guide Februar 2015 Stor guide FÅ STYR PÅ EN MED NY TEST Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
2 INDHOLD SIDE 4 Næsen løber, øjnene klør, og trætheden er ved at overmande dig. Men får du den rette medicin, kan du mindske de irriterende symptomer. SIDE 6 SIDE 15 Sådan mindsker du kontakten med pollen Sådan behandler du din allergi PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. Forsidefoto: Iris
3 STYR PÅ EN MED NY TEST Et nyt redskab til allergikere kan bruges til at afsløre, om du får den rigtige behandling
4 Ronni Burkal Nielsen roni@bt.dk Næsen løber, øjnene klør, og trætheden er ved at overmande dig. Men får du den rette medicin, kan du mindske de irriterende symptomer. 29-årige Mette Marie Mau fra Valby er allergisk over for græs, birk og hassel og har været det, siden hun var otte år. Kleenex og høfeber-tabletter er derfor blevet uundværlige ting om foråret.»jeg er konstant træt og tit uoplagt. Det kan godt være stressende, når jeg skal op til eksamener, for der har jeg virkelig svært ved at koncentrere mig,«siger Mette Marie Mau, der er lærerstuderende. Hun er sammen med en million andre - svarende til hver femte dansker - plaget af høfeber, som betyder, at man ikke kan tåle pollen fra græs, birk, elm, bynke, el, hassel, pelsdyr, husstøvmider eller skimmelsvampesporer. I denne uge udsendte Astma-Allergi Danmark de første pollenvarsler for i år, og dermed er sæsonen skudt i gang for kløende øjne og irriterede næser. Derfor har Ronald Dahl, der er professor i lungemedicin og allergi på Odense Universitetshospital, været med til at skabe en ny online-test på allergiguiden.dk, som skal sikre, at allergikerne får medicin nok til at stå imod høfeber. Det er det langtfra alle, der gør. Får for lidt medicin»jeg håber, at testen er med til at sikre, at patienterne bliver behandlet og diagnosticeret korrekt, så de kan få det bedre. Det er desværre ikke alle, der får allergimedicin nok,«fortæller Ronald Dahl. Testen består af 10 spørgsmål, som bruges til at vurdere, hvor meget den enkelte allergiker er påvirket, mens høfeberen står på. Hvis de oplever søvnbesvær og dårligere humør end normalt i pollensæsonen, vil testen vurdere, at de har brug for mere medicin. Derefter har de mulighed for at tage resultatet med til lægen.»det er mine erfaringer, at de læger, der indtil nu har prøvet testen, tager den alvorligt. Når lægen har udskrevet en ny allergimedicin, kan patienten tage testen igen for at tjekke, om han/hun har fået det bedre,«siger Ronald Dahl. De fleste patienter undgår i dag den gule receptseddel fra lægen og nøjes i stedet med håndkøbsmedicinen fra apoteket. Det fortæller Betina Hjorth, der er rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark. Hun advarer om, at håndkøbsmedicinen ikke altid er stærk nok og på længere sigt kan give problemer.»når høfeberen ikke er behandlet godt nok, kan der opstå astma. Hvis man har haft høfeber i et par år og behandler det med håndkøbsmedicin, kan allergisymptomerne pludselig blive værre,«siger Betina Hjorth og tilføjer:»for det meste begynder det med, at næsen bliver meget tilstoppet. Det betyder, at pollen ikke bliver fanget i næsen, men ryger direkte ned i lungerne, hvor der i sidste ende kan udvikles astma.«ronald Dahl mener derfor, at folk skal blive bedre til at tage deres symptomer alvorligt. Løsningen er ifølge ham enkel:»vi ved, at allergivaccinationer har en forebyggende effekt på astma. Den angriber årsagen til selve sygdommen, mens andre midler som næsespray og øjendråber kun behandler symptomerne,«siger han. Det kræver dog i første omgang, at allergikerne går til lægen. For selvom øjnene er røde og den ustoppelige nysen fortsætter, har hver tredje allergiker i løbet af de seneste fire år ikke været flittig på den front. Det viser en undersøgelse fra Analyse Danmark, foretaget for lægemiddelvirksomheden Meda.»Hvis patienten flere gange oplever, at medicinen ikke virker, stopper de til sidst med at komme til lægen. Men man må ikke stille sig tilfreds, før man har fået den rette behandling. Det er vigtigt at stille krav,«siger Betina Hjorth.
5 PLUS logo 29-årige Mette Marie Mau har lidt af høfeber i 21 år. Hun er allergisk over for både græs, birk og hassel. Endnu har hun stadig ikke fundet nogen medicin, der kan fjerne hendes allergiske symptomer. Foto: Nils Meilvang For at patienterne kan sikre sig en ordentlig behandling, kræver det ifølge Ronald, at der skal uddannes flere læger med speciale i allergi. Nedprioriteret sygdom»høfeber er nedprioriteret, fordi det ikke er en dødelig sygdom. Men det er et stort problem. Ikke kun for den enkelte, men også for samfundet. Folk præsterer dårligere på arbejdet,«siger Ronald Dahl. Den 29-årige lærerstuderende Mette Ma- rie Mau har prøvet at gå andre veje i håb om at forbedre sin koncentration og nattesøvn.»jeg har prøvet alternative behandlinger som akupunktur og zoneterapi, men ingen af delene har virket,«siger hun og fortæller, at hun nu nøjes med at tage piller.»jeg tager i stedet antihistaminer én gang dagligt. Det hjælper på både min næse og øjne, som holder op med at klø. Men tabletterne gør mig til gengæld mere sløv. Så på den måde er det lidt pest eller kolera,«fortæller Mette Marie Mau. R178 G210 R116 G178
6 GUIDE: SÅDAN MINDSKER DU KONTAK- TEN MED POLLEN
7 GODE RÅD INDENDØRS Luft ud om morgenen og om aftenen. Det er i disse perioder, der er færrest pollen i luften Undgå at tørre vasketøj udendørs i pollensæsonen, da pollen kan sætte sig fast i tøjet. Hvis du har været udsat for pollen, kan du skylle næse og øjne med vand for at få renset slimhinderne. Inden du går i seng, skal du vaske eller skylle håret fri for pollen, da de ellers kan sætte sig i hovedpuden. Gør grundig rent en gang om ugen. Så fjerner du de pollen, der sidder i støvet. Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter. Hvor mange pollen der kommer ind i din bolig, afhænger af, hvor tæt din bolig er, hvornår du lufter ud, og hvor mange pollen du selv»medbringer«i boligen, fx via tøj, sko og i håret.
8 GODE RÅD UDENDØRS Husk din medicin. Undgå eller begræns udendørsaktiviteter såsom idræt, hvis du får svære symptomer. Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller. Brug evt. en pollenmaske så du ikke indånder luft med pollen. Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng. Hvis du har allergi over for svampesporer, så undgå skoven, når det er fugtigt eller lige har regnet. På cykel bliver du udsat for store mængder pollen. Jo mere du anstrenger dig, jo mere pollen forurenet luft trækker du ned i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du er velbehandlet, hvis du cykler meget og har høfeber.
GODE RÅD PÅ FERIE 9 PLUS logo Når du bestiller rejser, skal du være opmærksom på, at pollensæsonen begynder tidligere - og slutter tidligere - i Sydeuropa end i Danmark. Den viden kan bruges, når du bestiller din rejse. R178 G210 R116 G178
10 GODE RÅD I BILEN Indsæt et pollenfilter i ventilationsanlægget. Lad ventilationen stå på recirkulation, så du undgår at få luft med pollen ind i bilen. Sørg for at holde vinduer, døre og soltag lukket. GENERELT Åben ild, tobaksrøg, parfume, os fra stearinlys og forurening kan forværre høfebersymptomerne.
11 GODE RÅD MEDICIN Udover at mindske kontakten med pollen er der flere muligheder for at dæmpe den allergiske reaktion med medicin. Ved lokal- og tabletbehandling er det vigtigt at tage medicinen dagligt. Lokalbehandling: Øjendråber, næsespray med antihistamin og næsespray med binyrebarkhormon. Tabletbehandling: Binyrebarkhormon findes også som tabletter. Desuden er der et stort udvalg af antihistamin-tabletter i håndkøb og på recept. Indsprøjtninger: Dette er en alternativ behandlingsform. Eksempelvis binyrebarkhormon kan svække allergiske reaktioner i cirka en måned. Kilde: Astma-Allergi Danmark og Apotekerne.
12 SÅDAN BLIVER DU RAMT AF Allergi får du, hvis kroppen pludselig opdager nogle stoffer, som den ikke bryder sig om. Det kan være ting, som ikke før har givet problemer, og som andre mennesker godt kan tåle. For eksempel blomsterstøv. Det er jo ikke noget, som på nogen måde skulle være farligt for vores krop, men alligevel begynder dit immunforsvar nogle gange at opfatte det som en potentiel fare, der skal bekæmpes. Pludselig begynder næsen at stoppe, øjnene klør og tårerne løber. Det kan svide i luftvejene, og du kan også få besvær med at trække vejret. Drejer det sig om noget, du har spist, kan svælget klø umanerligt meget. Der findes ret mange forskellige typer allergi, vi oplever det også forskelligt, men de fleste kan alligevel passes ind i tre kategorier: Kontaktallergier Levnedsmiddelallergi eller mad allergi Luftvejsallergi De fire vigtigste urostiftere i luften er husstøvmider, pollen, kæledyrenes hudskæl og hår og sporer fra skimmelsvampe i naturen. Hvad sker der, når du bliver overfølsom over for noget? Overfølsomhed viser sig ved, at du reagerer anderledes på proteinstoffer, end andre mennesker gør. Kroppen danner pludselig modgift (antistof) rettet specifikt mod stoffer, som andre mennesker godt kan tåle. Allergien er defineret som en type 1 reaktion, hvor der altid dannes de såkaldte IgE-antistoffer. Udsættes du som allergiker for et af disse protein-stoffer, kaldet allergener, går kroppens immunforsvar i kampberedskab: Hvide blodlegemer laver en modgift (IgEantistof) mod allergenet. Antistoffet sætter sig fast på overfladen af kroppens allergiceller. Nu er kroppen klar til at svare igen, når du næste gang udsættes for allergenet. Øjnene løber, du nyser og så videre. Luftvejene forsnævres Histaminet udvider blodkarrene, så slimhinderne hæver op, fordi væske siver ud i vævet. Det stimulerer også de slimproducerende kirtler i for eksempel næse- og luftveje (næsen løber). Sammen med histaminet frigives stoffer, der får muskulaturen i luftvejene til at trække sig sammen, så luftvejene forsnævres, og du får problemer med at ånde ud. Histaminet er også årsag til de reaktioner, der giver den ubehagelige kløe. Forskellige mikroskopiske proteinstoffer, som provokerer allergikere til at frembringe modgift (antistoffer). De almindeligste stoffer som frembringer allergi er: Pollen fra ukrudt, græssorter, blomster og træer Husstøvmider Pelsdyr (for eksempel hund og kat) Mug og skimmelsvampe. Fødevarer såsom æg, mælk, peanuts og nødder Kilde: Netdoktor.dk
13
14 HVAD ER POLLEN? Pollen er dannet i blomstens støvdragere, allerede året før blomsten springer ud. Det mikroskopiske blomsterstøv er plantens sædceller, som den formerer sig ved. Hvert pollenkorn er så lille, at du ikke kan se det med det blotte øje, med mindre der er mange samlet på et sted. Et hår næsten dobbelt så tykt som det største pollen og fire til fem gange tykkere end de mindste pollen. De pollen, der oftest giver allergi, kommer fra vindbestøvede træer, græsser og urter. I Danmark drejer det sig om el, hassel, elm, birk, græs og bynke. Fælles for de nævnte planter er, at de danner store mængder pollen, der spredes med vinden. En enkelt birkerakle kan indeholde op mod seks millioner pollen, der pga. deres form og lille størrelse er i stand til at holde sig svævende i luften i lang tid. Nogle luftbårne pollen kan flyve op mod 50 km eller mere med vinden. Birkepollen er de mest»berejste«, herefter kommer el og hassel, mens de større pollen fra fx græs kun flyver få hundrede meter fra moderplanten alt afhængig af vindhastighed. De forskellige planters evne til at sprede pollen er individuel. Samtidig er mængden af pollen i luften afhængig af temperatur, vindforhold, luftfugtighed og tidspunkt på døgnet. Generelt afgiver træer flest pollen først på formiddagen og frem til frokost, men fordi pollen kan holde sig svævende i dagevis, kan de give gener på andre tider af døgnet. Om foråret er det pollen fra træer, der giver høfebersymptomer. Det meste af sommeren er der pollen fra græs og urter i luften, og i løbet af sensommeren stiger antallet af svampesporer. Kilde: Astma-Allergi Danmark
15 GUIDE: SÅDAN BEHANDLER DU DIN
16 NÆSESPRAY/DRÅBER Der findes forskellige typer næsespray og næsedråber. Næsespray, der indeholder antihistamin, virker godt på symptomer som fx kløe, nysen og løbenæse. Er din næse tilstoppet, eller du har svære symptomer, anbefaler lægen ofte en steroidholdig næsespray som forebyggende behandling. Den virker lokalt i næsen og får den hævede, irriterede slimhinde til at blive normaliseret og mindre følsom. Det tager normalt to dage at opnå fuld effekt af næsespray med steroid. Derfor skal du tage den dagligt i den periode, hvor du har behov for behandling. SALTVAND Skylning af øjne og/eller næse med isotonisk saltvand kan have en lindrende effekt. Det virker ikke på den allergiske reaktion, men kan være en god hjælp sammen med medicinsk behandling af høfeber. Du kan købe isotonisk saltvand på apoteket. ØJENDRÅBER Dine symptomer i øjnene kan behandles med øjendråber. Der er forskel på de forskellige øjendråber til allergi med hensyn til effekt, virkningsmekanisme, bivirkninger og dosering, derfor er det nødvendigt at du rådfører dig med din læge om, hvad der er bedst for netop dig. Nogle øjendråber indeholder antihistamin, der modvirker den allergireaktion, der bl.a. kan give kløe, røde, hævede og rindende øjne. Andre øjendråber indeholder kromoner der stabiliserer bestemte celler i øjnene, så der ikke frigives så meget histamin. Nogle øjendråber har begge virkningsmekanismer.
ANTIHISTAMIN Antihistamintabletter bruges til behandling af høfebersymptomer i øjne og næse. Der findes en lang række forskellige antihistamintabletter og virkningstiden for de forskellige produkter af antihistamintabletter er forskellig. Har du kun kort brug for antihistamins virkning, findes der præparater, der kun virker i nogle timer. Hvis du bruger antihistamin-tabletter dagligt over en længere periode, vil det være mest hensigtsmæssigt at vælge et præparat, der virker en hel dag. Det vil ofte være nødvendigt i samråd med lægen at prøve sig frem for at finde det præparat, der virker bedst på dig. Nogle antihistamintabletter findes i håndkøb. Du bør dog alligevel tale med din læge om, hvornår og hvordan du bedst kan behandle din høfeber. Der kan nemlig være andre årsager til dine symptomer. Lægen kan give dig råd om, hvad du selv kan gøre, for at undgå det du ikke tåler, eller hjælpe dig, hvis du får symptomer på trods af, at du følger en aftalt behandling. Antihistamin til at indtage findes som kapsler, tabletter, mikstur og som smeltetabletter. 17 BINYREBARKHORMON I nogle tilfælde er tabletbehandling og lokalbehandling med steroid eller antihistaminer i næse eller øjne ikke nok til, at du kan leve en tålelig hverdag. Lægen kan vælge at tilbyde dig binyrebarkhormoner - altså steroid - enten som en kort kur med dagligt tabletbehandling eller i form af en enkelt indsprøjtning, der afgiver virkestofferne langsomt og virker i to til fire uger.
18 TABLET Hvis du lider af græs eller birke allergi, kan du også vælge at spise smeltetabletter, som du lægger under tungen. På nuværende tidspunkt kan tabletten ikke sidestilles med injektionsbehandling for græsallergi, men skal mere betragtes som symptomlindrende behandling. Tabletten skal tages én gang dagligt, og du bør indlede behandlingen senest 16 uger før den forventede start på græspollensæsonen. Herefter skal du fortsætte med at tage tabletterne hver dag hele året i minimum tre år. Hvis behandlingen opstartes de 16 uger før sæsonen, kan du forvente en effekt på symptomerne allerede i den første sæson. Oplever du ingen effekt, bør behandlingen drøftes med lægen. På nuværende tidspunkt er det ikke helt afklaret, hvor længe man skal behandle for at få en langtidseffekt, og hvor længe sådan en effekt i givet fald holder. Et studie efter tre års behandling har vist, at effekten holder to år efter ophør med tabletterne. 31 % af deltagerne i forsøget fik færre symptomer, og deres brug af symptombehandlende medicin faldt med 52 %. Første tablet i behandlingen skal altid indtages hos en læge med erfaring i allergiske sygdomme. VACCINATION Allergivaccination er en behandlingsmulighed, der måske kan komme i betragtning. Det afhænger af dine symptomer, og af hvilken form for allergi du har. Du kan få tilbudt en allergivaccination, hvis du har høfeber, astma eller livstruende insektallergi. Det er en læge med erfaring i allergiske sygdomme, der skal vurdere om allergivaccination som injektioner en mulighed for dig. Du skal derfor være allergitestet før, du kan blive vaccineret. Lægen vil vurdere fordele og ulemper ved behandling hos dig ud fra følgende punkter: Hvilken sygdom er der tale om, og hvor meget sygdommen påvirker dig Hvilke allergier har du, og hvor ofte møder du det, du ikke tåler Hvilket behov har du for medicin, hvordan virker medicinen på dig, og har du bivirkninger af behandlingen Er der forbundet en risiko ved din nuværende sygdom og medicinering Psykologiske faktorer Din holdning til din sygdom og behandling FORLØB OG VARIGHED Allergivaccination er en tidskrævende tre til femårig behandling, hvor jævnlig indsprøjtning med helt små mængder af allergen gradvist vænner din krop til at kunne tåle mere af det, du har allergi overfor. Du kan godt blive vaccineret med flere allergener samtidig, sædvanligvis indtil tre forskellige, dog indsprøjtet hver for sig og med 30 minutters mellemrum. I starten skal du stikkes hver uge og senere med 6-8 ugers mellemrum. Du skal altid blive hos lægen i 30 minutter efter hver vaccination. Årsagen er, at du kan risikere at få en allergisk reaktion af vaccinen. EFFEKT En del bliver helbredt for deres høfeber, nogle oplever ingen effekt, mens andre får færre symptomer efter allergi vaccinationsbehandling. Kilde: Astma-Allergi Danmark
19 HØFEBER I DANMARK: Du har høfeber, hvis du er allergisk over for græs, birk, elm, bynke, el, hassel, pelsdyr, husstøvmider eller skimmelsvampesporer. Op mod en million danskere lider af høfeber. Hver femte person, der har høfeber, har eller udvikler senere astma. En allergivaccination kan forhindre allergikere i at udvikle astma. Den hjælper kun, hvis du er allergisk over for græs, birk, husstøvmider eller pelsdyr. Vaccinationen modtages over tre til fem år og koster i alt 10.000 kroner. Sæsonen for pollen begynder i februar eller marts, mens den typisk slutter i løbet af september måned. Skimmelsvampesporer topper oftest i sensommeren.
20 HØFEBER ELLER? FORKØLELSE Sjældent kløe i næsen Gulligt snot fra næsen Ganske få nys Ingen kløe i øjnene HØFEBER Volsom kløe i næsen Vandigt og tyndt snot fra næsen Kraftige nyseanfald Kløe i øjnene Kilde: Astma-Allergi Danmark og Apotekerne