Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark

Transkript

1 Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark

2 Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed At I som sygeplejersker skal medvirke til at kvalitetsudvikle praksis, og dermed kunne reflektere over hvordan udviklingsarbejde kan implementeres. Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 2

3 Implementering Implementering betyder realisering af teori og planer i praksis (Kjærgaard og Kristensen s. 234) Implementering udgør den største del og er det mest krævende element når ny viden skal indoptages i hverdagen. Implementering kan ses som et fælles projekt for både ledelse, medarbejdere og facilitatorer. (Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor) Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 3

4 Hvornår implementere? At den aktuelle praksis ikke er tidssvarende ift. veldokumenteret viden At der er konstateret kvalitetssvigt At organisatoriske omlægninger har nødvendiggjort en ændring af praksis Krav fra patienter Politiske beslutninger

5 Hvordan implementere? At lede et implementeringsprojekt er at lede et forandrings- eller udviklingsprojekt (Kristensen og Kjærgaard) Man skelner mellem Diffusion : Passiv, langsommelig fejl kan opstå (formidling gennem tidsskrifter og lærebøger) Dissemination: Mere aktiv, hurtig, effektiv, målrettet. (f.eks. man igangsætter et allerede udviklet projekt). Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 5

6 Implementering Processen Personale Organisationen

7 Implementeringsprocessen Monitorering af fremskridt Proces Tilpasningsevne Tiltro til forbedringer Fordele Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 7

8 Monitorering af fremskridt 1. Er der aftalt, hvilke parametre der skal måles på for at følge processen? 2. Er det klart, hvordan data skal indsamles? 3. Er der udpeget personer, der er ansvarlige for at formidle resultaterne til ledelse, personale, patienter og andre i organisationen? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 8

9 Tilpasningsevne 1. Kan den nye praksis modstå organisatoriske ændringer 2. Kan den nye praksis tilpasses den fortsatte kvalitetsudvikling i afsnittet over tid? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 9

10 Tiltro til forbedringen 1. Er fordelene ved den ny praksis tydelige og synlige for personale og organisation? 2. Kan de positive resultater dokumenteres? 3. Har personalet tiltro til fordelene ved den nye praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 10

11 Fordele 1. Oplever personalet og patienter en positiv forskel i deres daglige rutiner og arbejdsgange? 2. Forbedre den nye praksis effektiviteten? 3. Er der andre fordele ved den nye praksis end de patientrelaterede fordele? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 11

12 Personale Inddragelse og oplæring Personale Holdning og motivation Den overordnede ledelses engagement Den faglige ledelses engagement Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 12

13 Inddragelse og oplæring 1. Har personalet været inddraget fra begyndelsen? 2. Deltager medarbejderne i implementeringen af ny praksis? 3. Er medarbejderne øvede/uddannede i at videreudvikle forandringstiltag? 4. Er der en uddannelses- og udviklingspolitik som kan identificere evt. mangler i kompetence og viden? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 13

14 Holdning og motivation 1. Opfordres medarbejderne til at udtrykke deres ideer, og bliver det efterfølgende sat på dagsordenen? 2. Hvordan vurderer personalet den nye praksis. Er det en forbedring, som de ønsker at bevare fremover? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 14

15 Ledelsens engagement 1. Føler ledelsen ansvar for fastholdelsen af kvalitetsforbedringerne? 2. Er der en høj grad af informationsudveksling mellem ledelse og personale? 3. Søger personalet aktivt ledelsens råd og vejledning? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 15

16 Den faglige ledelses engagement 1. Er der tillid til de kliniske ledere (afdelingens ledere). 2. Har de indflydelse, er de respekterede og troværdige? 3. Er lederne involverede i forandringen, støtter og fremmer de den? 4. Er lederne gjort personligt ansvarlige for fastholdelsen af den ny praksis og tildelt tid/ressourcer til at sikre dette? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 16

17 Infrastruktur Organisation Værdigrundlag og kultur Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 17

18 Infrastruktur 1. Er der tilstrækkeligt med kvalificeret og veluddannet personale? 2. Er det nødvendige tekniske udstyr og fysiske faciliteter til stede? 3. Understøtter gældende politikker, procedurer, retningslinjer osv. den nye praksis? 4. Er der et hensigtsmæssigt kommunikations og informationssystem? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 18

19 Værdigrundlag og kultur 1. Har organisationen gode erfaringer med at fastholde kvalitetsforbedringer over tid? 2. Er målene for den ny praksis synlige og kendte af alle? 3. Er der overensstemmelse mellem den ny praksis og organisationens overordnede visioner, strategier og mål? 4. Er kvalitetsforbedringen vigtig for organisationen og ledelsen? 5. Er organisationen præget af en kvalitetsudviklings kultur? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 19

20 Hvilke metoder virker til at fastholde ny praksis? (Grol og Grimshaw: From best evidence to best practice) Spredning af trykt materiale Delvist Uddannelsesbesøg Virker for det meste Lokale meningsdannere Delvist Audit og feedback Delvist Påmindelser Virker for det meste Flerstrenget implementeringsstrategi Virker formodentligt bedre end enkelt initiativer Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 20

21 Kotters ottetrins proces 1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed 2. Oprettelse af en styrende gruppe 3. Udvikling af en vision og strategi 4. Formidling af forandringsvisionen 5. Skabe grundlag for handling på bred basis 6. Generering af kortsigtede gevinster 7. Konsolidering af resultater 8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 21

22 Barrierer og fremmere (Grol og Grimshaw: From best evidence to best practice) Barrierer og fremmere Kendskab til forhindringer er en forudsætning for en effektiv implementeringsstrategi. Interventioner der er rettet mod bestemte barrierer er bedre en dem, der ikke er. Hensigtsmæssig planlægning mod forskellige barrierer og fremmere på forskellige niveauer (klinikere, team, patient og organisation er nødvendig for at få en god implementering. Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 22