TASTATUR OG MUS INTERNET E-MAIL NEM-ID TEKSTBEHANDLING. TEKSTBEH. VIDEREG. STIFINDER

TASTATUR OG MUS INTERNET E-MAIL NEM-ID TEKSTBEHANDLING. TEKSTBEH. VIDEREG. STIFINDER Erik Thorsager, Esbjerg. 2011.

Forord. Dette materiale er tænkt anvendt i forbindelse med begynderundervisning i IT af voksne. Styresystemet er Windows 7 og Office-programmerne, der danner grundlag for tekst, illustrationer og opgaver, er Microsoft Office 2010. Esbjerg, december 2011. Erik Thorsager. Forord til 2. udgave. Der er tilføjet et afsnit om mus, et afsnit om Gmail og et afsnit om Livemail. Derudover er der foretaget enkelte små rettelser og tastefejl. Esbjerg, maj 2012. Erik Thorsager. Indhold: Tastatur... 4 Mus... 11 Internet... 15 E-mail Google Gmail... 30 E-mail Microsoft Outlook... 50 E-mail Windows Live mail... 69 Nem-ID... 87 Tekstbehandling. Menuen i Word. 98 Tekstbehandling videregående.... 110 Stifinder. Hvad er en byte?... 130 Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 3

TASTATUR Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 4

TASTATURET WORD er et program, der får computeren til at være som en skrivemaskine. Det kalder man for tekstbehandling. Man kan skrive en tekst og rette i teksten uden at skulle begynde helt forfra. Man kan gemme en tekst og arbejde videre med den f.eks. dagen efter. Man kan udskrive teksten på papir. Til at skrive en tekst bruger man tastaturet som på en skrivemaskine. Tastaturet findes i flere varianter og med flere forskellige placeringer af tasterne, hvor QWERTY-udgaven er den, vi kender. QWERTY-tastaturet er en gammel opfindelse fra 1868. Tastaturet har fået dette mærkelige navn ved at tage de første seks bogstaver fra venstre i øverste række med bogstaver. Du skal starte tekstbehandlingsprogrammet Word ved at dobbeltklikke på denne knap på skærmen. Den kaldes for et ikon. Dobbeltklik betyder, at du med musen fører pilen hen, så den peger på ikonet og så trykker to gange hurtigt efter hinanden med pegefingeren på venstre museknap. Hvis det er svært at dobbeltklikke, så klik én gang på ikonet og tryk så på knappen Enter på tastaturet. Enter- tasten Enter-tasten er ret stor tast. Der kan være en knækket pil på den eller der kan stå Enter eller Retur. Tryk 2 gange på Enter-tasten læg mærke til skrivemakøren hopper ned på næste linje. Skrivemakøren er den sorte, lodrette streg, der blinker på skærmen. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 5

Her kommer en række små øvelser med tastaturet: Shift-tasten Shift-tasten findes to steder på tastaturet: Den første tast i 2 række fra neden og den sidste tast i samme række. Prøv at finde dem. Shift-tasten bruges til at lave enkelte store bogstaver med. Den trykkes ned, hvorefter man trykker på det bogstav, der skal være stort. Mellemrums-tasten Når du skal have ophold (mellemrum) mellem ordene, skal du trykke på den længste tast, der ligger i nederste række. Når du skriver en tekst ind, skal du bare skrive og skrive. Programmet sørger selv for, at teksten fortsætter på næste linje. Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Caps Lock-tasten Caps Lock-tasten ligger lige over Shift-tasten. Den bruges, når man skal skrive mange store bogstaver i træk. Prøv at holde øje med tastaturet øverst til højre. Når Caps Lock-tasten er aktiv er der et feldt, der lyser grønt. Sørg for at Caps-Lock er aktiv (lyser grønt på tastaturet) og skriv så: JEG ER NETOP PÅBEGYNDT ET BASISKURSUS I EDB Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 6

Altså Shift-tasten bruger du, når du skal have ét enkelt bogstav og Caps Lock- tasten bruger du, når du skal have mange bogstaver i træk. Tjek lige, at Caps Lock-tasten ikke lyser, og tryk 2 gange på Enter-tasten Tabulator-tasten Tabulator-tasten ligger lige ovenover Caps Lock-tasten Prøv at trykke én gang tabulator-tasten og skriv 150,75. Til at skrive tallene kan du bruge tasterne, der ligger øverst på langs; men det er faktisk hurtigere at bruge det numeriske tastatur helt ude til højre- prøv det. Tryk på Enter Tryk på tabulatortasten og skriv 346,25 og tryk på Enter. Fortsæt på samme måde med nedenstående tal: 789,56 538,90 316,58 Resultatet skulle gerne være, at du fik det til at stå pænt under hinanden i en kolonne. Tryk 2 gange på Enter. Backspace og Delete-tasten Prøv om du kan finde de to taster på tastaturet. Det er ikke sikkert, du er så heldig, at der står backspace på tasten; men der er i hvert fald en pil til venstre. De to taster kan man slette med. Det skal du nu prøve: Skriv: Hans Emil Christian Viktor Andersen Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 7

Du skal nu have din skrivemarkør flyttet hen foran E` et i Emil- det gør du på følgende måde: Find de 4 piltaster. Tryk på pil til venstre, indtil du står lige foran E` et i Emil, tryk på Delete-tasten, indtil Emil og et mellemrum er slettet. Flyt skrivemarkøren med pil til højre, indtil den står lige efter r et i Viktor og tryk på Backspace-tasten, indtil Viktor og et mellemrum er slettet. Så skulle der gerne stå: Hans Christian Andersen Stil skrivemarkøren ved hjælp af piletasten til højre i slutningen af linjen og tryk 2 gange Enter-tasten. Prøv øvelsen én gang til, hvis du syntes, det er svært. Alt Gr-tasten. Alt Gr-tasten ligger til højre for mellemrumstasten. Den bruges til at få fat i de symboler, der ligger nederst på taltasterne øverst på tastaturet. Prøv dette: Hold Alt-Gr-tasten og tryk på 2 (her må det ikke være det numeriske tastatur) så skulle du gerne få et symbol: @ ( snabel a). Prøv at lave følgende tegn ved at holde Alt Gr-tasten og trykke: Alt Gr + 2 = @ (snabel-a) Alt Gr + 7 = { Alt Gr + 3 = (pund) Alt Gr + 8 = [ Alt Gr + 4 = $ (dollar) Alt Gr + 9 = ] Alt Gr + 5 = (euro) Alt Gr + 0 = } (På nogle tastaturer skrives ved at trykke Alt Gr + E) Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 8

Home - og End-tasten Med Home og End- tasten kan skrivemarkøren komme hurtig rundt i en tekst. Stil din skrivemarkør i en linje, hvor der er noget tekst, og tryk på Home-tasten. Skrivemarkøren skulle så gerne stille sig i begyndelsen af den pågældende linje. Prøv nu at trykke på End-tasten. Skrivemarkøren skulle så gerne stille sig i slutningen af linjen. Prøv at trykke nogle gange på de to taster, og hold samtidig øje med skrivemarkøren. Prøv på samme måde at trykke på de taster, der hedder hhv. Page Up og Page Down. Når du trykker på Page Up skulle skrivemarkøren gerne stille sig øverst i skærmbilledet. Når du trykker på Page Down, hopper skrivemarkøren nederst i skærmbilledet. Ctrl-tasten Ctrl- tasten ligger lige nedenunder hver Shift-tast. Prøv at holde Ctrltasten og tryk på Home-tasten. Skrivemarkøren skulle gerne stille sig allerøverst i teksten. Prøv på samme måde at holde Ctrl- tasten nede og tryk på End-tasten. Skrivemarkøren vil så stille sig allersidst i teksten. Døde taster På tastaturet er der to døde taster. Den ene ligger til venstre for Backspacetasten, og den anden ligger til venstre for Enter - tasten. De to fungerer lidt anderledes som de andre man trykker på tasten og derefter på f.eks. et bogstav. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 9

Tryk på og skriv derefter et e, så skulle der gerne stå: é Tryk på og derefter et u, så skulle der gerne stå: ü Tryk på Alt Gr-tasten og derefter på gerne stå: ñ og skriv derefter et n, så skulle der Prøv nu at skrive det her vrøvl: Flüte Müllers señorita er én ud af mange. Tabulator Esc = Fortryd eller hop tilbage Sletter til venstre for markøren Linjeskift eller godkend eller Enter Skriver store bogstaver Aktiverer Start Sletter til højre for markøren Alt Gr er hjælpetast til bl.a. @ Stort begyndelsesbogstav Mellemrum mellem ord Skriv tal her eller her Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 10

MUS Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 11

Computermusen blev opfundet i 1963. Den blev i 1980erne almindelig kendt sammen med Windows, hvor det var nødvendigt at kunne flytte markøren rundt på skærmen. Før den tid, skrev man blot på nederste linje og linjerne rykkede efterhånden opad på skærmen. Langt op i halvfemserne bestod musen af to knapper, et såkaldt scroll-hjul, under musen en kugle, der registrerede musens bevægelser og naturligvis en ledning, der førte signalerne ind i computeren. Apparatet kunne minde om en mus, hvor ledningen var musens hale. Nu har musen mistet sin hale. Moderne mus er trådløse, og bevægelserne registreres af lys og signalerne sendes trådløst til computeren. Mus fra 1986. Mus fra 1990erne. Hvordan bruger du musen? Læg hånden let på musen og hold musen med tommel- og ringfinger eller lillefinger. Pegefinger og langfinger skal ligge hen over musen og de to knapper. Håndroden skal helst hvile på et underlag bag musen. Prøv at bevæge musen og se, at markøren på skærmen flytter sig. Prøv at føre markøren helt ud i hvert af de fire hjørner. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 12

Når du skal klikke med musen, bliver hånden og alle fingrene på samme sted, som da du flyttede rundt med musen. Du må kun bevæge de yderste led af den finger, du skal klikke med. Musen må ikke flytte sig. Det svarer til, at du vil fotograferer, holder apparatet stille og kun bøjer pegefingeren. Et venstreklik og et højreklik. På fotoet er det overdrevet, at den finger, der ikke bruges, bliver løftet fra museknappen. Når der i teksten står venstre klik, menes der en lille bevægelse med pegefingeren på den venstre museknap. Når der i teksten står højre klik, menes der en lille bevægelse med langfingeren på den højre museknap. Nu og da står der i teksten dobbeltklik. Det betyder to hurtige klik med pegefingeren på venstre museknap. Der er aldrig dobbeltklik med langfingeren. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 13

Hvis du skal flytte musemarkøren på skærmen f.eks. længere til højre og der ikke er plads på bordet til at bevæge musen længere til højre, kan du løfte musen og placere den til venstre for det sted, hvor du løftede den fra, så kan du flytte markøren igen. Bevægelsen registreres ikke, når musen er løftet fra underlaget. Musen flytter sig ikke Underlag Musen flytter sig til højre Opgave: 7-kabale. Spil et eller flere spil 7-kabale på computeren. Hvis du ikke kan finde 7-kabalen, så få familiens IT-nørd til at lægge en genvej ud på skrivebordet. (Han/hun ved, hvad det betyder). Musetræning. Skriv denne internetadresse i adressefeltet på internettets startside. Kør derefter museøvelsen igennem flere gange til du kan gøre det fejlfrit. www.fredensborgbibliotekerne.dk/musetraening/ Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 14

INTERNETTET Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 15

Internettet I Al begyndelse er svær! INTERNETTET, nettet er et verdensomspændende netværk af computere, hvor data kan sendes fra en computer til en anden. Grundstenene til internettet blev lagt i 1960'erne af det amerikanske forsvar. Efterhånden blev en række forskningsinstitutioner koblet på nettet; først forskningsinstitutioner inden for militærindustrien og efterretningsvæsnet og senere almindelige universiteter. I 1981 var 213 computere fra forskellige universiteter bundet sammen - 10 år efter var tallet mere end 300.000. I 1996 brugte 12 procent af danskerne internet i gennemsnit to timer om ugen. 88 procent brugte ikke internet. I juli 2007 havde 83 procent af den danske befolkning ifølge Danmarks Statistik adgang til internettet fra hjemmet. I 2010 viste en undersøgelse, at hele 91 procent af den danske befolkning, havde adgang til internet i deres husstand. Det nøjagtige antal tilsluttede computere på verdensplan kendes ikke, men det skønnes, at ca. 1,7 milliard mennesker verden over bruger nettet (2009); antallet er fortsat stigende. Når der står klikker menes altid med venstre musetast én gang. Hvis du har ikonet på dit skrivebord (skærmen) så dobbeltklik (klik 2 gange hurtigt efter hinanden) på ikonet. Hvis du har svært ved at dobbeltklikke, kan du enten højreklikke på ikonet, derefter klikke på Åbn eller klik på ikonet 1 gang, derefter trykke på Enter. Dette var allerede flere forskellige måder at udføre en bestemt handling på med samme virkning. 1. Find Internet-ikonet på dit skrivebord (skærmen) eller i linjen nederst til venstre på skærmen og dobbeltklik på det. Hvis det er svært at dobbeltklikke, så klik én gang (så er det markeret) og tryk så på tasten Enter. 2. Så åbner Internet Explorer. Det er navnet på det program, som computeren bruger til at finde rundt på Internettet. Internet Explorer bruger igen et program (en hjemmesid) til at snakke med Internettet. Det program kan hedde Google, NI, Eniro eller noget helt fjerde. Man kan selv indstille/bestemme, hvilket program, man vil Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 16

have computeren til at bruge som startside. Herunder er det øverste af NI (nyhedsindex), som er startsiden på datastuens computere. 3. Den hjemmeside, der åbner, hedder www. ni.dk. Her er hundredevis af ord, man kan klikke på og få oplysninger om. 4. Øverst på skærmen er der noget, der ligner faneblade i et kartotek. Den lyse fane er den, der lige nu er aktiv = vises på skærmen. 5. Ved siden af er der et faneblad, hvorpå der står Google. Klik på det faneblad. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 17

6. På skærmen kan du nu se en side, der hedder www.google.dk. Google er det, man kalder en søgemaskine. Man kan søge alt tænkeligt her og få svar på det meste. Adressefelt. Her skriver du, hvis du vil finde en hjemmeside og du har den helt præcise adresse, f.eks: nyhederne.tv2.dk Søgefelt. Her kan du skrive et eller flere søgeord, f.eks. dahlia vinteropbevaring. 7. Klik skiftevis på de to faneblade og se, at der på skærmen vises henholdsvis www.ni.dk og www.google.dk. 8. Feltet øverst til venstre på skærmen hedder adressefeltet. 9. Adressefeltet bruges, når du kender en helt bestemt internetadresse (hjemmesideadresser), f.eks. vejret.tv2.dk, dr.dk eller www.aeldresagen.dk. For nogle år siden var der altid www foran en internetadresse, men det forsvinder efterhånden. http:// behøver man aldrig at skrive. Alle internetadresser slutter ned. (punktum) og et efternavn ; det kan være dk (dansk hjemmeside) se (svensk hjemmeside) no (norsk hjemmeside) eller com, der er international. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 18

10. Både på ni.dk og på google.dk er der et søgefelt (=en hvid firkant, man kan skrive et eller flere ord i). Ni.dk bruges til at søge firmaer eller personer. Google.dk er den mest brugte søgemaskine. 11. Søgefeltet bruges, når du vil finde oplysning om noget på Internettet, men ikke kender den præcise internetadresse. 12. Det gælder både ved adressefeltet og ved søgefeltet, at du trykker på Enter, når du er færdig med at skrive bogstaverne. (Computeren kan jo ikke vide, hvornår du er færdig med at skrive bogstaver!). 13. Klik på fanebladet Google og skriv ordet adventskrans i søgefeltet (afslut med Enter ). 14. Det øverste af siden ser f.eks. ud som nedenfor. De øverste sider er sponsorerede links, altså et firma har betalt for at de kommer til at stå øverst. (= let at finde). 15. Man kan læse lidt om de forskellige links og vælge den hjemmeside man vil læse lidt mere om, f.eks. om, hvordan traditionen med adventskransen kom til Danmark. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 19

16. Her står hele internetadressen. Den er lang og man kunne let lave en lille fejl, hvis man skulle skrive det hele. Du skal blot klikke på den øverste linje, der er understreget. Ordet hjemmeside skal ikke tages bogstaveligt. De fleste hjemmesider laves og styres af store firmaer. Ordet kan bedst oversættes til en side på internettet, der indeholder informationer. Ordet stammer fra engelsk Home Page, som var navnet på de første sider af denne type og som nok blev fabrikeret hjemme ved skrivebordet. Ordet hjemmeside hænger ved endnu i mangel af bedre. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 20

Internettet II Det store tag-selv-bord. 1. Dobbeltklik på internetikonet, så du har internettets startside på skærmen. På datastuen hedder startsiden www.ni.dk. 2. På skærmen kan du se en masse ord, der er inddelt i emner eller kasser. Der er mange flere ord end du kan se. Hvert eneste ord dækker over en hjemmeside eller over en ny side med en masse ord. Man kalder et sådant ord, man kan klikke på, for et link. Listen fortsætter neden for skærmens nederste kant. 3. Du kan flytte skærmbilledet ved at bruge elevatoren til højre på skærmen. Jeg kalder den elevatoren, fordi den virker sådan: når elevatoren kører nedad, kører omgivelserne opad og omvendt. 4. Prøv at føre musepilen hen til elevatoren og hold venstre museknap nede (hold fast i elevatoren). Træk så musen nedad imod dig og du vil se, at skærmbilledet flytter opad. Prøv at bevæge musen opad; skærmbilledet flytter sig nedad. Det kaldes at scrolle. 5. Prøv at scrolle til du finder rammen, der hedder Dagens TV-program. Hvad sender TV2 kl. 20 i aften? Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 21

6. Når du er færdig med at kigge på en side, eller du kommer ind på en forkert side, kan du komme tilbage ved at klikke på tilbage-pilen øverst til venstre på skærmen. 7. Hvis du er kommet ind på en hel masse sider, og du gerne vil begynde forfra med internettets startside, så kan du klikke på det lille hus lige under tilbage-pilen. 8. Find rammen med vejret, og se på DMI eller TV2- vejret, hvordan vejret bliver i morgen. 9. Du kan opleve, at du har åbnet mange hjemmesider (de ligger bag hinanden) og tilbage-pilen er blevet grå (så kan den ikke bruges). 10. Så kan du klikke på det lille kryds på den fane, der er aktiv (lys). Så lukker den tilhørende hjemmeside. 11. Du kan også lukke internettet (alle åbne sider) ved at klikke på det røde kryds øverst og helt til højre på skærmen. Så kommer dette vindue måske. 12. Du kan vælge at klikke på Luk alle faner. Så er du ude af internettet. Du kan også klikke på Luk nuværende fane. Så er du tilbage ved den forrige Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 22

hjemmeside, du åbnede. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 23

Internettet III Søg og du skal finde! 1. Åbn internettet og klik på det faneblad, der hedder Google. 2. Hvis du ikke har Google som startside, kan du skrive præcis dette i adressefeltet øverst: google.dk 3. Google er en meget brugt søgemaskine. Man har ligefrem et udtryk, der hedder at google f.eks et navn. Det betyder, at man skriver et navn eller et ord i søgefeltet og ser, hvad der kommer frem. 4. Prøv at google dig selv eller en mere kendt person. 5. Prøv at google disse siders forfatter. 6. I søgefeltet midt på skærmen kan man skrive et eller flere søgeord, og trykker på Enter eller klikker på Google-søgning, og straks er der tusindvis af forslag til hjemmesider, man kan vælge imellem. 7. Prøv at skrive Gjesing. Allerede når du har skrevet de første bogstaver, finder Google ord, der passer til det, du har skrevet. 8. Klik på linjen, der hedder Gjesing Kirke. 9. Så får du over 100.000 hits (hjemmesider) på under ¼ sekund. De fleste har noget med ordet kirke, men ikke så mange om Gjesing. Til gengæld kan du straks se, at der også er en Gjesing Kirke på Djursland. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 24

10. Hvis du vil se mere om Gjesing Kirke, så skal du klikke på den understregede linje. 11. Sidste linje viser hjemmesidens navn. 12. Gjesing Kirke på Djursland har NÆSTEN samme adresse. Der er kun en bindestreg til forskel. 13. Klik på en af de understregede linjer. 14. Så er du inde på Gjesing Kirkes hjemmeside. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 25

Internettet IV Søg oplysninger om en fritidsinteresse. 1. Hvad bruger du en del af din tid på? Er der mon et emne, som andre har skrevet noget om? Det kan være en strikkeopskrift, en gammel bilmodel, et kendt sted i Danmark (eller Verden) eller en hobby. 2. Start internettet og Googles søgeside. 3. Skriv et eller to eller tre ord, der dækker det, du vil søge efter 4. Jeg vil gerne vide, hvordan jeg kan lave stiklinger af begonie. 5. Jeg skriver disse to ord: begonie stikling, adskilt af et mellemrum. 6. Jeg får et par tusinde henvisninger. De første er de vigtigste. 7. Hvis du vælger en af siderne, som google har fundet, og du ikke kan bruge den, så kan du klikke et trin baglæns ved at klikke på venstre- pilen øverst til venstre på skærmen. 8. Hvis du vil starte en ny søgning i Google, så kan du komme hjem ved at klikke på det lille hus øverst til højre. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 26

Internettet V Ældre Sagens hjemmeside 1. Åbn Internettet og klik på adressen i adressefeltet øverst. Så bliver den eksisterende adresse blå; det betyder, at den er markeret. Når en tekst er markeret og du begynder at skrive, forsvinder det, der er markeret, og det, du skriver kommer til at stå der i stedet for. 2. Du skal finde frem til Ældre Sagens hjemmeside. Du kan skrive ældresagen.dk, aeldresagen.dk eller www.aeldresagen.dk. Alle tre navne kan bruges. 3. Du kan også finde Ældre Sagens hjemmeside ved at åbne googles søgeside og skrive ældre sagen i søgefeltet. (Ældre Sagen har valgt at skrive deres navn i to ord, selv om det er lidt i strid ned dansk retskrivning). Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 27

4. Det er Ældre Sagens hjemmeside for hele landet. Der er MEGET at finde rundt i. Der er mindst 3 menuer plus alt det løse. 5. Læg mærke til Danmarkskortet nederst til højre. 6. Prøv at køre musen langsomt hen over forskellige steder på siden og læg mærke til, hvor mange steder muse-pilen bliver til en pegefinger. Når der er en pegefinger, betyder det, at her er et sted, du kan klikke for at læse med om dette emne. 7. Vi skal finde Esbjergs hjemmeside. Find Danmarkskortet og klik i det carrygule område (region Syddanmark), som Esbjerg Kommune tilhører. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 28

8. Så kommer et nyt kort over Syddanmark, hvor du klikker på Esbjerg Kommune. 9. Endelig er du fremme ved Esbjerg Kommunes side, hvor der er 3 lokalbestyrelser. 10. Klik på Esbjergs vandtårn eller på ordet Esbjerg. Her er hjemmesiden for Esbjerg by og nærmeste omegn. 11. Hvis du ikke vil se den landsdækkende hjemmeside, men gå direkte til Esbjergs (eller en anden kommunes ) hjemmeside, så skriv i adressefeltet øverst i Internet Explorer: ældresagen.dk/esbjerg. (-eller en anden kommunes navn). Så er du inde. 12. Til venstre på hjemmesiden er menuen til hele hjemmesiden. Det menupunkt, der oftest skifter indhold, er Medlemsaktiviteter og derefter Arrangementer. Hvad er det næste arrangement? 13. Kig også under de øvrige menupunkter. Måske er der noget, du kan bruge nu eller senere. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 29

Internettet VI Gem dine favoritter. 1. Her er adressen til en hjemmeside, hvor der er en fin oversigt over programmer, der sendes i tv: www.tjektv.dk Hvad sender tv2 Charlie i aften kl. 20:00? 2. Det kunne være en side, du vil vende tilbage til flere gange om ugen eller nogle gange om måneden. Hvilken adresse var det så lige der skulle skrives i adressefeltet? Det er en god ide at gemme adressen på de sider, man (måske) skal besøge igen. 3. Gem TV-oversigten som favorit sådan: 4. Den side, der skal gemmes som favorit, skal være fremme på skærmen. 5. Klik på ordet Favoritter øverst til venstre, lige under adressefeltet. 6. Så kommer en oversigt over tidligere gemte favoritter og øverst er der mulighed for at føje den aktuelle side til rækken af favoritter. Klik på Føj til favoritter. 7. Nu får du mulighed for at give hjemmesiden et navn, så du ved, hvad den indeholder. Det navn, som computeren foreslår står der allerede og er markeret med blå baggrund. Du kan vælge at lade dette stå og blot klikke på Ok eller du kan skrive noget andet og klikke på Ok. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 30

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 31

G-mail E-mail: Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail betyder altså elektronisk post. Elektronisk post kan sendes over hele verden, og det går lynhurtigt. Modtageren af en e-mail kan læse sin post sekundet efter, at den er afsendt, uanset hvor i verden modtageren befinder sig. Modtageren skal naturligvis have en adresse. Adressen består af et navn; derefter et mærkeligt tegn, der på dansk kaldes for snabel-a ; det efterfølges af et navn for, hvilket firma, der står for at sende mailen af sted og endelig enten en landekode eller ordet com. F.eks.: erik@post.dk eller: familienthorsager@gmail.com eller: erikthorsager@hotmail.com Det, der står foran @ har adressens ejer bestemt, da adressen blev lavet. Der kan ikke være æ, ø, å og specialtegn som f.eks. & i e-mail-adressen, men det er underordnet med store og små bogstaver.. Der findes flere forskellige e-mail-programmer: gmail, hotmail, livemail o.s.v. Systemet i programmerne er ens, men de har forskelligt layout. Det program, vi arbejder med her, hedder G-mail. G-mail står for Google-mail. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 32

Hvordan skriver og sender jeg en e-mail? 1. Åbn Internet Explorer ved at dobbeltklikke på dette ikon. 2. Klik derefter på ordet Gmail øverst til venstre på skærmen. 3. Hvis du ikke er logget ind som det hedder i fagsproget, skal du udfylde disse to felter med henholdsvis din e-mail-adresse og din adgangskode (Computeren skriver prikker, når du skriver bogstaver og tal). Klik i firkanten ved Forbliv logget ind hvis du sidder ved din egen computer, så er du fri for dette næste gang, du skal se din e-mail-konto. 4. Programmet åbner og undersøger, om der er nye e-mails. 5. Du skal skrive en ny e-mail. 6. Klik på den røde knap SKRIV øverst til venstre. 7. Derved kommer det vindue frem, der er øverst på næste side. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 33

8. Markøren blinker nu i det hvide felt ud for Til: 9. Skriv en præcis e-mail-adresse, f.eks. din egen e-mail-adresse. 10. Klik i feltet Emne:, så skrivemarkøren står og blinker her og skriv en kort tekst. Det bliver overskriften i den e-mail, du sender. 11. Klik i det store vindue (det hvide felt), så skrivemarkøren står og blinker her og skriv en passende tekst til den person, der skal modtage din e-mail. 12. Når du er færdig med at skrive din e-mail, skal den sendes af sted. Det gør du ved at klikke på knappen Send. Opgave: Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 34

A. Hvis du sidder på datastuen, så skriv en e-mail, og send den til den person, der sidder til venstre for dig. B. Hvis du sidder derhjemme, så send en e-mail til dig selv. E-mail-adresser på datastuens computere: Datastuen.elev1@gmail.com Datastuen.elev2@gmail.com Datastuen.elev3@gmail.com Datastuen.elev4@gmail.com Datastuen.elev5@gmail.com Datastuen.elev6@gmail.com Datastuen.elev7@gmail.com Datastuen.elev8@gmail.com Datastuen.elev9@gmail.com Datastuen.elev10@gmail.com Sådan kan Indbakke se ud i G-mail. Her er de e-mails, der er kommet til computeren. Du kan se hele e-mailen, hvis du dobbeltklikker på en af linjerne. Indbakke betyder de e-mails, der er kommet ind i computeren. Kladder er de mails, der ikke er sendt af sted endnu. Sendte e-mails : Her kan du se de e- mails, der er sendt af sted. Du kan ikke fortryde en e-mail, der er sendt af sted. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 35

G-mail Hvordan modtager jeg en e-mail? 1. Når du åbner G-mail på din computer, vil programmet straks søge efter post til dig. 2. Hvis der er e-mails, vil de stå øverst i indbakke. 3. Når du vil læse en e-mail, du har modtaget, skal du dobbeltklikke på linjen. Så popper e-mailen op som et nyt vindue. 4. Et godt råd: Hvis du får en e-mail fra en der er total ukendt for dig, så marker e-mailen med ét klik og tryk på Delete. (Slet) eller klik på Slet (det røde kryds) øverst på skærmen. Lad være med at åbne en helt ukendt e-mail. Jeg kender godt SKAT, men denne mail er FALSK!!!. Bemærk f.eks. at ø og å mangler Dette kunne se ud som en mail fra SKAT om, at jeg får penge tilbage. Jeg skal bare udfylde et skema med personlige data og mit bankkontonummer. NEJ overskydende skat kommer på ens NEM-konto. E-MAILEN ER FALSK!!! Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 36

G-mail Hvordan indsætter jeg et foto eller en vedhæftet fil? 1. Åbn G-mail. 2. Programmet åbner og undersøger, om der er nye e-mails. 3. Du skal skrive en ny e-mail. 4. Klik på SKRIV -knappen øverst til venstre. 5. Derved kommer dette vindue frem. 6. Klik i feltet ud for Til: 7. Skriv den præcise e-mail-adresse. Skriv f.eks. mail-adressen til den person, der sidder til højre for dig. Hvis du er hjemme, så skriv din egen e- mail-adresse. 8. Klik i feltet Emne: og skriv en kort tekst. Det bliver overskriften i den e-mail, du sender. 9. Klik i det store vindue og skriv en passende tekst til den person, der skal modtage din e-mail. 13. Nu skal du vedhæfte en fil, der skal sendes med. (En fil (kommer af engelsk File ) betyder et billede eller en tekst, der ligger i computeren). 14. Klik på linjen Vedhæft en fil lige under linjen med Emne. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 37

15. Så åbner computeren et vindue til alle filerne. Det bliver lidt avanceret. 16. Klik på Biblioteker. 17. Klik på mappen Billeder. 18. Klik på det billede, du vil hæfte fast til din e-mail og klik derefter på Åbn. 19. Så er billedet vedhæftet. Klik på Send -knappen, så er billedet sendt af sted. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 38

Opgave: A. Send en e-mail til din nabo til venstre, hvor du har vedhæftet en fil. B. Send også en e-mail med vedhæftet fil til din nabo til højre. C. Hvis du er hjemme, så send en e-mail med vedhæftet fil til dig selv. D. Send også en e-mail til en person, hvis e-mail-adresse, du kender. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 39

G-mail Hvordan modtager jeg en e-mail med vedhæftet fil? 1. Når du åbner G-mail på din computer, vil programmet straks søge efter post til dig. 2. Hvis der er e-mails, vil de stå øverst og være markeret med fed skrift. Hvis der er vedhæftet en fil til mailen, vil der være en lille clips til højre for e- mailens titel. 3. Dobbeltklik på navnet eller titlen, så kan du se den e-mail, du har modtaget, i et nyt vindue. Her kan du læse teksten, og du kan se, at der er en fil (her: et billede) vedhæftet. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 40

4. Hvis du vil se billedet, du har modtaget, i stor størrelse, skal du klikke på billedet eller på Vis. Så popper det op som et nyt vindue (eng. Windows) = side. 5. Hvis billedet skal gemmes, skal du højreklikke på det. 6. Derved kommer der en menu. Klik på Gem billede som.... Sørg for at se efter, at du får filen gemt det sted, hvor du vil have den gemt. (Dette er svært for begyndere). 7. Normalt vil filen blive gemt i mappen Dokumenter. Hvis det er et foto, der er vedhæftet, skal det måske gemmes i biblioteket Billeder. 8. Hvis det skal gemmes i biblioteket 'Billeder, så klikker du på Billeder. 9. Hvis flere billeder skal gemmes, så husker computeren, at der sidst blev gemt i mappen Billeder, så den finder frem til denne mappe igen. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 41

Opgave: A. Hvis du har modtaget en e-mail med en vedhæftet fil, så åbn filen. B. Gem det vedhæftede billede på din computer i det bibliotek, der hedder Billeder. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 42

G-mail Hvordan besvarer eller videresender jeg en e-mail? 1. Når du modtager en e-mail, vil det ofte ske, at du skal eller vil svare på det, du modtog. 2. Du behøver ikke at begynde på en ny e-mail og finde eller skrive modtagerens e-mail-adresse. 3. Klik på ordet svare i linjen under e-mailen. 4. Derved kommer e-mailadressen eller navnet på den person, der sendte dig e-mailen til at stå i adresselinjen. (Forklaring på siderne Kontaktpersoner ). 5. Den oprindelige tekst rykker ned, og der er nu plads til - over den tekst, du modtog - at skrive et svar til den, der sendte en e- mail til dig. 6. Hvis du modtager en e-mail og gerne vil sende den videre til en tredje person, så klik på ordet videresende. 7. Så skal du indtaste den nye modtagers e-mail-adresse i adressefeltet. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 43

OPGAVER: A. Åbn en e-mail, du har modtaget. B. Klik på Besvar, skriv et eller andet i det tomme felt, der er over den tekst, du har modtaget og send mailen af sted igen. C. Åbn en anden e-mail, du har modtaget. D. Videresend den til en eller anden e-mail-adresse, måske din egen. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 44

G-mail Kontaktpersoner. 1. Det er besværligt at skulle skrive den nøjagtige adresse, hver gang man skal sende en e-mail. Derfor bør du have de e- mail-adresser, du måske skal bruge igen, i et lille kartotek. 2. Du kan tilføje en kontaktperson til dit lille kartotek sådan: 3. Klik på ordet Gmail øverst til venstre. 4. Klik på ordet Kontaktpersoner. 5. Klik så på linjen Ny kontaktperson. 6. Så popper et skema op. Du behøver ikke at udfylde alle rubrikker, men i kassen øverst, hvor der står Tilføj navn skriver du navnet på den person der skal i dit kartotek (Evt. fornavn og efternavn).skriv blot.! Bogstaverne kommer til at stå i det blå felt. 7. I rubrikken, der hedder E-mail skal du skrive den præcise e-mail-adresse. 8. Til sidst skal du klikke på Tilføj - knappen nederst. 9. Klik igen på det røde felt Gmail for at komme tilbage til dine e-mails. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 45

10. Når du skal sende en e-mail, så klik på knappen Til. 11. Derved åbner kartoteket som det ses på figuren her. 12. Her ses alle kontaktpersoner i alfabetisk rækkefølge. 13. Jeg dobbeltklikker på Rap And. 14. Så hopper hans navn ind på adresselinjen eller - 15. Jeg klikker på Rap And og derefter på Til, og endelig på Ok. 16. Du kan sende den samme e-mail til flere personer samtidig ved at klikke flere navne ind i Til -linjen. NB! Det kan virke forvirrende og være svært at forstå, at der nu står et navn i Til -feltet sammen med en e-mail-adresse. Mail-programmet bruger det navn, du indtastede i kassen Tilføj navn. (punkt 6). mailadressen står bagefter i < >. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 46

Lidt om Andeby: 1. Jeg har klikket på Rap And i adressekartoteket, og derved kommer navnet Rap And altså ikke e- mail-adressen - til at stå i adressefeltet. 2. Jeg klikker på både Rip, Rap og Rups adresse i kontaktpersoner får de alle tre den samme e-mail. 3. (Dette er lidt avanceret)! Jeg har klikket på Tilføj Cc og har på samme måde som ved Til tilføjet Anders And og Fedtmules adresser. 4. Her står Anders og Fedtmules adresse ud for knappen Cc. Det kan f.eks. bruges, når man sender en mail til én bestemt person, men der er også en anden person, der skal/bør orienteres om emnet. (Cc betyder Carbon Copy eller karbon kopi, altså fra gamle dage, da man på skrivemaskinen lavede en ekstra kopi med gennemslagspapir). 5. D e Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 47

tte er også avanceret)! Jeg har klikket på Tilføj Bcc og på samme måde som ved Til tilføjet Andersines adresse. Det betyder, at Andersine And også får e-mailen, men de andre kan ikke se, at hun også fik en kopi af mailen. Dette bruger jeg, når jeg sender mail til mange, og de ikke behøver at kunne se de øvrige modtageres e-mail-adresse, f.eks. en forenings medlemmer. Jeg skriver min egen mail-adresse i feltet Til og alle modtagernes adresser i feltet Bcc. Alle modtager e-mailen, men ingen kan se, hvem der ellers fik den. Bcc betyder Blind Carbon Copy. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 48

OPGAVER: Disse mail-adresser er opdigtede: anders.and@andeby.dk rip.and@andeby.dk rap.and@andeby.dk rup.and@andeby.dk fedtmule@ andeby.dk mickey.mouse@ andeby.dk A. Skriv (nogle af) de 6 Anders And-adresser ind i Kontaktpersoner. B. Skriv din egen e-mail-adresse ind i Kontaktpersoner. C. Send en e-mail til din nabo til venstre og send den til dig selv som Ccmail. D. Send en e-mail til dig selv. Send den samme til dig din nabo til højre som "Bcc-mail". E. Læg så mærke til, når du åbner denne sidst sendte mail til dig selv, at du ikke kan se, at den også er sendt til en anden person. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 49

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 69

Windows Live Mail Hvordan skriver og sender jeg en e-mail? Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail betyder altså elektronisk post. Elektronisk post kan sendes over hele verden, og det går lynhurtigt. Modtageren af en e-mail kan læse sin post sekundet efter, at den er afsendt, uanset hvor i verden modtageren befinder sig. Modtageren skal naturligvis have en adresse. Adressen består af et navn; derefter et mærkeligt tegn, der på dansk kaldes for snabel-a ; det efterfølges af et navn for, hvilket firma, der står for at sende mailen af sted og endelig enten en landekode eller ordet com. F.eks.: erik@post.dk eller: familienthorsager@gmail.com eller: erikthorsager@hotmail.com Det, der står foran @ har adressens ejer bestemt, da adressen blev lavet. Der kan ikke være æ, ø, å og specialtegn som f.eks. & i e-mail-adressen, men det er underordnet med store og små bogstaver.. Der findes flere forskellige e-mail-programmer: gmail, hotmail, livemail o.s.v. Systemet i programmerne er ens, men de har forskelligt layout. Det program, vi arbejder med her, hedder Windows Live Mail. 1. Åbn Windows Live Mail ved at dobbeltklikke på dette ikon. 2. Programmet åbner og undersøger, om der er nye e- mails. 3. Du skal skrive en ny e-mail. 4. Klik på E-mail-meddelelse øverst til venstre. 5. Derved kommer det vindue frem, der er øverst på næste side. 6. Markøren blinker nu i det hvide felt ud for Til: Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 70

7. Skriv en præcis e- mail-adresse, f.eks. din egen e-mailadresse. 8. Klik i feltet Emne:, så skrivemarkøren står og blinker her og skriv en kort tekst. Det bliver overskriften i den e-mail, du sender. 9. Klik i det store vindue (det hvide felt), så skrivemarkøren står og blinker her og skriv en passende tekst til den person, der skal modtage din e-mail. 10. Når du er færdig med at skrive din e-mail, skal den sendes af sted. Det gør du ved at klikke på knappen Send. Opgave: A. Hvis du sidder på datastuen, så skriv en e-mail, og send den til den person, der sidder til venstre for dig. B. Hvis du sidder derhjemme, så send en e-mail til dig selv. E-mail-adresser på datastuens computere: Datastuen.elev1@gmail.com Datastuen.elev2@gmail.com Datastuen.elev3@gmail.com Datastuen.elev4@gmail.com Datastuen.elev5@gmail.com Datastuen.elev6@gmail.com Datastuen.elev7@gmail.com Datastuen.elev8@gmail.com Datastuen.elev9@gmail.com Datastuen.elev10@gmail.com Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 71

Sådan kan Indbakke se ud i Windows Live Mail. A. Siden kan også have et andet udseende. Det kommer an på, hvordan dit e- mail-program er sat op. B. Her er de e-mails, der er kommet til computeren. C. Her ses den e-mail måske, der er markeret ovenfor. Det kommer an på, hvordan dit e-mail-program er sat op. D. Du kan se hele e-mailen, hvis du dobbeltklikker på en af linjerne. E. Indbakke betyder de e-mails, der er kommet ind i computeren. Udbakke er til de mails, der skal sendes af sted. E-mail-programmet er måske sat op til, at Udbakke tømmes med det samme, og derefter kan de sendte e-mails ses i mappen Sendt post. Hvis Udbakke ikke tømmes med det samme, så klik på Send og modtag. F. Hvis du sletter en e-mail, findes den endnu. den er i mappen Slettet post. En slettet e-mail kan genskabes, hvis du fortryder, at den er slettet. G. Du kan ikke fortryde en e-mail, der er sendt af sted. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 72

Windows Live Mail Hvordan modtager jeg en e-mail? 1. Når du åbner Windows Live Mail på din computer, vil programmet straks søge efter post til dig. (Se nederst til højre på skærmen). 2. Hvis der er e-mails, vil de stå øverst i indbakke og have en lille, gul, lukket kuvert til venstre for navnet på den, der har sendt en mail til dig og hele linjen er markeret fed. 3. Når du vil læse en e-mail, du har modtaget, skal du dobbeltklikke på den linje med den lukkede kuvert. Så popper e-mailen op som et nyt vindue. 4. Et godt råd: Hvis du får en e-mail fra en der er total ukendt for dig, så marker e-mailen med ét klik og tryk på Delete. (Slet) eller klik på Slet (det røde kryds) øverst på skærmen. Lad være med at åbne en helt ukendt e-mail. Jeg kender godt SKAT, men denne mail er FALSK!!!. Opgave: A. Se, om der er kommet en e- mail til dig. Hvis der er, så dobbeltklik på linjen, så du kan læse hele e-mailen. Dette kunne se ud som en mail fra SKAT om, at jeg får penge tilbage. Jeg skal bare udfylde et skema med personlige data og mit bankkontonummer. NEJ overskydende skat kommer på ens NEM-konto. E-MAILEN ER FALSK!!! Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 73

Windows Live Mail Hvordan indsætter jeg et foto? 1. Åbn Windows Live Mail. 2. Programmet åbner og undersøger, om der er nye e-mails. 3. Du skal skrive en ny e-mail. 4. Klik på E-mail-meddelse i menulinjen øverst til venstre. 5. Derved kommer dette vindue frem. 6. Klik i feltet ud for Til: 7. Skriv den præcise e-mailadresse. Skriv f.eks. mailadressen til den person, der sidder til højre for dig. Hvis du er hjemme, så skriv din egen e- mail-adresse. 8. Her skal du ikke skrive noget. (Måske er de to linjer skjult)! 9. Klik i feltet Emne: og skriv en kort tekst. Det bliver overskriften i den e-mail, du sender. 10. Klik i det store vindue og skriv en passende tekst til den person, der skal modtage din e-mail. 11. Nu skal du indsætte det billede, der skal sendes med. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 74

12. Klik på fanebladet Indsæt øverst. 13. Klik derefter på ikonet Enkelt foto. 14. Så åbner mappen med billeder i computeren. Vælg det billede, du vil sende ved at klikke på det og derefter Åbn. 15. Så sidder billedet i tekstfeltet. Klik på Send -knappen, så er fotoet sendt af sted. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 75

Windows Live Mail Hvordan vedhæfter jeg en fil? Man kan naturligvis sende andet end et foto med en e-mail. Her vil jeg prøve at sende mit navneskilt af sted som en vedhæftet fil 1. Begynd på samme måde, som når du vedhæfter et foto med at skrive modtagerens adresse og et emne. 2. Klik derefter på det ikon for Vedhæft fil, der viser en papirclips. 3. Så åbnet mappen Dokumenter (eller også er det den mappe, du sidst har vedhæftet en fil fra). 4. Find den fil, du vil have vedhæftet den e-mail, du snart skal sende af sted. Jeg har gemt mit navneskilt med navnet Erik, så det dobbeltklikker jeg på. (- eller ét klik for at markere og derefter Indsæt ). 5. Så tilføjes der en linje, hvor du kan se navnet og størrelsen på den vedhæftede fil. 6. Du kan også på samme måde vedhæfte et billede ved at klikke på Billeder i oversigten til venstre (stifinder). 7. Her har jeg vedhæftet den fil, der var i biblioteket Billeder. Det er et billede af mit barnebarn. 8. Når du er færdig med at skrive din e-mail, skal den sendes af sted. 9. Det gør du ved at klikke på knappen Send. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 76

Opgave: A. Send en e-mail til din nabo til venstre, hvor du har vedhæftet en fil. B. Send også en e-mail med vedhæftet fil til din nabo til højre. C. Hvis du er hjemme, så send en e-mail med vedhæftet fil til dig selv. D. Send også en e-mail til en person, hvis e-mail-adresse, du kender. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 77

Windows Live Mail Hvordan modtager jeg en e-mail med vedhæftet fil? 1. Når du åbner Windows Live Mail på din computer, vil programmet straks søge efter post til dig. 2. Hvis der er e-mails, vil de stå øverst og have en lille lukket kuvert til venstre for navnet på den, der har sendt en mail og teksten er fed. 3. Hvis der er hæftet en fil (et billede eller et dokument) ved den e-mail, du har modtaget, vil der være en lille clips ved siden af den lukkede kuvert. 4. Når du dobbeltklikker navnet eller kuverten, vil du kunne se den e-mail, du har modtaget, i et nyt vindue. Her kan du læse teksten, og du kan se, at der er en fil (her: et billede) vedhæftet. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 78

5. Hvis du vil se billedet, du har modtaget, i stor størrelse, skal du dobbeltklikke på det. Så popper det op som et nyt vindue. 6. Luk det store vindue igen ved at klikke på det hvide kryds øverst til højre på skærmen. 7. Hvis den vedhæftede fil (et billede eller et dokument) skal gemmes, skal du højreklikke på billedet og derefter klikke på Gem som.... Sørg for at se efter, at du får filen gemt det sted, hvor du vil have den gemt. (Dette er svært for begyndere). 8. Normalt vil filen blive gemt i mappen Dokumenter. Hvis det er et foto, der er vedhæftet, skal det måske gemmes i mappen Billeder. 9. Hvis det skal gemmes i bibloteket 'Billeder, så klikker du på Billeder. 10. Hvis flere billeder skal gemmes, så husker computeren, at der sidst blev gemt i mappen Billeder, så den finder frem til denne mappe igen. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 79

Opgave: A. Hvis du har modtaget en e-mail med en vedhæftet fil, så åbn filen. B. Gem det vedhæftede billede på din computer i det bibliotek, der hedder Billeder. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 80

Windows Live Mail Hvordan besvarer eller videresender jeg en e-mail? 1. Når du modtager en e-mail, vil det ofte ske, at du skal eller vil svare på det, du modtog. 2. Du behøver ikke at begynde på en ny e-mail og finde eller skrive modtagerens e-mail-adresse. 3. Klik på knappen Besvar i menulinjen øverst til venstre. 4. Derved kommer e-mail-adressen eller navnet på den person, der sendte dig e- mailen til at stå i adresselinjen. (Forklaring på siderne Kontaktpersoner ). 5. Den oprindelige tekst rykker ned, og der er nu plads til - over den tekst, du modtog - at skrive et svar til den, der sendte en e-mail til dig. 6. Hvis den oprindelige e-mail er sendt til flere modtagere, og du gerne vil svare, så de personer, der fik den oprindelige e-mail, også modtager dit svar, så skal klikke på knappen Svar til alle. 7. Hvis du modtager en e-mail og gerne vil sende den videre til en tredje person, så klik på knappen Videresend. 8. Så skal du indtaste den nye modtagers e-mail-adresse i adressefeltet. de i stedet Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 81

OPGAVER: A. Åbn en e-mail, du har modtaget. B. Klik på Besvar, skriv et eller andet i det tomme felt, der er over den tekst, du har modtaget og send mailen af sted igen. C. Åbn en anden e-mail, du har modtaget. D. Videresend den til en eller anden e-mail-adresse, måske din egen. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 82

Windows Live Mail Kontaktpersoner. 1. Det er besværligt at skulle skrive den nøjagtige adresse, hver gang man skal sende en e-mail. Derfor bør du have de e- mail-adresser, du måske skal bruge igen, i et lille kartotek. 2. Du kan tilføje en kontaktperson til dit lille kartotek sådan: 3. Klik på menupunktet nederst til venstre, der hedder Kontaktpersoner. 4. Vinduet skifter så til kontaktpersoner. Øverst til venstre skal du klikke på Kontaktperson. 5. Så popper et skema op. Du behøver ikke at udfylde alle rubrikker, men i øverste linje skal du skrive navn (Evt. fornavn og efternavn) på den person, der skal tilføjes. 6. I rubrikken, der hedder E-mail skal du skrive den præcise e-mailadresse. 7. Til sidst skal du klikke på Tilføj kontaktperson -knappen nederst til højre. 9. Hvis du får en e- mail fra en person og gerne vil gemme denne persons e-mail-adresse, så gør du sådan: Disse adresser er skjult! Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 83

10. Åbn e-mailen. 11. Klik på Tilføj kontaktperson (det står lige efter e-mail-adressen). NB: Tilføj kontaktperson står der kun, hvis e-mail-adressen ikke findes i kartoteket i forvejen. 12. Dette vindue popper op, så du kan se, at linjerne er udfyldt. Klik på Tilføj kontaktperson. 13. Så er denne persons navn og e-mail føjet til dine kontaktpersoner. 14. Når du skal sende en e-mail og modtagerens e-mail-adresse er gemt i Kontaktpersoner, så klik på knappen Til. 15. Derved åbner kartoteket som det ses på figuren her. 16. Her ses kontaktpersoner i alfabetisk rækkefølge. 17. Jeg dobbeltklikker på Tina Edelbeck. 18. Så hopper hendes navn ned på adresselinjen eller - 19. Jeg klikker på Tina Edelbeck og derefter på Til, og endelig på Ok. Disse adresser er skjult! NB! Det kan virke forvirrende og være svært at forstå, at der nu står et navn i Til -feltet og ikke en e-mail-adresse. Mail-programmet bruger det, der står i Fornavn og Efternavn. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 84

Lidt om Andeby: 1. Jeg har klikket på Fedtmule And i adressekartoteket, og derved kommer navnet Fedtmule And altså ikke e-mail-adressen - til at stå i adressefeltet. 2. Hvis jeg holder ctrl nede mens jeg klikker, kan jeg markere flere navne og tilføje dem på én gang. 3. (Dette er lidt avanceret)! Her står Fedtmules adresse ud for knappen Cc. Det kan f.eks. bruges, når man sender en mail til én bestemt person, men der er også en anden person, der skal/bør orienteres om emnet. (Cc betyder Carbon Copy eller karbon kopi, altså fra gamle dage, da man på skrivemaskinen lavede en ekstra kopi med gennemslagspapir). 4. Dette er avanceret)! Her er Anders Ands adresse tilføjet ud for knappen Bcc. Det betyder, at Anders And også får e-mailen, men de andre kan ikke se, at han også fik en kopi af mailen. Dette bruger jeg, når jeg sender mail til mange, og de ikke behøver at kunne se de øvrige modtageres e-mailadresse, f.eks. en forenings medlemmer. Jeg skriver min egen mailadresse i feltet Til og alle modtagernes adresser i feltet Bcc. Alle Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 85

modtager e-mailen, men ingen kan se, hvem der ellers fik den. Bcc betyder Blind Carbon Copy. OPGAVER: Disse mail-adresser er opdigtede: anders.and@andeby.dk rip.and@andeby.dk rap.and@andeby.dk rup.and@andeby.dk fedtmule@ andeby.dk mickey.mouse@ andeby.dk A. Skriv (nogle af) de 6 Anders And-adresser ind i Kontaktpersoner. B. Skriv din egen e-mail-adresse ind i Kontaktpersoner. C. Send en e-mail til din nabo til venstre og send den til dig selv som Ccmail. D. Send en e-mail til dig selv. Send den samme til dig din nabo til højre som "Bcc-mail". E. Læg så mærke til, når du åbner denne sidst sendte mail til dig selv, at du ikke kan se, at den også er sendt til en anden person. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 86

NEM-ID Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 87

Hvordan får jeg Nem-ID? A: Ved personlig henvendelse i borgerservice. Du kan få Nem-ID ved personlig henvendelse i borgerservice- og skattecentre. Her skal du også have legitimation med her er der flere muligheder: Legitimation med billede Én af nedenstående former for billedlegitimation: Nationalt kørekort udstedt i et EU/EØS land Pas Forsvarets identitetskort (fra DK) Natopas Politilegitimationskort (fra DK) Tidsubegrænset opholdstilladelse af typerne C, D og F Danske pengeinstitutters ID-kort Legitimation uden billede Hvis du ikke har billedlegitimation, skal du medbringe to andre typer af legitimation, hvoraf den ene type skal indeholde cpr-nummer. Dåbs- eller navneattest Sygesikringskort (sundhedskort) Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra Skat Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (maks. tre mdr. gammel) Bemærk, at mindst det ene af legitimationsbeviserne skal være sygesikringskort (sundhedskort) eller dåbseller navneattest. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 88

B: Ved bestilling med computer og internet. Du skal bruge dit pas eller kørekort. 1. Start internettet og indtast denne adresse i adressefeltet øverst til venstre: www.nemid.nu 2. Klik på Bestil NemID til private>. 3. Find feltet Bestil med kørekort eller pas> og klik på Start bestilling eller her. 4. Udfyld felterne. 5. Sæt flueben ved Jeg accepterer Regler for NemID og klik på Næste Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 89

6. Se om oplysningerne er korrekte. Hvis de er forkerte, så klik Tilbage og ret. Hvis de er korrekte, klik på Bekræft. 7. Du ser nu en bekræftelse, hvor der står at du får to breve tilsendt med posten inden for tre dage. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 90

Log på med NEM-ID første gang. Du skal bruge de 2 breve, du har fået tilsendt efter at du har bestilt Nem-ID. 1. Start internettet og indtast denne adresse: www.borger.dk i adressefeltet øverst til venstre. 2. Klik på Log på med digital signatur. 3. Vælg fanebladet Log på med NemID. 4. Indtast det Nem-ID-nummer, der står i brevet med nøglekortet. 5. Indtast den midlertidige adgangskode, som du har fået i separat brev. 6. Klik Næste. 7. Nu skal du lave en ny personlig adgangskode. Tænk godt over, hvad du vil skrive. Du skal kunne huske koden. Hvis du skriver den på et stk. papir, kan andre få fat i den. Fortæl aldrig koden til andre. Der skal være mellem 6 og 40 tegn. Koden skal indeholde både bogstaver og tal. Koden må ikke indeholde det samme tegn 4 gange i træk. Koden må ikke indeholde dit CPR-nummer eller Nem-ID-nummer. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 91

8. Når der er grønne flueben ved alle punkterne, er din adgangskode i orden og gentaget to gange uden fejl. 9. Klik Næste. 10. Lav eventuelt et nyt brugernavn. Det er valgfrit. Du kan bruge dit personnummer eller dit Nem-ID-nummer. Når der er grønne flueben ved alle punkterne, er dit bruger-id i orden. 11. Klik Næste. 12. Indtast en nøgle fra dit nøglekort. På skærmen vises 4 cifre. Find de fire cifre i kolonnen # på nøglekortet. Ud for de 4 cifre står 6 cifre det er nøglen, du skal indtaste. 13. Klik derefter Login. 14. NemID er nu oprettet. Klik på OK og du er nu logget ind på borger.dk. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 92

Log på med NEM-ID Dette er hvad du skal gøre hver gang, du skal bruge NEM-ID. 1. Start internettet og indtast www.borger.dk i adressefeltet øverst til venstre. 2. Klik på Log-ind øverst til højre på skærmen. 3. Vælg fanebladet NEM ID. Log ind med nøglekort. 4. Indtast så dit bruger-id (personnummer) i øverste felt og din adgangskode i nederste felt. Det er den kode, du tidligere har valgt og som du skal huske fremover. 5. Find det fire-cifrede tal på dit nøglekort. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 93

6. Find 6-cifret kode på dit nøglekort 7. Indtast den 6-cifrede kode. (Det 4- cifrede tal fra skærmen er i kolonnen # på dit nøglekort. Overfor står der en 6-cifret kode). 8. Klik Log på 9. Her kan du se, hvor mange nøgler der er tilbage på dit nøglekort. Når der er 20 nøgler tilbage, kommer der automatisk et nyt nøglekort med posten. A. Brug NEM-ID til at komme ind på borger.dk B. Brug NEM-ID til at komme ind på skat.dk C. Brug NEM-ID til at komme ind på eboks.dk D. Brug NEM-ID til at komme ind på kontoen i din egen bank Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 94

Sådan ser brevet med nøglekortet ud. Annulleret! Sådan ser et nøglekort ud. Annulleret! Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 95

Procedureoverblik 1: Første gang man logger på med NemID Første gang man bruger sit NemID, skal man igennem en aktiveringsproces, hvor man skal vælge sin adgangskode og eventuelt lave et nyt bruger-id. Gå ind på www.borger.dk, klik selvbetjening, tastselv-borger og log på med NemID Indtast NemID-nummer og den midlertidige adgangskode fra brevene Lav ny adgangskode Lav evt. et nyt brugernavn På skærmen vises 4 cifre. Find de fire cifre i kolonnen # på nøglekortet. Ud for de 4 cifre står 6 cifre det er den kode, man skal indtaste. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 96

Procedureoverblik 2: Login med NemID Gå til hjemmesiden, du vil logge ind på, fx borger.dk Skriv bruger-id og adgangskode. Ud fra bruger-id og adgangskoden, ser computeren hvilket NemID-kort der er udstedt til dig, og beder dig bevise, at du har det kort ved at sende et 4-cifret tal tilbage til dig. På dit kort finder du det 4-cifrede tal. Ud for det tal står der et 6-cifret tal, som man taster ind. Computeren sammenligner og ser, om det er rigtigt Hvis det er korrekt, så bliver man lukket ind. Når man er færdig, skal man huske at logge ud. Erik Thorsager, Esbjerg. 2. udgave Side 97

STIFINDER Erik Thorsager, Esbjerg. Side 130

Stifinder Windows 7 1. Højreklik på Start-ikonet nederst til venstre på skærmen og klik på linjen Åbn Windows Stifinder eller nemmere 2. Klik på det gule kartotek i en holder. 3. Derved åbnes et nyt vindue. 4. Den del af vinduet, vi skal kigge på, er Biblioteker. 5. Biblioteket indeholder 4 ikoner: Billeder, Dokumenter, Musik og Videoer. 6. Dobbeltklik på ikonet Dokumenter. 7. Så får du et overblik over de mapper, der er i biblioteket Dokumenter. (Du kommer til det samme sted, når du klikker på ikonet Dokumenter på skrivebordet). Erik Thorsager, Esbjerg. Side 131

8. Øverst til højre på skærmen kan du finde denne knap. 9. Med den kan du indstille, hvordan udseendet af mappen Dokumenter skal være. Den står måske til at vise detaljer. 10. Prøv at klikke på linjen Store ikoner og se resultatet. 11. Prøv nogle af de andre indstillinger og se resultatet. Vælg den indstilling, du foretrækker. 12. I linjen øverst på skærmen kan du hele tiden se, hvor du er i Stifinder. 13. Her er der klikket på Billeder, derefter Spanien 2011 og endelig en mappe med fotos fra den 24. august 2011. Erik Thorsager, Esbjerg. Side 132

14. Biblioteket Billeder og biblioteket Dokumenter indeholder begge nogle gule mapper. De er ordnet alfabetisk. Efter de gule mapper ligger der nogle billeder eller dokumenter, der ikke er i mapper. De er også ordnet alfabetisk. Hver mappe indeholder igen (måske) mapper og billeder. 15. En mappe med dokumenter En tom mappe eller billeder 16. Du kan naturligvis have alle dokumenter liggende i biblioteket Dokumenter, og alle billederne i ét rod i biblioteket Billeder, men hvis der er mange, er det en god ide at lave mapper og sortere dokumenterne. Erik Thorsager, Esbjerg. Side 133

OPGAVER: A. Åbn Stifinder og vælg biblioteket Dokumenter. B. Klik på Ny mappe øverst. C. Giv mappen navnet Datastuen. Bemærk: Teksten Ny mappe er med blå baggrund. Det betyder, at når du begynder at skrive ordet Datastuen, vil den blå tekst forsvinde. Du behøver ikke at slette Ny mappe først. D. Åbn mappen Datastuen ved at dobbeltklikke på den og lav inde i den mappe en ny mappe, E. Giv mappen navnet Dag 1. F. Lav på samme måde en mappe, der hedder Dag 2, Dag 3 og Dag 4. G. Åbn mappen Dag 1 og lav inde i den 3 nye mapper, der hedder Billeder, Mine dokumenter og Opgaver. H. Lav tilsvarende i mappen Dag 2 og i Dag 3. Erik Thorsager, Esbjerg. Side 134

Det kommer i skemaform til at se sådan ud: Harddisken med alle programmer, dokumenter og alt andet hedder (C:) Herinde er bl-.a. også biblioteket dokumenter. I biblioteket Dokumenter kan der være uendeligt mange mapper. Du laver en ny, der hedder Datastuen (-eller noget andet). I mappen Datastuen laver du 3 nye mapper. I en af mapperne laver du igen 3 nye mapper. Erik Thorsager, Esbjerg. Side 135