Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer Tema: Elsk den fremmede som dig selv Kulturmøde og venskaber på Amager Værestedet Fisken, hvor unge fra alle kulturer kommer En ny menighedspleje med fart på Konfirmander taler om sorg og behov for samtalegrupper December [04] 2006 1

SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon 36 46 66 66 Fax 36 13 06 20 Giro nr. 700-1797 smp@menighedsplejer.dk www.menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-13 FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 e-mail: kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen 36 13 06 34 e-mail: sk@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Rita Bjerregaard 36 13 06 23 Inge Aaskov Elinor Rasmussen 36 13 06 22 36 13 06 38 Anni Thomsen barselsvikar for Anne Marie Kær Hornung 36 13 06 35 Uffe Grønbæk Laugesen 36 13 06 37 UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen 86 60 37 66 e-mail: lln@menighedsplejer.dk Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg 66 12 13 12 e-mail: jb@menighedsplejer.dk Lisesmindevej 3B, 5230 Odense M HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Finn Pilgaard Beyer 36 13 06 26 e-mail: fpb@menighedsplejer.dk Gunhild Legaard 36 13 06 39 e-mail: gl@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Gunhild Legaard 36 13 06 39 BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen 36 13 06 40 Birthe Johnsen 36 13 06 30 Käthe Steffensen 36 13 06 29 Birthe Nielsen 36 13 06 42 Træffetid: tirsdag kl. 9.30-13 INFORMATION Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 Anne Dorte Schwarz-Nielsen e-mail: ando@mail.dk HJEMMESIDE Christian Steffensen e-mail: christian@steffensenweb.dk RECEPTION Merethe Jægergaard 36 46 66 66 FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid INDHOLD Grænser for kristen diakoni? side 3 Mødested Amager side 4-5 Ikke-kristne i menighedsplejen side 6-7 Rollemodeller og engagement - når integration lykkes side 8-9 Samvirkende Menighedsplejers julehjælp side 10 Gemmesider: Takster 2007 At regne den fremmede blandt sine egne - ord til eftertanke. Leje af lokaler side 11-14 Nyt om navne side 15 Rudbjerg menighedspleje - ny på Lolland side 16-17 Landet Rundt, annoncer Side 18-21 Ny formand side 22 Samtalegrupper for børn og unge side 22-23 Hjælp - det er jul Bagsiden FRIVILLIGE Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Emmy Rasmussen. KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst tlf. 22 91 52 12 Bent S. Møller,Genbrugskonsulent Nord tlf. 20 29 22 11 Jens Hebsgaard,Genbrugskonsulent Syd tlf. 40 96 96 95 Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: Integration er en svær opgave. Men det lykkes i Fisken, som Samvirkende Menighedsplejer har været med til at starte. Foto: Rune Hansen 2

Grænser for kristen diakoni? Det har vakt opsigt, at Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg på årsmødet i 2006 fremlagde den holdning, at kristen næstekærlighed er så rummelig, at menighedsplejen bør kunne omfatte også mennesker med en anden tro end den kristne. Ikke alene bør hjælpen inkludere mennesker, der har behov for hjælp, med enhver tænkelig etnisk og religiøs baggrund, men man bør også i kirkens menighedspleje kunne rumme frivillige hjælpere med en anden religion end den kristne. Når vi siger bør, gør vi det i erkendelse af, at den enkelte menighedspleje naturligvis står helt frit, når det gælder om at tage stilling for eller imod den anbefaling, der her lægges frem. Alle menighedsplejer er velkomne i Samvirkende Menighedsplejer, da også meningsforskelle kan rummes i en folkekirkelig organisation som vores. Der har været få, men intense kritiske røster på grund af dette udspil fra Samvirkende Menighedsplejers politiske ledelse. Derfor er vi glade for, at vi allerede i begyndelsen af 2006 havde besluttet at tematisere diakoni på tværs af kulturer og religioner i årets sidste nummer af vort blad. Efter sagen med Muhammed-tegningerne mener vi ikke, at vi som danske og kristne mere kan vige udenom at tage stilling til, hvordan vi behandler de fremmede i vort land. I dette blad fremføres såvel en kristen som en social begrundelse for, at vi som en dansk, folkekirkelig organisation må udvide vore grænser betragteligt, når det gælder om at integrere interesserede ikke-kristne i menighedsplejen. At man som kristen har en forpligtelse til at hjælpe ikke-kristne i nød, kan man finde et stort antal begrundelser for i den evangeliske lære. Det er almindeligt accepteret i store kredse af befolkningen. Vi mener imidlertid også, at man kan overlade ikke-kristne et ansvar for deres danske, kristne næste uden af den grund at ryste på hånden som kristen organisation. Vi mener, at ethvert menneske har ret til at blive anerkendt som et medmenneske med ansvar, uanset religiøs baggrund. Som kristne må vi betragte ethvert medmenneske som en Guds skabning - og respektere det ved at forvente noget af det. Der var en helt konkret anledning til, at vi begyndte at formulere dette. En ikke-kristen meldte sig til vores aflastningstjeneste i Valby i efteråret 2005. I stedet for en frygtsom afvisning af denne person eller i stedet for en ukritisk accept valgte vi at arbejde med at definere vore grænser med udgangspunkt i kristne værdier som tillid, åbenhed og fællesskab. I dette nummer kan man også læse om gode erfaringer, der allerede flere steder er gjort i kristen menighedsplejesammenhæng med ikke-kristne, man støtter op om, eller som er frivillige hjælpere. Også disse steder har man været nødt til at foretage den sunde refleksion, der må til, når man som kristen skal forholde sig til et ikke-kristent medmenneske, der tilbyder sin hjælp. Akkurat som Jesus tvang sin samtids jøder til at tænke over, hvad man kan udlede af samaritanerens barmhjertighed. Hvor er grænser nødvendige, og hvor kan vi gå over grænser? Den kristne tro er umistelig for Samvirkende Menighedsplejer, og vi rokker os ikke en tomme ud over troens grænser. Men paradoksalt nok findes der heller intet mere grænseløst end den guddommelige kærlighed, som den kristne tro må forholde sig til. Derfor må vi i folkekirkens menighedspleje tage imod de fremmede og dele ansvaret med dem, hvis de ønsker at være en del af vores kristne kultur. Kirsten R. Laursen, generalsekretær AKTUEL KOMMENTAR 3

Fotos:Rajesh David Mødested Amager et folkekirkeligt samarbejde på Amager I eftermiddag var jeg på husbesøg hos Helen på 34 år. Hun stammer fra Nigeria og har boet i Danmark i 10 år. Jeg var hos Helen for at tale om hendes barns forestående dåb i Nathanaels kirke i Holmbladsgade. Helen er en ud af mange indvandrere her i sognet. ET MULTIRELIGIØST SOGN Nathanaels sogn på Amagerbro er multikulturelt og multireligiøst. Mange forskellige nationaliteter bor her, og det sætter sit præg på gadebilledet med bl.a. de mange forskellige små restauranter med al verdens spændende mad. I flere af forretningerne i gaden skiltes der ikke blot med priserne, men tillige med, hvilken tro forretningsindehaveren har. Islam, buddhisme, hinduisme og kristendom er til stede her i sognet. Igennem nogle år har kvarteret været igennem et kvarterløft, og det er blevet et attraktivt sted i byen med mange kulturelle tilbud bl.a. i Kvarterhuset. Mange gamle huse er revet ned, og byggekranerne er i fuldt sving med nyt byggeri. Så side om side med de gamle boligkarréer med de to-værelses lejligheder skyder nye moderne lejligheder i New Yorker-stil frem. Yngre mennesker med store lønninger flytter til sognet, og på den anden side af gaden har vi socialt boligbyggeri, hvor der bor mange lavtlønnede. I denne gade er der store forskelle både religiøst, socialt, kulturelt og økonomisk. Og midt i alt dette arbejder Folkekirken. 8 SOGNE STÅR BAG Mødested Amager er et samarbejdsprojekt, støttet af foreløbig otte sogne på Amager. Det blev etableret i 2003, og bestyrelsen består af repræsentanter fra de sogne, der er med i samarbejdet. Formanden for bestyrelsen er provst Palle Thordal fra Amagerland provsti. Det daglige arbejde ledes af indvandrermedarbejder Rajesh David samt to sogne- og indvandrerpræster Jesper Oehlenschläger og jeg, Ellen Gylling, Jens Robert (DK), Vinod (Indien), Santos (Portugal) og Violet (Uganda), er her samlet i Mødested Amager 4

Af medlem af Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg sogneog indvandrerpræst Ellen M. Gylling, Nathanaels sogn, København - i samarbejde med en række frivillige medarbejdere. KRISTNE INDVANDRERE OG IKKE- KRISTNE Mødested Amager er et kirkeopbyggende arbejde, hvor vi søger at nå ud til kristne indvandrere og fl ygtninge, andre ikke-kristne samt ikke-døbte danskere. Vi ønsker at gå ud med evangeliet, at opsøge og møde mennesker på tværs af etniske, religiøse og sociale forskelle, - at invitere og aktivere mennesker ind i et åbent fællesskab. Mødested Amagers daglige arbejde foregår primært i Holmbladsgadekvarteret med Nathanaels kirke som base, hvor jeg også er sognepræst, samt i Urbanplanen/Remisevænget med Solvang kirke som base, hvor Jesper Oehlenschläger tillige er sognepræst. FRA BREVSKRIVNING TIL SAMTALER Mødested Amager har kontor i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3,4. sal. Der har vi ugen igennem sprogcafé, hvor indvandrere og fl ygtninge har mulighed for at få sprogundervisning og lektiehjælp samt hjælp til at skrive breve til kommunen, lægen eller andre private og offentlige instanser. Vi står også til rådighed for personlige samtaler og rådgivning. I de første år har Mødestedet Amager i samarbejde med bl.a. Partnerskabet - byudvikling i partnerskab (Remisevænget) arrangeret en del kulturelle ting, som f.eks. udfl ugter, besøg i kirker og moskeer, kulturaftener med middage med retter fra forskellige lande, musik, underholdning m.m. Det har vi gjort for at opbygge tillid og forståelse. Men vores erfaring viser, at det væsentligste arbejde er sjælesorgen, hjemmebesøgene, Violet fra Uganda og Santos fra Portugal bruger muligheden for at mødes, også med danskere, som kan hjælpe med det praktiske kontakten til asylansøgere i Kongelunden, sprogundervisningen og det kirkeopbyggende med gudstjenester og undervisning. Sidste år dannede vi en lille Me(d)-tro gruppe, hvor vi begyndte med at mødes en gang månedligt til aftensmad med efterfølgende bibeltime og bøn. Det har udviklet sig til at blive et trygt fællesskab med omkring tolv mennesker, der mødes regelmæssigt fl ere gange om måneden. Et nært fællesskab er vokset frem, hvor man støtter hinanden på forskellig vis, menneskeligt og åndeligt. Gruppen er international: Indien, Iran, Elfenbenskysten, Uganda, Sydafrika, Kenya, Filippinerne, Japan, Brasilien, Portugal og Thailand er repræsenteret. Vi læser i Bibelen sammen og tolker vort liv i lyset af evangeliet. Vi beder sammen og for hinanden. Det er meget betagende at opleve Fadervor blive bedt på 7-8 forskellige sprog på én gang, og vi mindes om, at den kristne kirke er universel. 30 PCT INDVANDRERE ER KRISTNE Vi lever i den globale landsby, hvor verden er rykket tæt ind på livet af os. Godt 30 pct. af alle vore fl ygtninge og indvandrere er kristne, de kommer til os med deres kristne tolkning og traditioner. Det er en rigdom, som kan styrke Folkekirken og gøre, at vi ser og hører evangeliet på en ny måde. 5

Samvirkende Menighedsplejers politik i forhold til at engagere ikke-kristne frivillige medarbejdere i organisationens arbejde Af Fællesudvalget for Samvirkende Menighedsplejer Et moderne og dynamisk samfund i hastig forandring er en udfordring for enhver organisation således også for Samvirkende Menighedsplejer. For at undgå ubalance er det nødvendigt løbende at tilpasse sin organisation til det omgivende samfunds udvikling. Samvirkende Menighedsplejer må derfor forholde sig til befolkningens udvikling og ændrede sammensætning. Gennem de sidste 40 til 50 år har indvandring og fl ygtninge medført større mangfoldighed med hensyn til kultur og religion i Danmark. En omstændighed der betyder, at alle må bidrage til, at nydanskere med tiden bliver integreret i samfundet, således at borgerne ikke føler sig alt for fremmedgjorte over for hinanden. Det er derfor Fællesudvalgets holdning, at Samvirkende Menighedsplejer skal tage sin del af ansvaret for, at nydanskere inddrages i et fælles socialt medborgerskabsansvar - men at det sker på en måde, så vi undgår at gå på kompromis med vores kristne værdigrundlag og menneskesyn. SAMTALE OG ERKLÆRING Fællesudvalget ønsker, at mennesker med en anden kulturbaggrund og religion end kristendom skal kunne engagere sig som frivillig medarbejder i Samvirkende Menighedsplejer. Men at det sker under den klare forudsætning, at der i hvert enkelt tilfælde udarbejdes en frivillighedserklæring, hvoraf rettigheder og pligter for den frivillige fremgår - og som underskrives af vedkommende. Frivillighedserklæringen anvendes herefter ved optagelse af frivillige i Samvirkende Menighedsplejers centrale tjenester - og anbefales, alt efter ønske og behov, anvendt i lokalt menighedsarbejde, som standardformulering eller som model. Forud for underskrift af frivillighedserklæringen skal det ved personlig samtale sikres, at den frivillige medarbejder er fuldt orienteret om betydningen af det, han/hun skriver under på. Frivillighedserklæringen foreslås alene anvendt i tilfælde, hvor den frivillige indgår i et personligt forhold til en bruger af menighedsplejen, f.eks. et besøgsvenneforhold. Årsmøde 2007 Samvirkende Menighedsplejer holder årsmøde på Hotel Nyborg Strand d. 20.-21. april 2007. Temaet for årsmødet bliver Samarbejde i menighedsplejerne. 6

Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg Frivillighedserklæring Jeg erklærer ved min underskrift at være gjort bekendt med Samvirkende Menighedsplejers kristne værdigrundlag og menneskesyn - samt politik for ikke-kristne frivillige medarbejdere. I øvrigt erklærer jeg ved min underskrift: - At være loyal overfor det kristne værdigrundlag og menneskesyn, som Samvirkende Menighedsplejer bygger på. - At afstå fra forsøg på at påvirke brugere i modstrid med Folkekirkens bekendelse. - At jeg er indforstået med at tilkalde en kristen medarbejder, såfremt en bruger måtte ønske at drøfte trosspørgsmål. - At jeg er indforstået med, at en bruger altid har ret til at efterspørge en anden frivillig medarbejder. Sted: Dato: For..... Menighedspleje Som frivillig i.... Menighedspleje 7

Rollemodeller og engagement integration, der lykkes Generalsekretær Kirsten R. Laursen interviewer Jeg har aftalt at mødes med Ilir Shkoza, som er leder af Værestedet Fisken på Vesterbro i København. Fiskens adresse er Sankelmarksgade 2. Ilir tager imod med et stort smil. Han er en yngre kristen mand, katolsk født og flyttet hertil fra Albanien for 10 år siden. Vi sætter os i nogle helt nye røde møbler i et nyistandsat lokale. Ilir har meget at fortælle fra de 2½ år, han har ledet værestedet. Han har engagement i sagen: Har du hørt, at Fisken i en netop udkommet rapport fra Socialforskningsinstituttet nævnes som et af de 10 bedste steder for integration i Danmark? Jeg går i gang med at finde ud af, hvorfor det er sådan. HVEM KOMMER HER I FISKEN? De unge er åbne og imødekommende. Foto: Rune Hansen - Det er mest anden generations indvandrerdrenge i alderen mellem 10 og 20 år. Der kommer også piger, og der kommer også danske børn og unge, men det er indvandrerdrengene, der er flest af. De kommer her og spiller kort, bruger pc eren, spiller billard, bordfodbold og lignende, og man kan spise her gratis hver aften. Åbningstiden er mellem kl. 15 og 21.45 mandag til torsdag samt 14-17 om fredagen. HVILKEN OMGANGSFORM HAR I I FISKEN? - Jeg mener, det er forkert at præsentere børnene og de unge for en mængde regler og for autoritære voksne. På den anden side er der nogle normer, der gælder i Fisken, og dem indarbejder vi på den måde, som samværet fungerer på, med de voksne (ansatte og frivillige) som rollemodeller for de unge. Det vigtigste er ikke det, vi voksne siger, men det, vi gør. Vi signalerer åbenhed og venlighed, vi fortæller, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, men vi gør det mest ved den måde, vi er på. At der er konsekvens i holdningen på stedet, viser Ilir, da der allerede en halv time før åbningstid står nogle drenge og banker på ruden og vil ind. Gå jer en tur, og vend tilbage kl. 15, siger Ilir, og på slaget 15 er de tilbage. - Stedet her skal, fortsætter Ilir, være et fristed, der skal ikke være nogen institutionalisering. Børnene og de unge skal have lov at komme her anonymt, sådan at forstå, at der ikke skal aflægges regnskab over for nogen om, at man kommer her. Det er gratis at komme, man tilmelder sig ikke. Det er ikke sikkert, drengenes forældre ved, at de er her. Til andre tider har vi god kontakt med forældrene. Alternativet for disse drenge er tit gaden, fordi de ikke har andre steder at gå hen, og uden for Fisken har de ingen danske venner. Det fører til uro. Nogle af drengene har været ude i kriminalitet, før de kom her. 8

KOMMER DRENGENE GENNEM LANG TID? - Det er i hvert fald ikke vort mål, at man bare skal komme her og ikke komme videre med sit liv. F.eks. hjælper vi en del af drengene til at få lærepladser som håndværkere, fritidsjobs og fuldtidsjobs. For tiden er vi ved at sætte Fisken i stand, rum for rum. Vi har fået en stor gave på 500.000 kr. til det. Her får drengene lov til at hjælpe håndværkerne med det, de gerne vil og kan, for at se, om dette måske kunne give dem lysten til at komme i lære. Det er også et led i udviklingsprocessen for drengene, at de er medbestemmende ved istandsættelsen af Fisken. De fysiske rammer skal tilpasses behovet. Drengene er glade for at komme i Fisken, men jeg har det godt med, at en dreng forlader samværet, fordi han er kommet videre i sit liv på en god måde. HVEM STÅR ELLERS FOR FISKEN? - Foruden mig er der, fortæller Ilir, 3 deltidsansatte og 25-30 frivillige. Der er både kristne og ikke-kristne frivillige. Jeg er selv den røde tråd i Fisken, den, man altid kan komme til. Så er der 3 deltidsansatte, der også er med til at skabe stabilitet og kontinuitet. Endelig er der 25-30 frivillige, der i gennemsnit er ca. 35 år. De kommer typisk en gang om ugen, og de skal være her mindst 4 timer. De frivillige er alle mulige slags mennesker med forskellige erhverv. De er med til, at indvandrerdrengene lærer det danske samfund at kende på en måde, så de slipper for de konfrontationer, de kan opleve uden for værestedet. Det er afgørende for Fiskens succes, at drengene møder den venlighed, åbenhed og vilje til kommunikation, der kendetegner de mange frivillige i Fisken. Et bevis for den venlighed, åbenhed og vilje til kommunikation, som præger ånden på stedet, er den måde, drengene møder mig på, da klubben åbner kl. 15. Normalt er det ikke den store åbenhed, der kendetegner det første møde mellem gammel- og nydanskere. Men her er der store smil fra drengene (som hos Ilir), og fremstrakte hænder til hilsen. En af de unge fyre, Basri, læser til imam. Han synes, det er rigtigt spændende at møde en dansk kvindelig præst (mig, Kirsten Laursen) og vil gerne fortælle om sin uddannelse til imam. En anden, Oktay, inddrager mig lidt i sin diskussion med Ilir, om der er penge nok til en ny playstation. (Ilir beder mig huske at få med, at Fisken altid kan bruge nogle flere penge, også fra private!) Ved mødet med de unge får jeg Ilirs ord om vigtigheden af gode rollemodeller bekræftet, og jeg kan godt forstå, hvorfor Fisken regnes blandt de 10 bedste steder for børns og unges integration i Danmark. Ilir Shkoza er leder af Fisken. Foto: Fisken Fisken har eksisteret i næsten 25 år og kom i stand med hjælp fra Samvirkende Menighedsplejer, der de første år lønnede lederen. I begyndelsen var det mest børn og unge fra familier med misbrug (alkohol og narkotika), der opsøgte Fisken. For 8 år siden flyttede Fisken til Sankelmarksgade, og siden da har det især været anden generations indvandrerdrenge, der kommer i Fisken. Fisken finansieres dels af kommunale midler (til lederløn og huslejetilskud), dels af statslige midler og gaver fra private fonde og enkeltpersoner. Formand for Fisken er medlem af Samvirkende Menighedsplejers fællesudvalg, sognepræst Gunnar Bach Pedersen, Enghave og Bavnehøj kirker. 9

Samvirkende Menighedsplejers juleuddeling I julen 2005 ydede Samvirkende Menighedsplejer julehjælp til beboere i vore medlemssogne for i alt 216.613 kr. Samvirkende Menighedsplejer har igen i år mulighed for at yde tilskud til menighedsplejer, som ikke på anden måde kan opfylde behovet for julehjælp til de økonomisk svageste i sognet. Tilskuddet ydes af vores legatmidler, hvis hovedformål er at hjælpe trængte børnefamilier og ensomme ældre og syge. SKÆRPEDE KRAV I de seneste år er der sket en stramning af myndighedernes kontrol med vores legatuddeling. Således blev det fra 2005 en betingelse for korrekt legatuddeling, at Samvirkende Menighedsplejer som legatadministrator ved krav om kontrol kan oplyse navne og adresser på legatmodtagerne. Det vil i dette tilfælde sige, at vi skal kende navne og adresser på de personer, som menighedsplejen videreuddeler vores tilskud til. Derfor skal vi også i år anmode om, at menighedsplejerne i forbindelse med deres ansøgninger om tilskud til julehjælp oplyser modtagernes navne og adresser samt størrelsen af det ansøgte tilskud, gerne på fælles lister. Alternativet kunne være at vedlægge en kopi af ansøgningsskemaet, som vi ved, at flere menighedsplejer benytter i forbindelse med uddelingen af julehjælp. Det skal i den forbindelse understreges, at Samvirkende Menighedsplejer er pålagt tavshedspligt. UDDELING I DECEMBER Uddelingen af julehjælpen finder sted i begyndelsen af december og fortsætter indtil tæt på jul alt afhængig af, hvornår vi modtager menighedsplejernes ansøgninger. De bevilgede beløb fremsendes i check til menighedsplejen. Vi uddeler gennem året legatmidler gennem sogne, som både er medlemmer eller ikkemedlemmer af Samvirkende Menighedsplejer. Medlemskab er ikke et krav for at få del i legatmidlerne i årets løb, men tilskud til juleuddelingen kræver medlemskab. Vi vil derfor opfordre flere sogne til at blive medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer (grundprisen er 650 kr. om året). Dermed vil man ikke alene få mulighed for at hjælpe sognets trængte børnefamilier og ensomme ældre og syge til jul, men også opnå andre medlemsfordele til gavn for det lokale sognearbejde. Anne Olesen Husstandsindsamling for menighedsplejer i Storkøbenhavn Også i år har Samvirkende Menighedsplejer anmodet politiet om at godkende husstandsindsamlinger i december i alle menighedsplejer i Storkøbenhavn, hvilket vil sige i politikredsene i København og på Frederiksberg samt i Københavns Amt. På den måde kan vi gøre det lettere for menighedsplejerne at indsamle midler til trængende i sognene. Interesserede kan henvende sig til Merethe Jægergaard på tlf. 36 46 66 66 for tilsendelse af indsamlingslister. Det har ikke været muligt at få en godkendelse af en landsdækkende husstandsindsamling i menighedsplejerne i december. 10

Takster 2007 Takster for foredrag, undervisning og konsulentbistand fra konsulenter og generalsekretær FOREDRAG OG UNDERVISNING Priserne for foredrag (i monologform) for en større forsamling eller undervisning (i dialogform) for en større eller mindre forsamling er følgende: For tilmeldte menighedsplejer og menighedsråd med samarbejdsaftale: Første time: 1.000 kr., derefter 500 kr. pr. time (ingen moms) + kørsel. For menighedsråd uden samarbejdsaftale: Første time: 2.000 kr., derefter 1.000 kr. pr. time + moms + kørsel. For kommuner o.l. og andre organisationer/firmaer: Første time: 4.000 kr., derefter 2.000 kr. pr. time + moms + kørsel. For heldagsarrangementer træffes særlig aftale. Se foredrags- og undervisningstilbud fra Samvirkende Menighedsplejer på www.menighedsplejer.dk eller på www.sogneaften.dk. KONSULENTBISTAND Konsulentbistand forstås som henvendelse fra en mindre gruppe om rådgivning (hvor konsulenten kommer på besøg) i en konkret sag. For tilmeldte menighedsplejer og menighedsråd med samarbejdsaftale: Første time: 200 kr., derefter 100 kr. pr. time (ingen moms) + kørsel. For menighedsråd uden samarbejdsaftale: Første time: 400 kr., derefter 200 kr. pr. time + moms + kørsel. For kommuner o.l. og andre organisationer/firmaer: Første time 800 kr., derefter 400 kr. pr. time + moms + kørsel Priserne for de ovennævnte ydelser er uændrede i forhold til 2006. KØRSEL Ved kørsel i bil er der normalt tale om statens højeste takst (prisen for 2007 foreligger endnu ikke ved redigeringen af dette). Rabat: Ved kørsel ud over 200 km. tur/retur betales statens højeste takst for de første 200 km., derefter statens laveste takst, (prisen for 2007 foreligger endnu ikke ved redigeringen af dette) for resten. Ved kørsel med offentligt transportmiddel, hvor den billigste rejseform tilstræbes, refunderes billetten. Rabat: Ved billetpriser på 600 kr. og derover betales de første 600 kr., derefter fradrages 50% af den resterende billetpris i form af et nedslag i honoraret for ydelsen. Der afregnes efterfølgende ved, at en faktura bliver tilsendt. Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk 11

Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk GUDS BUD OM DEN FREMMEDE Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Ægypten. Jeg er Herren jeres Gud! Tredje Mosebog, kapitel 19, vers 33-34 JEG VAR FREMMED, OG I TOG IMOD MIG Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig at spise, jeg var tørstig, og I gav mig at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig; jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Matthæusevangeliet, kapitel 25, vers 34-36 NÆSTEKÆRLIGHED FRA DEN FREMMEDE Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Han sagde til ham: Hvad står der i loven? Hvad læser du dér? Manden svarede: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv. Jesus sagde: Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve. Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: Hvem er så min næste? Jesus svarede og sagde: En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i At regne den fremmede blandt sine egne Ord til eftertanke hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fi k medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af de tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder? Den lovkyndige svarede: Han, som viste ham barmhjertighed. Og Jesus sagde: Gå du hen og gør ligeså! Lukasevangeliet, kapitel 10, vers 25-37 INDIVIDUALITET OG INKLUSIVITET Samvirkende Menighedsplejer tilslutter sig et menneskesyn, der fremhæver det enkelte menneskes værdi som skabt i Guds billede, og som respekterer forskelle i tankegang og væremåde. Menneskesynet er endvidere funderet i troen på Kristus og Helligåndens fællesskab, som det udfolder sig i kirken. I organisationen tilsigtes åbenhed over for ethvert menneske, uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund. Uddrag af Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag, Handlingsplan for 2006-2010, s. 5 12

Korbue og loft i Vor Frue Kirke, København. Foto: Anne Dorte Schwarz-Nielsen IDENTITET GENNEM AFGRÆNSNING ELLER GRÆNSEOVERSKRIDELSE Ofte bliver identitet defi neret som en negativ afgrænsning i forhold til de andre. Vi kender denne mekanisme fra os selv, når vi taler om danskere i forhold til ikkedanskere, eller om kristne i modsætning til ikke-kristne. Tilsvarende kunne både jøder og kristne i det 1. århundrede definere sig selv i modsætning til henholdsvis ikkejøder og ikke-kristne. Gruppens identitet styrkes ved, at man tager afstand fra eller ligefrem udstøder dem, der er anderledes. I mange tilfælde bliver de til syndebukke. Vore egne dårligdomme skydes de andre i skoene. Jesus retter en skarp kritik mod den slags projektionsmekanismer (Matt. 7,3-5). I modsætning hertil står. tilgivelsen, der lever af Guds forudgående kærlighed og tilgivelse (jf. Matt. 18,21-35). Nu er grænser ikke udelukkende noget negativt. Det fuldstændigt grænseløse kan føles uhåndgribeligt, ja ligefrem truende. Et hegn skaber en vis tryghed, også selv om man se gennem det eller over det. Men grænser må være baseret på positive værdier hos os selv og krav til os selv, frem for negative forestillinger om de andre. Alle menneskelige fællesskaber har en tendens til at være sig selv nok: familier, foreninger, nationer osv. Men det kristne fællesskab kan ikke være et mål i sig selv. Det er ikke nok, at vi elsker dem, vi nu engang lever med i vore egne fællesskaber. Den indbyrdes kærlighed må udstrækkes, så grænserne overskrides. Indøvelse i grænseoverskridelse er en nødvendighed for det kristne fællesskab. Åbenhed kræver identitet. Og identitet har kirken i kraft af sin Herre. Hvis kirken blot var en rent menneskelig størrelse, ville den ligne alle andre fællesskaber. Men kirkens basis er evangeliet, budskabet om Guds grænseløse kærlighed. Dens kendetegn er tilgivelse, tillid og tjeneste. Netop disse tre ting gør den til et åbent fællesskab, hvor der er plads for alle også for dem, der er anderledes. Johannes Nissen i Skabt til fællesskab, Festskrift til Sigfred Pedersen, 2002, s. 282 13

Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk Leje af lokaler i Valby og Odense Valby Tingsted 7, Valby (5 min. gang fra Valby Station) Samvirkende Menighedsplejer har i husets nederste etage to udmærkede, moderne indrettede lokaler til møde- og undervisningsformål (til 20-30 personer). Takster for lokaleleje Lokaleleje for menighedsplejer og institutioner, tilknyttet Samvirkende Menighedsplejer hverdage kl. 9.00-15.00, fredag dog kl. 9.00-13.00 kr. 800,00 Prisen er inkl. rengøring Lokaleleje for andre institutioner og organisationer hverdage kl. 9.00-15.00, fredag dog kl. 9.00-13.00 kr. 1.300,00 Prisen er inkl. rengøring For lokaleleje ud over de nævnte perioder og tidsrum indhentes tilbud. Ring på tlf. 36 46 66 66. Der sendes efterfølgende faktura. Odensekontoret Lisesmindevej 3B På dette kontor er der rådighed over et større mødelokale og et mindre mødelokale/kontor. Takster for lokaleleje Mødelokale til 20-25 personer pr. møde/dag For menighedsplejer og institutioner tilknyttet Samvirkende Menighedsplejer kr. 0,00 For andre institutioner og organisationer kr. 500,00 Prisen er eksklusiv rengøring Takster for lokaleleje Kontor/lille mødelokale til 4-6 personer For menighedsplejer og institutioner tilknyttet Samvirkende Menighedsplejer kr. 0,00 For andre institutioner og organisationer kr. 200,00 Foto: Palle Højland Foto: Palle Højland For lokaleleje ud over de nævnte perioder og tidsrum indhentes tilbud. Ring på tlf. 66 12 13 12. Der afregnes kontant eller efterfølgende via tilsendelse af faktura. Priserne er uændrede i forhold til 2006. For praksis med priser for fortæring m.m. og husorden, se for begge kontorers vedkommende www.menighedsplejer.dk 14

Nyt om navne Med årets udgang forlader Käthe Steffensen Samvirkende Menighedsplejers Omsorgsgruppe for at gå på pension. Käthe, der er uddannet beskæftigelsesvejleder, blev ansat i Omsorgsgruppen allerede i 1972. Hun kendte til arbejdet fra sin mor, der var ansat i gruppen før hende. Utallige er de borgere, som Käthe har cyklet rundt i København (specielt på Amager) og besøgt gennem årene. Hun har med sit milde og stilfærdige væsen glædet mange borgere, som har døjet med ensomhed og uløste problemer. Dygtigt, samvittighedsfuldt og vedholdende har Käthe gjort sit for at lette tilværelsen for et meget stort antal mennesker i de 34 år, hun har været ansat. Vi kan ikke nævne noget om en efterfølger efter Käthe, da Omsorgsgruppens skæbne efter 1. januar er meget usikker. Samvirkende Menighedsplejer må muligvis imødese, at Københavns Kommunes tilskud til ordningen falder væk efter nytår. Vi kæmper for at beholde ordningen, men intet er sikkert her i skrivende stund. For Käthe er situationen dobbelt tung: Ikke alene er hun nu ved at sige farvel til alle sine borgere; hun kan heller ikke love dem, at der kommer en ny medarbejder og overtager hendes arbejde. I Samvirkende Menighedsplejer har Käthe været en meget værdsat medarbejder i alle årene. Hun vil blive savnet både af sine kolleger og af alle dem, hun har besøgt. Tænker jeg på de værdier, som Samvirkende Menighedsplejer står for, så er Käthe og hendes trofaste indsats et meget fi nt eksempel på, at vores organisation er til gavn og glæde. Tak, Käthe, for alle de år, du har givet Samvirkende Menighedsplejer. Käthe Steffensen FARVEL TIL EN TROFAST SJÆL Elinor Rasmussen SKIFTE I REGNSKABSAFDELINGEN Efter kort tids ansættelse har Tine Sprogøe valgt at sige farvel til Samvirkende Menighedsplejer for at skifte til et andet job. Vi siger dig tak, Tine, for den korte tid, du var her, og for veludført regnskabsarbejde. I stillingen har Samvirkende Menighedsplejer pr. 15. november ansat Elinor Rasmussen. Elinor er kendt med huset, idet hun i perioden 1993-2003 var ansat som diakonisekretær på Valby Tingsted. De seneste år har Elinor været leder af Veracentret. Vi er taknemmelige over, at Elinor har sagt ja til at vende tilbage til huset som regnskabsmedarbejder. Vi kender Elinor som en grundig og engageret person og er glade for igen at have hende i medarbejderstaben. Velkommen tilbage til dig, Elinor. Den anden af husets to regnskabsmedarbejdere, Anne Marie Kær Hornung, holder barselsorlov fra 15. december til ind i september 2007. Som vikar i stillingen er Anni Thomsen, der er kendt med regnskabsarbejde i forskellige brancher, ansat. Også velkommen til Anni. Kirsten R. Laursen 15

Koordinator Elly Olsen hjælper Ib Johansen fra Fredsholmparken op i bussen. Tekst og foto: Bjarne Enemark Rudbjerg menighedspleje ny på Lolland Det nyvalgte menighedsråd var samlet en januaraften i 2005, for at vi kunne drøfte vores forskellige drømme og visioner for det fremtidige arbejde omkring kirken på Langø. Vores fælles fokus blev hurtigt omsorgen for medmennesket. Oprettelse af en menighedspleje fik derfor vores første prioritet. Den første tanke var egentlig bare at starte en besøgstjeneste i Langø sogn, men nabosognene var hurtigt med på ideen. Vi udformede vores vedtægter ud fra forslaget fra Samvirkende Menighedsplejer, hvorfra vi også fik hjælp til den stiftende generalforsamling. Rudbjerg Menighedspleje blev således en realitet på en stiftende generalforsamling den 17. maj 2005, og da menighedsplejens besøgstjeneste blev opstartet den 5. oktober 2005 havde alle menighedsråd i Rudbjerg Kommune givet tilsagn om tilslutning og økonomisk opbakning. Grethe Meisner på besøg hos 89-årige Paula. Forud for denne dato lå en hektisk tid. Vi havde møder med personale og ledelse på kommunens to plejecentre, Fredsholmparken og Rønnebærparken. Disse møder mundede ud i, at vi fik en kontaktperson/koordinator på hvert af plejecentrene, og der blev indgået en skriftlig samarbejdsaftale, som de frivillige og plejepersonalet nu kan forholde sig til i forhold til deres forskellige ansvarsområder. Denne aftale er endeligt godkendt på både ledelses- og politisk niveau og skal evalueres årligt. Besøgstjenesten er nu et år gammel og omfatter foruden ældrecentrene også øvrige borgere i de syv sogne, der har behov og ønske om at være tilsluttet ordningen. Elly Olsen og Hanne Riis har her i efteråret været på Samvirkende Menighedsplejers kursus om demens. AKTIVITETER I ÆLDRECENTRENE Besøgstjenestens koordinator Elly Olsen fortæller: Vi er kommet virkelig godt fra start og har fået et fortræffeligt godt samarbejde med medarbejdere og ledelse på ældrecentrene. Foruden de borgere i plejeboligerne, der er tilknyttet besøgstjenesten med faste ugentlige besøg, er vore frivillige også initiativtagere og medvirkende omkring mangeartede aktiviteter. 16

Vore små udflugter er et helt kapitel for sig. Kommunen stiller gratis sin 10 personers liftbus til rådighed for os, og jeg er netop færdig med at planlægge vores egne seks udflugter i år. Besøgstjenesten samarbejder desuden med pensionistforeningen med at stille frivillige til rådighed på deres 3 årlige udflugter. Her hjælper vi specielt deltagere fra ældrecentrene, der har brug for personlig hjælp. JULEAFTEN Af øvrige aktiviteter kan nævnes, at vi sidste år havde fem frivillige med til at fejre juleaften på ældrecentrene. Jeg deltog selv sammen med min mand i Rønnebærparken, og det er specielt sådan en aften, at man kan spejle frugten af det frivillige arbejde, menighedsplejen udfører. I år har vi aftalt at være samme sted, idet vi ikke kan ønske os noget større og mere givende. Det samme er gældende for Mortensaften, hvor besøgstjenesten medvirker til, at alle på ældrecentrene kan få en festlig og god aften. I Rønnebærparken er man specielt godt vant med, at frivillige tager del i omsorgsarbejdet. Her har frivillige i over to år blandt andet dannet en madgruppe, der en aften om måneden laver varm mad til beboere og pensionister, der ønsker at være med i fællesskabet. Frivillige fra besøgstjenesten er nu også aktive i denne gruppe, ligesom en af vore frivillige hjælpere til ved en månedlig gudstjeneste i Fredsholmparken. EN STÆRK OPLEVELSE Menighedsplejen har p.t. 15 besøgsvenner. Grethe Meisner er den mest aktive ved at komme i tre forskellige hjem om ugen. Her fortæller hun om en stærk oplevelse, hun har haft som besøgsven: Jeg bliver allerede i november 2005 besøgsven for en 80-årig mand, som jeg her vil kalde for Egon. Egon bor på Rønnebærparken og holder sig lidt for sig selv. Benene fejler ikke noget, men psykisk har Egon svært ved at knytte sig til andre. Jeg besøger Egon flere gange om ugen, men ikke af så lang varighed pr. gang, da han har svært ved at fastholde den personlige kontakt. Til gengæld er han glad for, at jeg kan hjælpe med at købe cigaretter, som han ryger flere pakker af om dagen. Egon har ikke På Samvirkende Menighedsplejers årsmøde den 21. april 2006 blev syv nye menighedsplejer optaget som medlemmer. Heriblandt Rudbjerg Menighedspleje, som omfatter sognene: Kappel, Langø,Vestenskov, Tillitse, Arninge, Dannemare, Græshave og Gloslunde. Det er samtlige sogne i Rudbjerg Kommune på Sydvestlolland. Med sine ca. 3.500 indbyggere er den en af Danmarks mindste kommuner, inden den her ved årsskiftet bliver en del af Lolland Kommune med ca. 49.000 indbyggere. kontakt med pårørende, så da han midt i juli bliver alvorligt syg, får jeg hjælp og støtte af plejepersonalet til at opretholde en god kontakt med Egon. Jeg sidder hos ham i de sidste timer af hans liv. Han er helt nærværende og beder mig om at synge for ham. Tonerne af Jeg ved en lærkerede bliver vores sidste farvel til hinanden. Egon giver slip på sit liv, og jeg mister en ven. Egon bliver det første menneske, som jeg ser som død. Der tændes lys og tales stille gode ord til Egon, mens han gøres i stand. Så fint ligger han der med blomsterne fra min have. Senere kommer præsten. Beboere og personale samles, og Egon synges ud. Jeg føler tab, men endnu stærkere er følelsen af øjeblikke med en ubeskrivelig berigelse. ET ØNSKE FOR FREMTIDEN: Områdeleder Annette Due har udelukkende lovord og ros til Rudbjerg Menighedspleje, men også et stort ønske for fremtiden. Kommunen har i år efter idé og initiativ fra Annette etableret et daghjem for demente, og her er der stort behov for at frivillige vil komme på besøg og dele nærvær omkring mulige aktiviteter. Frivillige vil blive tilbudt kurser som hjælp til opgaven. I menighedsplejen er der god stemning for at modnes til denne opgave. Udflugt til Grøn Verden i Købelev. 17

Landet rundt MØDER PÅ TVÆRS AF KULTURER I Rindum og Ringkøbing Sognes Menighedspleje begyndte vi for fi re år siden at holde nogle sammenkomster, hvor sognenes beboere og vores nye danskere kunne mødes. Vi har i årenes løb haft udfl ugter til forskellige steder i omegnen. Vi har haft møder, hvor hver familie kom med en ret til en fælles buffet, og hvor vi har fortalt, sunget og snakket sammen, og vi har leget med børnene. For tiden mødes vi i Spejdergården, hvor der er god plads både ude og inde, og i sommertiden har vi haft god gang i grillen. Mødet i adventstiden har stået i julens tegn med julesange og - klip, bankospil med små gaver, spil og lækkerier. Til sidst gik alle med over i kirken, hvor vi sang et par julesalmer og hørte juleevangeliet læst af sognepræsten. Vi kikkede os omkring i kirken og fi k lov at se nærmere på orglet. Vi mener, at det er vigtigt at holde en dør åben til kirken og det danske samfund. Vi skal vise de nye, hvem vi er, og byde dem velkommen. Det tager tid at lære hinanden at kende og få tillid til hinanden, men der kan ofte opstå varige venskaber. Til vore møder kommer der fl est fl ygtninge fra Irak, men der kommer også nogle fra Bosnien og Kosovo. Nogle familier er mandæere, som har Johannes Døber i centrum, en enkelt er kristen, og en del er muslimer. Det kan af og til føre til en værdifuld snak, selvom det for nogle af dem er svært med det danske. De vil gerne have lært det. Vi kan få øjnene op for verden omkring os ved at omgås vores nye danskere og lytte til deres historier. Men vi bliver ofte stillet over for uløselige problemer, og det eneste, vi kan gøre, er at være der for dem og prøve at vise dem andre sider af livet. Birgit Beiter, formand Vore nye danske venner kommer fra Irak, Bosnien og Kosovo. En del er muslimer, en enkelt er kristen og en familie mandæer. Her deles deltagerne i et arrangement om de blomster, der pyntede op i Spejderhuset. Foto: Birgit Beiter 18

KIRKENS GENBRUG IGEN-IGEN Tirsdag den 29. august 2006 kl. 10.00 åbnede Kirkens genbrug i Hedehusene som den 35. i rækken af genbrugsbutikker, der støtter Danmissions arbejde i den 3. verden og Samvirkende Menighedsplejers arbejde i Danmark. Snoren blev klippet af formanden for Kirkens Genbrugs styregruppe, Torben Holm, som ønskede medarbejderne til lykke med butikken og held og lykke med arbejdet. Blandt de øvrige talere var Anne Olesen og Finn Pilgaard Beyer fra Samvirkende Menighedsplejer, menighedsrådsformand Jørgen Mathiesen fra Ansgarkirken og Hans D. Hansen fra den lokale handelsstandsforening HIH. NY OPLEVELSESKLUB PÅ VALBY TINGSTED Fra indvielsen Kirkens genbrug i Hedehusene er en bolig-genbrugsbutik, dvs. at varesortimentet alene omfatter ting til boligen som møbler, lamper, gardiner, duge, tallerkener, glas, køkkenudstyr samt værktøj og det har været en succes fra første dag. Er man til genbrug til små priser, og bor man i nærheden, så besøg butikken og gør en god handel, og skulle man have lyst til at støtte den gode sag som medarbejder, så er der altid plads til en til. Adressen er Hovedgaden 490 i Hedehusene. Samvirkende Menighedsplejers afl astningstjeneste i Valby har valgt at bruge pengene fra Københavns Frivillighedspris 2005, 12.000 kr., på at etablere et tilbud for demente og deres pårørende. Man mødes på Valby Tingsted hver onsdag kl. 10.00-13.00. Sammen med de øvrige deltagere og nogle frivillige hjælpere tager man på ture i naturen, på museer, i Zoologisk Have, man spiser frokost sammen, eller man taler sammen over en kop kaffe. Selv om man har fået diagnosen demens, kan man stadig have glæde af at opleve samvær og dele oplevelser med andre. Henvendelse om deltagelse i klubben kan ske til Gunhild Legaard, på tlf. 36 13 06 39 eller 36 46 66 66, eller gl@menighedsplejer.dk. GENBRUG OG INTEGRATION Kirkens Genbrugsland Gl. Jennumvej 1 i Randers har nu eksisteret i knap 1½ år. Vi er ca. 25 frivillige medarbejdere, og en af dem er Dzevad fra Kosovo. Dzevad har været med lige fra starten, og han kommer trofast en gang om ugen. Han arbejder mest med tøj og er god til at snakke med andre fl ygtninge fra sit hjemland, og han er en meget venlig og omgængelig kollega. Dzevad er muslim, men det er ikke noget, vi mærker til i samarbejdet i det daglige. Ved møderne deltager han i andagten på lige fod, og både han og hans kone har været med på udfl ugt til Kirkens genbrug i Kolding og hjemme hos mig. De virker begge glade og taknemmelige for at være i Danmark, og vi er også så glade for dem. Hilsen Lis 19

Kursus og inspirationsmøder i Odense Der er i det nye år planlagt fire aftener i Samvirkende Menighedsplejers mødelokaler, Lisesmindevej 3 B, Odense. Tirsdag den 13. februar fra kl. 17 til 21 med emnet Kirkens diakonale ansvar. Tirsdag den 27. februar fra kl. 17 til 21 med emnet Den vanskelige samtale. Tirsdag den 13. marts fra kl. 17 til 21 med emnet Inspiration til arbejdet som besøgsven. Tirsdag den 27. marts fra kl. 17 til 21 med emnet Samværet med den døende og dennes pårørende. Ved alle kursusaftener bliver der serveret smørrebrød og aftenkaffe. Tilmelding nødvendigt på tlf. 66 12 13 12 eller på jb@menighedsplejer.dk. Højeste deltagerantal pr. aften vil være 24 personer. Pris pr. deltager pr. aften 200 kr. i kursusafgift samt 100 kr. til forplejning - i alt 300 kr. Der ydes en rabat på 100 kr. pr deltager, såfremt man er personligt medlem af Samvirkende Menighedsplejer, eller kirken/menighedsplejen/institutionen, som man kommer fra, er medlem eller har samarbejdsaftale. Yderligere oplysninger om de enkelte kursusaftener kan ses på www.menighedsplejer.dk. Man kan også få tilsendt oplysningerne ved henvendelse på tlf. 66 12 13 12. Modtagne gaver Samvirkende Menighedsplejer har i perioden 1. januar-1. november 2006 modtaget gaver fra følgende fonde og legater: Johannes Fogs Fond Ole Kirks Fond Jubilæumsfonden for Grundfos A/S Johanne og Cornelius Petersens Legat Ludvigsens Legat Søren Bugge Lund/ Bugge legat Det Arnstedtske Familiefond Københavns Kommune Cappelens Legat Poul Sørensens Legat De Spannjerske Legater Læge Johannes Bitsch og hustru Agnes Bitschs Mindelegat F. J. Ørnborgs Legat C.A. Tesch s og Hustrus Fond Københavns Kommunes Legat Sydbank Sønderjyllands Fond Hermed bringes en hjertelig tak til alle. Kirsten R. Laursen, generalsekretær Inspirationsdag Lørdag den 3. marts i Grundtvigskirken i Esbjerg. Program for dagen kan ses på www. menighedsplejer.dk, eller programmet tilsendes. Ring på tlf. 66 12 13 12. Til kirkebladets redaktion i dit sogn: Nyfattigdom, en dokumenteret kendsgerning! Samvirke bliver nøglebegrebet, når nyfattigdom introduceres som et nyt tema for sognediakoni i 2007. Det første konkrete samarbejdsprojekt fra Samvirkende Menighedsplejer bliver Projekt sommerferie til fattige storbybørn og deres familier. I forbindelse med introduktionen af det nye tema vil der på Samvirkende Menighedsplejers hjemmeside,www.menighedsplejer.dk fra den 15. januar være tilgængeligt materiale i form af artikler og billeder. Disse kan frit anvendes i alle landets kirkeblade. Projektet tager sigte på et direkte samarbejde mellem lokale menighedsplejer, sogne og Samvirkende Menighedsplejer, der vil anvende sin forårskollekt til formålet. Vi opfordrer sogne og lokale menighedsplejer til at bakke op om det nye tema. Dette kan ske enten ved selv at iværksætte initiativer, der kan afbøde nogle af nyfattigdommens værste virkninger, eller ved at gå i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer om ferieprojektet for fattige storbybørn og deres familier. Henvendelse fra interesserede sogne modtages på tlf. 36 13 06 26 eller fpb@menighedsplejer.dk. På vegne af kollektudvalget Finn Pilgaard Beyer, udviklingskonsulent 20

Giv den forkludrede kærlighed et kys Samvirkende Menighedsplejer tilbyder i samarbejde med cand.phil. Ele Bonde et nyt kursus i Aalborg, fredag og lørdag den 30. og 31. marts 2007 Første dag sætter vi fokus på kærlighedens fem sprog: Hvordan kan vi bedre forstå og udtrykke den kærlighed, vi har til vor partner, vore børn/børnebørn eller venner? Lige som vi har et modersmål, som er det sprog, vi forstår bedst, har vi et primært kærlighedssprog. Giv dig tid til at lære din ægtefælles, dine børns, forældres eller venners primære kærlighedssprog og oplev glæden ved at få kommunikationen til at lykkes. Inspiration til denne del er hentet i Gary Chapmans bøger om Kærlighedens fem sprog. Anden dag arbejder vi med familieopstilling, en metode til forsoning for den enkelte med sin familie. Vi er alle på godt og ondt forbundne med den familie, vi kommer fra. Men i nutidens fokusering på individet kan vi let glemme, hvilken stor betydning vore rødder og vor forbindelse til familie og slægt har på vort liv. Bertold Ulsamer skriver i sin bog om familieopstilling Uden rødder ingen vinger : Så længe vi ikke kender disse rødder, vil vore vinger være svage. Familieopstillinger er en vej til at opdage disse rødder og befri dem fra det, som skader dem og gør dem svage. Så kan kraften fra rødderne strømme ind i vingerne. Udførligt program og nærmere oplysning om tid og sted, se www.menighedsplejer. dk eller kontakt Lise-Lotte Nielsen, Samvirkende Menighedsplejer, Sct. Leonis stræde 1 b, 8800 Viborg E-mail: lln@menighedsplejer.dk, eller tlf.: 86 60 37 66 / 21 78 15 40. Læs evt. om familieopstilling på www.elebonde.dk Basiskursus Samvirkende Menighedsplejer afholder basiskursus for frivillige tilknyttet aflastningstjenesterne eller Tid til venskab (frivillige på plejehjem) på Ry Parkhotel fra søndag den 21. til tirsdag den 23.januar07. KURSETS INDHOLD Demens-sygdommen og de kommunale tilbud til de demensramte og deres pårørende. Omsorgen for den døende. Musik og bevægelse. Demens og aktiviteter i et livshistorisk perspektiv. Demens og erindring for demente. Psykisk førstehjælp. Demens og motions for demente. Den frivillige indsats og samarbejdet i gruppen. KURSUSLEDERE Gunhild Legaard og Jens Bilberg Pris: kr. 2.950 pr. deltager. De enkelte menighedsplejer opfordres til at søge 115 midler til kursusdeltagelsen. Udviklingskonsulent Jens Bilberg hjælper gerne med vejledning om ansøgningen. Tilmelding senest den 15. december 2006 til: Jens Bilberg, Samvirkende Menighedsplejer, Lisesmindevej 3 B, 5230 Odense M, jb@menighedsplejer.dk eller tlf. 66 12 13 12 Medlemskab af Samvirkende Menighedsplejer Organiserede menighedsplejer kan blive medlem, grundpris 650 kr. om året. Medlemsfordele er bl.a. mulighed for at deltage med stemmeret ved årsmøde, mulighed for rabat ved konsulentbesøg, foredrag, evt. ved møder, skattefritagelse ved modtagelse af gaver gennem Samvirkende Menighedsplejer, mulighed for julehjælp. Menighedsråd kan få en samarbejdsaftale. Grundprisen er ligeledes 650 kr. om året. Medlemsfordele er bl.a. mulighed for at deltage ved årsmøde, mulighed for rabat ved konsulentbesøg og foredrag og evt. ved møder samt mulighed for julehjælp. Folderen Start-Tips, der vejleder om igangsættelse af det sognediakonale arbejde, kan bestilles på tlf. 36 46 66 66, eller downloades fra www.menighedsplejer.dk. Enkeltpersoner kan blive støttemedlem for 250 kr. om året. Medlemsfordele er modtagelse af bladet Sammen fire gange om året og mulighed for deltagelse ved årsmøde. Desuden kan pleje- og omsorgsinstitutioner indgå aftale om samarbejde. Ring på 36 46 66 66 og hør nærmere. 21