DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING RESOLUTION: Bekæmpelse af fattigdom som et af målene for bæredygtig udvikling (SDG) i 2030dagsordenen for bæredygtig udvikling på grundlag af rapporten fra Udvalget om Sociale Anliggender, Børn og Unge, Personudveksling, Uddannelse og Kultur Ordførere: Silvia Salgado (Parlandino) Jude Kirton-Darling (Europa-Parlamentet) Torsdag den 22. september 2016 Montevideo AT\1105474.docx
EUROLAT Resolution af 22. september 2016 Montevideo [på grundlag af rapporten fra Udvalget om Sociale Anliggender, Personudveksling, Miljø, Uddannelse og Kultur] Bekæmpelse af fattigdom som et af målene for bæredygtig udvikling (SDG) i 2030dagsordenen for bæredygtig udvikling Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000, der henviser til rapport fra juli 2014 fra FN's åbne arbejdsgruppe om målene for bæredygtig udvikling; der henviser til FN's rapport fra 2014 om årtusindudviklingsmålene, der henviser til rapporten af 30. maj 2013 fra Højniveaupanelet af Fremtrædende Personer om Udviklingsdagsordenen efter 2015 med titlen "A New Global Partnership: Eradicate poverty and transform economies through sustainable development", der henviser til FN's Menneskerettighedsråds dokument med titlen "Final draft of the guiding principles on extreme poverty and human rights", forelagt af den særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, Magdalena Sepúlveda Carmona, der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 med titlen "Transforming our World: the 2030 Agenda for Sustainable Development", der henviser til resolutionen om de vedtagne konklusioner fra det 60. møde i Kommissionen for Kvinders Status med titlen "Women s empowerment and the link to sustainable development", vedtaget af De Forenede Nationer i marts 2016, der henviser til FN's fjerde internationale konference om befolkning og udvikling i FN, der blev afholdt i Kairo i 1994, samt til resultaterne af gennemgangskonferencerne: "Kairo+5", "Kairo+10", "Kairo+15" og "Kairo+20", der henviser til FN's fjerde verdenskonference om kvinder, der blev afholdt i Beijing i 1995, samt til resultaterne af de efterfølgende revisioner, "Beijing+5" og "Beijing+10", "Beijing+ 5" og "Beijing+20", der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, vedtaget af FN's Generalforsamling i 1979, der henviser til den internationale konvention om barnets rettigheder, vedtaget af FN's Generalforsamling i november 1989, der henviser til De Forenede Nationers 21. konference om klimaændringer, afholdt i Paris i december 2015, 2/12 AT\1105474.docx
der henviser til Santiagoerklæringen fra det første topmøde mellem stats- og regeringscheferne i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC), afholdt den 27.-28. januar 2013 i Chile, der henviser til Bruxelleserklæringen, som blev vedtaget på det andet topmøde mellem stats- og regeringscheferne for EU og CELAC den 10.-11. juni 2015, der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2015 med titlen "Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015", der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 med titlen "Et anstændigt liv for alle: fra vision til fælles handling" "COM(2014)0335), der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. oktober 2011 med titlen "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)637), der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. april 2010 med titlen "En EUhandlingsplan i tolv punkter til støtte for millenniumudviklingsmålene" (COM(2010)0159), der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 13. årtusindudviklingsmålene fastlæggelse af rammen for tiden efter 2015, juni 2013 om der henviser til Europa-Parlamentets betænkning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015, der henviser til det flerårige vejledende regionale program for Latinamerika, der henviser til den politiske Belén-erklæring fra det 3. topmøde mellem stats- og regeringscheferne i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC), afholdt den 28.-29. januar 2015 i Belén, Costa Rica, der henviser til den politiske erklæring fra Quito, vedtaget på det 4. topmøde mellem statsog regeringscheferne i CELAC den 27. januar 2016, der henviser til den særlige erklæring om udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 fra det andet topmøde mellem stats- og regeringscheferne i CELAC den 28.-29. januar 2014 i Cuba, der henviser til den såkaldte Montevideo-konsensus, vedtaget i august 2013 i Montevideo, Uruguay, inden for rammerne af den første regionale konference om befolkning og udvikling i Latinamerika og Caribien, der blev arrangeret af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Latinamerika og Vestindien (ECLAC), A. der henviser til, at etableringen af årtusindudviklingsmålene (MDG-målene) med det primære formål at udrydde ekstrem fattigdom og sult er et af de mest vellykkede initiativer, der er taget af det internationale samfund i de seneste 50 år, eftersom det har skabt AT\1105474.docx 3/12
opmærksomhed omkring behovet for at mindske fattigdommen, fastlagt en fælles global dagsorden med specifikke målsætninger, identificeret fattigdom som et af de mest presserende udfordringer, som kræver handling på globalt plan, og forpligtet de internationale institutioner og nationale regeringer til fremlægge dokumentation for deres bidrag til opnåelsen af disse mål og demonstrere deres ansvarlighed i forbindelse med udryddelsen af fattigdom; B. der henviser til, at det første mål for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, et dokument, der er indbegrebet af vores landes ambitioner om at opnå en mere retfærdig, lige og fredelig verden, går ud på at "udrydde fattigdom i alle dens former overalt", bl.a. ved at indføre omfattende nationale sociale beskyttelsessystemer, sikre rettigheder til økonomiske ressourcer og adgang til basale tjenester, styrke de fattiges og udsattes modstandskraft, mobilisere ressourcer fra forskellige kilder, herunder internationalt samarbejde, og skabe solide politiske rammer, der er opmærksomme på kønsaspekterne og har til formål at støtte øgede investering i foranstaltninger til udryddelse af fattigdom; C. der henviser til, at fattigdommen bl.a. kan udryddes gennem indførelse af en menneskerettighedsorienteret tilgang, der anerkender, at børnefattigdom et menneskerettighedsproblem og såvel årsag til som en konsekvens af overtrædelser af menneskerettighederne; D. der henviser til, at fattigdom ifølge FN's særlige rapportør er et fænomen, som indebærer mere end blot en tilværelse med mangel på økonomiske ressourcer, idet det også indebærer en mere dybtgående mangel på udvikling og generel social udstødelse i alle lokalsamfund, og den kommende strategi for fattigdomsudryddelse skal derfor fokusere på at afhjælpe uligheder med henblik på at etablere og fremme en holdbar udvikling på lang sigt; E. der henviser til, at fattigdom kan bekæmpes gennem en politik, der i højere grad imødekommer befolkningens ønsker og rimelige krav, herunder deres ret til et job med rettigheder og rimelig aflønning, og gennem fremme af sociale politikker, der anerkender retten til sundhed, uddannelse, kultur, sport, social sikring og et værdigt liv; F. der henviser til, at der er gjort betydelige fremskridt i retning af at reducere ekstrem fattigdom på verdensplan: i 2010, dvs. fem år tidligere end forudset, var antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom i udviklingslandene, blevet halveret, fra 47 % i 1990 til 22 % i 2010; G. der understreger, at fremme og beskyttelse af samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer, herunder retten til udvikling, er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne og bør indarbejdes i alle politikker og programmer til udryddelse af fattigdom, at det er nødvendigt at tage skridt til at sikre, at alle har ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, samt at der på samme måde er et presserende behov for at fremme, beskytte og fuldt ud realisere de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; H. der henviser til, at 1,2 milliarder mennesker stadig lever i ekstrem fattigdom, og at disse 1,2 milliarder mennesker kun forbruger 1 % af alle varer og tjenesteydelser på verdensplan, medens den rigeste milliard forbruger 72 %; 4/12 AT\1105474.docx
I. der henviser til, at der er uforholdsmæssigt mange kvinder og piger blandt de fattige, som de udgør ca. 70 % af, og at de dermed oftere udsættes for vold og forskellige former for diskrimination, såsom i deres adgang til beskæftigelse, deres arbejdsvilkår og deres lønninger samt i form af udstødelse og materielle afsavn; der henviser til, at fattige piger er 2,5 gange mere udsatte for at blive gift i barndommen end den rigeste femtedel, og at kvinder og piger, der lever i fattigdom, er mere udsatte for seksuel udnyttelse, herunder menneskehandel, og at de, der er ofre for af seksuel vold, har færre muligheder for at flygte fra voldelige forhold, fordi de er uden indkomst og andre ressourcer; J. der påpeger, at der skal gøres en yderligere indsats for at reducere antallet af mennesker, der lider af sult og fejlernæring, på trods af de betydelige resultater, der er opnået i de seneste årtier, hvor fejl- eller underernæringen faldt fra 23,2 % i 1990 til 14,9 % i 2012; K. der henviser til, at den faldende økonomiske vækst har indvirket negativt på fremskridtene hen imod opfyldelsen af det andet mål, nemlig at opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, hvilket specielt er gået ud over unge; der henviser til, at der i 2012 ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) var over 200 millioner arbejdstagere uden job, og fattigdomsfænomenerne i stigende grad også optrådte blandt dem, der havde formået at beholde deres job; L. der henviser til, at det efter Rio+20-topmødet, som havde til formål for at evaluere, hvor langt man var nået i opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene, blev anset for nødvendigt at opstille nye mål, der bygger på de hidtidige fremskridt med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem på den ene side klimaændringer og miljøbeskyttelse som helhed og på den anden side bæredygtig produktion, og at styrke integrationen af de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling; M. der henviser til, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling opstiller 17 mål, heriblandt udryddelse af fattigdom og sult, adgang til rent vand og sanitet samt reduktion af uligheder; N. der henviser til, at tilstrækkelig ernæring er afgørende for sundheden og den fysiske og intellektuelle udvikling, og at mennesker, der lever i fattigdom, ofte har begrænset adgang til tilstrækkelige og billige fødevarer eller til de ressourcer, de skal bruge for at kunne producere eller købe sådanne fødevarer; O. der henviser til, at adgang til en offentlig, gratis og kvalitetspræget grundskole samt kvalitetspræget erhvervsuddannelse for alle børn, teenagere, unge og voksne skal være en væsentlig del af strategierne for udryddelse af fattigdom, idet det er et effektivt middel til at bryde fattigdomscirklen mellem generationerne og i væsentlig grad mindske ulighederne; P. der henviser til, at skabelsen af nye, anstændige kvalitetsarbejdspladser med fuld respekt for arbejdstagernes rettigheder, de dermed forbundne kollektive overenskomster samt de internationale arbejdsrelaterede og sociale standarder er en forudsætning for udryddelse af fattigdom og nedbringelse af ulighed; der henviser til, at eftersom den private sektor, og navnlig SMV'erne, skaber de fleste arbejdspladser, bør de statslige aktører tage behørigt hensyn til dens potentiale i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af strategier til bekæmpelse af fattigdom og samtidig holde øje med, at der ikke sker en forringelse af arbejdstagernes rettigheder; AT\1105474.docx 5/12
Q. der henviser til, at mobiliseringen af nationale ressourcer spiller en vigtig rolle for bekæmpelsen af fattigdom og nedbringelse af ulighed; R. der henviser til, at klimaændringer, miljøforringelse og naturkatastrofer bidrager til at forværre den eksisterende sårbarhed, hvilket har en meget negativ indvirkning på bekæmpelsen af fattigdom, navnlig i lande og regioner, der savner kapacitet til at forebygge og indrette sig på sådanne fænomener; S. der henviser til, at samarbejde om og støtte til bæredygtig udvikling fortsat er et magtfuldt værktøj i bekæmpelsen af fattigdom, og at enhver udviklingsbistand med dette formål bør baseres på en menneskerettighedsorienteret tilgang med udgangspunkt i de styrende principper om lighed og ligestilling mellem kønnene, solidaritet, gensidig respekt og ikkeforskelsbehandling; T. der henviser til, at den ekstreme fattigdom i de latinamerikanske og caribiske lande (LAC), er blevet halveret i de forløbne 10 år, således at 56 millioner mennesker er kommet ud af denne situation; der henviser til, at uligheden i Latinamerika og Caribien ikke desto mindre fortsat er meget stor, og at over en tredjedel af befolkningen omkring 200 millioner mennesker fortsat befinder sig i en sårbar position i overgangen fra ekstrem fattigdom til velstand og er i stor fare for igen at falde ned under fattigdomsgrænsen; U. der henviser til, at landene i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) i Santiago-erklæringen fra det første topmøde for stats- og regeringschefer, der blev afholdt den 27.-28. januar 2013 i Chile, bekræftede deres tilsagn om at opfylde de internationalt vedtagne mål, herunder årtusindudviklingsmålene og målene for bæredygtig udvikling, som man er begyndt at definere i kølvandet på Rio+20-konferencen, ligesom de understregede betydningen af, at udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 fastsætter frivillige, universelle, klare og målbare mål, som kan tilpasses de forskellige nationale forhold, med henblik på at udrydde fattigdom og fremme en bæredygtig udvikling; V. der henviser til, at landene i regionen i den særlige erklæring om udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 fra det andet topmøde for stats- og regeringscheferne i CELAC i Cuba den 28.-29. januar 2014 understregede det presserende behov for, at den nye dagsorden fremmer tilvejebringelsen af løsninger på de strukturelle problemer, som udviklingslandene står over for, og elimineringen af de eksisterende lakuner, som findes på internationalt og regionalt plan samt internt i samfundene, for at hjælpe landene med at nå den størst mulige velfærd for alle deres befolkninger og garantere for deres menneskerettigheder, specielt retten til udvikling; W. der henviser til, at LAC-landene i den politiske erklæring, der vedtoges på det 3. CELAC-topmøde den 28.-29. januar 2015 i Belén, Costa Rica, på ny understregede, at de er fast besluttede på at indføre en flerstrenget strategi for kampen mod ekstrem fattigdom, sult og ulighed ved direkte at angribe årsagerne, hvilket er en forudsætning for opnåelse af bæredygtig udvikling i regionen; X. der henviser til, at de latinamerikanske lande og EU har udviklet stærke politiske bånd gennem de seneste år, og at EU er LAC-regionens primære donor af udviklingssamarbejde, dens største udenlandske investor og dens tredjestørste handelspartner; 6/12 AT\1105474.docx
Y. der henviser til, at de fleste latinamerikanske lande efter 20 års vellykket gennemførelse af en række samarbejdsprogrammer under Instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) nu af Verdensbanken klassificeres som mellemindkomstlande, hvilket gør det nødvendigt, at der udformes og gennemføres nye bilaterale og biregionale programmer, ud over DCI, for at tage hensyn til de nye politiske og økonomiske forhold i begge regioner; Z. der henviser til, at EU for nylig har iværksat en ny pakke af foranstaltninger for det regionale samarbejde med LAC-landene for perioden 2014-2020 med en bevilling på 925 mio. EUR over syv år, som særligt fokuserer på følgende prioriterede områder: sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed, god regeringsførelse, ansvarlighed og social retfærdighed, inklusiv og bæredygtig vækst til støtte for menneskelig udvikling, miljømæssig bæredygtighed og klimaforandringer samt videregående uddannelse; AA. der henviser til, at EU i samme periode har afsat 40,35 mio. EUR til EUROsociALprogrammet, der tager sigte på at mindske fattigdom, ulighed og social udstødelse samt fremme handel og investeringer med det endelige mål at styrke den sociale og territoriale samhørighed; AB. der henviser til, at EU gennem ALFA III og Erasmus Mundus Aktion 2 har indført mobilitetsprogrammer for studerende og lærere, der sikrer inddragelsen af udsatte grupper og mindre udviklede regioner, samt gennemført projekter, der sigter mod at fremme det akademiske samarbejde mellem europæiske og latinamerikanske institutioner, CA. der henviser til, at EU i 2010 for at styrke forbindelserne med Latinamerika og Caribien under hensyntagen til graden af økonomisk og social udvikling i disse lande lancerede et nyt instrument, Den Latinamerikanske Investeringsfacilitet, som skal fremme udviklingen af den private sektor og investeringerne i offentlige infrastrukturprojekter inden for f.eks. transport, energi og miljø ved at yde støtte til finansielle institutioner i partnerlandene; AD. der henviser til, at handel er anerkendt som et nøgleelement for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling og dermed som et vigtigt middel til at bidrage til udryddelsen af fattigdom; der henviser til, at EU derfor har forbedret integreringen af bæredygtig udvikling i sin handelspolitik gennem systematisk inddragelse af bestemmelser om bæredygtig udvikling, herunder arbejdsmarkeds- og miljømæssige aspekter, i alle sine handelsaftaler med tredjelande; EA. der henviser til, at EU og de latinamerikanske og caribiske lande på handelsområdet har indført unilaterale instrumenter til fremme af bæredygtig udvikling i sårbare økonomier gennem unilaterale handelsindrømmelser, navnlig den generelle toldpræferenceordning (GSP), og den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP +); AF. der henviser til, at 24 % af EU's samlede befolkning (120 mio. mennesker), herunder 27 % af alle børn i Europa, er i risiko for fattigdom eller social udstødelse; der henviser til, at 9 % af europæerne lider alvorlige materielle afsavn, og at 17 % lever for mindre end 60 % af deres lands gennemsnitlige hustandsindkomst; der påpeger, at dette er resultatet af de sparepolitikker, der føres af de forskellige regeringer i medlemsstaterne; AT\1105474.docx 7/12
AG. der henviser til, at 12 mio. flere kvinder end mænd lever i fattigdom i EU; der henviser til, at kvinder har lavere løn, lavere pensioner og længere arbejdsdage, er mere udsatte for usikre ansættelsesforhold og for forskelsbehandling på arbejdspladsen, ligesom de mangler støtte i forbindelse med barsel, og at alle disse former for forskelsbehandling er medvirkende årsager til den fattigdom, de lever i; AH. der henviser til, at kampen mod fattigdom og social udstødelse er kernen i Europa 2020-strategien, og at den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse er et af de flagskibsinitiativer, der danner grundlag for et fælles engagement med deltagelse af de nationale regeringer, EU-institutionerne og de vigtigste interessenter herunder ngo'er, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, socialøkonomiske aktører og akademiske organisationer; 1. glæder sig over de resultater, der er opnået med hensyn til at mindske den ekstreme fattigdom i hele verden, men påpeger, at der skal gøres en yderligere indsats inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling for at skabe en stærk sammenkobling mellem fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling, der kan mindske ulighederne i og mellem de forskellige lande; 2. fastholder, at fattigdom skal behandles som et flerdimensionelt problem, som ikke kun drejer sig om knaphed på økonomiske ressourcer, men også omfatter en stærk social dimension, og at man derfor bør anvende indikatorer for velfærd og menneskelig udvikling for at kunne analysere dette aspekt og måle dets udvikling; 3. mener, at alle de foranstaltninger, der træffes for at tackle de underliggende årsager til fattigdom, social udstødelse og ulighed, skal være baseret på en menneskerettighedstilgang, der tilsigter at undgå enhver form for forskelsbehandling og lægger særlig vægt på rettighederne for kvinder, piger og ældre, idet det bør erkendes, at der er en sammenhæng mellem ligestilling mellem kønnene, myndiggørelse af kvinder og piger og udryddelse af fattigdom, og at det er nødvendigt at sikre en tilstrækkelig levestandard for kvinder og piger på alle områder igennem hele tilværelsen samt rettighederne for udsatte grupper, navnlig migranter, børn og unge, LGBT-personer, minoriteter, oprindelige folk og folk af afrikansk oprindelse samt personer med handicap; 4. påpeger, at målsætningen om at udrydde ekstrem fattigdom i materiel, social og åndelig forstand som led i skabelsen af hele mennesker forudsætter, at befolkningen er sikret adgang til universelle grundlæggende tjenesteydelser samt en tilstrækkelig indkomst, der giver dem mulighed for at udvikle sig; 5. opfordrer regeringerne til at intensiverekampen mod korruption og straffrihed, sikre lige adgang til et uafhængigt og upartisk retsvæsen og fremme fuld respekt for magtens tredeling, som alle er vigtige forudsætninger for at styrke demokratiet, sikre god regeringsførelse og retsstatsforhold samt opnå bæredygtig udvikling; fastslår på ny, at en helhedsindsats mod fattigdom forudsætter fuld respekt for demokrati, retsstat og alle menneskerettigheder, herunder retten til bæredygtig udvikling, således at mennesket sættes i centrum for de offentlige politikker, men altid under fuld hensyntagen til og respekt for Moder Jord og økosystemets balance samt ud fra en erkendelse af vigtigheden af at tilskynde alle samfundsgrupper til at deltage fuldt ud og på mangfoldige måder i samfundslivet; 8/12 AT\1105474.docx
6. fremhæver den tætte sammenhæng mellem på den ene side god regeringsførelse, bæredygtig anvendelse af ressourcer, fortsat udvikling samt en rimelig og retfærdig omfordeling af midler, og på den anden side reduktion af uligheden; mener, at bæredygtig udvikling kun er mulig, hvis lige adgang er garanteret, og der tages hensyn til alle sektorer med særlig vægt på de udsatte grupper; 7. minder om, at regeringerne har det primære ansvar for udformningen og gennemførelsen af bæredygtige økonomiske politikker samt for en effektiv og bæredygtig anvendelse af offentlige midler, især dem, der stammer fra en bæredygtig og rimelig udnyttelse af naturressourcer, hvis rigdomme bør anvendes til gavn for borgerne og for udviklingen af de pågældende lande; mener, at offentlig-private partnerskaber kan spille en vigtig rolle i tilvejebringelsen af yderligere midler til udvikling, fremme af udveksling af ekspertise og viden mellem disse partnerskaber inden for en solid ramme af offentlig kontrol og socialt ansvar, forstået som et socialt regnskab, der sikrer en omfordeling af velstanden, og herigennem bidrage til opfyldelsen af den sociale dagsorden for deres regeringers nationale udviklingsplaner; 8. understreger den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller for den økonomiske og sociale udvikling i disse lande; fremhæver derfor betydningen af en større inddragelse af alle grupper, herunder navnlig grupper i risiko for at komme under fattigdomsgrænsen, i beslutningsprocessen, så de kan blive aktive bidragydere til inklusiv vækst; 9. understreger behovet for at garantere en universel adgang til offentlig og gratis uddannelse af høj kvalitet, idet der lægges særlig vægt på personer med særlige uddannelsesbehov, migranter, oprindelige folk, folk af afrikansk oprindelse og personer med handicap, og for at indføre strategier at bekæmpe social ulighed i skoler som et redskab til at afhjælpe manglen på kundskaber og fremme bæredygtig udvikling, fattigdomsbekæmpelse og ligestilling mellem kønnene; 10. understreger, at det med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling er nødvendigt at råde over kvalificeret arbejdskraft; opfordrer i dette øjemed regeringerne til at iværksætte uddannelsesprogrammer for alle aldersgrupper, navnlig rettet mod udsatte grupper, ofre for social udstødelse og andre personer i risiko for fattigdom; 11. opfordrer indtrængende regeringerne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremme skabelse af anstændige og stabile arbejdspladser, idet det må erkendes, at usikre ansættelsesforhold svækker arbejdsmarkedet og øger risikoen for fattigdom i de mest udsatte grupper; opfordrer navnlig til indførelse af mekanismer til at forhindre fremkomsten og rodfæstelsen af et prækariat af arbejdstagere med knappe ressourcer, så man undgår, at personer i job fastholdes i fattigdom; 12. opfordrer regeringerne til at skabe offentlige politikker og mekanismer for inklusion med det formål at skabe stabile og anstændige arbejdspladser for de unge erhvervsgrupper; 13. opfordrer regeringerne til at garantere lige adgang til et offentligt og gratis sundhedsvæsen af høj kvalitet som en forudsætning for at bekæmpe fattigdom og opnå bæredygtig udvikling, idet der navnlig lægges vægt på forebyggelse og udryddelse af alle former for diskrimination og fjernelse af andre hindringer for adgangen til sundhedspleje; AT\1105474.docx 9/12
14. understreger, at regeringer har pligt til at sikre, at kvinder har samme politiske, sociale og økonomiske rettigheder som mænd, herunder retten til at eje og administrere privat ejendom, og reelt har de samme økonomiske muligheder, herunder hvad angår beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed, samt adgang til de samme offentlige tjenesteydelser, herunder inden for sundhed, seksuel og reproduktiv sundhed, uddannelse og sociale ydelser; mener desuden, at staterne bør udvikle mekanismer til at sikre, at alle kvinder kan deltage i beslutningsprocessen på en måde, som styrker deres rolle i samfundet; 15. anerkender det direkte bidrag, som familie- og småbrug, som tager hensyn til traditionelle landbrugsmetoder, yder til fødevaresikkerheden, udviklingen af den lokale økonomi, den bæredygtige vækst og til mangfoldigheden af landbrugsprodukter; understreger især den rolle, som små landbrug spiller som redskab til at udrydde sult, "skjult sult" og fejlernæring; 16. understreger betydningen af at indføre en integreret vandforvaltning med henblik på at sikre lige og universel adgang til drikkevand, sanitet og til forsvarlig behandling af spildevand, med særlig fokus på lande og regioner, der er plaget af tørke; opfordrer indtrængende regeringerne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forhindre, at vandet forurenes med farlige kemikalier eller andre stoffer, som har en indvirkning på miljøet og menneskers sundhed; opfordrer til at holde vand og adgang til vand inden for det offentlige domæne som en umistelig rettighed, der er afgørende for menneskets overlevelse; 17. understreger den rolle, som sport, motion og rekreative aktiviteter spiller for kampen mod fattigdom og ulighed og for indsatsen for inklusion og social integration i de forskellige lande; opfordrer regeringerne til at give flere mennesker, især børn og unge, mulighed for at dyrke sport; 18. understreger, at landene i Latinamerika og Caribien i de seneste år har gjort store fremskridt, både økonomisk og socialt, som har bidraget til en række politiske og økonomiske forandringer på globalt plan; konstaterer imidlertid, at selv om Latinamerika og Caribien har oplevet stor økonomisk vækst, står de stadig over for store udfordringer i form af social ulighed; mener derfor, at det fremtidige biregionale samarbejde i høj grad bør være fokuseret på en sammenhængende politik for bæredygtig udvikling; 19. understreger den rolle, som kulturen spiller for bekæmpelsen af fattigdom, eftersom adgangen til, skabelsen af og nydelsen af kulturelle goder bidrager til borgernes frigørelse og udvikling; 20. understreger betydningen af, at staterne i regionen tager initiativ til offentlige politikker og lovgivningsmæssige rammer, der tager sigte på at mindske de sociale uligheder og skævheder og fastlægge strategier og programmer, der kan gøre det muligt at foretage en rimelig og retfærdig omfordeling af velstanden i befolkningen og øge de sociale investeringer, som er nødvendige for at nedbringe de fattigdomsniveauer, som er så karakteristiske for Latinamerika og Caribien; 21. understreger, at klimaændringer, naturkatastrofer og miljøforringelser er centrale udfordringer for menneskeheden og hører til de underliggende årsager til fattigdom og sult, ligesom de er en undergravende faktor for bestræbelserne på at opnå en bæredygtig udvikling af vores lande og regioner; går i denne henseende stærkt ind for at intensivere det biregionale samarbejde inden for forebyggelse og modvirkning af samt tilpasning til klimaændringer og 10/12 AT\1105474.docx
naturkatastrofer via biregionale samarbejdsprogrammer; påpeger, at begge regioner også bør styrke synergierne mellem og koordineringen af deres fælles standpunkter i multilaterale fora med henblik på at formulere et globalt svar på disse udfordringer; 22. henleder opmærksomheden på fremkomsten af vækstøkonomier, som er blevet de vigtigste drivkræfter bag den globale økonomiske vækst; bemærker, at udviklingslandene som helhed for første gang i historien tegner sig for mere end halvdelen af verdenshandelen, hvilket har bidraget væsentligt til at løfte flere hundrede millioner af mennesker ud af fattigdom; 23. understreger den afgørende rolle, som den private sektor spiller med hensyn til at stimulere økonomisk vækst, skabe velstand og nedbringe fattigdommen gennem skabelsen af nye anstændige og stabile arbejdspladser; glæder sig i den forbindelse over de initiativer, der er taget til fremme af samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder i EU og LAClandene; minder i den forbindelse om, at den private erhvervsvirksomhed skal finde sted inden for en gennemsigtig og forudsigelig juridisk ramme og med fuld respekt for sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder på nationalt og internationalt plan; 24. påpeger, at den offentlige sektors rolle er afgørende for opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål (SDG); påpeger, at den private sektor er den primære drivkraft for velstandsskabelse og økonomisk vækst i alle markedsøkonomier og bidrager med 90 % til beskæftigelsen og indkomsterne i udviklingslandene; påpeger, at den private sektor ifølge FN tegner sig for 84% af BNP i udviklingslandene og har kapacitet til at skabe et bæredygtigt grundlag for mobilisering af indenlandske ressourcer, hvilket fører til mindre afhængighed af bistand, så længe den er korrekt reguleret, er i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipperne og miljøstandarderne og knyttes sammen med konkrete langsigtede forbedringer i den indenlandske økonomi, bæredygtig udvikling og reduktion af uligheder; 25. konstaterer, at mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i alle markedsøkonomier, men er underlagt langt større reguleringsmæssige byrder i udviklingslandene end i EU, og at de fleste af dem opererer i den uformelle økonomi, der er stærkt præget af volatilitet, og hvor de ikke har adgang til retsbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder eller finansiering; bemærker, at de fattigste lande ifølge Verdensbankens rapport "Doing Business" fra 2014 faktisk er dem, der lider under de største reguleringsmæssige byrder; 26. understreger, at samhandel kan være en betydelig drivkraft for udvikling og et værdifuldt redskab i bekæmpelsen af fattigdom, da den gør det muligt for lande at blive integreret i regionale og globale værdikæder, diversificere deres produktion og maksimere deres økonomiske og sociale gevinster; opfordrer derfor EU og LAC-landene til at arbejde for realiseringen af et samlet EU-CELAC-handelsområde, som kan fremme bæredygtig udvikling under fuld respekt for menneskerettighederne og de sociale og arbejdsmæssige standarder samt under hensyntagen til alle relevante miljømæssige aspekter; 27. opfordrer regeringerne til at undersøge de muligheder, der ligger i videnskab, teknologi og innovation som værktøjer for fremme af en bæredygtig og inklusiv udvikling, der kan hjælpe borgerne med at slippe ud af fattigdommen og blive selvhjulpne, forbedre deres livskvalitet, skabe beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet, fremme bæredygtige AT\1105474.docx 11/12
produktions- og forbrugsmønstre, mindske sårbarheden over for naturkatastrofer og fremme en effektiv anvendelse af knappe ressourcer; mener, at teknologioverførsel og samarbejde inden for videnskab, innovation og teknologi bør foregå inden for en gennemsigtig ramme med aktiv deltagelse af civilsamfundet og være et centralt element i bilaterale og biregionale samarbejdsprogrammer mellem EU og LAC; 28. opfordrer indtrængende EU og LAC-landene til at dele deres videnskabelige, tekniske og teknologiske ressourcer med hinanden i bestræbelserne for at finde en vej ud af fattigdommen; *** 29. pålægger sine formænd at sende denne resolution til Rådet, Kommissionen, parlamenterne i Den Europæiske Unions medlemsstater og samtlige lande i Latinamerika og Caribien, til Det Latinamerikanske Parlament, Det Centralamerikanske Parlament, Det Andinske Parlament, Mercosur-Parlamentet, Det Andinske Fællesskabs generalsekretariat, Mercosurs komite af faste repræsentanter og det permanente sekretariat for Det Latinamerikanske Økonomiske System samt til generalsekretærerne for OAS, UNASUR og FN. 12/12 AT\1105474.docx