. kr. 6,50 6,00 700 600 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 500 400 300 200 100 500 kr/mwh 400 kr/mwh 300 kr/mwh 5,25 kr/nm3 Varmepris 3,00 0 2015 2017 2019 2021 2023 2025 År Figur 16: Sammenhæng mellem biogaspriser og varmepriser. Se teksten for yderligere forklaring. På figur 16 viser den vandrette, sorte linie den anvendte biogaspris på 5,25 kr/nm 3 (på den venstre akse). Den stiplede, sorte kurve viser den resulterende varmeproduktionspris (på den højre akse). Det fremgår bl.a. at varmeproduktionsprisen er mellem 300 og 400 kr/mwh i årene 2016 2018, samt at den er mellem 600 og 700 kr/mwh fra 2019 og frem. En biogaspris på 5,25 kr/nm 3 medfører dermed at varmeproduktionsprisen med biogas fra 2019 og frem er højere end varmeproduktionsprisen på naturgaskedler (som er ca. 500 kr/mwh). Med en fastholdt varmeproduktionspris på 500 kr/mwh kan den balancerende biogaspris beregnes. Dette er vist på den blå kurve på figur 16. Det fremgår bl.a. at den balancerende biogaspris er over 5,75 kr/nm 3 indtil 2018, hvorefter den falder til under 4,90 kr/nm 3. Tilsvarende balancerende biogaspriser er vist for varmeproduktionspriser på 400 kr/mwh (rød kurve) og 300 kr/mwh (grøn kurve). Det bemærkes at kapitalomkostningerne ikke er indregnet i de balancerende biogaspriser. Side 19 af 48

Bilag A: energypro-udskrifter for scenarie 0 Referencen Side 20 af 48

Side 21 af 48

Side 22 af 48

Side 23 af 48

Side 24 af 48

Bilag B: energypro-udskrifter for scenarie 1 Biogas Side 25 af 48

Side 26 af 48

Side 27 af 48

Side 28 af 48

Side 29 af 48

Bilag C: energypro-udskrifter for scenarie 2 VTL Side 30 af 48

Side 31 af 48

Side 32 af 48

Side 33 af 48

Side 34 af 48

Bilag D: Budgetpriser fra Rolls-Royce Side 35 af 48

Side 36 af 48

Side 37 af 48

Bilag E: Kortskitser Figur E.1: Eksempel på ca. 20 km langt tracé for biogastransmissionsledningen fra biogasanlægget i Horsens Nord til varmeværket i Brædstrup. Figur E.2: Eksempel på ca. 10 km langt tracé for varmetransmissionsledningen mellem varmeværkerne i Brædstrup og Østbirk. Side 38 af 48

Bilag F: Samfundsøkonomi med biogas DETTE BILAG ER IKKE OPDATERET. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt appendiks Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014. Kalkulationsrenten er 4%, jf. opdateret tillægsblad til vejledning af juni 2013. Endvidere er der anvendt gældende tillægsblad vedrørende global warming potentials for metan og lattergas fra juni 2013. Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år. Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyningen ved udnyttelse af biogas, set fra samfundets side. Det vil sige, at der f.eks. ikke indgår energiafgifter i de samfundsøkonomiske brændselspriser, og miljømæssige konsekvenser er indregnet. For at indregne virkningen på de offentlige finanser er der indregnet et såkaldt skatteforvridningstab, der modsvarer ændrede skatte- og afgiftsbetalinger fra den private sektor. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en diskonteringsrente på 4%, hvorved nutidsværdien fremkommer for en situation med den nuværende drift for Brædstrup Fjernvarme, sammenholdt med en situation, hvor Brædstrup Fjernvarme udnytter biogas i værkets motoranlæg. F.1 Forudsætninger Det antages, at samme mængde biogas bruges i både referencen og i projektet. I referencen benyttes biogassen til opgradering, mens en del af biogassen benyttes i motoren hos Brædstrup Fjernvarme i projektet. Der er derfor ikke indsat et brændselsforbrug på biogas, da denne er den samme i reference og projekt. Til opgradering af biogassen til bionaturgas i referencen er der benyttet en omkostning på 1 kr/nm 3 bionaturgas. Omkostningen er sat under drifts og vedligeholdelsesomkostninger, da denne omkostning finder sted hvert år. I referencen er det antaget, at bionaturgassen fortrænger naturgas. I disse beregninger indregnet som fortrængning af naturgas, der udnyttes på et decentralt varmeværk. Der er antaget en gennemsnitlig kedel-varmevirkningsgrad på 100%. F.2 Samfundsøkonomi For projektet med udnyttelse af biogas hos Brædstrup Fjernvarme fås et stort samfundsøkonomisk overskud på 42,9 mio. kr over 20 år. Den interne rente er 24,2%. Det store samfundsøkonomiske overskud skyldes hovedsageligt de sparede omkostninger til opgradering og den større produktion af el i projektet. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i afsnit F.4, hvor de beskrevne forudsætninger også fremgår. Side 39 af 48

F.3 Energi og miljø De energi- og miljømæssige konsekvenser over betragtningsperioden ved henholdsvis den nuværende drift og driften af varmeværket ved udnyttelse af biogas er en del af de samfundsøkonomiske resultater. Der ses en stigning i brændselsforbruget ved udnyttelse af biogas i forsyningen af fjernvarme (kraftvarme), dog samtidig med en forøgelse af el-produktionen, jf. tabel F.1. Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år 42.800 42.800 0 Naturgas, Motor MWh/år 5.613 1.190-4.423 Naturgas, Kedel MWh/år 28.920 8.667-20.253 Naturgas, Kedel MWh/år -50.147 0 50.147 Brændsler i alt MWh/år -15.613 9.857 25.470 El-produktion MWh/år 2.357 20.281 17.924 El-forbrug MWh/år 1.270 880-390 El-prod. minus forbrug MWh/år 1.087 19.401 18.314 Tabel F.1: Brændselsforbrug ved udnyttelse af biogas. Emissioner fra reference og projekt ses i tabel F.2. Emissioner 1 Enhed Reference Projekt Tabel F.2: Emissioner over betragtningsperioden. Projekt minus reference CO 2 ton/år -3.345-855 2.490 CH 4 (metan) kg/år 9.538 475-9.063 N 2 O (lattergas) kg/år -68-31 37 CO 2 -ækvivalenter ton/år -3.127-853 2.274 SO 2 kg/år -210-3.493-3.283 NO X kg/år -763-3.495-2.732 PM 2,5 kg/år -10-98 -88 Note 1: Incl. CO 2 -udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Der ses en stigning i udledningen af emissioner i form af CO 2 -ækvivalenter, svarende til 2.274 tons CO 2 årligt. Side 40 af 48

F.4 Tabeller Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 11. december 2014 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, Januar 2015 / LLJ Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, december 2014. Samt tillægsblade, juni 2013. Brædstrup Fjernvarme Udnyttelse af biogas Samfundsøkonomisk overskud: 42.929.983 2014-søkr Intern rente 24,23% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år 42.800 42.800 Brændsel 1 MWh/år 5.613 1.190 Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år 28.920 8.667 Naturgas, Kedel Brændsel 3 MWh/år -50.147 Naturgas, Kedel El-produktion MWh/år 2.357 20.281 El-forbrug MWh/år 1.270 880 Prisniveau 2014-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2014-kr/år 5.352.974 1.504.628 Afgifter minus tilskud 2014-kr/år 2.652.306-847.043 Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2014-kr 2014-kr førelsesgrad 2015 12.500.000 100% 2016 100% 2017 100% 2018 100% 2019 100% 2020 100% 2021 100% 2022 100% 2023 100% 2024 100% 2025 100% 2026 100% 2027 100% 2028 100% 2029 100% 2030 100% 2031 100% 2032 100% 2033 100% 2034 100% 2035 Antal driftsår 20,0 Side 41 af 48

Brændselsforbrug reference Brændsel 1 Naturgas, motor MWh/år 5.613 Brændsel 2 Naturgas, kedel MWh/år 28.920 Brændsel 3 Naturgas, kedel MWh/år Fortrængning af Naturgas i referencen er sat ind som Naturgas, kedel på et decentralt varmeværk. 5.014.658 Nm3 bionaturgas 10 kwh/nm3 50.147 MWh bionaturgas 45.132 MWh varme i naturgas kedel Brændselsforbrug projekt Brændsel 1 Naturgas, motor MWh/år 1.190 Brændsel 2 Naturgas, kedel MWh/år 8.667 Brændsel 3 Biogas MWh/år Det antages, at biogassen er neutral i forhold til brændselspriser og emissionseffekter. El reference Elforbrug Elkedel MWh/år 1.270 Elproduktion Naturgas MWh/år 2.357 El projekt Elforbrug Elkedel MWh/år 880 Elproduktion Biogas + naturgas MWh/år 20.281 Drift og vedligehold reference D&V produktionsenheder 338.316 D&V omkostninger til opfradering af biogas 1 kr./m3 bionaturgas 5.014.658 5.014.658 Drift og vedligehold projekt D&V produktionsenheder 1.504.628 Afgifter reference Afgifter minus tilskud på produktionsenheder 2.652.306 Afgifter projekt Afgifter minus tilskud på produktionsenheder -847.043 Investering projekt 12.500.000 Side 42 af 48

Samfundsøkonomiske meromkostninger År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi - 2014-kr 2014-kr 2014-kr 2014-kr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2015 8.651.654 6.601.846-4.943.126 10.310.374 12.063.137 818.848 322.368-237.437 12.966.916 12.468.188 2016-3.848.346 6.579.396-5.048.744-2.317.694-2.711.702 818.848 354.355-229.681-1.768.180-1.634.782 2017-3.848.346 6.546.702-5.964.897-3.266.541-3.821.853 818.848 383.213-232.637-2.852.429-2.535.799 2018-3.848.346 6.584.796-6.187.395-3.450.944-4.037.605 818.848 411.480-194.729-3.002.005-2.566.127 2019-3.848.346 6.664.074-6.083.456-3.267.728-3.823.241 818.848 435.637-182.546-2.751.302-2.261.370 2020-3.848.346 6.724.442-6.136.700-3.260.604-3.814.907 818.848 460.290-163.218-2.698.987-2.133.048 2021-3.848.346 6.737.626-6.580.294-3.691.014-4.318.486 818.848 493.062-156.338-3.162.915-2.403.555 2022-3.848.346 6.754.821-7.023.906-4.117.431-4.817.394 818.848 520.338-151.612-3.629.819-2.652.273 2023-3.848.346 6.765.668-7.467.508-4.550.186-5.323.718 818.848 546.293-136.696-4.095.273-2.877.285 2024-3.848.346 6.775.341-7.911.157-4.984.162-5.831.469 818.848 571.305-129.359-4.570.675-3.087.785 2025-3.848.346 6.781.793-8.354.811-5.421.364-6.342.995 818.848 594.987-128.385-5.057.546-3.285.285 2026-3.848.346 6.825.427-8.798.432-5.821.350-6.810.980 818.848 681.202-128.385-5.439.315-3.397.380 2027-3.848.346 6.863.825-9.242.028-6.226.548-7.285.061 818.848 776.175-128.385-5.818.423-3.494.394 2028-3.848.346 6.896.674-9.685.565-6.637.236-7.765.567 818.848 937.182-128.385-6.137.922-3.544.497 2029-3.848.346 6.926.479-10.129.161-7.051.027-8.249.702 818.848 1.094.199-128.385-6.465.040-3.589.807 2030-3.848.346 6.953.848-10.572.826-7.467.324-8.736.769 818.848 1.247.442-128.385-6.798.865-3.629.970 2031-3.848.346 7.008.695-10.572.781-7.412.432-8.672.545 818.848 1.377.647-128.385-6.604.436-3.390.541 2032-3.848.346 7.059.004-10.572.726-7.362.068-8.613.619 818.848 1.502.236-128.385-6.420.920-3.169.547 2033-3.848.346 7.103.906-10.572.678-7.317.118-8.561.028 818.848 1.621.172-128.385-6.249.392-2.966.227 2034-3.848.346 7.144.608-10.572.630-7.276.368-8.513.351 818.848 1.734.850-128.385-6.088.038-2.778.501 2035 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Nutidsværdi -40.281.042 92.105.054-104.412.372-52.588.360-61.528.381 11.128.407 9.679.441-2.209.450-42.929.983-42.929.983 Side 43 af 48

Bilag G: Samfundsøkonomi med biogas og VTL DETTE BILAG ER IKKE OPDATERET. G.1 Forudsætninger Der er anvendt de samme antagelser i denne samfundsøkonomiske beregning, hvor der udover udnyttelse af biogas hos Brædstrup Fjernvarme også indgår etablering af en varmetransmissionsledning (VTL) mellem Brædstrup og Østbirk varmeværker. Dvs. at igen antages det, at bruges den samme mængde biogas i både referencen og i projektet. I referencen benyttes biogassen til opgradering, mens en del biogassen benyttes i motoren hos Brædstrup Fjernvarme i projektet. Der er derfor ikke indsat et brændselsforbrug på biogas, da denne er den samme i reference og projekt. Til opgradering af biogassen til bionaturgas i referencen er der benyttet en omkostning på 1 kr/nm 3 bionaturgas. Omkostningen er sat under drifts og vedligeholdelsesomkostninger, da denne omkostning finder sted hvert år. G.2 Samfundsøkonomi For projektet med udnyttelse af biogas hos Brædstrup Fjernvarme plus en varmetransmissionsledning til Østbirk fås et samfundsøkonomisk overskud på 24,7 mio. kr over 20 år. Den interne rente for projektet er 8,0%. Det samfundsøkonomiske overskud skyldes som ved den tidligere beregning de sparede omkostninger til opgradering samt den ekstra el-produktion i projektet. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i afsnit G.4, hvor de beskrevne forudsætninger også fremgår. G.3 Energi og miljø De energi- og miljømæssige konsekvenser over betragtningsperioden ved henholdsvis den nuværende drift og driften af varmeværket ved udnyttelse af biogas inklusive ledningstab er en del af de samfundsøkonomiske resultater. Der ses en stigning i brændselsforbruget ved udnyttelse af biogas i forsyningen af fjernvarme, dog samtidig med en forøgelse af el-produktionen, jf. tabel G.1. Side 44 af 48

Energimæssige Projekt minus Enhed Reference Projekt konsekvenser reference Varme ab værk MWh/år 58.800 61.358 2.558 Naturgas, Motor MWh/år 5.613 296-5.317 Naturgas, Kedel MWh/år 28.920 1.881-27.040 Træflis, Kedel MWh/år 15.095 20.412 5.317 Naturgas, Kedel MWh/år -59.788 0 59.788 Brændsler i alt MWh/år -10.160 22.589 32.748 El-produktion MWh/år 2.357 23.709 21.352 El-forbrug MWh/år 1.270 350-920 El-prod. minus forbrug MWh/år 1.087 23.359 22.272 Tabel G.1: Brændselsforbruget ved udnyttelse af biogas. Emissioner fra reference og projekt ses i tabel G.2. Emissioner 1 Enhed Reference Projekt Tabel G.2: Emissioner over betragtningsperioden. Projekt minus reference CO 2 ton/år -5.325-2.994 2.331 CH 4 (metan) kg/år 10.101-634 -10.735 N 2 O (lattergas) kg/år 115 220 105 CO 2 -ækvivalenter ton/år -5.038-2.945 2.094 SO 2 kg/år 373-3.430-3.803 NO X kg/år 2.670 488-2.182 PM 2,5 kg/år 530 604 74 Note 1: Incl. CO 2 -udledning fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Der ses en stigning i udledningen af emissioner i form af CO 2 -ækvivalenter, svarende 2.094 tons CO 2 årligt. Side 45 af 48

G.4 Tabeller Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 11. december 2014 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, Januar 2015 / LLJ Grundlag: Værk: Projekt: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, december 2014. Samt tillægsblade, juni 2013. Brædstrup Fjernvarme Udnyttelse af biogas + etablering af transmissionsledning Samfundsøkonomisk overskud: 24.688.388 2014-søkr Intern rente 7,99% - Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år 58.800 61.358 Brændsel 1 MWh/år 5.613 296 Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år 28.920 1.881 Naturgas, Kedel Brændsel 3 MWh/år 15.095 20.412 Træflis, Kedel Brændsel 4 MWh/år -59.788 Naturgas, Kedel El-produktion MWh/år 2.357 23.709 El-forbrug MWh/år 1.270 350 Prisniveau 2014-kr Kalkulationsrente 4,00% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2014-kr/år 6.765.148 2.319.648 Afgifter minus tilskud 2014-kr/år 2.782.729-2.127.600 Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2014-kr 2014-kr førelsesgrad 2015 43.010.000 100% 2016 100% 2017 100% 2018 100% 2019 100% 2020 100% 2021 100% 2022 100% 2023 100% 2024 100% 2025 100% 2026 100% 2027 100% 2028 100% 2029 100% 2030 100% 2031 100% 2032 100% 2033 100% 2034-15.255.000 100% 2035 0% Antal driftsår 20,0 Side 46 af 48

Brændselsforbrug reference Brændsel 1 Naturgas, motor MWh/år 5.613 Brændsel 2 Naturgas, kedel MWh/år 28.920 Brændsel 3 Flis, kedel MWh/år 15.095 Brændsel 4 Naturgas, kedel MWh/år Fortrængning af Naturgas i referencen er sat ind som Naturgas, kedel på e 5.978.832 Nm3 bionaturgas 10 kwh/nm3 59.788 MWh bionaturgas 53.809 MWh varme i naturgas kedel Brændselsforbrug projekt Brændsel 1 Naturgas, motor MWh/år 296 Brændsel 2 Naturgas, kedel MWh/år 1.881 Brændsel 3 Flis, kedel MWh/år 20.412 Brændsels 4 Biogas MWh/år Det antages, at biogassen er neutral i forhold til brændselspriser og emissionseffekter. El reference Elforbrug Elkedel MWh/år 1.270 Elproduktion Naturgas MWh/år 2.357 El projekt Elforbrug Elkedel MWh/år 350 Elproduktion Biogas + naturgas MWh/år 23.709 Drift og vedligehold reference D&V produktionsenheder 786.316 D&V omkostninger til opfradering af biogas 5.978.832 Drift og vedligehold projekt D&V produktionsenheder 2.319.648 Afgifter reference Afgifter minus tilskud på produktionsenheder 2.782.729 Afgifter projekt Afgifter minus tilskud på produktionsenheder -2.127.600 Investering projekt 43.010.000 Reinveseringer Ingen reinvesteringer Scrapværdi på transmissionsledninger (40 år) 15.255.000 Side 47 af 48

Samfundsøkonomiske meromkostninger År Investeringer + D&V Brændsler El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Faktorpriser Beregningspriser Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi - 2014-kr 2014-kr 2014-kr 2014-kr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2014-søkr 2015 38.564.500 8.040.911-6.091.382 40.514.030 47.401.415 1.149.017 346.737-240.374 48.656.794 46.785.379 2016-4.445.500 8.022.126-6.219.595-2.642.969-3.092.274 1.149.017 381.194-230.928-1.792.991-1.657.721 2017-4.445.500 7.992.309-7.335.229-3.788.421-4.432.452 1.149.017 412.161-234.529-3.105.803-2.761.048 2018-4.445.500 8.038.730-7.606.078-4.012.849-4.695.033 1.149.017 442.669-188.358-3.291.705-2.813.763 2019-4.445.500 8.129.505-7.479.355-3.795.351-4.440.560 1.149.017 468.474-173.520-2.996.589-2.462.978 2020-4.445.500 8.199.915-7.544.093-3.789.679-4.433.924 1.149.017 495.051-149.980-2.939.835-2.323.394 2021-4.445.500 8.219.120-8.084.215-4.310.595-5.043.397 1.149.017 530.372-141.600-3.505.607-2.663.974 2022-4.445.500 8.242.646-8.624.381-4.827.235-5.647.865 1.149.017 559.795-135.844-4.074.897-2.977.488 2023-4.445.500 8.259.334-9.164.523-5.350.689-6.260.306 1.149.017 587.803-117.677-4.641.164-3.260.820 2024-4.445.500 8.274.758-9.704.775-5.875.517-6.874.354 1.149.017 614.812-108.741-5.219.267-3.525.950 2025-4.445.500 8.287.117-10.245.041-6.403.424-7.492.006 1.149.017 640.362-107.555-5.810.182-3.774.183 2026-4.445.500 8.343.217-10.785.226-6.887.509-8.058.385 1.149.017 733.153-107.555-6.283.771-3.924.825 2027-4.445.500 8.393.679-11.325.353-7.377.174-8.631.294 1.149.017 835.369-107.555-6.754.463-4.056.556 2028-4.445.500 8.438.164-11.865.342-7.872.678-9.211.033 1.149.017 1.008.655-107.555-7.160.917-4.135.251 2029-4.445.500 8.479.371-12.405.470-8.371.599-9.794.771 1.149.017 1.177.646-107.555-7.575.663-4.206.497 2030-4.445.500 8.517.953-12.945.761-8.873.308-10.381.770 1.149.017 1.342.575-107.555-7.997.733-4.270.055 2031-4.445.500 8.585.610-12.945.654-8.805.544-10.302.487 1.149.017 1.482.711-107.555-7.778.314-3.993.178 2032-4.445.500 8.648.380-12.945.524-8.742.644-10.228.894 1.149.017 1.616.801-107.555-7.570.631-3.737.076 2033-4.445.500 8.705.326-12.945.411-8.685.586-10.162.135 1.149.017 1.744.808-107.555-7.375.865-3.500.899 2034-19.700.500 8.757.748-12.945.299-23.888.051-27.949.019 1.149.017 1.867.156-107.555-25.040.402-11.428.113 2035 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Nutidsværdi -26.022.211 112.519.103-128.113.970-41.617.078-48.691.981 15.615.516 10.415.714-2.027.637-24.688.388-24.688.388 Side 48 af 48