Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Relaterede dokumenter
Fælles informationsmodel, fælles begrebsmodel. Hvad er de kliniske konsekvenser? Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik

GEPJ for tandlæger. Jamen det er da kun for sygehuse, ikk? Gert Galster

Arne Kverneland 1

Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel

Klinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel

F-LPR som en del af G-EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Velkommen til kursus i. Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer

G-EPJ prototyper og klinisk afprøvning

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Fra Model til Brugergrænseflade

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt

Begrebsmodellen i G-EPJ

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

GEPKA klassifikationer og GEPJ

Vision for projektet

Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

Hospitalsenheden VEST

Dorthe Skou Lassen, National implementering af telemedicinsk sårvurdering

Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal

Standardarbejdsgange og opbygning af en sundhedsmodel

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi

Fælles Sprog III (FSIII)

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

Kommissorium for national klinikergruppe Telemedicinsk sårvurdering

- Et interaktivt kursus i forandringsledelse

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Fælles Sprog III (FSIII)

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

EPJ hvad skal der til. Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kvalitet som styringsparameter i sygehusvæsenet

Center for kliniske retningslinjer

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

Udvikling af Design Guidelines for GEPJ-Baserede Brugergrænseflader

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

Patientdatas anvendelser

Evalueringsaspektet erfaring med brug af erfaring

Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark

Tilsyn og læring. I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Arbejdsgangsanalyse som en sund leg med aktanter

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Hospitalsenheden VEST

WEBBOOKING MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS

Evaluering af ibrugtagning af Århus EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. - En case fra Medicinsk Afdeling og Akutmodtageafdelingen

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

Projekt lindrende indsats

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Vejledning til før-analyse

Organisatoriske muligheder for at forbedre behandlingen

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

PROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF BRANCHEPAKKER

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G

Møde i Effektvurderingsgruppen

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

11.12 Specialpædagogik

Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

Effektdrevet it-udvikling Status og erfaringer

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Kvalitetsudviklingsprojekt

Steffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

FSIII evalueringskriterier. version 1.31

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Hvordan kan man udvikle kliniske indikatorer, som siger noget om EPJ-anvendelsen? Set fra et implementeringsperspektiv!!

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen september 2013

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Fagfestival d. 23.marts 2012

Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden

Transkript:

Velkommen til 3. kursusdag i kurset Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer

Program for tredie kursusdag eftermiddag 13.00-13.45 Datamodeller 13.45-14.45 Opgave om modellering 14.45-15.30 Modellering og evaluering 15.30-16.00 Opsummering

Modeller på mange niveauer EPJ som begreb Forretningsmodeller Kravspecifikation Brugergrænseflader (novicer, eksperter) G-EPJ Klassifikationer (SKS mfl) Så langt så godt...

Hvorfor studere datamodeller? informationsstrømme system-design datamodel Kompleks virkelighed MÅL Fremtidig virkelighed brugergrænseflade funktionalitet arbejdsgange

Relationer mellem data kobling af information Patient 1 0-* Diagnose 1 0-*? Handling

Hvad er en begrebsmodel? En samling af definitioner (begreber) hvor de indbyrdes sammenhænge er fastlagt og entydigt beskrevet Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003.

Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003.

Dokumentation med en tværfaglig klinisk procesmodel Notater fra én faggruppe Notater fra en anden faggruppe En generel proces som er klinisk meningsfuld som er forståelig på tværs af fag og sektorer Klinisk dokumentation i dag Notater fra en tredje faggruppe Tværfaglig dokumentation om diagnostik Tværfaglig dokumentation om planlægning Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003. Tværfaglig dokumentation om evaluering Klinisk dokumentation i morgen Tværfaglig dokumentation om udførelse

Dokumentation med en tværfaglig klinisk procesmodel Notater fra én faggruppe Notater fra en anden faggruppe En generel proces som er klinisk meningsfuld som er forståelig på tværs af fag og sektorer Klinisk dokumentation i dag Notater fra en tredje faggruppe Tværfaglig dokumentation om diagnostik Tværfaglig dokumentation om planlægning Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003. Tværfaglig dokumentation om evaluering Klinisk dokumentation i morgen Tværfaglig dokumentation om udførelse

Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003. Diagnoser skaber tværfaglighed i G-EPJ Term: "Diagnose"? "Problem"? Def: En manifest eller potentiel sundhedsrelateret tilstand udtrykt på grundlag af en faglig vurdering Behøver ikke stå i ICD10 operationelt sundhedsmål sundhedsaktivitet interventionsresultat sundhedstilstand

Begrebsmodellen samlet Vejledning (for diagnostik) Enhver oplysning om patienten Evalueringsresultat Fokuseret oplysning Diagnostisk overvejelse Evaluering Ekstern årsag Komplikation til handling Diagnostiknotat Diagnoser Mål Resultater Udført handling Vejledning (for intervention) Udførelsesnotat Planlægning Udførelse Planer Formål Indikation Planlægningsnotat Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003.

Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003. 1. Diagnostisk overvejelse Vejledning (for diagnostik) Fokuseret oplysning Ekstern årsag Komplikation til handling Diagnostiknotat Diagnostisk overvejelse Diagnoser Enhver oplysning om patienten Én diagnostisk arbejdsgang - ét fokus - flere diagnoser. *

2. Planlægning Diagnoser Mål Vejledning (for intervention) Planlægning Én planlæggende arbejdsgang - ét formål - flere planer og flere operationelle mål. Planer Formål Indikation Planlægningsnotat Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, * 2003.

* Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003. 3. Udførelse Resultater Udført handling Udførelsesnotat Udførelse Planer Én udførende arbejdsgang - flere planer og handlinger - og flere resultater.

Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003.

Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003. Forløbs- og problemorienteringen vurdering sammenligning operationelt sundhedsmål sundhedsaktivitet interventionsresultat planlægning sundhedstilstand udførelse

Udarbejdet af A. Kverneland, Sundhedsstyrelsen, 2003.

Opgave Modellér et valgfrit konkret patientforløb eller en medicineringsproces Vælg perspektiv (faggruppe, patient eller?) Vælg notation Identificér hands-offs (risiko for fejl) Markér at dokumentation sker ift. G-EPJ Præsentér modellen for de andre grupper

Forskellige interessenter og perspektiver behandlerperspektiv Klinikere virksomhedsperspektiv Administratorer Forskere vidensperspektiv EPJ på sygehuse Patienter klientperspektiv Politikere samfundsperspektiv

Udvikling og implementering af EPJ Tre væsentlige barrierer for opnåelse af succes Utilstrækkelig systemudvikling Manglende brugerinvolvering Dårlig projektledelse Krævende kliniske brugere? Skærme overalt, hvor der kan opstå behov for information Umiddelbar system respons (ikke svartider på sekunder) Nødvendige data skal være On-line Tilgængelige Fortrolige Yderst begrænset oplæringstid nødvendig Clinical data systems, part 3, Wyatt, 1994

Gode løsninger er en blanding af organisation og IT og det gør det svært at evaluere, fordi det kræver: Definition af konkrete nyttemål Identifikation og isolation af system-effekt Minimering af bias ved målinger Clinical data systems, part 3, Wyatt, 1994

Karakteristika i 1994 gælder de også i dag? Klinikeres adfærd Nøjagtighed Komplethed Tilgængelighed Pris Klinikeres tidsforbrug Effekt på den kliniske proces og resultater De vigtigste forandringer er organisatoriske Clinical data systems, part 3, Wyatt, 1994

Anbefalinger til klinikere Hvad er de kliniske mål med projektet? Hvilke målinger kræves for at opnå målene? Hvor meget information skal indsamles for at opnå målene og hvordan skal den processeres? Kunne et pilotprojekt baseret på papir-mediet være et hensigtsmæssigt første skridt? Hvilke data skal opsamles, af hvem og hvornår? Får dataudtræk en form og en tilgængelighed som gør dem anvendelige i klinisk praksis? Hvordan skal vi måle om IT hjælper brugere og patienter? Hvordan fremtidssikrer vi systemet?

Konkrete forventninger til EPJ???

Program for 4. kursusdag torsdag d. 13.11 09.00-16.00 Arbejdsgangsanalyser v. Dorthe Skou Lassen og Pernille Bertelsen