SLUTEVALUERING. Sundhedsprojektet, Korskærparken 2008-2013 FOR SUNDHEDSSEKRETARIATET, FREDERICIA KOMMUNE UDFØRT AF:

SLUTEVALUERING Sundhedsprojektet, Korskærparken 2008-2013 FOR SUNDHEDSSEKRETARIATET, FREDERICIA KOMMUNE UDFØRT AF: Lektor, Ph.d. Pernille Tanggaard Andersen Lektor, Ph.d. Carsten Kronborg Bak Udarbejdet i 2013-2014 0

Indhold 1. Projektets baggrund og formål... 1 2. Sundhedsprofilen i Korskærparken 2008 og 2013... 3 2.1. Hvad er en lokal sundhedsprofil?... 3 2.2. Hovedresultater fra sundhedsprofilerne... 4 2.2.1. Beboernes oplevelse af at bo i Korskærparken... 4 2.2.2. Beboernes oplevelse af Sundhedsprojektet... 4 2.2.3. Den sociale kapital i området... 4 2.2.4. Helbred og sundhedsvaner... 5 2.2.5. Stress og belastninger... 6 3. Aktiviteter og indsatser i Sundhedsprojektet... 7 3.1. Fysiske aktiviteter... 7 3.2. Aktiviteter til fremme af mental sundhed... 8 3.3. Andre aktiviteter... 8 3.4. Svømmeintervention målrettet etniske kvinder... 8 4. Resultater fra interviewdelen... 9 4.1. Metodeevaluering... 9 4.2. Borgerinddragelse som værdi og metode... 10 4.3. Socialt netværk, sundhed og livskvalitet... 11 4.4. Forskellige beboergrupper og integration... 13 4.5. Fordele og ulemper ved frivillighed, og tanker om fremtiden... 13 5. Sammenfatning og konklusion... 14 6. Referencer... 17

Forord Fredericia Kommune igangsatte i 2008 projekt Bydelssundhed, et innovativt forebyggelses- og sundhedsfremme projekt i et udsat boligområde i Vestbyen, Korskærparken. Formålet med projektet, som i daglig tale kaldes Sundhedsprojektet, har været at styrke sundheden, trivslen og involvering af beboerne i udformning og gennemførsel af de enkelte aktiviteter. Det innovative element i projektet er en meget høj grad af inddragelse af beboerne i lokalområdet i alle projektets faser. Politikerne i Fredericia Kommune tog beslutning om (Sundhedspolitikken, 2007), at de ville gøre noget ved den sociale ulighed i sundhed i kommunen og Sundhedsprojektet skulle derfor bidrage med nytænkning af indsatser, der går videre end de individbaserede projekter, som gennemføres mange andre steder. Projektet blev tildelt ca. 1 mio. kr. årligt som et spydspids-projekt i kommunen, og der blev ansat en projektleder på fuld tid i Korskærparken. Siden er et tilsvarende projekt startet op i Sønderparken, hvor der også er ansat en projektleder. Første skridt var at gennemføre en såkaldt lokal sundhedsprofil i foråret 2008, dvs. en spørgeskemaundersøgelse af beboernes sundhedstilstand og trivsel. Den lokale sundhedsprofil kan betragtes som en subprofil i og dermed et supplement til den kommunale sundhedsprofil for hele Fredericia Kommune, gennemført i 2007, og siden i 2010 og 2013 som et led i den landsdækkende Hvordan har du det? undersøgelse. I 2013 er den lokale sundhedsprofil i Korskærparken gentaget for at vurdere udviklingen i området ii. Der er sket meget siden projektstart i 2008. Medborgerhuset i Korskærparken, som udgør en vigtig base for de mange aktiviteter, der er igangsat i området, var oprindeligt et ældrecenter for byens borgere, og det var en krævende proces at gøre huset til et medborgerhus for alle beboere i starten af 2009. Siden er Medborgerhuset overtaget og ombygget af boligforeningerne. Boligforeningerne har iværksat en Helhedsplan for området, og der er også løbende igangsat andre kommunale projekter i Korskærparken, herunder et ungeprojekt, et biblioteksprojekt og en fremskudt beskæftigelsesindsats. De mange aktiviteter, der foregår i dag, vidner om den store forandring, der er sket i området. Sundhedsprojektet har bl.a. opnået gode erfaringer med at nå bredt ud og få fat i de beboere, der ofte er svære at nå, og aktiviteterne er løbende blevet forankret hos frivillige tovholdere og via opbygning af foreninger. Den beboerdrevne hjemmeside for Korskærparken (www.korskaerparken.dk) vidner om nogle af de mange ting, der er sat i gang. I 2013 blev det politisk besluttet, at Sundhedsprojektet ved udgangen af 2013 skulle overdrages til de mange frivillige kræfter i området, men med fortsat støtte fra kommunen. iii En række frivillige startede på den baggrund Forening Korskær som en paraplyforening, der skal sikre videreførelse af Sundhedsprojektets aktiviteter.

Denne rapport er udarbejdet af to forskere ved hhv. Syddansk Universitet, og Aalborg Universitet, som har fulgt projektet over årene og samarbejdet med projektleder Susanne Andersen og Strategisk Sundhedskonsulent Susanne Vangsgaard. Derudover har stud. scient. san. publ. Gitte Smorawski og Kathrine Lund Kragbak været studentermedhjælpere på evalueringen. Marts 2014 Pernille T. Andersen og Carsten K. Bak

1. Projektets baggrund og formål Sundhedsprojektet i Korskærparken er et innovativt, brugerdreven projekt, der har været i gang i Fredericia Kommune siden 2008. iv Projektets overordnede mål har været: 1. At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og sundheden blandt beboerne i Korskærparken. 2. At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dets udvikling. 3. At anvende flerstrengede metoder, erfaringer og viden til udvikling af andre bydele/lokalsamfund i Fredericia Kommune, og at formidle til interesserede i og udenfor kommunen ( projektbeskrivelse 2008; Statusrapport 2012). Projektet har haft til formål at afprøve, udvikle metoder og dokumentere effekterne heraf, så viden fra Korskærparken kan overføres til andre lignende områder i kommunen og evt. inspirere andre kommuner. Sundhedsfremme i lokalområder som Korskærparken kan gribes an på mange forskellige måder for at forsøge at påvirke de mekanismer, der skaber ulighed i sundheden og mistrivsel. Overordnet set har forebyggelse og sundhedsfremme til formål at forhindre at sygdomme opstår og udvikles. Dette kan gøres ved blandt andet at styrke individuelle faktorer, sociale sammenhænge og fysiske rammer, der påvirker vores sundhedstilstand og adfærd (Skovgaard Nielsen & Aro, 2007; Sundhedsstyrelsen, 2005). Den strategi som blev udarbejdet for sundhedsindsatser i Korskærparken er i høj grad baseret på principper om ejerskab og borgerinddragelse. Inddragelse af beboerne i beslutninger, der vedrører dem selv, er ikke blot en demokratisk ret og etisk mest forsvarligt, men har også vist sig at styrke kvaliteten i forebyggende indsatser målrettet socialt udsatte borgere. Dette skyldes at: a) Interventioner kan tilpasses de aktuelle behov og ønsker i lokalsamfundet b)barrierer kan identificeres, så det er muligt at tilrettelægge interventioner efter dem c)ressourcer i lokalmiljøet kan udnyttes, fx gennem etablering af netværk og ved brug af nøglepersoner (Bak, Dreier og Andersen 2011) Socialt udsatte borgere har ofte sværere ved at ændre på deres usunde vaner og livsstil, og det er derfor særligt vigtigt at inddrage dem løbende i sundhedsfremmende indsatser, hvor 1

man ønsker at ændre deres sundhedsadfærd. Det skal i de enkelte tilfælde overvejes, hvordan og hvor meget borgerne inddrages. Det væsentlige er dog, at medtænke borgerne som en vigtig part i planlægningen og gennemførelsen af sundhedsfremmeaktiviteter, for at opnå bæredygtige løsninger (Laverack & Labonte, 2000, Bangkok Charter 2005, Green & Tones, 2006). Slutevalueringen skal bistå med at foretage en samlet vurdering af de resultater, der er opnået i projektet og tilfredsheden hos beboerne i perioden 2008 til 2013. Evalueringen vil fokusere på at inddrage udvalgte, centrale aktiviteter i perioden og inkluderer, udover tidligere gennemførte evalueringer også 5 nye beboerinterviews. Desuden indgår resultater fra sundhedsprofilen i 2013, hvor der sammenlignes med 2008, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Epinion. Sundhedsprofilen og de andre delevalueringer, som nævnes i denne rapport, kan findes via http://www.fredericia.dk/omkommunen/sundhed7000/sider/- sundhedsprojekter.aspx Desk research materiale, der indgår i slutevalueringen er følgende: a. Sundhedspolitik for Fredericia Kommune, 2007 b. Projektbeskrivelse for Projekt Bydelssundhed, 2008 c. Delanalyse af Medborgerhuset, empowerment- processer og visioner, 2009 d. Motion og wellness i vand. Svømmetilbud målrettet etniske kvinder, 2011 e. Statusrapport Projekt Bydelssundhed Korskærparken og Sønderparken. April 2012 f. At lære på en platform, Midtlab. 2012 g. Evalueringen af diabetesprojektet, Fredericia Kommune, 2013 h. Evaluering af motionsaktiviteter i Korskærparken, 2013 i. Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013. Udarbejdet af Epinion, 2014 2

2. Sundhedsprofilen i Korskærparken 2008 og 2013 Der er blevet gennemført en repræsentativ lokal sundhedsprofil v af beboernes sundhed og trivsel i Korskærparken i henholdsvis foråret 2008 og efteråret 2013. Sundhedsprofilerne er udarbejdet med henblik på, at vurdere udviklingen i området på baggrund af oplysninger om bl.a. områdets omdømme, udviklingen i den sociale kapital og ændringer i velbefindende og trivsel blandt beboerne. 2.1. Hvad er en lokal sundhedsprofil? En lokal sundhedsprofil inkluderer oplysninger om sundheds og sygdomstilstanden bland tborgerne. De indsamlede informationer skal medvirke til, at kommunen kan blive bedre i- stand til at målrette ressourcerne til de borgere, der har de største behov for indsatser (Bak & Andersen, 2012). Derfor bør informationerne kobles til: Mindre geografiske områder i byerne (fx bydele, boligområder) og Udsatte eller sårbare befolkningsgrupper (fx etniske minoritetsgrupper eller borge re med lav indkomst) Undersøgelsen i Korskærparken i 2013 er baseret på 405 interviews med beboere fra 16 år eller derover. Interviewene er gennemført i oktober og november 2013. Der er pr. 1. september 2013 i alt 1813 beboere i Korskærparken, hvoraf 1315 er 16 år eller derover. Dette giver undersøgelsen en samlet svarprocent på 30,8 % (Epinion, 2014). Dataindsamlingen er gennemført begge gange af konsulentfirmaet Epinion ved telefoninterview eller personlige interview i beboerens hjem. Beboerne er således først blevet forsøgt kontaktet og interviewet via telefon, og hvis ikke dette var muligt, så er de forsøgt kontaktet på deres bopæl. Denne kombinerede dataindsamlingsmetode er valgt, da det ellers kan være svært at nå et tilfredsstillende repræsentativt svargrundlag blandt borgere i et socialt udsat område som Korskærparken. Der er i alt gennemført 304 telefoninterview, og 101 besøgsinterview i beboernes eget hjem (Epinion, 2014). Spørgeskemaet til undersøgelsen bygger hovedsagligt på de samme typer af spørgsmål som traditionelt anvendes i både nationale, regionale og kommunale sundhedsprofiler. Spørgsmålene er i stort omfang de samme, som blev stillet i undersøgelsen i 2008 dog med enkelte modifikationer samt enkelte nye spørgsmål. For nærmere oplysninger omkring metodegrundlag og resultater henvises til den rapport som Epinion har udarbejdet for Fredericia Kommune som findes på hjemmesiden: http://www.fredericia.dk/omkommunen/sundhed7000/sider/sundhedsprojekter.aspx 3

2.2. Hovedresultater fra sundhedsprofilerne I dette afsnit redegøres der for udvalgte hovedresultater fra de 2 lokale sundhedsprofiler i Korskærparken fra hhv. 2008 og 2013 inden for centrale temaer som; Oplevelse af Korskærparken som område, oplevelse af Sundhedsprojektet, social kapital og sociale relationer, helbred og sundhedsvaner, samt stress og belastning. 2.2.1. Beboernes oplevelse af at bo i Korskærparken Resultaterne fra Epinions gentagne sundhedsprofil viser, at beboerne i høj grad er tilfredse med og trygge ved at bo i Korskærparken. Den generelle tilfredshed er steget siden 2008. Knap 3 ud af 4 beboere er i høj grad tilfredse med at bo i Korskærparken. Ligeledes er trygheden i området steget. Begge dele står dog i kontrast til, at Korskærparkens omdømme vurderes som dårligere blandt borgere i 2013 sammenlignet med 2008. Herudover er der en stor tilfredshed med de forbedringer, der er sket af udendørsarealerne, faciliteterne og aktiviteterne i nærmiljøet samt det fællesskab, der findes mellem beboerne (Epinion, 2014:19). 2.2.2. Beboernes oplevelse af Sundhedsprojektet 7 ud af 10 beboere har kendskab til Sundhedsprojektet og mere end hver fjerde beboer med kendskab til projektet har deltaget i én eller flere aktiviteter. Som i andre typer sundhedsprojekter er det dog typisk kvinderne, der kender til projektet. Se bilag 1 for en oversigt over forskellige typer af aktiviteter i Korskærparken i perioden 2008-2013. Over halvdelen af deltagerne har deltaget i mere end én aktivitet. Et interessant resultat er at beboere med anden etnisk baggrund end dansk samt unge og midaldrende beboere oftere deltager end de øvrige beboere i området. For næsten alle deltagere 92 % - har deltagelsen haft en betydning i større eller mindre omfang for deres trivsel og sundhed. 2.2.3. Den sociale kapital i området Resultater der omhandler beboernes sociale kapital vi, og sociale relationer vil kort blive præsenteret i det følgende. De stillede spørgsmål omhandler de typer af sociale relationer som er baseret på tillid til andre, netværk og normer. Den sociale kapital måler derfor positive afledte effekter af at indgå i forskellige sociale relationer og social kapital kan derfor medvirke til at øge den enkelte beboers ressourcer (Epinion, 2014). Resultaterne viser, at de fleste beboere i Korskærparken angiver, at de har tillid til hinanden og indimellem taler med hinanden. Der er sket en ændring siden 2008 således, at flere angiver at de ikke ses helt så ofte med familie, venner og bekendte. Til gengæld er andelen, 4

der indimellem føler sig ensomme blevet mindre siden 2008, og det er en positiv udvikling. Siden 2008 har der også været en tendens til at beboere oftere taler med andre heriblandt beboere, der har samme etniske baggrund og en anden etnisk baggrund end dem selv (Epinion, 2014:36). Det er værd at fremhæve, at andelen der ikke deltager i aktiviteter i området, er lige så stor som andelen der deltager, nemlig halvdelen, hvilket kun har ændret sig lidt siden 2008. De beboere ca. hver tredje beboer som deltager i aktiviteter uden for Korskærparken, er oftere beboere med etnisk dansk baggrund. Det er oftere beboere med anden etnisk baggrund end dansk som oftere træffer familie end beboere med etnisk dansk baggrund. Et opsigtsvækkende resultat er, at hver femte beboer indimellem føler sig alene, hvor det i 2008 drejede sig om hver tredje beboer. Samme tendens ses i tabel, hvor der er sket en halvering i antallet, der ofte er ensomme, fra 11 % i 2008 til 5 % i 2013. Nedenstående tabel 1 viser et samlet billede af hovedresultaterne på dette område. Tabel 1 2008 2013 Tilfreds med at bo i området 62 % 72 % Tryg i området 61 % 73 % Mener området har et dårligt omdømme 47 % 62 % Taler ofte med andre beboere med en anden etnisk baggrund end en selv 34 % 39 % Er ofte uønsket alene (ensom) 11 % 5 % Kilde: Lokale sundhedsprofil i området, 2008 og 2013 (Epinion). 2.2.4. Helbred og sundhedsvaner Resultaterne viser en positiv udvikling mod, at flere gør noget for deres helbred i 2013 end i 2008. Langt de fleste beboere angiver således, at de har en god helbredstilstand. I den modsatte ende er der imidlertid mere end 10 % som angiver at have et decideret dårligt helbred. Der er også konstateret et markant fald i alkoholforbruget siden 2008 og antallet af rygere er også faldet med fire procentpoint. Det er dog stadig hver tredje der ryger, hvilket er væsentligt højere end i Fredericia Kommune som helhed. Det er især beboere med etnisk dansk baggrund, der ryger og drikker alkohol. 5

Til gengæld er beboernes BMI forværret, således at der i 2013 findes en større overvægtig gruppe i Korskærparken. Udviklingen er dog tilsvarende Fredericia Kommune som helhed. Til trods for at der kun er en lille andel beboere, der vurderer deres kostvaner som usunde, er der en forholdsvis stor andel som fortsat indtager usunde fødevarer (slik, sodavand mm.) Om end der ses små positive tendenser nogle af stederne Når det gælder fysisk aktivitet blandt beboerne i Korskærparken er der ret store forskelle blandt beboerne. Der er dog færre, der dyrker lettere motion og flere, som enten er blevet aktive (dvs. dyrker motionsidræt) eller er passive med stillesiddende beskæftigelse (Epinion, 2014: 56). Nedenstående Tabel 2 viser et udsnit af disse resultater. Tabel 2. Korskærparken Fredericia Kommune 2008 2013 2010 2013 Langvarig sygdom, skade eller 47 % 51 % 33 % 36 % lidelse Svært overvægtige 12 % 17 % 12 % 18 % Ryger dagligt 37 % 33 % 24 % 22 % Ofte stresset vii 13 % 8 % 13 % 15 % Gør noget for at bevare/forbedre 73 % 80 % - - helbredet Kilde: Lokale sundhedsprofil i området, 2008 og 2013 (Epinion) og kommunale sundhedsprofiler fra Danskernes sundhed 2010 og 2013. 2.2.5. Stress og belastninger For de fleste beboere i Korskærparken er stress ikke et problem i hverdagen, men alligevel tilkendegiver omkring hver tredje til hver femte beboer, at de ofte føler sig stresset, ude af kontrol eller som ikke føler sig rolig og afslappet (Epinion, 2014:65). Resultaterne viser imidlertid, at stressniveauet tilsyneladende er faldet lidt siden 2008, hvorimod stressniveauet generelt er steget i kommunen som helhed. Faldet i Korskærparken skyldes primært, at en større andel i 2013 angiver, at de næsten aldrig er stressede. Den samme tendens ses også i forhold til beboernes følelse af mangel på kontrol. Færre beboere oplever det ofte og flere oplever det aldrig. Knap hver tredje beboer har oplevet en eller anden form for belastning, fx. i forhold til økonomi eller arbejdssituation inden for det seneste år. Denne andel er større end i 2008, og det skyldes i særlig grad økonomi og sygdom hos den enkelte beboer (Epinion, 2014:65). 6

Knap hver femte beboer har inden for de sidste par måneder måtte lide forskellige former for afsavn pga. deres økonomiske situation. Det drejer sig ofte om køb af tøj, eller at gå til tandlæge som af økonomiske grunde fravælges. Andelen ser dog ud til at være blevet mindre siden 2008 Opsummerende kan det siges, at der ses positive tendenser i forhold til at den sociale kapital i området er forbedret, og også den mentale sundhed, men at der fortsat er udfordringer i forhold til den mere fysiske sundhed og inklusion af ikke-deltagende beboere. 3. Aktiviteter og indsatser i Sundhedsprojektet Der er i perioden 2008 til 2013 gennemført en række forskellige indsatser og aktiviteter i Korskærparken af kortere og længere varighed. Aktiviteterne er inddelt i tre kategorier: Fysiske aktiviteter, aktiviteter til at fremme mental sundhed og under kategorien Andet. Der var i sommeren 2013 registreret i alt 41 aktiviteter i projektperioden, og de enkelte aktiviteter fremgår af tabel 1 i bilagsdelen. 3.1. Fysiske aktiviteter I Sundhedsprojektet er der i alt igangsat 22 såkaldte fysiske aktiviteter. Disse aktiviteter har nået forskellige segmenter af beboerne i Korskærparken i forhold til bl.a. alder etnicitet, køn. Den største aktivitet, der er igangsat i kategorien fysisk aktivitet er etableringen af Motionsforeningen Sønder-Korskær. Foreningen har haft over 300 medlemmer viii. Medlemsskabet i motionsforeningen giver gennem forskellige pakker adgang til aktiviteter i foreningen, fx FICness, Fitness, Thi Ball, Tai Chi, Mavedans, Linedance, Krolf, Cirkeltræning, udemotion gang/løb, Zumba og forskellige ustrukturerede aktiviteter på multibanen. Aktiviteter under Motionsforeningen har haft et varierende deltagerantal fra mellem 4-100 deltagere. Motion og afslapning i vand er den aktivitet under Motionsforeningen, der har haft størst beboertilslutning med mellem 50-100 deltagere pr gang. Det skal i den forbindelse fremhæves, at de fysiske aktiviteter i høj grad også er sociale aktiviteter, idet opbygning af sociale netværk omkring aktiviteten spiller en afgørende rolle for deltagerne. Evalueringen af motionsaktiviteter under sundhedsprojektet i Korskærparken viser også spændende resultater. Her fremgår det, at deltagelse i motionsaktiviteter har en positiv indvirkning på beboernes medicinforbrug. Hele 36 % af beboerne rapporterer, at de tager mindre medicin efter de er begyndt på en eller flere aktiviteter (Evaluering af motionsaktiviteter, Fredericia Kommune 2013). Evalueringen peger samtidig på, at de adspurgte beboere, som har nedsat deres medicinforbrug, har oplevet bedre trivsel generelt. 7

3.2. Aktiviteter til fremme af mental sundhed I alt er 6 aktiviteter igangsat med primært fokus på fremme af mental sundhed. Herunder er etablering af medborgerhuset, Syklubben, Værestedet Hyggen, Kvindeklubben Svanerne, Mandeklub og Orkidegruppen. Medborgerhuset danner således ramme for mange aktiviteter i området, og dets etablering og organisering var på mange måder et bærende element i Sundhedsprojektet. Etableringen af Medborgerhuset skete i 2009, og dette ejes nu af boligforeningerne men benyttes af alle projekterne i området. Ud fra aktivitetsoversigten (bilagsdel, tabel 1) ses det, at aktiviteter målrettet fremme af mental sundhed har mellem 6 og 35 deltagere, og alle aktiviteterne på nær Orkidegruppen er i gang på nuværende tidspunkt. Aktiviteterne er hovedsageligt, på nær Værestedet, benyttet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, men repræsenterer på andre måder en bred gruppe af borgere. 3.3. Andre aktiviteter I alt er 13 aktiviteter kategoriseret med andet fokus end direkte fysisk aktivitet eller mental sundhed. Disse aktiviteter er hovedsageligt aktiviteter væk fra området (ture), foredrag om diverse emner og andre enkeltstående arrangementer, der ikke fremstår som en fast skemalagt aktivitet. Ud fra aktivitetsopgørelsen fremgår, at de arrangementer med størst beboermæssig tilslutning under andre aktiviteter har været uddannelsesmesse og sundhedstjek. Over 200 personer har på nuværende tidspunkt deltaget i Sundhedstjek, og deltagerne er hovedsageligt voksne mænd og kvinder med både dansk og anden etnisk baggrund. Et særligt fokus i Sundhedstjek har været opsporing af beboere med diabetes. Under Sundhedsprojektet har der sideløbende kørt et diabetikerprojekt (Evaluering af Diabetiker projekt, 2013). Erfaringer fra projektet er blevet brugt til at sammensætte et patientrettet tilbud til socialt udsatte borgere med type 2 diabetes i Fredericia Kommune. I det implementerede tilbud er der i højere grad fokus på at styrke borgernes handlekompetence og egenomsorgsevne. Det betyder konkret, at diabetikere i Korskærparken er blevet henvist til egen læge, til motionsaktiviteter og sund madlavningskurser. En beboer med anden etnisk baggrund end dansk har været ansat som diabeteskoordinator. 3.4. Svømmeintervention målrettet etniske kvinder Blandt beboerne med anden etnisk baggrund end dansk har motionstilbuddet Motion og afslapning i vand kun for kvinder særlig målrettet kvinder og piger over 12 år været en succes (Andersen, Bak & Tykgaard 2014). Tilbuddet er først og fremmest oprettet med henblik på Korskærparkens beboere, men er åben for alle i målgruppen. Motionstilbuddet bliver afviklet i Fredericia Idrætscenter en fredag om måneden. Prisen for deltagelse var i opstartsperioden 30 kr. pr. gang, nu betales der et halvårskontingent på 125 kr. til Motionsforeningen Sønder-Korskær. Mens motionsaktiviteten foregår, er svømmehal og badeland lukket for adgang for mænd, ligesom der kun er kvindelige livreddere tilstede. Tilbuddet er således designet til at favne forskellige kulturelle og religiøse præferencer blandt målgruppen. 8

Der er gennemført en evaluering af svømmetilbuddet, som bygger på en kombination af spørgeskemaundersøgelse, interviews og deltagerobservation blandt deltagere og ikkedeltagere i tilbuddet (Ulrich, 2011). Der blev gennemført 18 interviews i forbindelse med evalueringen. Gruppen af interviewpersoner bestod af 7 deltagerne i svømmetilbuddet, 8 ikke-deltagere og 3 informanter med tilknytning til motionstilbuddet. Deltagerobservationer og uformelle samtaler er foretaget både i forbindelse med svømmeaktiviteten og i forbindelse med andre aktiviteter i Korskærparken (Ulrich, 2011). Dette motionstilbud om svømning og wellness bliver varetaget af Motionsforeningen. Tilbuddet blev etableret på beboernes eget initiativ og på baggrund af en behovsanalyse. Man ønskede en aktivitet specifikt rettet mod kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, bosat i Korskærparken. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at interventionen nåede ud til den ønskede målgruppe, hvor 86 % af deltagerne var af en etniske herkomst end dansk og 51 % af deltagerne var bosat i Korskærparken. I interviewene kom det frem, at flere af deltagerne som ikke var bosat i Korskærparken, kom kørende fra andre byer, bl.a. Grindsted, Esbjerg og Middelfart, for at deltage i motionstilbuddet. Dette kunne vidne om en mangel på motionstilbud af denne karakter andre steder i regionen. Næsten alle deltagere oplevede at få sundheds- og livskvalitetsrelaterede udbytte af motionstilbuddet. Over 90 % af deltagerne oplevede således at få motion og blive i bedre humør, 80 % oplevede at få et bedre velbefindende og socialt samvær, over 70 % af deltagerne følte sig mindre trætte pga. deres deltagelse og 70 % oplevede at få en større viden om sund livsstil. I spørgeskemaet blev der bedt om forslag til forbedringer af motionstilbuddet. Hovedparten af disse forslag kunne samles under kategorien tilfredshed med tilbuddet og et ønske om mere af samme (Ulrich, 2011). 4. Resultater fra interviewdelen 4.1. Metodeevaluering Sundhedsprojektets grundlæggende metode har været en meget høj grad af borgerinddragelse i alle projektets faser. Det vil sige, at beboerne har været med til at udvikle, beslutte og evaluere indsatser og metoder løbende og ikke mindst i det daglige samarbejde. For at indfange de arbejdsmetoder, som er anvendt i Sundhedsprojektet inddrages her et citat. Sundhedsprojektets innovative kraft er ikke, at der inddrages nye aktører og teknologier, men at de eksisterende aktører, dvs. borgere og sundhedsmedarbejdere udfordrer hinanden i redefinerede roller og funktioner (Midtlab, 2012). 9

Visionen bag Sundhedsprojektet i Korskærparken har været innovativ igennem sin åbne, borgerinddragende og mobiliserende tilgang. Interviewundersøgelsen ix med beboere i Korskærområdet om Sundhedsprojektet giver et godt grundlag til at vurdere, hvilke konkrete metoder som er anvendt, og hvad som har fungeret i løbet af projektet. Af interviewene fremgår følgende temaer: Borgerinddragelse som værdi og metode Socialt netværk, sundhed og livskvalitet Forskellige beboergrupper og integration Fordele og ulemper ved frivillighed, og tanker om fremtiden 4.2. Borgerinddragelse som værdi og metode Borgerinddragelse er et vigtigt element for at højne sundhed og trivsel i Korskærparken. I følgende evalueres, hvorvidt projektet har formået at leve op til dette mål. Verdenssundhedsorganisationen definition af borgerinddragelse anvendes i projektbeskrivelsen som: En proces, gennem hvilken borgerne bliver i stand til aktivt og reelt at involvere sig i at definere hvilke områder, der har interesse for dem, at tage beslutning om hvilke faktorer, der har indflydelse på deres liv, at formulerer og implementerer politikker, at planlægge, udvikle og udfører indsatser og aktiviteter samt at tage initiativer til at opnå forandring (Projektbeskrivelse Bydelssundhed Korskærparken, 2008). Borgerinddragelse er således en bottom-up styret tilgang, og er i projektet brugt som både mål og middel. Interviewdeltagerne er alle enige om, at der har været en høj grad af borgerinddragelse i løbet af projektet. Generelt bærer projektet præg af en åben-dørspolitik, som har fostret udfoldelse, deltagelse og mulighed for engagement for beboerne i Korskær. Beboerne peger på, at de altid er blevet mødt med anerkendelse og åbenhed, som betyder, at de har følt sig set, hørt og forstået og har fået medbestemmelse i Sundhedsprojektet. At det er lykkes at arbejde med den borgerinddragende metode skyldes ikke mindst prioriteringen af metoden fra politisk og administrativ hold i kommunen og af projektlederen. Sundhedsprojektet har i kørt fra 2008 til 2013 med et par ansatte beboere (med få timer om ugen) og en fuldtidsansat projektleder, som er uddannet sygeplejerske. Projektlederens primære funktion har været en koordinerende rolle mellem borger, kommune og Korskærparken. Derudover har hun fungeret som direkte kontaktperson i medborgerhuset i Korskærparken og i området generelt. Projektlederen har i sit daglige arbejde anvendt den borgerinddragende metode ved at fokusere på kommunikation, og mulighed for medbestemmelse, samt støtte til diverse aktiviteter i Korskærparken. Lige 10

fra begyndelsen af projektet har beboerne defineret, hvad Sundhedsprojektet skal indeholde og hvordan det skal udvikles, været med til at sætte dagsordenen for de aktiviteter som blev igangsat og løbende været inddraget som medspillere. Projektlederen har således gennem hendes arbejde formået at være deltagende i aktiviteter uden at overtage styringen og ejerskabet af projektet. En kvindelig beboer siger: Ja, det (projektet) er vores. Projektlederen har jo aldrig taget ledelsen af det eller ejerskab for, det har hun jo hele tiden uddelegeret. Hvis vi havde et eller andet, vi ville, så måtte vi jo bare gøre det med den støtte, som det nu kræver Projektlederen har selv været meget bevidst om sin tilgang og rolle. Hun beskriver selv sin rolle som værende ikke resultatorienteret, men metodeorienteret. Jeg har ikke på noget tidspunkt, sådan skal vi sige, haft fokus på produktet, eller sagt nu skal vi til at lave det eller det, men kom med, og så må vi se, hvad der sker. Så det har jo virkelig været uden kontrol uden at kende vejen på nogen måder og nogle gange også håbløst, hvor jeg har tænkt gad vide, hvor det ender henne? Gad vide om det overhovedet ender i noget?. Metoden med at arbejde borgerinddragende har været mestret på højt plan i projektet og er meget knyttet sammen med projektlederens tilgang, kompetencer og personlighed. Det gennemgående i Sundhedsprojektet har været, at stort set alle aktiviteter er igangsat på baggrund af borgernes ønsker, behov, interesser, engagement og ikke mindst initiativ. De har således været med til at definere, og redefinere løbende, den retning projektet skal have. Dette har sikret et højt deltagerantal i aktiviteter under Sundhedsprojektet, eksempelvis indenfor svømning, zumba, madlavning, kvindeklub, mandeklub osv. (Status rapport, 2012 og Evaluering af Motionsaktiviteter 2013). Det høje deltagerengagement i diverse aktiviteter og på tværs af aktiviteter har skabt en solid grobund for etablering af beboernetværk, lokal selvbestemmelse og skabelse af individuel og organisatorisk empowerment. Samtidig har den borgerinddragende metode den fordel, at den øger ejerskabet af projektet og de forskellige aktiviteter, og det skaber rammer for forankring og bæredygtighed. Beboerne giver udtryk for, at netop metoden er årsag til, at projektet er lykkedes langt hen af vejen. Dette beskrives af en beboer som både er frivillig og medarbejder i projektet i følgende citat. Metoden til hvorfor, vi er kommet så langt frem med Sundhedsprojektet, er, at vi hører beboernes mening. Modsat hvis man bare sidder her (medborgerhuset) og ikke ved, hvad der sker i området. Men hvis man går ud og spørger dem og hører deres mening, så finder man ud af, hvad der er galt. Så finder man problemet og finder løsninger. Hvis ikke man hører områdets beboeres mening, så tror jeg ikke, det vil lykkes. 4.3. Socialt netværk, sundhed og livskvalitet Sundhedsprofildata og aktivitetsdelen viser, at Sundhedsprojektet har gjort en forskel for en lang række beboere i Korskærparken. Dette resultat er interviewene med beboere med til at understøtte. Undersøgelserne viser således en ændring i beboernes adfærd fra 2008-11

2013. Dette kommer bl.a. til udtryk ved; at flere kommer ud fra deres lejligheder, beboeren kender i højere grad hinanden, og er aktivt deltagende i diverse aktiviteter igangsat i Sundhedsprojektet og i andre arrangementer i kvarteret. Sundhedsprojektet har således været en fødselshjælper ift. dannelse af sociale netværk, både i relation til at gendanne gamle, men specielt i relation til skabelse af nye fællesskaber (jævnfør Evaluering af motionsaktiviteter 2013 og MidtLab 2012). Sundhedsprojektet har via sine metoder været med til at skabe grobund for fællesskaber på tværs af området. Gennem etablering af nye netværk og fokus på ressourcer i området er der opnået synergieffekter på tværs af forskellige aktiviteter, fællesskaber og personer. Dette har styrket sammenhængskraften eller det man kan betegne som den horisontale sociale kapital i området, som er noget der netop rækker ud over de enkelte indsatser. Projektet har skabt aktiviteter i området, der indbyder til at aktivere borgerne. Projektmedarbejdere og beboere involveret i Sundhedsprojektet har været opsøgende i området og haft en nysgerrig og anerkendende tilgang til beboerne En af de frivillige påpeger i den forbindelse, at arbejdet her drejer sig om at være ude og snakke med borgerne og arbejde sammen med dem i udviklingen af projektet. I tidligere interview har, projektlederen udtalt, at hun ikke ser borgerne som borgere men som kollegaer i og med, at det er dem, man udvikler med, arbejder med og evaluerer med (Midtlab 2012). Der er anvendt en holistisk og innovativ tilgang i Sundhedsprojektet omkring sundhed og trivsel, hvor man har sat det hele menneske og udvikling af kapaciteter i højsædet fremfor en bestemt problemstilling. Projektlederen udtaler: Ja, og at man ikke møder folk kun med en eller anden problemstilling, men ud fra, at man er et produkt af et liv og en historie. Hovedparten af aktiviteter er skabt på baggrund af interesser og behov hos beboerne, og det har generelt forbedret trivslen, følelsen af at høre til, det at gøre en forskel og skabt grobund for social netværksdannelse i området. Før projektet blev igangsat var der en tendens i beboerområdet blandt de etniske minoritetsgrupper til ofte at isolere sig i mindre familiegrupper eller i lejlighederne, siden er flere kommet ud og de deltager nu i sociale fællesskaber med andre beboere. En kvindelig interviewdeltager med anden etnisk baggrund udtaler: For mig har det haft stor betydning. Jeg har lært andre forskellige kvinder at kende, gamle og unge. Jeg har fået, kan man sige en stor familie, mange venner. Vi kommer her (medborgerhuset) og drikker kaffe og snakker og laver udflugter. Det er en god ting. Beboerne peger på, at det øgede sociale netværk via aktiviteterne har været med til at øge sundheden, så folk ikke længere sidder i deres lejligheder og føler sig ensomme og syge. Alle respondenterne understreger i interviewene, at deres sociale netværk er blevet bedre i kraft af deltagelse i projektet. Dette bekræftes af projektlederen. Hun fortæller, at mange beboere har fortalt, at de har fået det bedre, fordi de kommer mere ud, har lært flere mennesker at kende og er blevet optaget af noget. De sociale netværk er således på mange måder blevet platforme for sundhedsarbejdet. 12

4.4. Forskellige beboergrupper og integration Et andet punkt som er centralt, er, at Sundhedsprojektet også haft betydning for integration mellem danskere og beboerne med anden etnisk baggrund.. Der er flere eksempler på, at Sundhedsprojektet har øget integrationen mellem danske og etniske beboere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i kvindeklubben (Svanerne) og svømmetilbuddet til kvinder (Evaluering af Motion og wellness i vand 2011). Dele af den mere traditionelle danske kultur har også vundet indpas i kraft af projektet blandt andet i forhold til fokus på sund kost. En af respondenterne nævner, at mange børn med anden etnisk baggrund nu får rugbrød med i madpakken. Der er dermed en tendens til, at Sundhedsprojektet har skabt mere social inklusion, og på den måde kan have været medvirkende til at mindske den sociale ulighed i sundhed i området. Dog peger de forskellige resultater samtidig på, at der fortsat er en tendens til, at enkelte danskere trækker sig i kontakten til beboere med anden etnisk baggrund i området. En respondent angiver bl.a., at det har været vanskeligere at engagere danskerne. 4.5. Fordele og ulemper ved frivillighed, og tanker om fremtiden Sundhedsprojektet bygger i høj grad på frivillighed og beboernes vilje til at engagere sig i aktiviteter på flere planer. Mange af beboerne bliver frivillig i takt med, at de bliver engageret, men opfatter ikke nødvendigvis sig selv som frivillig. I evalueringen peger beboerne på, at der både er en fordel og ulempe ved frivilligheden. Fordelene ved frivillighed ses af beboerne som værende drevet af lyst. En beboer siger, at fordelen er, at man som frivillig er det med hjertet dermed forstås, at det er et aktivt tilvalg, hvor man indgår i et fællesskab af lyst til at give og få. Frivillighed bygger dermed på ejerskab og engagement, og er nødvendigt for at arbejde borgerinddragende. Frivillighed er ikke noget, der kan tvinges ned over nogen. Man bliver ikke betalt for at engagere sig. Ulempen ved, at Sundhedsprojektet i fremtiden skal drives hovedsagligt af frivillige, kommer til udtryk ved bekymring hos beboerne. Manglende tro på evnen til at drive projektet videre uden en fast støtteperson synes central for flere beboere. Projektet har løbet over fem år, hvor den borgerinddragende metode har dannet grundlag for forankringen og overtagelse af projektet blandt beboerne i lokalområdet. Interviewene tyder på, at ejerskab og lyst til at videredrive projektet er tilstedeværende. Samtlige respondenter angiver dog både forståelse for, men også usikkerhed ved at skulle stå mere alene med projektet uden nogen fastansat kommunal støtteperson. 13

5. Sammenfatning og konklusion Sundhedsprojektets samlede succes kan forklares ud fra flere forhold, men en af styrkerne i Sundhedsprojektet har afgjort været de borgerinddragende og innovative metoder, der er anvendt igennem hele perioden. I visionen bag projektet lå en høj grad af borgerinddragelse, som en bærende værdi og gennem etablering af samarbejde mellem projektlederen, kommune og beboere i lokalsamfundet er det lykkes at bygge en platform for rummelighed, medbestemmelse og fokus på social inklusion. Sundhedsprojektet har på flere punkter favnet bredt og bl.a. betydet samarbejde både mellem beboerne, projektmedarbejdere, instruktører og eksterne samarbejdspartnere og kommunen som har medvirket til at skabe forskellige typer af netværk mellem beboerne og et større engagement og ansvar. Der har dog også været udfordringer ift. samarbejdet med andre aktører, der har haft andre tilgange og perspektiver for området. Det er lykkes at skabe en balance imellem parterne i projektet, dvs. primært medarbejdere og beboere, og det har skabt grobund for videreudvikling og innovation, bl.a. ved at borgerne selv bestemmer, hvilken vej de vil gå videre frem, som Midtlab rapporten (2012) også peger på. At bæredygtigheden bygger på forankring via foreninger og bestyrelser er samtidig med til at understrege, at der ikke alene er tale om et Sundhedsprojekt, men i lige så høj grad et lokalt Demokratiprojekt. Demokratiprojekt fordi det er lykkes via metoder, der er rettet på borgerinddragelse og innovation at vække empowermentprocesser til live i lokalområdet, hvilket både flytter på roller og ansvar, men samtidig også kan være med til at forbedre den generelle trivsel og livskvalitet i Korskærparken. En særlig styrke i projektets borgerinddragende metode er, at det skaber synergi på andre områder. Eksempelvis påpeger Midtlab rapporten (2012) betydningen af, at der dannes sociale netværk, når beboerne skal samarbejde omkring konkrete initiativer, som de selv har en aktiv indflydelse på. Dannelse af nye netværk i løbet af de sidste 5 år har været medvirkende drivkraft bag udvikling af beboer- ejerskab, engagement og deltagelse. Meget tyder på, at det er meget vigtigt, at man som beboer får en rolle i forbindelse med at træffe beslutninger, når man sidder med ved bordet. Så er flere samtidig villige til også at tage del i flere af de praktiske dagligdags opgaver, der også skal løses. Det medvirker til en øget ansvarsfølelse og ejerskabsfølelse til projektet. Der er dog samtidig flere punkter, der kræver særlig opmærksomhed fremadrettet. Når Sundhedsprojektet nu i høj grad, men dog med en vis støtte overlades til frivillighed blandt de aktive beboere kan det være uvist om der fortsat kan sikres en større deltagelse blandt de passive beboere i området. Det gælder ikke mindst de ældre, der af forskellige grunde måske har svært ved at deltage så meget i Medborgerhuset samt mændene, der heller ikke har været så aktive indtil videre, selvom det er lykkes at bygge en mandeklub op i 2013. 14

Det ser således ud til, at der er behov for en større opmærksomhed overfor de ikke-deltagende beboere, og dette bør der arbejdes med i fremtiden. Det kunne være relevant at overveje, hvorvidt der ikke stadigvæk skulle være ansat en projektmedarbejder fra kommunen i området som bindeled og ansvarsperson i forhold til kommunen. En kommunalt ansat person kan samtidig medvirke til at sikre, at der fortsat kan ske en frugtbar kommunikation mellem kommunen og området, samt sørge for koordinere af de daglige aktiviteter på tværs. Et kendetegn for sundhedsprojektet er, at der løbende er blevet evalueret på diverse aktiviteter og indsatser. Den gentagne lokale sundhedsprofil har medvirket til at få skabt grundlag for en vurdering af de tiltag, der er gennemført. Sundhedsprofilerne kan vise tendenser i området, men da Sundhedsprojektet ikke i tilstrækkeligt omfang har arbejdet med konkrete målgrupper og fulgt dem over en længere periode er det ikke muligt at vurdere bestemte effektmål, når det gælder beboernes sundhedstilstand. Til gengæld kan man vurdere processerne, og den generelle trivsel i området, og det er et vigtigt resultat. Selvom borgerne selv føler stort ejerskab til projektet og er blevet aktivt inddraget løbende i beslutninger vedrørende aktiviteter i området er det værd at hæfte sig ved det faktum, at Sundhedsprojeket oprindeligt er blevet ideudviklet i Sundhedssekretariatet af akademiske medarbejdere, men ud fra en prioritering af, at konkrete indsatser og metoder udvikles løbende sammen med beboerne. Der behøver således ikke være en modsætning mellem et lokalt forankret sundhedsprojekt, beboere og kommunen i forhold til den videre fremtid for projektet. Snarere gælder det om at udnytte de erfaringer, der kan drages fra dette projekt til andre projekter. Sundhedsprojektet i Sønderparken er allerede et eksempel på et forsøg på at videreføre erfaringerne. 15

Fakta boks. Kort opsamling af hovedresultater i Sundhedsprojektet. Positive resultater Projektet har givet platform for borgerinddragelse, netværksdannelse og engagement. Det er lykkes over en kort periode at involvere en relativ stor del af Korskærparkens beboere. Sundhedsprojektet har udviklet sig til et demokratiprojekt, da det både har affødt spirende lokal-demokrati, empowerment og følelsen af øget social kapital i området. Generelt viser opgørelserne over beboernes trivsel, at flere borgere har det bedre og føler sig mere aktive, og at der er opstået nye fællesskaber mellem beboerne. Et rigtig godt resultat er, at der i 2013 er færre beboere i området som er uønskede alene (ensomme). Det kunne bl.a. skyldes en større deltagelse i aktiviteter i området. Det er afgjort en stor styrke at mange sundhedsaktiviteter samtidig indeholder sociale elementer. Udfordringer At få engageret endnu flere blandt de lokale beboere i forskellige aktiviteter. Der bør være et særligt fokus på at få mænd og ældre til at involvere sig. De metoder, som er anvendt i Sundhedsprojektet, betyder et opgør med trangen til projektstyring, men den høje grad af borgerinddragelse kan samtidig være vanskelig at praktisere i samarbejdet med andre aktører/ projekter, som ikke arbejder ud fra samme metode. At fortsætte arbejde med forskellige KRAM faktorer især overvægt og rygning, hvor der fortsat er en del udfordringer, men ved at bygge videre på de platforme, der er opbygget i kraft af sociale fællesskaber. Spørgsmålet er hvorvidt frivillige alene kan medvirke til, at sikre en tilstrækkelig opmærksomhed overfor de passive beboere og hvorvidt det kan sikre en tilstrækkelig målrettet indsats overfor de store sundhedsproblemer som fx. overvægt blandt børn/unge, mange rygere mv. i området. 16

6. Referencer Andersen, PT (2009): Delanalyse af Medborgerhuset, empowerment- processer og visioner. Internt notat udarbejdet fra Syddansk Universitet til Fredericia. Andersen, PT, Bak, CK og Clausen, C (2014): Svømmetilbud målrettet etniske kvinder. Procesevaluering af en svømmeintervention. Nordisk Tidsskrift for Helseforskning Andersen, PT og Folsgaard, LP (2012): Lokalsamfund og sociale netværk. I: Sociologi og rehabilitering. (red) af Schrøder, I og Schultz, K. Munksgaard Forlag. Bak, CK, og Andersen, PT (2012): Lokale sundhedsprofiler : et godt redskab til at forebygge social ulighed. I: Social Politik, Nr. 6. Bak, CK, WD, J, og Andersen, PT (2011): Systematisk sundhedsfremme i udsatte lokalområder brobygning mellem Forskning og praksis. Syddansk Universitet. Forskningsenheden for Sundhedsfremme i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Bangkok Charter for Health promotion (2007) in. Health promotion International, Vol.21 Bandura, A (1997): Self-Efficacy: The Exercise of Control. W.H. Freeman. Christensen, AI, Davidsen, M, Ekholm, O, Holst, M og Juel, K (2011): Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen. Christensen, AI, Davidsen, M, Ekholm, O, Pedersen, PV og Juel, K (2014) Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Sundhedsstyrelsen. Epinion (2014): Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013. Fredericia Kommune. Evaluering af motionsaktiviteter i Korskærparken, under Sundhedsprojektet i Korskærparken (2013). Sundhedssekretariatet, Fredericia Kommune. Green, J. and Tones, K. (2004): Health Promotion - Planning and Strategies. London: Sage. Jensen, JP (2012): Lære på en platform. Rapport udarbejdet af Midtlab. Region Midtjylland. Laverick and Labonte (2000): A planning framework for community empowerment goals within health promotion. I: Health Policy and Planning, volume 15, nr.3. 17

Projektbeskrivelse for Projekt Bydelssundhed (2008 ): Fredericia Kommune. Rappaport, J (1981): In praise of paradox: a social policy of empowerment over prevention. American Journal of Community Psychology 9:1-25. Skovgaard, T, Nielsen, M BD, og Aro, AR. (2007): Evidens i Forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen. Statusrapport Projekt Bydelssundhed Korskærparken og Sønderparken (2012): Sundhedssekretariatet, Fredericia Kommune. Sundhedspolitik for Fredericia Kommune (2007): Fredericia kommune. Ulrich, A (2011): Muligheder og barrierer for sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde motion og afslapning i Vand kun for kvinder som case. Udarbejdet ved Syddansk Universitet, forskningsenheden for Sundhedsfremme for Fredericia kommune. 18

i Der henvises til en artikel i tidsskriftet Socialpolitik (Bak & Andersen 2012) som giver en mere detaljeret redegørelse af formålet med at gennemføre en lokal sundhedsprofil ii De to undersøgelser er bygget op stort set på samme struktur, der er dog enkelte spørgsmål, der ikke er direkte sammenlignelige. iii Der er i 2014 og 2015 afsat knap 200.000 kr. til at videreføre aktiviteter og fastholde ressourcer i området, ligesom der afholdes faste møder med de frivillige i Forening Korskær. iv Sundhedsprojektets økonomiske ramme har været at projektet ca. har fået 1. mio kroner pr. år til at dække aktiviteter og lønninger. Projektet har således i forholdsvist høj grad været forankret i frivillig deltagelse frem for lønkroner til ansatte. v En lokal sundhedsprofil for et udsat boligområde eller bydel kan opfattes som en subprofil af en kommunal sundheds profil. En lokal sundhedsprofil udgør derfor et vigtigt vidensgrundlag for, at interventioner kan planlægges ud fra vi den om såvel de enkelte beboeres sundhedstilstand, men også de rammer og muligheder som lokalområdet sætter (Bak & Andersen, 2012). vi Social kapital kan defineres som et udtryk for et samfundets sammenhængskraft. Den centrale præmis er, at sociale netværk og fællesskab har værdi (Andersen & Folsgaard 2012). vii Der er spurgt forskelligt til stress i undersøgelsen til Korskærparken og Fredericia kommune, og det kan selvfølgelig influere på forskellen. viii Der har været en øget brugerbetaling i det sidste år og det har betydet en lille nedgang i antal medlemmer. Projektet har også videreudviklet sig i retning af hver enkelt borger ikke længere har adgang til alle aktiviteter, men det er derimod pakker af tilbud som købes. ix I interview- undersøgelsen er der udført 5 interview med beboerne i området og et med projektlederen, samt et interview med strategisk sundhedskonsulent i Fredericia Kommune. 19