Sidemand på arbejdspladsen Hvordan er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? Trives du og dine kolleger? Kunne der af og til være brug for lidt ekstra opmærksomhed og diskussion af, hvordan vilkårene tackles? Et nyt projekt sætter Sidemanden i fokus. Sygeplejerske Bente Knorborg er med i projektet. Læs side 4 Nyt medlemstilbud 7 Sygeplejens Dag 7 Leder 5 Fagliv 2-3 Også i dette forår er der mulighed for at deltage i flere inspirerende kurser på Folkeuniversitet. Amtskredsen fortsætter samarbejdet med Folkeuniversitet og har en række gode medlemstilbud. Den 25. april inviterer amtskredsen til Sygeplejens Dag. En række indledere og faglige work-shops er på programmet, så der er lagt op til masser af faglig inspiration og fest om aftenen. Amtskredsformand Else Kayser har nærlæst den seneste rapport fra Indenrigs- og sundhedsministeriet. Ganske vidtrækkende forslag om sundhedsvæsenets fremtid er på spil. Hvordan går arbejdet med kompetenceudvikling på sygeplejerskers arbejdspladser? Hvad er udfordingerne? Tæt På har undersøgt situationen i Randers. 1

Presseklip Medarbejdernes repræsentanter i FællesMEDudvalget i Århus Amt blev 14. februar 2003 orienteret om "de forværrede udsigter for de økonomiske rammer for 2004 og 2005 i Århus Amt". Medarbejderne udtaler: "Vi forventer, at Amtsrådet i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen lever op til sit ansvar og opnår et makant resultat, der gør, at Århus Amt ikke skal ud i endnu en ødelæggende omstillings- og sparerunde.... Medarbejdersiden henstiller, at der til vedligehold, renovering og genopretning afsættes et større beløb end det foreslåede. I modsat fald forudser medarbejdersiden en påvirkning af arbejdsmiljøet i negativ retning." LOs Ugebrevet A4 har bedt en række samfundsforskere give deres bud på velfærdssamfundet anno 2013. Professor ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen peger på, at vælgerne entydigt bakker op om det offentlige sundhedsvæsen. Men han ser antydninger af et "sporskifte" i de mange sygeforsikringer, der er tegnet de senere år af privatpersoner og virksomheder. "Hvis ansvaret for store grupper af erhvervsaktive flyttes over til virksomhederne, så har vi et helt andet sundhedssystem, hvor der ikke længere er lige adgang for alle." "I LO Århus er vi af den opfattelse, at vi har et velfungerende sundhedssystem, og at dette skal bevares i et offentligt regi. Alle planer, der vender sig mod privatfinansierede sygehussystemer, må vi tage afstand fra.... Vi er... enige med amtsborgmesteren i, at samfundets udgifter til medicin er alt for høje. Men i modsætning til at lade arbejdsgiverne betale for de fortsatte stigninger er vi af den opfattelse, at samfundet bør gribe ind mod den uhæmmede vækst i medicinalindustriens fortjenester, der tilsyneladende er tale om. FagLiv På mange arbejdspladser er der fuld gang i arbejdet med kompetenceudvikling. Nogle af spørgsmålene er: Hvordan sikre den faglige udvikling? Hvordan koble kompetence- og lønprofiler? Tæt På har undersøgt situationen på Randers Centralsygehus står fællestillidsrepræsentant Anne Dorthe Birch Jensen, Randers Centralsygehus, lige midt i den proces at håndtere kompetenceudvikling i praksis. I 2000 udsendte amtskredsen pjecen "Kompetenceudvikling og ny løn få hold om begreberne". Hvad er der sket siden, kan man spørge? På Skejby Sygehus og Silkeborg Centralsygehus er der truffet aftaler om kompetence- og lønprofiler (se Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 6/ 2003). På mange arbejdspladser som på Randers Centralsygehus er arbejdet i fuld gang. Andre steder står sygeplejersker over for at skulle i gang med processen. Hvad er udfordringerne og vanskelighederne?, spurgte vi Anne Dorthe. "I Randers har vi arbejdet med kompetenceprofiler, siden amtskredsen udsendte pjecen for to år siden. Og nu er vi så langt, at alle medarbejdere senest 1. april i år skal have gennemført kompetenceudviklingssamtaler. Det vil vi nå, og vi går virkelig efter det. Og så forhandler vi i øjeblikket med ledelsen om lønprofilerne, som jo skal kombineres med kompetenceprofilerne. Vi har som tillidsrepræsentanter været med i hele processen. Og det er en stor udfordring for os at formidle vores indsigt og viden videre, så alle sygeplejersker er klædt på til samtalerne og kompetencevurderingerne. Jeg har for det meste hørt den vurdering, at sygeplejerskerne er godt tilfredse med deres indplacering. Men også den kritik, at ikke alle ledere giver tilstrækkelig feedback på spørgsmålet om, hvor den enkelte så kan sætte ind for at udvikle sine kompetencer og kommere videre. Og det skal ledere selvfølgelig være i stand til. Det er et kæmpearbejde at kaste sig ud i dette arbejde virkelig en udfordring. Men helt sikkert godt for arbejdspladsen på længere sigt. Men nemt er det absolut ikke. Amtets spareplan og fusionerne, der venter, har godt nok været en bremseklods i arbejdet med kompetenceudvikling. Men sådan er virkeligheden jo i amtet for tiden." "Den største gevinst for os medarbejdere pt er for mig at se, at vi virkelig får rokket ved traditionen for medarbejderudviklingssamtaler. Nogle afdelinger har været bedre til at få gennemført samtalerne end andre. Enkelte medarbejdere har fx ikke været til samtale i 10 år. Når sygeplejerskerne har været til samtale, er reaktionerne, jeg har hørt, at langt de fleste synes rigtig godt om at få fred og ro til med deres leder at drøfte fx følgende spørgsmål: Hvor er jeg henne fagligt set? Hvad er det, jeg gerne vil udvikle? Og hvordan skal det kunne lade sig gøre? 2

FagLiv bliver selvfølgelig om der i den sidste ende bliver sat penge nok af til at indfri kompetenceaftalerne. Eller om vi havner i samme situation som i Silkeborg, hvor sygeplejersker at vurderet ind på et bestemt kompetenceniveau, men ikke får udbetalt tillægget, fordi der ikke er penge nok i systemet!" Vi lægger det tilrette på den måde, at vi kombinerer de tidligere medarbejderudviklingssamtaler med de nye kompetencesamtaler. Og derpå skal vi så koble Ny Løn-sammenhænge. Vi er tæt på at have udviklet det skema, som i samtalesituationen kan kombinere alle tre elementer." "Vi er gået anderledes frem end Skejby og Silkeborg, hvor de har forhandlet sig frem til bestemte tillæg i kr. og ører på de forskellige kompetencetrin. Udspillet fra vores ledelse går på en trinstigning, som for os at se betyder hurtigere stigninger i forhold til anciennitet. På kompetencetrin 1 bliver der tale om et A og B-niveau, ligeledes på trin 2, mens trin 3 kun har ét niveau. Det sidste er vi ikke tilfredse med, så det forhandler vi om i øjeblikket. Hvad der er det bedste system, er vel ikke til at svare på, så længe vi ikke har forhandlet lønprofilerne endeligt i hus. Vi har lyttet til erfaringerne fra Skejby og Silkeborg og fået godt hjælp i amtskredsen til at vurdere ledelsens udspil." "Med rette er der en vis utålmodighed på afdelingerne lige nu. 'Når jeg nu er vurderet som en 2B'er, hvad giver det så?", bliver jeg tit spurgt. Endnu kan vi ikke svare. Og det store spørgsmål Har de seneste års focus på kompetenceudvikling betydet, at sygeplejersker har fået bedre muligheder for videreuddannelse og livslang læring? spørger vi Anne Dorthe. "Kompeteceudvikling er for mig at se ikke bare spørgsmål om øget kursusaktivitet. Udvikling kan fint finde sted i hverdagen inden for de eksisterende rammer. Men det er selvfølgelig også et spørgsmål om at kunne deltage i kurser, og måske fokus på kompetenceudvikling kan betyde, at sygeplejersker fremover vil søge flere kurser. Vi skal ikke være bange for at påvise behovet for den nødvendige efteruddannelse. Vil kompetencevurderingerne betyde en øget individualisering i faget?, er et andet spørgsmål. "Jeg tror det ikke. Vores fag skal jo helst ikke været båret af lønnen alene altså grunden til faglig udvikling skal ikke godtgøres alene i kroner og ører. Det er vigtigt at holde kompetenceudvikling i fokus som noget i sig selv som vigtig for den enkelte og for faget. Men det nye system betyder, at man bliver belønnet for den særlige indsats. Og det er synes jeg er ok." Kirsten Freinsilber, FTR for sygeplejerskerne Marianne Balsbye, områdechef, Lindevænget 3

Fagliv Hvem husker ikke betydningen af den gode sidemand i skole- og elevtiden eller som studerende? Nu har et nyt projekt taget navn herefter. Sidemands- og tutoruddannelsen er et tilbud til alle medarbejdere i amtet på såvel offentlige som private arbejdspladser. Bente Knorborg, sygeplejerske på Sejs Plejecenter, har som den første sygeplejerske i amtet vovet springet. problemer med stress, meget sygefravær eller langtidssygdom? Er det psykiske arbejdsmiljø belastet? Tænker du, at nogen må gøre noget dig selv måske? Så er projekt Sidemand måske det, der skal til for at sætte skub i processen. Sygeplejerske Bente Knorborg er den første sygeplejerske i Århus Amt, der har deltaget i projektet. Bente arbejder i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune. Hun er tilknyttet Sejs Plejecenter 10 ugentlige arbejdstimer, og desuden kører hun i lokalområdet. I efteråret 2002 deltog hun sammen med en sygehjælper fra arbejdspladsen i Sidemands- og tutoruddannelsen. I projektet defineres tutorens rolle som at "tage imod og fastholde nye medarbejdere og kolleger". Sidemanden tager sig også af "trivsel, forebyggelse og fraværsproblemer". På arbejdspladsen har vi en del problemer med sygefravær og nogle langtidssyge kolleger. Vi vil gerne gøre noget forebyggende, og her kan projekt Sidemand tilbyde nogle redskaber til at mestre fx den vanskelige samtale, håndtere stress og konflikter", fortæller Bente. "Vi har fået rigtig meget ud af kurset, og nu har ledelsen besluttet virkelig at sætte noget ind på projektet. Vores arbejdsplads er bygget op omkring tre teams, og nu skal der også to medarbejdere af sted på kurset fra hvert af de to andre teams. Derefter gælder det så om sammen med ledelsen at finde ud af, hvordan vi implementer sidemandstanken i hverdagen. Hvordan skal vi priotiere det i tid i hverdagen, og hvem skal være tovholdere, er de nogle af de spørgsmål, vi nu skal drøfte. Jeg ser sidemanden, som en samarbejdspartner for SR'ere og TR'ere. De har i deres faglig arbejde utrolig mange arbejdsopgaver at varetage, så den særlige daglige opmærksomhed mod kolleger, som i mine øjne er Sidemandens vigtigste opgave, kan forhåbentlig udvikle sig til at være et godt supplement til SR'ernes og TR'ernes arbejde." "Nu skal man jo ikke tro, at sådant et kursus umiddelbart kan løse de problemer, man kan have på en arbejdsplads med stress, udbrændthed, trivsel eller sygdom. Men kurset giver én gode redskaber til at blive bedre til at være opmærksom på kollegers og egen situation og trivsel og også nogle redskaber til at gribe ind og gøre noget, før problemerne vokser sig alt for store. Et vigtigt aspekt er, at vi på kurset også arbejder med forandringsprocesser - og den modstand, der på de fleste arbejdspladser nemt kan opstå, når der melder sig nye udfordringer dikteret udefra, eller der indefra opstår et behov for forandring. Kurset giver god indsigt i dén komplekse situation og nogle bud på, hvordan man kan arbejde konstruktivt med forandringer. I hjemmeplejen har vi jo længe stået med den udfordring, som regeringens frit valgs-ordning indebærer. Hos nogle har det skabt en stor usikkerhedsfornemmelse. Har jeg overhovedet mit job om få år? Og det kæmpearbejde vi har været pålagt med at udregne og registre ydelser er gået fra kvalitativt at udvikle plejen. Det har selvfølgelig påvirket vores trivsel på arbejdspladsen. Og hvad kommer det til at betyde, at visiteringen nu skal foregå centralt og ikke i lokalområderne? Hvad angår hjemmeplejens fremtid er jeg ikke så pessimistisk. De fleste ældre udtrykker stor tilfredshed med vores arbejde, så lad os nu se, hvor mange der, når det kommer til stykket, vælger os fra. Mit ønske er, at vi fra politisk hold kunne få ro til og mulighed for at koncentere os om at forbedre praksis. Sidemands- og tutoruddannelsen udbydes af Det Fælles Koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Gjern, Hammel, Galten, Ry, Silkeborg og Them i samarbejde med Jobrotation i Århus Amt. Den tilbydes medarbejdere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter og mellemledere fra både offentlige og private virksomheder. Jeg lærte utroligt meget af at møde folk fra helt andre arbejdspladser end dem, sygeplejersker arbejder på. Det var meget inspirerende at høre, hvor komptent de fx forholdt sig til sikkerhedsarbejdet. Det kunne vi som sygeplejersker lære meget af i forhold til at stille krav til vores arbejdsmiljø. Det var også meget inspirerende at høre om deres arbejdsforhold, og vi var på Pressalit i Ry på virksomhedsbesøg. Efter besøget tænkte jeg meget over, at senere i livet er det jo mange af de mennesker, der har haft ensidigt og monotont arbejde, vi møder i hjemmeplejen. Vi har godt af som sygeplejersker at kende noget til den baggrund, som de ældre og patienterne har. Det kræver selvfølgelig åbenhed at få noget ud af at møde mennesker fra så forskellige arbejdspladser. Det nemmeste ville have været at sige, at dét kender jeg ikke noget til, så det kan jeg ikke bruge til noget." Næste kursus i Sidemandsprojektet foregår i foråret 2003 i dagene 5.-6. marts, 9.-10. april og 7.-8. maj. Emnerne er: Hvad er en sidemand?, samarbejde og brændpunkter, den konstruktive samtale og gode dialog, kommunikation, rummelighed og rimelighed, min rolle fremover. Tilmeldingsfrist er 4. marts 2003. Kurset er udviklet af organisationsog udviklingskonsulent Lene Damtoft, der også i samarbejde med en række gæstelærere står for undervisningen. Kursusdeltagelsen er gratis. Der er mulighed for at søge løntabsgodtgørelse (VEU) efter gældende regler. Kurserne foregår i Søhøjlandet i Gjern. Vil du vide mere om Sidemands- og tutoruddannelsen, kan du kontakte underviser og konsulent Lene Damtoft info@damtoft.com eller klikke ind på www.damtoft.com 4

Anmeldelse Leder Hvilke bud er der på ledelse af sygepleje og udvikling af sygepleje i fremtiden? Oversygeplejerske Hanne Skovgaard Jensen kommenterer DSRs strategi og handlingsplan I ministeriet er der tanker om at lade markedstænkningen få rigtigt fat i sundhedsvæsenet. Skal vi være dem, der sætter en anden dagsorden? så endelig! Som medlem af DSR og som sygeplejefaglig leder har jeg ventet længe på DSRs bud på sygeplejens udvikling. "Strategi for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen", som mange af jer sikkert kender, er nu fulgt op af en egentlig handlingsplan Både strategi og handlingsplan er udarbejdet af DSR og ledere i fællesskab og beskriver fem overordnede områder, der skal arbejdes med: rammer og vilkår for ledende sygeplejersker efter- og videreuddannelsesaktiviteter for ledende sygeplejersker fortsat udvikling af sygeplejen gennem uddannelse og forskning udveksling af erfaringer som støtte for den sygeplejefaglige ledelse udbrede information og skabe debat om sygepleje- og ledelsesmæssige forhold. Inddelingen i de fem områder gør det overskueligt og læsevenligt at sætte sig ind i handlingsplanen. Under hvert punkt er det beskrevet, hvilke tiltag der skal iværksættes Og der er hér nævnt mange gode initiativer, som vil sætte fokus på ledelse af sygeplejen og ledernes vilkår. Jeg kan imidlertid ved læsning af både strategi og handlingsplan indimellem savne nogle lidt tydeligere tilkendegivelser af, i hvilken retning vi skal fx når det drejer sig om uddannelse og forskning! Hvilket uddannelsesniveau skal ledende sygeplejersker have i fremtiden? Og hvordan vil DSR støtte sygeplejeforskningen i fremtiden? Det er også efter læsning af handlingsplanen ubesvarede spørgsmål. Handlingsplanen bemærker sig især ved ikke kun at indeholde en beskrivelse af, hvad DSR skal gøre frem til andet kvartal 2004, men tydeliggør, hvilke opgaver lederne selv må påtage sig. Den beskriver, hvordan vi som ledere skal bruge DSR som sparringspartner til information, debat, deltagelse og involvering. Hvordan vi skal støtte op om lederfora såsom decentrale lederråd og faglige sammenslutniger. At vi skal være aktive og deltagende i møder og temadage. Er det rimelige krav at stille til os, kan man spørge? Har vi som ledere ikke rigeligt at gøre i forvejen? Hvor skal vi finde tiden til at udvikle samarbejdet med DSR? Hvis vi virkelig ønsker ændringer, kan vi som ledere ikke bare læne os tilbage og forvente, at DSR gør noget, for det kan de ikke alene. Kun ved en fælles indsats kan vi komme videre. Kun ved gensidigt at holde hinanden informeret, bliver vi i stand til at agere på de mange og hurtige ændringer det danske sundhedsvæsen også i fremtiden vil byde os. Vi er som ledere medansvarlige for, at handlingsplanen ikke forbliver et glitret stykke papir, men reelt fører til handling. Med stategi og handlingsplan har DSR nu for alvor sat fremtidig sygeplejefaglig ledelse på dagsordenen. Jeg ser frem til at deltage i arbejdet og til at være med til at fremme den nødvendige dialog. Strategi og handlingsplan blev udførligt præsenteret og diskuteret på to lanceringskonferencer 28. 0g 30. januar 2003. (Se omtale i "Sygeplejersken" 06/2003 s. 12 endnu en rapport på mit skrivebord vedrørende styring af den offentlige sektor. Denne gang drejer det sig om rapporten "Sundhedsvæsenets organisering" udarbejdet af det rådgivende udvalg under Indenrigs- og sundhedsministeriet. Rapporten skulle være en beskrivelse af sundhedsvæsenets organisering, herunder spørgsmålet om hvilken struktur, der fremover skal danne rammen for sunds-hedsvæsenet. Rapporten skulle også give bud på, hvordan man håndterer de opgaver og udfordringer som fremtidens sundhedsvæsen står overfor. Rapporten er til nu mest blevet diskuteret på baggrund af dens syn på amternes fremtid. Rapporten indeholder imidlertidig tanker og ideer om ændret organisering af langt mere vidtrækkende karakter. Rapporten taler om øgede frihedsgrader for sygehusenes drift, herunder adskillelse af leverandør og myndighed, diverse køber og sælgermodeleller dvs etablering af markedslignende mekanismer på sundhedsområdet. Disse for-slag fremsættes på trods af, at erfaringer fra udlandet har vist ideernes manglende bæredygtighed. Som altid, når der nedsættes et rådgivende eller udredende udvalg under Indenrigs- og sundhedsministeriet, går kravene på øget effektivitet, afkortning af ventelister, kvalitet, patienten i centrum, herunder patientforventninger. Jeg vil vove den påstand, at nogle af de hensigtserklæringer, der kommer frem i mange af de ministerielle redegørelser og rapporter i stigende grad bliver usammenhængende, ja nærmest i modstrid med hinanden. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at indfri ønsket om en øget effektivitet samtidig med kravet og ønsket om, at patienten skal i centrum. Sikring af det hensigtsmæssige patientforløb kræver overblik, det kræver bred faglig kompetence, og det kræver, at man kan se ud over netop sit eget fagspecifikke felt både hvad angår pleje og behandling. Det kræver, at man kan tænke i helheder og se på tværs af forvaltningsområder tænke primær- og sekundærområdet i sammenhæng. God planlægning for at opnå det hensigtsmæssige patientforløb er en øvelse, der kræver tid, samspil, omtanke og opfølgning. Og hvordan hænger det sammen med tanken om øget effektivitet? Når man læser rapporten, er det slående, hvor ensidigt sundhedsvæsnet beskrives. Hovedfokus er på det behandlende. Måske er det på tide, at der iværksættes en langt bredere sundhedspolitisk drøftelse, hvor man i højere grad inddrager begreber som forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering i sammenhæng med det behandlende system. På den måde kan man inddrage de mange forskellige faglige kompetancer, der kendetegner de forskellige faggrupper, der i dag indgår i det danske sundhedsvæsen. Rapporten fastholder, at indgangen til sundhedsvæsenet fortsat skal være gennem den praktiserende læge. Hvad med at forsøge at tænke nyt? Hvorfor ikke tænke sundhedscentre med respekt for den lægelige kompetance og behandlingens betydning som det, der kunne være omdrejningspunktet i et sammenhængende og nærværende sundhedstilbud? Måske har vi i udviklingen af sundhedsvæsenet brug for en tredje position, når vi forholder os til begreberne sygdom og sundhed? Hvad med at inddrage det sundhedspsykologiske aspekt som det forbindende element mellem humaniora og naturvidenskab? Tanken er hermed videregivet til de fortsatte diskussioner. 5

Nyt fra Mindegade lægger din vej forbi amtskredskontoret i Mindegade 10, vil nye ansigter møde dig i receptionen: Helle Rosendal Kristensen er pr. 1. januar 2003 ansat med receptionen som hovedarbejdsområde. Helle arbejder i Mindegade 30 timer om ugen med fast fridag tirsdag. Som særlige arbejdsområder udover receptionen skal Helle være sekretær på arbejdsmiljøområdet, ligesom hun har de studerende, seniorsammenslutningen og sangkoret som særlige arbejdsfelter. "Jeg har i mere end tyve år arbejdet som sekretær på et større dagblad. Konjunkturen gjorde, at det blev nødvendigt med økonomisk tilpasning. Derfor blev der i dén sparerunde nedlagt ca. tredive stillinger heriblandt min. Jeg mistede en god og spændende arbejdsplads, hvor ikke to dage var ens, og hvor det sommetider gik stærkt", fortæller Helle Rosendal Kristensen. "Jeg blev ansat som vikar hos DSR 17/9 2002 og opdagede meget hurtigt, at forholdene ikke er ensformige, men derimod giver et spændende, afvekslende job. Og sommetider skal det gå virkelig stærkt. Så da lejligheden bød sig, sagde jeg ja tak til at blive fastansat. Og jeg glæder mig meget til at komme i gang med udfordringerne som sekretær hos DSR." Helle Rosenkilde er den anden nyansatte sekretær. Hun er ansat med sekretæropgaver for Else Kayser som et af sine primære arbejdsområder. Desuden skal hun varetage lederområdet, Den Amtskommunale Fællesrepræsentation og sekretæropgaver i forbindelse med medlemsaktiviteter. Helle Rosenkilde er uddannet advokatsekretær samt kommunom og kommer fra mange års arbejde i Århus Kommune. En årrække arbejdede hun i Pladsanvisningens ledelse, og herfra fortsatte hun til en stilling som sekretær for chefen, indtil hun i 1999 valgte at prøve kræfter med opbygningen af en administrativ stilling i Århus Kunstbygning. "Jeg har med glæde valgt DSR, fordi jeg har en forventning om at få min faglighed udfordret og for at være i et arbejdsmiljø, hvor alting er i udvikling. For mig at se, er amtskredskontoret en arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens og det er en arbejdsplads, der er tæt på, hvor beslutningerne træffes, og politikkerne formuleres. Det glæder mig til at prøve kræfter med", siger Helle Rosenkilde. 1. april 2003 begynder endnu en ny medarbejder i Mindegade. Der er oprettet en ny stilling som faglig sekretær. Hovedarbejdsområderne bliver de sygeplejefaglige lederes forhold og den sygeplejefaglige udvikling. Afdelingssygeplejerske Marie Rosbjerg Ovesen, afd. Y, Skejby Sygehus er valgt til stillingen. Hun har 14 års erfaring som afdelingssygeplejerske på forskellige afdelinger. Vi præsenterer Marie i næste nummer af Tæt På. Pierre Bourdieu Retorik: Mundtlig formidling i fokus Retorik og formidling: At skrive og holde tale Din pris 230,- kr. (normalpris 690,- kr.) 2 lørdage 27/4 og 3/5 kl. 10-14 (kursus 267). Underviser er mag.art. Jacob Buris Andersen. Din pris 94,- kr. (normalpris 280,- kr.) 6 onsdage kl. 18-19.40. Start 26/2 (kursus 273). Underviser er lektor Christian Knudsen. Din pris 140,- (normalpris 420,- kr.) Ikke flere ledige pladser Weekenden 29-30/3 (kursus 275). Ikke flere ledige pladser Eksamens- og præstationsangst Kurset er i gang Særligt tilbud 6

Medlemstilbud Spidsen Fredag den 25. april 2003 kl. 9-? i Varna Palæet, Marselisborg Skov, Ørneredevej 3, 8000 Århus C Regeringens lovændring om såkaldt frit valg vil hugge den velfungerende ældrepleje i stykker Uanset, hvor du er aktiv som sygeplejerske i sygeplejen om det er i primær eller sekundær sundhedstjeneste møder du diskussion om ledelse af sygeplejen, om ansvar for sygeplejen og om udvikling af sygeplejen. Vi vil gerne udvikle sygeplejen for patienternes skyld - ikke for sygeplejens. Et mål er at udvikle sygeplejen på tværs af faggrænser frem mod en bedre praksis i hverdagen. På Sygeplejens Dag rejses spørgsmålene: Kan sygeplejen ledes og udvikles uden sygeplejersker? Hvem kan og skal i fremtiden udføre sygepleje? Hvordan forvaltes det faglige ansvar nu og fremover? Velkomst ved amtskredsformand Else Kayser og musikalsk indslag ved Frederik Malmkvist og Christian Lysdorff Begrebsafklaring af sygeplejefagligt ansvar og sygeplejefaglig ledelse Chefsygeplejerske Vibeke Krøll Sygeplejefagligt ansvar hvordan og hvor skal det forvaltes, i dag og i fremtiden? Charlotte Delmar, Ph.D, cand. cur., leder af forskningsenhed for Klinisk Sygepleje ved Aalborg Sygehus/Århus Universitetshospital Forskningsledelse at bygge bro mellem klinisk praksis og forskning Musikalsk indslag ved The Pink Ladies og faneindvielse ved Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow Sygeplejefagligt ansvar i et patientforløb? Workshop 1: Laura Bekhøj, Elisabeth Lund, Kirsten Pedersen: Ledende sygeplejerskers ansvar for hygiejnen Workshop 2: Patientrepræsentant Workshop 3: Områdeleder Sigrid Sinkbæk Jacobsen, Sejlflod Kommune At være plejeansvarlig og lede sygeplejen uden selv at være i kontakt med borgeren leverandørvalg i hjemmeplejen en realitet. Spørgsmålet er imidlertid, om det frie valg virkelig betyder valgfrihed? Indtil videre har nogle af de private firmaer problemer med at levere varen til den pris, kommunerne har beregnet, at en times hjemmehjælp koster. Det er måske slet ikke så attraktivt for de private firmaer at komme ind i den kommunale varme, som de har forestillet sig? Med indførelsen af frit valg følger en række konsekvenser, der ikke er særligt positive hverken for pensionisterne eller for kommunerne. Bl.a. er det et krav i lovgivningen, at visitationen af pensionisterne adskilles fra udførerdelen. Det går ikke længere, at de medarbejdere, der visiterer til pleje og praktisk hjælp, samtidig er ansat på den institution, hvor man skal løse opgaven. Kommunerne har derfor været tvunget til at lave en såkaldt BUMmodel bestiller/udfører/modtager hvor visitation og udførelse er 100 pct. adskilt. Ifølge loven skal BUM-modellen sikre, at de offentlige og de private leverandører stilles lige med hensyn til konkurrence. De kommunale ældreinstitutioner skal til at betragte sig selv som firmaer i konkurrence med andre firmaer. Der er altså i virkeligheden tale om erhvervspolitik forklædt som ældreomsorg. Det, der foregår i den offentlige sektor for øjeblikket, medfører, at vi er i fuld gang med at hugge vores velfungerende ældrepleje i stykker. Indtil nu har indsatsen for de ældre fungeret som en helhed, hvor personalet har samarbejdet på tværs af faggrupper for at sikre, at de ældres samlede behov blev taget i betragtning, når man skulle vurdere, hvilken hjælp man kunne tilbyde. Der er ikke meget helhedstænkning i det frie valg, hvor alt bliver målt og vejet og talt op i minutter. Hvor er sundhedsfremmen henne? Hvor er aktiviteter, samvær med andre? Hvor er de ældres livskvalitet? Docent, cand. scient. et Dr. phil. Verner C. Petersen: Frihed til ansvar Festmiddag: 3 retters menu incl. 3 glas vin Et royalt indslag og Square-dance opvisning ved Bente Sørensen Pris: Pris: Seminar incl. festmiddag 750,- kr. Seminar uden festmiddag 550,- kr.. Tilmelding kan ske til giro nummer 129-8240 eller ved at indsætte beløbet på DSRs bankonto hos Lån & Spar Bank A/S reg.nr. 0400 kontonr. 1080004746 2003. Det er vigtigt, at du ved tilmelding oplyser dit samt hvilken af de 3 workshops, du ønsker at deltage i: mrk. workshop 1, workshop 2 eller workshop 3. Sygeplejersker opfordres til at søge tjenestefri. Læs program med tidspunkter og festmenu på www.dsr.dk/aarhus Jeg går ind for, at flest mulige af vores ressourcer skal direkte ud til brugerne. Men hvad dét angår, trækker lovændringen om frit valg kraftigt i den forkerte retning. Administrationen af det frie leverandørvalg vil koste kommunerne enorme ressourcer, både personalemæssigt og økonomisk. Og det rimer meget dårligt med behovet for mere flad struktur i ældreplejen og flere hænder ude hos brugerne, hvilket både brugere, personale og politikere fra alle fløje konstant efterspørger. Uanset om pensionisterne vælger en privat leverandør, så er det stadigvæk kommunen, der skal føre tilsyn, kommunen, der skal betale for hjælpen, og kommunen, der skal stille med afløsere, hvis det private firma alligevel ikke kan klare opgaven. Regeringens "frie" valg er en utroligt bureaukratisk ordning, som giver en masse administrativt bøvl i kommunerne. Men vi fører selvfølgelig den vedtagne politik ud i livet. Så må vi se, hvad der vinder i sidste ende regeringens erhvervsfremmepolitik eller de ældres behov for en velfungerende, helhedsorienteret ældrepleje. 7

Møder Møder Møder Amtsbestyrelsens møder er åbne for alle medlemmer. De afholdes i Mindegade 10. Dagsorden fås ved henvendelse til kontoret. Mødedatoer: Primær: Sekundær: Sundhedspl: Skoler: Psykiatrien: Sted: DSR, Mindegade 10, Århus Mødedato: Emne: IT i sundhedsvæsenet Sted: Farveriet, Dollerup 2 Afdelingssygeplejersker inviteres til møde med drøftelse af DSRs ledelsesstrategi centralt og decentralt samt orientering vedr. lønstrategi Mødedato: Sted: Mindegade 10, kælderen Tilmelding: Senest 27. marts (Husk medlemsnummer ved tilmeldingen) Oversygeplejersker inviteres til møde med drøftelse af DSRs ledelsesstrategi centralt og decentralt samt orientering vedr. lønstrategi Mødedato: Sted: Mindegade 10, kælderen Tilmelding: Senest 27. marts (Husk medlemsnummer ved tilmeldingen) Mødedato: Sted: DSR, Mindegade 10, Århus Mødedato: Sted: Mindegade 10, kælderen Nu har du mulighed for at få belyst spørgsmål som, hvad sker der, hvis du tager orlov, bliver arbejdsløs eller går på pension? Du dør, og din famlie skal have pension? Du bliver syg eller invalid? Agnete Lindberg, PKA holdler oplæg og besvarer spørgsmål. Pensionsoversigten bliver gennemgået, så tag din egen med. Af hensyn til servering: Bindende tilmelding senest 27. marts (Husk medlemsnummer) Mødedato: med organist Claus Pedersen og sopran Marianne Klindt Jensen Sted: Mindegade 10, kælderen Tilmelding: Senest 28. februar Mødedato: Emne: Stresshåndtering Sted: Farveriet, Dollerup 2 (Husk medlemsnummer ved tilmeldingen) Primær: Sekundær: Sted: DSR, Mindegade 10, Århus (Husk medlemsnummer ved tilmeldingen) Primær og Sekundær: Sted: DSR, Mindegade 10, Århus medlemsnummer