TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Netværket, Københavns Kommune Døgnbehandlingstilbuddet på Thomas Koppels Allé Mandag den 8. februar 2010 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Netværket på Thomas Koppels Allé. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialudvalget har efter indstilling fra Forvaltningen besluttet at de særlige fokusområder i 2010 er udarbejdelse og ajourføring af opholdsplaner samt bistand til beboerne til administration af deres økonomi. Ved tilsynet har vi desuden generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i den enkelte enhed og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte. Herudover har vi vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner vi kan konstatere, at man i forhold til vores anbefalinger ved seneste tilsyn, har iværksat relevante tiltag for at udbedre diverse forhold. Disse tiltag er også i overensstemmelse med Netværkets egen handleplan det er vores vurdering, at de beboere, vi taler med hører til målgruppen de fysiske rammer kan med fordel gøres mere hyggelige og hjemlige. Beboerne giver udtryk for generel tilfredshed med huset beboerne er i det store og hele godt tilfredse med tilbuddet. De føler sig godt behandlet og oplever, at der tages individuelle hensyn. Enkelte, der har været i tilbuddet i længere tid, oplever dog at utryghed og arbejdspres i personalegruppen smitter af på indsatsen det er vores vurdering, at her siden vores seneste tilsyn er kommet langt mere struktur i tilbuddet. Vi kan således konstatere, at gruppesessionerne igen afholdes, ligesom mange af de planlagte aktiviteter her er fortsat et meget stort arbejdspres på medarbejderne, hvilket til dels begrundes i sygdom og ubesatte stillinger. Det bør sikres stabilitet i medarbejdergruppen 1
vi kan konstatere, at der er brug for sikre, at medarbejderne får sikkerhed for og kendskab til deres løn- og ansættelsesvilkår det er vores vurdering, at medarbejderne er engagerede og kompetente. Medarbejderne har positive forventninger efter ansættelsen af en ny institutionsleder og håber på øget dialog med og lydhørhed fra centerledelsen man er aktuelt i gang med at udarbejde en intern instruks for medicinhåndteringen, og vi kan konstatere at man har fulgt op på flere af vores anbefalinger fra seneste tilsyn desangående. Her opslås en stilling, hvor man søger en social- og sundhedsassistent, der fremadrettet skal varetage medicinhåndteringen. Vi har senere fået oplyst, at man pr. 1. maj har ansat en sygeplejerske til medicinhåndteringen ved det kommende tilsyn vil vi sætte fokus på den skriftlige dokumentation. Der bør udarbejdes en tids- og handlingsplan for den 3., 6. Og 7. konklusion. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning fra vores seneste tilsyn vil fremgå af de forskellige afsnit. Målgruppe Målgruppen er stof- og/eller alkoholmisbrugere, der ønsker døgnbehandling med henblik på afgiftning, stabilisering og social færdighedstræning, der gør dem i stand til at genfinde en vis stabilitet og struktur, eventuelt med henblik på viderevisitering til andre tilbud. Borgerne er ofte dårligt fungerende og kan komme direkte fra gaden eller andre turbulente forhold. Her er plads til 14 beboere, aktuelt er her indskrevet 11 beboere. Her forefindes 18 sengepladser, fordelt på henholdsvis enkelt- og dobbeltværelser. Medarbejderne beskriver, at man på stedet er blevet mere opmærksomme på at vurdere, om beboerne tilhører målgruppen og om de kan profitere af tilbuddet. Det er fortsat et udviklingspunkt på stedet får vi oplyst. Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Beboernes forhold Vi har talt med 7-8 beboere i fællesskabet. De giver udtryk for megen tilfredshed med den støtte, de får og oplever, at medarbejderne lytter til dem, samt at her er en god balance mellem den daglige struktur og de individuelle hensyn. De fortæller eksempelvis, at her kun er et krav om, at de kort skal vise sig til morgenmødet, hvis de ikke har sovet en hel nat grundet abstinenser. Her afholdes morgen- og eftermiddagsmøde dagligt, hvor beboerne drøfter dagligdagen og den aktuelle stemning og dynamik i huset. Her er fokus på samvær, konflikthåndtering og generel social interaktion i fællesskabet. Beboerne giver udtryk for, at de har fået en god velkomst ved indflytningen. De har ved ankomsten modtaget en velkomstmappe, hvor blandt andet husreglerne forefindes. Beboerne giver også udtryk for, at de til dels har indflydelse på valget af deres kontaktpædagog, hvilket de udtrykker tilfredshed med. 2
Beboerne giver udtryk for, at medarbejderne er meget villige til i dialog, men oplever også at de selv skal være opsøgende i kontakten, da medarbejderne ikke nødvendigvis tager initiativet. Beboerne giver udtryk for, at der aktuelt er etableret et relevant indhold i gruppetilbuddene, herunder eksempelvis social færdighedstræning. Det er i overensstemmelse med vores indtryk. Vi kan ligeledes konstatere, at stort set alle individuelle samtaler med beboerne afholdes efter planen. Beboerne deltager herudover i praktiske opgaver som madlavning og rengøring af såvel fællesarealerne som egne værelser. Herudover er der forskellige aktiviteter ud af huset. Beboerne skulle efter planen have været til svømning, da vi kom på tilsynsbesøg. Da fælles bussen skulle bruges i anden sammenhæng blev svømningen dog aflyst. Enkelte beboere, der har opholdt sig i tilbuddet gennem længere tid, giver udtryk for usikkerhed, fordi de oplever, at der inddrages en del vikarer. Til dette oplyser ledelsen, at her benyttes faste vikarer fra et pædagogisk vikarbureau, hvilket medvirker til at øge vikarernes kendskab beboerne og hverdagen. De fysiske rammer Ved vores seneste tilsynsbesøg var møblerne i fælleslokalerne opstillet tilfældigt, hvilket gav et indtryk af rod. Vi kan aktuelt konstatere, at her denne gang er pænt og ryddeligt, og huset er præget af en rolig stemning. Huset bærer forsat præg af slitage, eksempelvis er væggene i rygelokalet helt gule. Ledelsen oplyser os om, at det er planen at beboerne skal deltage i maling af rygerummet som en fælles aktivitet. Vi er bevidste om, at rammerne slides mere end normalt grundet den store gennemstrømning af beboere, og beboerne udtrykker generelt tilfredshed med rammerne. Ligeledes er beboerne tilfredse med fordelingen af enkelt- og dobbeltværelser. Vi har dog dette til trods anbefalet, at planen fastholdes og udmøntes og af rammerne eventuelt friskes op med grønne planter etc.. Det vil skabe et mere indbydende miljø, hvilket også kan understøtte behandlingen. Personaleforhold Siden vores seneste tilsynsbesøg er her i januar blevet ansat en ny afdelingsleder, og det er vores indtryk, at der er sat mange nødvendige tiltag i værk. Vi får oplyst, at der tilrettelægges særlige arbejdsplaner, der gør det muligt delvist at vende tilbage til arbejdspladsen efter længerevarende sygdom, og at fraværet ikke alene kan tilskrives arbejdspladsen. Her er afholdt omsorgssamtaler med de sygemeldte medarbejdere. Medarbejderne giver udtryk for, at de til tider oplever sygefraværet belastende, da de ikke altid ved, hvor mange kolleger der møder på arbejde. Lederen oplyser os om, at denne indgår i normeringen ved sygdom. På baggrund af det de oplyste, at der vores indtryk, at der er behov for at sikre, at medarbejderne oplever sig velintroducerede. Vi har senere fået oplyst, at der er udarbejdet et nyt introduktionsprogram. Medarbejderne oplyser, at de sjældent mødes med andre fastansatte. Der er således behov for at sikre, at der bliver mulighed for systematisk at udveksle oplevelser og informationer kollegerne imellem, da muligheden for afgiftning, faglig sparring, sikring af ensartethed og almindelig kollegial omsorg eller reduceres. Når der bruges vikarer i det omfang, som det er tilfældet her, bør det overvejes, om den nuværende mødestruktur er tilstrækkelig, henset til sikringen af fastholdelsen af den pædagogiske linje og brug af de retningslinjer og politikker, som er gældende på stedet mm. 3
Medarbejderne beskriver desuden, at de ofte må melde supervisionen fra på grund af arbejdspresset. De giver udtryk for, at de er blevet bedt om at aflyse supervisionen og møde ind på arbejde i stedet for. Det er vores vurdering, at det på sigt er en uholdbar situation. Vi kan konstatere, at der er brug for sikre, at medarbejderne får sikkerhed for og kendskab til deres lønog ansættelsesvilkår. Det er vores vurdering, at medarbejderne er engagerede og kompetente. De tror meget på tilbuddet og er villige til at yde en stor indsats for at tilbyde beboerne en kvalificeret indsats og behandling. Medarbejderne giver udtryk for, at de føler sig tyndslidte, men har forhåbninger om, at her vil ske positive ændringer i forbindelse med ansættelsen af den nye institutionsleder. Ved vores kommende tilsynsbesøg vil vi følge op på medarbejdernes arbejdsforhold. Medarbejderne giver udtryk for, at de aktuelt har en homogen gruppe, hvor det er lykkedes at bevare sammenholdet på trods af vanskelige arbejdsforhold. Dette bevirker blandt andet, at beboerne stort set ikke indtil videre har mærket til medarbejdernes arbejdssituation. Dog er der enkelte beboere der har fornemmet en utryghed i personalegruppen, som efter vores opfattelse kan tilskrives de mere ustabile forhold der i en periode har hersket på Netværket. Forhold der som nævnt tidligere er i klar bedring. Det er vores vurdering, at der bør tages hånd om ovennævnte forhold, da det ellers vil påvirke kvaliteten i tilbuddet. Det er ligeledes vores vurdering, at man allerede nu har iværksat flere tiltag, hvor eksempelvis også besættelsen af en ledig pædagogstilling vil medvirke til at afhjælpe nogle af udfordringerne. Myndighedsforhold Vi får oplyst, at her ikke har været magtanvendelser siden vores seneste tilsyn. Vi har gennemgået medicinhåndteringen, og kan som opfølgning på vores seneste tilsyn konstatere, at her er sket justeringer desangående. Beboernes medicin forefindes i et aflåst skab i et aflåst rum. Beboernes medicin opbevares i hver sin kasse, og alle kasser er markeret med beboernes fulde navn og cpr. nr. Vi får oplyst, at medarbejderne bestiller medicinen, og doserer den ved udlevering til beboerne, hvor de også kvitterer for udlevering. Vi får oplyst, at her skal ansættes en social- og sundhedsassistent, der skal varetage medicinhåndteringen. Vi har efterfølgende fået oplyst, at Center for Misbrug pr. 1. maj har ansat en erfaren sygeplejerske til funktionen i Netværket. Ved vores kommende tilsyn vil vi følge op på de aktuelle forhold. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere i form af blandt andet status, behandlernotater, handleplan og samtykkeerklæring. Status udarbejdes af beboernes kontaktpædagog og gennemlæses i fællesskab med beboerne. Det sikrer indsigt og viden i målsætningen for opholdet, hvilket positivt øger samarbejdet mellem beboer og medarbejder, samt medvirker til at sikre, at begge parter arbejder i samme retning. Medarbejderne dokumenterer i en klient-journal, og vi får oplyst at alle faste medarbejdere har adgang til dette system. Vi vil anbefale, at man drøfter hvorvidt det sikres, at også vikarer har adgang til relevante oplysninger. Ved vores kommende tilsynsbesøg vil vi have øget fokus på den skriftlige dokumentation. Godkendelsesgrundlaget Det er vores vurdering, at Netværket lever op til godkendelsesgrundlaget. 4
Yderligere opfølgning til kommende tilsynsbesøg Vi vil ved vores kommende tilsynsbesøg følge op på: medarbejdernes arbejdsforhold medicinhåndtering den skriftlige dokumentation Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning Netværket, og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 26. februar 2010 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 5