MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK Borgmestergården Midt i Nyborg ligger en gård. Med skæve mure, bindingsværk, brosten og vandpumpe. Den ligger lige der hvor voldgraven slår et knæk i Slotsgade. Det er Borgmestergården, der i dag er museum. Gården fortæller historien om, hvem der bestemte i Danmark for flere hundrede år siden, hvordan man levede i byerne, hvad man handlede med og meget mere. Huset blev bygget i 1601, på den tid man kalder renæssancen. Det er ikke tilfældigt, at den blev bygget lige dér. I 1601 var byens kongeslot allerede over 400 år gammelt. Og byens borgmester valgte at bygge sin gård ved voldgravens runding med udsigt på den ene side til det kongelige slot og på den anden side byens havn. NYBORG SLOT Nyborg Slot set fra oven. Billedet er viser slottet, som det ser ud i dag. På Mads tid havde slottet ringmur på fire sider og har virket endnu større. Fotograf: Nicolai Godvi ELEVHÆFTE

Mads Lerches borgmestergård Borgmester Mads Lerche fik Borgmestergården bygget i 1601. Han var ikke kun borgmester, men også købmand og kongelig toldopsynsmand. Foto: Nicolai Godvin 2

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK Indledning Steder fortæller historie, hvis man er opmærksom. Dette er historien om et sted midt i Danmark, lige der hvor du bor. Her følger fortællingen om Borgmestergården og her kan du høre om, hvorfor handel og magt hænger sammen, og hvad det betyder, når man kalder Nyborg en købstad. Historien starter i 1600-tallet, i den tid man kalder renæssancen. Netop i 1600tallet skete en hel masse med både måden at handle på, måden at styre et land på, hvilke varer man handlede med, hvordan man gik i krig, og hvordan børnene levede. Alt sammen ting, der på den ene eller anden måde også er med til at bestemme, hvordan din verden ser ud i dag! Så læs med og hør historien om Mads & Borgmestergården i 1600-tallets Danmark. 3

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN HVOR ER VI? Byen hvor er vi? Midt i Danmark ligger byen Nyborg. Byens historie går meget langt tilbage i tiden helt tilbage til den tidlige middelalder, hvor konger regerede landet, skibe førte sejl, alle gik i kirke og huse i mursten var vildt moderne. Et slot blev anlagt ved slutningen af 1100-tallet. Byen voksede op omkring slottet. Kort over Danmark, Sverige og Norge i 1645. 15 år senere er Skåne tabt for altid. Det store landområde, der hidtil havde været dansk, overgik til det svenske kongerige. Norge forbliver i rigsunion med Danmark frem til starten af 1800-tallet. Kilde: Joan Blaues kort udgivet som Theatrum Orbis Terrarum, sive Atlas Novus in quo Tabulæ et Descriptiones Omnium Regionum, Editæ a Guiljel et Ioanne Blaeu 4

Borgmestergården Midt i Nyborg ligger en gård. Med skæve mure, bindingsværk, brosten og vandpumpe. Den ligger lige der hvor voldgraven slår et knæk i Slotsgade. Det er Borgmestergården, der i dag er museum. Gården fortæller historien om, hvem der bestemte i Danmark for flere hundrede år siden, hvordan man levede i byerne, hvad man handlede med og meget mere. Huset blev bygget i 1601, på den tid man kalder renæssancen. Det er ikke tilfældigt, at den blev bygget lige dér. I 1601 var byens kongeslot allerede over 400 år gammelt. Og byens borgmester valgte at bygge sin gård ved voldgravens runding med udsigt på den ene side til det kongelige slot og på den anden side byens havn.! Omkring år 1600 boede der under 2.000 mennesker i Nyborg. NYBORG SLOT Nyborg Slot set fra oven. Billedet viser slottet, som det ser ud i dag. På Mads tid havde slottet ringmur på fire sider og har virket endnu større. Foto: Nicolai Godvin 5

TEMA 1 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN HVORNÅR SKETE DET? Renæssancen I Danmark kalder vi tiden mellem 1536 og 1660 for Renæssancen. Renæssancen var en storhedstid for landets rigeste adelsslægter (stormænd og herremænd), der byggede kæmpe herregårde og havde del i landets styre som medlemmer af Rigsrådet. De danske konger styrede landet sammen med Rigsrådet. Når de blev valgt som konger, underskrev de alle en håndfæstning. Tre segl fra Christian I.s håndfæstning i 1448. I denne nedskrives bl.a. at Danmark skulle blive ved med at være et frit kårerige. Det betød at kongen ikke kunne påberåbe sig arveret til tronen, men skulle vælges! Billedet stammer fra Statens Arkiver.! HÅNDFÆSTNING En håndfæstning er en aftale mellem kongen og de vigtigste herremænd. Den handler om, hvordan kongen skal styre landet. Kongen havde ikke magt til at beslutte ret meget på egen hånd, men måtte lave aftaler med herremændene. Første danske håndfæstning blev underskrevet på Nyborg Slot i 1282 (Kong Erik Klipping), sidste danske håndfæstning var Frederik IIIs i 1648. 6

Det var nødvendigt for kongen at blive enig med Rigsrådet. Det betød, at en konge ikke kunne gå i krig med et andet land, ikke kunne lave nye love eller ikke kunne få sin ældste søn valgt til konge, hvis han ikke var enig med de store herremænd i Rigsrådet. 1655 Kort over Nyborg By omkring 1655 Fæstebønder De fleste danskere levede som almindelige bønder på landet. De fleste bønder ejede ikke selv gården de var det, man kalder fæstebønder. Det betød, at de lejede gården af en herremand (eller af kongen selv) og betalte lejen ved at arbejde på herremandens marker. I byerne boede en mindre del af befolkningen. Her var håndværkere, søfolk, handelsfolk og meget mere. Næsten alle, der boede i en by blev kaldt borgere. I løbet af 1500- og 1600-tallet blev nogle af borgerne meget rige på især handel. Byens rige borgere, der ikke var adelige, havde mindre magt end de adelige. Men dette ændrede sig. Borgerne fik større magt efterhånden som handel og byliv blev mere og mere vigtige for hele landet. Et land er rigt, hvis det kan sælge mere, end det er nødt til at købe sådan lidt enkelt sagt. En konge kunne dengang tjene penge på flere måder: han fik skat af sine egne bønder, han fik told af alle varer, der blev ført gennem landet, han ejede selv jord i andre lande, og han kunne lave aftaler med rige borgere eller herremænd om at låne penge af dem. Kiste fra 1600-tallet på Nyborg Slot. Alt blev opbevaret i kister, både tøj, tallerkener, duge og selvfølgelig penge. Foto:: Nicolai Godvin NYBORG SLOT Nyborg Slot set fra oven. Billedet er viser slottet, som det ser ud i dag. På Mads tid havde slottet ringmur på fire sider og har virket endnu større. Fotograf: Nicolai Godvi 7

TEMA 2 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN KØBSTAD OG HANDEL Købstæder hvad er det? Nyborg var en købstad. Det var de Danmark omkring år 1630. Endnu er Skåne dansk, men den store rige landsdel mistes i forbindelse med Karl Gustav Krigene 30 år senere. kilde: Daniae Regni Typum af J. Janssonius, 1630 8 fleste større byer i Danmark. En købstad var en by med særlige rettigheder, som især drejede sig om KØBSTAD En købstad er en by med særlige rettigheder, især med hensyn til handel. handel. Det betød f.eks., at en køb- Nyborg og Kerteminde var mand fra Odense ikke måtte handle begge købstæder. sine varer i Nyborg og omvendt!!

...hver by havde også sin egen stadsret og købstadsprivilegier. Torvetvang med accise Bønder, der boede omkring byen havde torvetvang det betød, at de skulle sælge deres varer, korn, grønsager m.v. i den nærmeste købstad. Når de kom kørende ind til Nyborg i deres hestevogne, skulle de stoppe ved Landporten og fortælle vagten, hvad de havde med, og hvad de skulle i byen. Lige indenfor Landporten lå en lille bygning der hed Acciseboden. Her skulle bønderne betale en form for skat en accise for de varer de ville handle med. Pengene gik til kongen. På den måde fik kongen også noget ud af, at der blev handlet varer på byens torv. Byens styre lå hos et byråd bestående af rådmænd. De blev valgt af de rige borgere i byen. Byrådet skulle naturligvis følge den altid gældende lov, men hver by havde også sin egen stadsret og købstadsprivilegier. Det var en særlig lov, som kun gjaldt for den bestemte by. Blandt rådmændene blev så valgt en eller to borgmestre. De fleste byer havde dengang to borgmestre, og store byer som København havde fire. Fra Christian IVs tid blev det mere og mere almindeligt, at borgmesteren blev direkte udpeget af kongen. Christian IV var konge af Danmark 1588-1648. RÅDMÆND Rådmændene var dem der bestemte i byrådet. De var normalt udnævnt blandt byens finere mænd, håndværksmestre, købmænd og den slags. Bønder kunne ikke blive medlemmer af bystyret og det kunne kvinder heller ikke! Nyborg Rådhus Nyborg Rådhus tegnet i 1863 af K. S. Nielsen. Byens rådhus blev opført i 1586, men brændte ved den store bybrand i 1797. Det blev genopført kort efter. I 1862 blev rådhuset ombygget igen. 9

Handel uden penge hedder dette billede. Det er et træsnit, lavet af Olaus Magnus i 1555. En hel del handel var pengeløs, man byttede sig til varer i stedet. Handel i en købstad De bønder, der boede omkring Nyborg, skulle altså sælge deres varer på torvet i byen. I Nyborg var der torvedage onsdag og lørdag. Her kunne byens borgere, der ikke selv havde køkkenhave eller husdyr, gå hen og købe hvad de havde brug for af kød og grønsager. De store huse i byen havde nok en lille kålhave, hvor de dyrkede kål og andre grønsager. Mange havde også lidt høns eller gæs gående de kunne spise madresterne fra køkkenet. Men der blev handlet med mange andre ting i købstaden Nyborg. De store købmænd havde sejlskibe i havnen, der sejlede til andre lande og købte eller solgte deres varer der. På købmandsgårdene kunne man købe helt specielle varer, som fine uld- og silkestoffer, eksotiske krydderier fra fjerne lande, kamme lavet af ben, søkort, porcelænstallerkener og meget mere. Fra byer som Nyborg sejlede skibe til resten af Europa, måske helt til Indien og Kina, eller de nye lande langt mod vest (Nord- og Sydamerika blev opdaget i 1492). I 1656 skrev Arent Berntsen en bog om Danmark. Den hed Danmarks og Norges frugtbare herligheder. Her kan man læse, at de mange herregårde på Fyn havde store HANDEL Silke er et meget tyndt fint stof, der udvindes af fibre fra silkesommerfuglens pupper. Silkestof blev udviklet i Kina for flere tusinde år siden. Handelsruterne over land fra Europa til Kina kaldtes Silkevejen, da silke var en af de mest efterfragtede varer fra Kina. Fra 1300tallet blev Europa dog selv i stand til at fremstille silke på store væverier i Italien og Tyskland. Silke forblev dog en dyr og eftertragtet vare. 10

Et udsnit af Europa som man mente det så ud i 1513. Det kan ikke have været nemt at rejse efter dette kort. Kortet findes i Østfyns Museers samling. frugtplantager med æbler og pærer. De fynske købmænd handlede med disse i hele skibsladninger, og til omliggende steder, såvel som til Norge udfører. Det var ikke kun bønderne, der skulle betale skat af deres varer til kongen. Skibe, der sejlede gennem Storebælt, skulle sejle ind til Nyborg og betale en skat af deres varer, også selvom de ikke skulle sælge dem i byen. Det betød rigtig mange penge til kongen, for mange skibe sejlede gennem Øresund eller Storebælt med varer til og fra landene omkring Østersøen. Handel og krig var to sider af samme sag. Uden pengene fra blandt andet tolden på Øresund og Storebælt kunne Christian IV ikke have deltaget i så mange krige, som han gjorde. Og den dyre told var en torn i øjet på lande, der havde mange handelsskibe. Derfor blandede de sig tit i de krige Danmark deltog i. Danmark, Norge og Sverige tegnet i 1633. Kortet findes i Østfyns Museers samling. 11

TEMA 3 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN MANDEN I RENÆSSANCEN I Nyborg Vor Frue Kirke hænger dette billede. Det er gravmindet over Mads Lerche og hans familie. Begge hans koner er malet med på billedet. Det samme er alle børnene, også dem, der døde, mens de var helt små. Man kan se de døde, fordi der er malet små kors over deres hoveder. Mads Lerche - Hvem var han? Mads Lerche hvem var han? Nu er vi tilbage ved historien om Mads. I 1601 var Mads Lerche en meget vigtig mand i byen Nyborg. Det var ham, der byggede Borgmestergården, som I kan se den dag i dag. Mads Lerche var købmand, rådmand, kongelig toldopsynsmand og borgmester og så var han gift to gange og far til otte børn. Han blev født o. 1550 og døde i 1609. Da Mads var barn, boede han i et af husene ved siden af Borgmestergården, der måske blev bygget af hans far. Der kunne de se lige over på det smukke gamle slot. Da han var barn boede kongen og hans familie der en gang imellem. 12

Kort over Nyborg i 1660. Borgmestergården er her markeret med rødt. Mads levede, mens Frederik II og hans søn Christian IV var konger af Danmark. Da Mads er ca. 9 år gammel, holder Frederik II en meget stor fest på slottet, med store middage, fine gæster og ikke mindst turnering på byens store turneringsplads. Mon ikke den 9-årige Mads har hængt på lægterne og beundret de store heste, de skinnende rustninger og riddernes barske kampe? Mads Lerche blev en rig mand. I 1584 blev han rådmand og i 1600 borgmester. Udover at være borgmester var han også toldopsynsmand, og i den funktion var han kongeligt udnævnt. Toldopsynsmanden havde tilsyn med bælttolden. Alle skibe, der sejlede gennem Storebælt, skulle lægge til havn i Nyborg og betale told af de varer, de bragte med sig. Mads var også købmand. Vi ved, at han handlede med korn og ejede skibe. Det var nok også derfor, han byggede sin gård, der hvor han den gang kunne se lige ned til havnen. Borgmestergården var derfor også en købmandsgård, hvorfra der blev handlet med de varer man ikke kunne få på torvet eller til de store markeder. Det er kun forhuset i Slotsgade, der er bygget af Mads de to sidefløje blev bygget af hans søn Jakob. Man kan se nogle indskrifter over dørene. Mads første kone hed Maren Jakobsdatter. Hun døde juleaften 1590. Mads og Maren fik i hvert fald to børn, der formentlig døde mens de var helt små. Da Maren døde, blev Mads gift med Sidsel Knudsdatter. Hun var ca. 25 år yngre end Mads og levede da også meget længere end ham. De fik fem eller seks børn sammen. Sidsel Knudsdatter levede 1574 til 1648. Oven i købet blev Sidsel så også gift igen, da Mads døde i 1608. Hendes nye mand hed Peder Nielsen. De fik også børn sammen. Peder Nielsen var en anden af byens rige mænd. Mads Lerche blev en rig mand. I 1584 blev han rådmand og i 1600 borgmester. 13

TEMA 4 Hvis man nu var rig og gerne ville vise det til omverdenen, hvad kunne man så gøre, uden at det kom til at se alt for pralende ud? Kistepladen fra Sidsel Knudsdatters kiste. Foto: Nationalmuseet. Pladen findes i Østfyns Museers samling. MADS OG BORGMESTERGÅRDEN KVINDEN I RENÆSSANCEN Den rige Sidsel Borgmestergården overtog sønnen Jakob, da Mads døde. Men enken Sidsel fik nok en del penge i arv også, for vi kan regne ud, at hun har været en meget rig kvinde. Hvis man nu var rig og gerne ville vise det til omverdenen, hvad kunne man så gøre, uden at det kom til at se alt for pralende ud? Jo, man kunne vælge at gøre som Sidsel og Mads, nemlig at bruge sine penge et sted, hvor alle byens indbyggere kunne se det. Et sted hvor alle kom, rig som fattig, endog flere gange om ugen. Et sted, hvor det ville være meget svært at sige, at man ikke måtte bruge mange penge. Det var i kirken dvs. Vor Frue Kirke i Nyborg. I kirken kan man derfor i dag se flere af de ting, som Mads eller Sidsel skænkede stedet. Der hænger bl.a. en stor smuk lysekrone, skænket af Mads i 1589. Han skænkede også en prædikestol i 1605. Og i 1607 blev der lavet et smukt epitafium over Mads og hans familie, der endnu kan ses i kirken. 14

Vor Frue Kirke i Nyborg er opført i årene 1388-1428. Foto: Nicolai Godvin, Østfyns Museer I 1628 blev der også opsat et epitafium over Sidsel og hendes mand nummer to, Peder Nielsen. Forinden havde Peder Nielsen betalt for en klokke, Stormklokken, til ophængning i kirketårnet. I 1640 fik Sidsel ophængt en meget stor lysekrone, kirkens største, der blev placeret over Peders grav. Sidsel døde i 1648 og blev begravet ved siden af sin mand (Peder). Der blev lagt en stor sten i kalkmarmor over deres grav den er i dag indmuret i kirkemuren udenfor kirken. Ved et tilfælde dukkede kistepladerne fra Sidsel og Peders kister op langt senere. De var blevet begravet inde i kirken, som det den gang hørte sig til for byens rige borgere. Men århundrederne gik, og man sløjfede gamle grave, når kirkegulvet skulle lægges om. Museets samling har i dag Sidsels kisteplade det er en fin bronzeplade med blomsterranker og en indskrift. ALTERET I VOR FRUE KIRKE Alteret i Vor Frue Kirke Nyborg. Den største af lysekronerne er skænket af Sidsel i 1640. Ved siden af hænger lysekronen skænket af Mads i 1589. Endelig skænkede Sidsel også et messingfad til døbefonten i 1645.! EPITAFIUM Et epitafium er en mindetavle over en bestemt person, en slags udvidet gravsten. Det var ikke ualmindeligt at personen selv havde bestilt epitafiet før sin død. Familien betalte kirken for at få lov at ophænge epitafiet, lige som man også betalte for selve begravelsen. 15

TEMA 5 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN DET RIGE LIV OG LUKSUS I RENÆSSANCEN! 1600-tallets Danmark Det var ikke bare de adelige (herremændene) og folk ved hoffet, men I 1600-tallets Danmark levede de fleste endnu som bønder på landet. også byens rige borgere, som Mads De ejede det tøj, som de gik og stod og Sidsel Lerche. De rige brugte i, de dyrkede jorden for sig selv og deres penge på overdådighed de for herremanden, de betalte skat til byggede smukke huse, købte dyrt tøj kongen/ herremanden og havde kun i udlandet og krydrede maden med lige til at klare sig for. Men nogle få eksotiske krydderier fra fjerne lande. var meget, meget rige og der blev Så blev luksuslovene indført. stadig flere af disse rige. RIGSRÅD Rigsråd: ordet har to betydninger. Rigsrådet er den forsamling af herremænd, der var landets regering sammen med kongen. Man kaldte de enkelte medlemmer for rigsråd. Rigsråderne var normalt udnævnt for livstid. Også kunstnere kastede sig over emnet luksus. Der findes et væld af smukke malerier med mad sat frem som de smukkeste opsætninger af overflod. Skueret er et begreb fra tiden, hvor man til de store fester udover selve den overdådige mad, også satte retter på bordet hvis eneste formål var at pynte og at vise værtens rigdom frem. Stilleben med kalkun, malet af Pieter Claesz i 1627. Ved billedsøgning på nettet kan findes en hel del malerier af samme kunstner med samme type motiv. 16

lignende. For luksusvarerne til fester kom gerne fra udlandet, så var det måske udenlandske købmænd, der tjente på den handel. Ved at skære ned på den slags ville pengene blive i Danmark. Kopier af dragter fra det sene 1500-tal, her ved et historisk modeshow i Nyborg 2014. Dragterne er syet efter originale mønstre og med samme materiale som i 1500-tallet. Det er en overflod af velour, blød uld, silke og perler, der vises frem af de rigeste. Luksuslovene fra 1600tallet havde flere formål. For det første en Gudsfrygt. Det var simpelthen ikke passende, at folk tænkte mere på luksus end på Gud. I middelalder og renæssance var folk meget troende. Man tænkte meget på, hvordan man skulle opføre sig, ikke bare overfor andre mennesker, men også for at kunne komme i himlen, når man døde. For det andet et ønske om at spare penge ved at undgå overdådige fester ved bryllupper, begravelser og For det tredje (og måske det vigtigste for Rigsrådet, der kom med forslaget til luksuslovene) var det rimeligt at det var muligt at se forskel på folk! Mange almindelige borgere havde råd til at iklæde sig dyrere tøj end adelen, de holdt større fester og byggede finere huse. Det mente adelen ganske enkelt ikke kunne være rigtigt. Borgerne måtte holde igen med den slags overdådighed, så man kunne skelne herre fra knægt som det hed. 17

TEMA 6 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN JAKOB OG HANS HANDEL Jakobs handel Da Mads døde, efterlod han sin smukke købmandsgård til sønnen Jakob. Jakob fulgte i sin fars fodspor og blev både rådmand og købmand. Han byggede gården endnu større, det kan man se af indskrifterne over dørene på gården.! Vi ved lidt om, hvad Jakob handlede med. I 1600-tallet blev der importeret mange forskellige ting til Danmark fine brokadestoffer, jern og tjære, eksotiske krydderier til de fine familiers madlavning og meget mere. Salt blev der brugt rigtigt meget af for salt har en konserverende virkning på mad. Konservering af mad Når man ikke har mulighed for at fryse maden ned eller nogle af de andre Handel med kander til vin. Danehofmarked i Nyborg, 2011. Foto: Nicolai Godvin ting vi gør i dag, måtte man finde på gode løsninger for at forlænge madens holdbarhed. Man kunne f.eks. ryge kød og fisk så blev kødet mere tørt og bakterier kunne ikke så nemt gå i kødet. Man kunne også salte, og det gjorde man med de fleste ting. Så man brugte rigtig meget salt. Man kunne selv indvinde havsalt, det havde man gjort siden middelalderen. Men at indvinde salt er en lang sej proces, der kræver meget træ så meget at Læsø blev helt skovløs i 1600-tallet, fordi alle øens træer var blevet brugt i saltproduktionen. Så man importerede salt fra Spanien, Portugal og Frankrig. Man oprettede saltkompagnier, der skulle sørge for en god og billig import af salt. Salt og vinkompagni Jakob Lerche oprettede et salt- og vinkompagni, der skulle importere salt og vin fra Frankrig. Han sendte i 1622 eller 1623 et skib af sted. Det 18

skulle købe vin i Spanien og på hjemvejen salt i Frankrig. Han ville nok have tjent mange penge på det skib fyldt med vin og salt. Desværre blev skibet opbragt, dvs. arresteret, et sted i den engelske kanal, vist nok af englænderne. Der var nemlig krig mellem England og Spanien, så begge lande gjorde hvad de kunne for at hindre den anden part i at tjene penge på handel. Det var selvfølgelig ærgerligt for Jakob, men på den anden side også grunden til at vi i det hele taget kender historien om hans saltimport. Havneby i renæssancen med livlig handel og store skibe i havnen. Malet af Ludolf Backhuijen 1673 19

OPSUMMERING! Købstaden Nyborg. En kongelig by. Købstaden Nyborg var en både rig og vigtig by fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet. Det var en kongelig by, hvor kongen og hans familie jævnlig kastede glans over byen med tilstedeværelsen på det kongelige slot. Det var en handelsby, hvor adelige herremænd og købmændene blev rige på eksport af TOLD Told er en afgift der betales af varer, der bliver ført ind eller ud af landet. Hvis en hollandsk købmand med et skib fuld af korn sejlede gennem Øresund, skulle han ind til havnen i Helsingør og betale told til den danske konge. Også selv om han kun sejlede gennem Øresund og måske først skulle sælge sit korn i de baltiske lande. Kongen tjente mange penge på tolden på den måde. Både i Øresund, Storebælt og Lillebælt skulle skibene betale penge for at sejle gennem med deres varer. I toldbyerne havde man en toldopsynsmand, der holdt øje med de penge,der kom ind og sørgede for at vagtskibene fik fat i alle skibe der sejlede gennem. frugt, korn og okser. Det var toldby, hvor alle skibe, der sejlede gennem Storebælt skulle lægge til. Og det var en færgeby, hvor al trafik mellem Øst- og Vestdanmark skulle passere igennem. En del af formuen blev anvendt på byggeriet af den smukke store borgmestergård i Slotsgade. Og en del blev anvendt på at udstille Købmænd som Mads Lerche og hans søn Jakob tjente store penge på handel. De var vigtige mænd i byen og blev naturligt udpeget som rådmænd og senere borgmestre. 20

Nu har du læst om At en købstad var en by med særlige love og med særlig ret til handel. At Nyborg var købstad og derudover en kongelig by, fordi et af kongens mange slotte lå her. At en bonde ikke selv bestemte, hvor han ville sælge sit korn. At Mads var borger i Nyborg omkring år 1600 han var ikke adelig, men til gengæld var han en rig købmand, han var rådmand, borgmester og kongelig toldopsynsmand. Og så havde han en stor familie. At Mads anden kone Sidsel også var meget rig. For at vise det forærede hun en masse f ine ting til kirken dem kan vi se i dag. At der en gang var noget der hed luksuslove, der handlede om at man ikke måtte vise sin rigdom frem. familiens formue ved at skænke store gaver til kirken men de ville nok selv sige, at gaverne var tænkt til Guds velbehag. Vil du vide mere? Når jeres klasse kommer på besøg på Borgmestergården, kommer I til at høre mere om børn og familielivet som det blev levet den gang. I kommer også til at høre om, hvad børn i en rig købmandsfamilie skulle lære og at der var forskel på, hvad en dreng og en pige skulle lære. 21